diff options
| author | Jonas Smedegaard <dr@jones.dk> | 2024-10-09 20:59:43 +0200 |
|---|---|---|
| committer | Jonas Smedegaard <dr@jones.dk> | 2024-10-09 20:59:43 +0200 |
| commit | ab6364ad07c02f39ad3ef94bec8fefdda18d7fb3 (patch) | |
| tree | cf47595a160f86554f0beb8fff1c6908324e53e8 /nummer3 | |
| parent | 16d3601ae3ee9f5e234e71cc16c82eff2ed53c15 (diff) | |
separate article content from metadata, to avoid metadata mess in print edition
Diffstat (limited to 'nummer3')
| -rw-r--r-- | nummer3/beslutning/_index.qmd | 81 | ||||
| -rw-r--r-- | nummer3/beslutning/index.qmd | 82 | ||||
| -rw-r--r-- | nummer3/boliger/_index.qmd | 82 | ||||
| -rw-r--r-- | nummer3/boliger/index.qmd | 83 | ||||
| -rw-r--r-- | nummer3/hjemmepleje/_index.qmd | 78 | ||||
| -rw-r--r-- | nummer3/hjemmepleje/index.qmd | 79 | ||||
| -rw-r--r-- | nummer3/hoestfest/_index.qmd | 38 | ||||
| -rw-r--r-- | nummer3/hoestfest/index.qmd | 39 | ||||
| -rw-r--r-- | nummer3/jubilaeum/_index.qmd | 63 | ||||
| -rw-r--r-- | nummer3/jubilaeum/index.qmd | 64 | ||||
| -rw-r--r-- | nummer3/kajak/_index.qmd | 177 | ||||
| -rw-r--r-- | nummer3/kajak/index.qmd | 178 | ||||
| -rw-r--r-- | nummer3/leder/_index.qmd | 51 | ||||
| -rw-r--r-- | nummer3/leder/index.qmd | 52 | ||||
| -rw-r--r-- | nummer3/mc/_index.qmd | 73 | ||||
| -rw-r--r-- | nummer3/mc/index.qmd | 74 | ||||
| -rw-r--r-- | nummer3/minister/_index.qmd | 146 | ||||
| -rw-r--r-- | nummer3/minister/index.qmd | 147 | ||||
| -rw-r--r-- | nummer3/rickshaw/_index.qmd | 59 | ||||
| -rw-r--r-- | nummer3/rickshaw/index.qmd | 60 |
20 files changed, 858 insertions, 848 deletions
diff --git a/nummer3/beslutning/_index.qmd b/nummer3/beslutning/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..27ba5c3 --- /dev/null +++ b/nummer3/beslutning/_index.qmd @@ -0,0 +1,81 @@ +::: {.lead} + +Orøposten har været på besøg hos Nicklas, Cecilie, Franka og Ulrikke +for at høre om familiens beslutning om at flytte til Orø. + +::: + +Jeg hedder Nicklas, og jeg flyttede sidste efterår til Orø +sammen med min familie, +som består af Cecilie og vores to børn, Franka og Ulrikke. +Ulrikke går i 1. klasse her på øen, +og Franka er fire år gammel og går i børnehuset. + +Cecilie arbejder som visitator i Frederiksberg Kommune, +og jeg selv arbejder også i København i Danske Bank, +hvor jeg arbejder med finans. +Vi er heldige at kunne arbejde hjemmefra flere dage om ugen. + +Cecilie er fra Holbæk, og vi havde et sommerhus på Tuse Næs. +Vi havde tit snakket om Orø, men aldrig været der. +Så en dag besluttede vi os for at besøge øen som turister. +Det var en skøn dag, en perfekt sommerdag, +og så sagde vi for sjov: +Gad vide hvad et hus koster herovre? +Hvordan ville det være at bo her? + +Vi så muligheder for et andet liv -- +med mere økonomisk frihed og tættere på naturen. +Efter vi havde prøvet færgerne og oplevet, at infrastrukturen var god, +virkede Orø pludselig ikke så langt væk. + +Så kom det her hus til salg et par uger efter, vi havde været her. +Det var lige sådan et hus, vi havde ledt efter. +Og så gik det meget hurtigt. + +Det var lidt en vild beslutning. +Det var ikke bare at købe et nyt hus, for vi flyttede væk fra byen, +børnene skulle skifte skole og børnehave, og hvad med arbejde? +Men vi tænkte, at det værste, der kunne ske, var, +at vi måtte sige vores job op. +Og så ville vi stadig have et dejligt hus og et nyt eventyr. + + + +Flytningen er gået bedre, end vi havde håbet på. +Pendlingen kræver lidt planlægning, +men det er også rart at have noget temposkift i hverdagen. +Nogle dage kan jeg være med til at stå op og hente og bringe børnene, +og andre dage er jeg mere fokuseret på arbejdet. + +Vi forventede en dejlig natur, +men det sociale fællesskab har været en kæmpe bonus. +Folk her er utroligt venlige, og vi er blevet taget godt imod. +Vi er også overraskede over, +hvor meget vi har til fælles med de andre tilflyttere, +selvom vi umiddelbart er vidt forskellige. +Det er folk, der tør noget mere end folk flest. + +Vi tænkte, at et roligere miljø +væk fra byens stress +ville være godt for børnene på sigt, +men vi så allerede en positiv forandring efter et par måneder. +Børnene trives enormt godt. +De mindre klasser og det nære børnehus har virkelig gjort en forskel. + +Jeg er selv glad for at cykle, +så man er velkommen til at tage med på en tur. +Jeg cykler både alene og med nogle af de andre forældre. +Hvis nogen er interesseret i lange cykelture, så sig endelig til. + +Det bedste ved at bo her er klart de mennesker, vi har mødt. +De er virkelig gode, engagerede mennesker, +som brænder for Orø og det fællesskab, øen rummer. +Det er imponerende -- +især når man kommer fra København, +hvor folk ofte er mere optagede af sig selv. +Her vil man hinanden, og man vil øen. +Det næstbedste er selve øen. +Det er en lille ø, men der er mange flotte steder. +Det er en flot ø. diff --git a/nummer3/beslutning/index.qmd b/nummer3/beslutning/index.qmd index 7c99cb3..c9a9b47 100644 --- a/nummer3/beslutning/index.qmd +++ b/nummer3/beslutning/index.qmd @@ -10,84 +10,4 @@ filters: - footer --- -::: {.lead} - -Orøposten har været på besøg hos Nicklas, Cecilie, Franka og Ulrikke -for at høre om familiens beslutning om at flytte til Orø. - -::: - -Jeg hedder Nicklas, og jeg flyttede sidste efterår til Orø -sammen med min familie, -som består af Cecilie og vores to børn, Franka og Ulrikke. -Ulrikke går i 1. klasse her på øen, -og Franka er fire år gammel og går i børnehuset. - -Cecilie arbejder som visitator i Frederiksberg Kommune, -og jeg selv arbejder også i København i Danske Bank, -hvor jeg arbejder med finans. -Vi er heldige at kunne arbejde hjemmefra flere dage om ugen. - -Cecilie er fra Holbæk, og vi havde et sommerhus på Tuse Næs. -Vi havde tit snakket om Orø, men aldrig været der. -Så en dag besluttede vi os for at besøge øen som turister. -Det var en skøn dag, en perfekt sommerdag, -og så sagde vi for sjov: -Gad vide hvad et hus koster herovre? -Hvordan ville det være at bo her? - -Vi så muligheder for et andet liv -- -med mere økonomisk frihed og tættere på naturen. -Efter vi havde prøvet færgerne og oplevet, at infrastrukturen var god, -virkede Orø pludselig ikke så langt væk. - -Så kom det her hus til salg et par uger efter, vi havde været her. -Det var lige sådan et hus, vi havde ledt efter. -Og så gik det meget hurtigt. - -Det var lidt en vild beslutning. -Det var ikke bare at købe et nyt hus, for vi flyttede væk fra byen, -børnene skulle skifte skole og børnehave, og hvad med arbejde? -Men vi tænkte, at det værste, der kunne ske, var, -at vi måtte sige vores job op. -Og så ville vi stadig have et dejligt hus og et nyt eventyr. - - - -Flytningen er gået bedre, end vi havde håbet på. -Pendlingen kræver lidt planlægning, -men det er også rart at have noget temposkift i hverdagen. -Nogle dage kan jeg være med til at stå op og hente og bringe børnene, -og andre dage er jeg mere fokuseret på arbejdet. - -Vi forventede en dejlig natur, -men det sociale fællesskab har været en kæmpe bonus. -Folk her er utroligt venlige, og vi er blevet taget godt imod. -Vi er også overraskede over, -hvor meget vi har til fælles med de andre tilflyttere, -selvom vi umiddelbart er vidt forskellige. -Det er folk, der tør noget mere end folk flest. - -Vi tænkte, at et roligere miljø -væk fra byens stress -ville være godt for børnene på sigt, -men vi så allerede en positiv forandring efter et par måneder. -Børnene trives enormt godt. -De mindre klasser og det nære børnehus har virkelig gjort en forskel. - -Jeg er selv glad for at cykle, -så man er velkommen til at tage med på en tur. -Jeg cykler både alene og med nogle af de andre forældre. -Hvis nogen er interesseret i lange cykelture, så sig endelig til. - -Det bedste ved at bo her er klart de mennesker, vi har mødt. -De er virkelig gode, engagerede mennesker, -som brænder for Orø og det fællesskab, øen rummer. -Det er imponerende -- -især når man kommer fra København, -hvor folk ofte er mere optagede af sig selv. -Her vil man hinanden, og man vil øen. -Det næstbedste er selve øen. -Det er en lille ø, men der er mange flotte steder. -Det er en flot ø. +{{< include _index.qmd >}} diff --git a/nummer3/boliger/_index.qmd b/nummer3/boliger/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..18e3c2c --- /dev/null +++ b/nummer3/boliger/_index.qmd @@ -0,0 +1,82 @@ +::: {.lead} + +Orø har haft en positiv befolkningstilvækst i de senere år, +og ifølge Holbæk Kommunes fremskrivninger +forventes tilvæksten at stige yderligere de kommende år. + +::: + +Vi ser at skolen og Børnehuset er under ombygning, +så kapaciteten tilpasses det øgede børnetal, +som tilflytningen har medført. +Men hvad med boligmassen? +Er der boliger nok til endnu flere tilflyttere, +og er boligudbuddet bredt nok til at dække befolkningens behov +i forskellige aldre og livssituationer? + +En mulighed for at få et bredere udvalg af boliger, +er at skabe mere rotation i boligmassen +ved at bygge flere almennyttige boliger. +Det har gennem flere år været et ønske fra lokalt hold +at få bygget flere almennyttige boliger. +Allerede for 10 år siden blev der rettet henvendelse +til VAB (Vestsjælland Almene Boligselskab) +med dette ønske. +I 2017 blev et område til flere almennyttige boliger +på 2,4 hektar sydvest for Brugsen +udpeget i lokalplanen, +men VAB har ikke været interesseret i at bygge. + +I dag består VAB's Orø-afdeling på Elnebjergvej +af 7 toværelses lejligheder og 9 treværelses lejligheder, +i alt 16 boliger, +og ventetiden for en bolig er for tiden 6-8 år! + +Mange ældre har et ønske om at flytte på Elnebjergvej, +når hus og have bliver for uoverkommelig. +Ud af Orøs 995 beboere er 58 procent over 60 år. +Hvis de ældre får bedre mulighed for at flytte i en almennyttig bolig, +vil det frigøre flere øvrige boliger til den yngre del af befolkningen. + +Alle kan imidlertid på et tidspunkt i deres liv få brug for en almennyttig bolig. +Derfor vil det være et gode og en tryghed for alle, +uanset alder og hvilken social begivenhed der måtte indtræffe, +at man kan blive i lokalmiljøet +frem for at være tvunget til at flytte fra øen på grund af den lange ventetid. + + + +Den 13. juni i år skete det glædelige, +at det første spadestik til yderligere 6 boliger på Elnebjergvej blev taget. +Det er en start, men slet ikke nok. +Derfor var det yderst positivt, +at såvel borgmester Christina Krzyrosiak Hansen +som direktør for VAB Karsten Krüger +ved den lejlighed utrykte ønske om, +at der bygges endnu flere almennyttige boliger på Orø. +Kommunen er meget interesseret i at boligudvikle ude i lokalområderne, +sagde borgmesteren, +og gav lovning på ydelsesstøtte til etablering af flere almennyttige boliger. +Senere på dagen lovede VAB's direktør Karsten Krüger +i et interview på P4 +et snarligt projekt på yderligere 20 boliger. + + + +Med den velvillighed der tilsyneladende er lige nu +fra såvel kommunens som VAB's side, +og med de statslige tilskudsordninger +der er i disse år til almennyttigt boligbyggeri, +er det med at holde gryden i kog. +For som borgmesteren også sagde, +da hun tog det første spadestik, +*tingene kommer ikke af sig selv*, +*I må også selv gøre noget.* + +Som startskud til *selv* *at gøre noget,* +er der aftalt et møde i nærmeste fremtid +mellem Orø Lokalforum, kommunaldirektør Lars Quist og VAB - +så må vi se hvad fremtiden bringer. diff --git a/nummer3/boliger/index.qmd b/nummer3/boliger/index.qmd index 4259c05..ea258e9 100644 --- a/nummer3/boliger/index.qmd +++ b/nummer3/boliger/index.qmd @@ -10,85 +10,4 @@ filters: - footer --- -::: {.lead} - -Orø har haft en positiv befolkningstilvækst i de senere år, -og ifølge Holbæk Kommunes fremskrivninger -forventes tilvæksten at stige yderligere de kommende år. - -::: - -Vi ser at skolen og Børnehuset er under ombygning, -så kapaciteten tilpasses det øgede børnetal, -som tilflytningen har medført. -Men hvad med boligmassen? -Er der boliger nok til endnu flere tilflyttere, -og er boligudbuddet bredt nok til at dække befolkningens behov -i forskellige aldre og livssituationer? - -En mulighed for at få et bredere udvalg af boliger, -er at skabe mere rotation i boligmassen -ved at bygge flere almennyttige boliger. -Det har gennem flere år været et ønske fra lokalt hold -at få bygget flere almennyttige boliger. -Allerede for 10 år siden blev der rettet henvendelse -til VAB (Vestsjælland Almene Boligselskab) -med dette ønske. -I 2017 blev et område til flere almennyttige boliger -på 2,4 hektar sydvest for Brugsen -udpeget i lokalplanen, -men VAB har ikke været interesseret i at bygge. - -I dag består VAB's Orø-afdeling på Elnebjergvej -af 7 toværelses lejligheder og 9 treværelses lejligheder, -i alt 16 boliger, -og ventetiden for en bolig er for tiden 6-8 år! - -Mange ældre har et ønske om at flytte på Elnebjergvej, -når hus og have bliver for uoverkommelig. -Ud af Orøs 995 beboere er 58 procent over 60 år. -Hvis de ældre får bedre mulighed for at flytte i en almennyttig bolig, -vil det frigøre flere øvrige boliger til den yngre del af befolkningen. - -Alle kan imidlertid på et tidspunkt i deres liv få brug for en almennyttig bolig. -Derfor vil det være et gode og en tryghed for alle, -uanset alder og hvilken social begivenhed der måtte indtræffe, -at man kan blive i lokalmiljøet -frem for at være tvunget til at flytte fra øen på grund af den lange ventetid. - - - -Den 13. juni i år skete det glædelige, -at det første spadestik til yderligere 6 boliger på Elnebjergvej blev taget. -Det er en start, men slet ikke nok. -Derfor var det yderst positivt, -at såvel borgmester Christina Krzyrosiak Hansen -som direktør for VAB Karsten Krüger -ved den lejlighed utrykte ønske om, -at der bygges endnu flere almennyttige boliger på Orø. -Kommunen er meget interesseret i at boligudvikle ude i lokalområderne, -sagde borgmesteren, -og gav lovning på ydelsesstøtte til etablering af flere almennyttige boliger. -Senere på dagen lovede VAB's direktør Karsten Krüger -i et interview på P4 -et snarligt projekt på yderligere 20 boliger. - - - -Med den velvillighed der tilsyneladende er lige nu -fra såvel kommunens som VAB's side, -og med de statslige tilskudsordninger -der er i disse år til almennyttigt boligbyggeri, -er det med at holde gryden i kog. -For som borgmesteren også sagde, -da hun tog det første spadestik, -*tingene kommer ikke af sig selv*, -*I må også selv gøre noget.* - -Som startskud til *selv* *at gøre noget,* -er der aftalt et møde i nærmeste fremtid -mellem Orø Lokalforum, kommunaldirektør Lars Quist og VAB - -så må vi se hvad fremtiden bringer. +{{< include _index.qmd >}} diff --git a/nummer3/hjemmepleje/_index.qmd b/nummer3/hjemmepleje/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..2808e95 --- /dev/null +++ b/nummer3/hjemmepleje/_index.qmd @@ -0,0 +1,78 @@ +::: {.lead} + +"Det vigtigste for mig i mit arbejde +er alle de dejlige og specielle borgere, som er på Orø" +siger sygeplejerske Sonja Steensen, +der er leder af hjemmeplejegruppen på Orø. + +::: + +Hjemmeplejen på Orø har lokaler i Elnebjergcentret, +som også rummer Orøs lokale læge og sygeplejerske. +Hjemmeplejen deler køkken med aktivitetscentret, +hvilket giver mulighed for små uformelle snakke +med de besøgende, der kommer i centeret, +hvoraf en del også er de borgere, som hjemmeplejen servicerer. + + + +Det er specielt for Orø, +at hjemmeplejen har mulighed for så tæt samarbejde +med den lokale læge og sygeplejerske: +"Mange problemer ordnes hurtigt, +fordi vi nemt kan stikke hovedet ind til hinanden og få drøftet disse", +siger Sonja. +"Tingene går nemmere, når vi kender hinanden, +så vi prioriterer også fælles personalemøder, frokoster +og andre sociale arrangementer." + +Sonja vil også fremhæve hjemmeplejens samarbejde +med 112 og det lokale beredskab samt Akutteamet på Orø. +Det fungerer rigtigt godt, +og hun er imponeret over, hvor hurtigt de kan rykke ud. + +Hjemmeplejegruppen på Orø beskæftiger 7 ansatte foruden Sonja. +Sonja udfører også sygeplejeopgaver hos borgerne. +Gruppen dækker dag- og aftenvagterne. +"Vi er et dejligt lille team, som er tæt på ledelsen. +Vi kender hinanden og har det godt både fagligt og socialt". +Til sammenligning +har de øvrige hjemmeplejegrupper i Holbæk Kommune mellem 20 og 30 ansatte. +Natdækningen på Orø varetages +af en selvstændig hjemmeplejegruppe fra Holbæk. + +Hjemmeplejegruppen servicerer mellem 40 og 60 borgere på Orø. +Det er meget forskelligt +hvor meget hjælp den enkelte borger skal have og hvor ofte. +Opgaverne kan bl.a. være personlig pleje, sårpleje, medicindosering, træning og rengøring. + +For tiden er alle ansatte i dagvagten bosiddende på Orø, +med undtagelse af Sonja, som bor i Holbæk. +Hun har i de 10 år, +hun har arbejdet på Orø, +gladeligt taget færgen til arbejde. +Derfor bliver det også underligt, at dette stopper, +når hun d. 20/12-2024 fratræder sin stilling og går på pension. + +At være et godt fungerende lille team betyder også, +at der udvises stor fleksibilitet i forhold til planlægning af arbejdet, +og i forhold til at kunne dække ind for hinanden +ved kurser, sygdom med mere. +Derfor er det en stor fordel, at medarbejderne bor på øen. + +Hjemmeplejegruppen har gode samarbejdspartnere i Holbæk Kommune, +i form af demensspecialist, ergo-/fysioterapeut, hjælpemidler og it-support, +som jævnligt kommer til Orø. +Ved hjælp af den store skærm i Elnebjergcentret +har hjemmeplejen også mulighed for at holde videomøder. + +Sonja er meget positiv over for de aktiviteter, +der foregår i Elnebjergcentret, +og som er med til +at beboere på Orø kan komme ud at få oplevelser og møde andre mennesker. +Desværre ser Sonja også +at mange ældre med tiden bliver ensomme og mister deres sociale kontakter. +Derfor ville en organisering af besøgsvenner +f.eks. gennem Røde Kors være en god ordning at få etableret på Orø. diff --git a/nummer3/hjemmepleje/index.qmd b/nummer3/hjemmepleje/index.qmd index 7e8ae7c..1ca9f37 100644 --- a/nummer3/hjemmepleje/index.qmd +++ b/nummer3/hjemmepleje/index.qmd @@ -10,81 +10,4 @@ filters: - footer --- -::: {.lead} - -"Det vigtigste for mig i mit arbejde -er alle de dejlige og specielle borgere, som er på Orø" -siger sygeplejerske Sonja Steensen, -der er leder af hjemmeplejegruppen på Orø. - -::: - -Hjemmeplejen på Orø har lokaler i Elnebjergcentret, -som også rummer Orøs lokale læge og sygeplejerske. -Hjemmeplejen deler køkken med aktivitetscentret, -hvilket giver mulighed for små uformelle snakke -med de besøgende, der kommer i centeret, -hvoraf en del også er de borgere, som hjemmeplejen servicerer. - - - -Det er specielt for Orø, -at hjemmeplejen har mulighed for så tæt samarbejde -med den lokale læge og sygeplejerske: -"Mange problemer ordnes hurtigt, -fordi vi nemt kan stikke hovedet ind til hinanden og få drøftet disse", -siger Sonja. -"Tingene går nemmere, når vi kender hinanden, -så vi prioriterer også fælles personalemøder, frokoster -og andre sociale arrangementer." - -Sonja vil også fremhæve hjemmeplejens samarbejde -med 112 og det lokale beredskab samt Akutteamet på Orø. -Det fungerer rigtigt godt, -og hun er imponeret over, hvor hurtigt de kan rykke ud. - -Hjemmeplejegruppen på Orø beskæftiger 7 ansatte foruden Sonja. -Sonja udfører også sygeplejeopgaver hos borgerne. -Gruppen dækker dag- og aftenvagterne. -"Vi er et dejligt lille team, som er tæt på ledelsen. -Vi kender hinanden og har det godt både fagligt og socialt". -Til sammenligning -har de øvrige hjemmeplejegrupper i Holbæk Kommune mellem 20 og 30 ansatte. -Natdækningen på Orø varetages -af en selvstændig hjemmeplejegruppe fra Holbæk. - -Hjemmeplejegruppen servicerer mellem 40 og 60 borgere på Orø. -Det er meget forskelligt -hvor meget hjælp den enkelte borger skal have og hvor ofte. -Opgaverne kan bl.a. være personlig pleje, sårpleje, medicindosering, træning og rengøring. - -For tiden er alle ansatte i dagvagten bosiddende på Orø, -med undtagelse af Sonja, som bor i Holbæk. -Hun har i de 10 år, -hun har arbejdet på Orø, -gladeligt taget færgen til arbejde. -Derfor bliver det også underligt, at dette stopper, -når hun d. 20/12-2024 fratræder sin stilling og går på pension. - -At være et godt fungerende lille team betyder også, -at der udvises stor fleksibilitet i forhold til planlægning af arbejdet, -og i forhold til at kunne dække ind for hinanden -ved kurser, sygdom med mere. -Derfor er det en stor fordel, at medarbejderne bor på øen. - -Hjemmeplejegruppen har gode samarbejdspartnere i Holbæk Kommune, -i form af demensspecialist, ergo-/fysioterapeut, hjælpemidler og it-support, -som jævnligt kommer til Orø. -Ved hjælp af den store skærm i Elnebjergcentret -har hjemmeplejen også mulighed for at holde videomøder. - -Sonja er meget positiv over for de aktiviteter, -der foregår i Elnebjergcentret, -og som er med til -at beboere på Orø kan komme ud at få oplevelser og møde andre mennesker. -Desværre ser Sonja også -at mange ældre med tiden bliver ensomme og mister deres sociale kontakter. -Derfor ville en organisering af besøgsvenner -f.eks. gennem Røde Kors være en god ordning at få etableret på Orø. +{{< include _index.qmd >}} diff --git a/nummer3/hoestfest/_index.qmd b/nummer3/hoestfest/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..0c44c35 --- /dev/null +++ b/nummer3/hoestfest/_index.qmd @@ -0,0 +1,38 @@ +::: {.lead} + +Den 28. september 2024 var en forrygende aften med mad, musik, motion og mundtlig underholdning + +::: + +Lonnie Schmidt bød velkommen, +og så var der ellers kø i baren og til den hjemmelavede oksekødssuppe. + + + +Inden hovedretten, +som bestod af dejlig flæskesteg med sovs, kartofler, rødkål og surt, +holdt Ole Nielsen årets høsttale. +Den handlede om, +hvordan høsten blev fejret på Orø i starten af 1900-tallet. + + + +Derefter underholdt BRAM & BASSEN og FJORDKLANG med hyggelig baggrundsmusik, +inden æblekagen og kaffen kom på bordene. + + + +Til sidst blev NIGHT TRAIN endelig sluppet løs, +så gæsterne kunne få motion på dansegulvet. + + + + +Tak for en herlig aften. +Og en særlig stor tak til alle de frivillige, +der opstillede, dækkede og pyntede bordene og lavede mad +til den store guldmedalje. +Og til dem, der købte ind, registrerede tilmeldinger og indbetalinger, +spillede musik, passede baren, ryddede af og vaskede op. +Og ikke mindst til dem, der dagen efter ryddede det sidste op, +så Stakladen er klar til næste fest! diff --git a/nummer3/hoestfest/index.qmd b/nummer3/hoestfest/index.qmd index cacbb86..7a3a7a3 100644 --- a/nummer3/hoestfest/index.qmd +++ b/nummer3/hoestfest/index.qmd @@ -8,41 +8,4 @@ filters: - footer --- -::: {.lead} - -Den 28. september 2024 var en forrygende aften med mad, musik, motion og mundtlig underholdning - -::: - -Lonnie Schmidt bød velkommen, -og så var der ellers kø i baren og til den hjemmelavede oksekødssuppe. - - - -Inden hovedretten, -som bestod af dejlig flæskesteg med sovs, kartofler, rødkål og surt, -holdt Ole Nielsen årets høsttale. -Den handlede om, -hvordan høsten blev fejret på Orø i starten af 1900-tallet. - - - -Derefter underholdt BRAM & BASSEN og FJORDKLANG med hyggelig baggrundsmusik, -inden æblekagen og kaffen kom på bordene. - - - -Til sidst blev NIGHT TRAIN endelig sluppet løs, -så gæsterne kunne få motion på dansegulvet. - - - - -Tak for en herlig aften. -Og en særlig stor tak til alle de frivillige, -der opstillede, dækkede og pyntede bordene og lavede mad -til den store guldmedalje. -Og til dem, der købte ind, registrerede tilmeldinger og indbetalinger, -spillede musik, passede baren, ryddede af og vaskede op. -Og ikke mindst til dem, der dagen efter ryddede det sidste op, -så Stakladen er klar til næste fest! +{{< include _index.qmd >}} diff --git a/nummer3/jubilaeum/_index.qmd b/nummer3/jubilaeum/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..2cc070e --- /dev/null +++ b/nummer3/jubilaeum/_index.qmd @@ -0,0 +1,63 @@ +::: {.lead} + +Det var i 1944 eller cirka deromkring, +at man begyndte at udstykke "Skoven" +på nordspidsen af Orø, vest for Næsby. + +::: + +Det blev til 94 parceller, +og der blev fældet op mod 50 træer på hver af dem +for at skabe plads til den tids små sommerhuse. + + + +Senere i 40'erne kom der god gang i salget af grundene, +og i 1949 dannede en gruppe aktive sommerhusejere +øens første sommerhusgrundejerforening, Orøgaard Grundejerforening. +Så vidt vides var der ingen gårde, der hed Orøgaard, +men det blev altså navnet, man vedtog. + +Det skete som nævnt i 1949 -- +så derfor anede den aktive forening for længe siden muligheden +for en stor fejring af 75-års jubilæet her i 2024. + +Fejringen begyndte så småt den 3. februar, +hvor formandsparret inviterede til pølser og en lille én +på selve dagen for stiftelsen af foreningen. + + + +Og den 22. juni blev de helt store festligheder skudt i gang +med en kagekonkurrence på fællesgrunden. +Der blev gået til den ved kagebordet, +efter dommerne havde udråbt de to vindere i hhv. voksen- og børnekategorien. + + + +Få timer senere blev der kaldt til fest på BB Camp. +Shuttlebussen stod klar til at fragte deltagerne dertil. +Og de 120 glade festdeltagere var i høj grad indstillet på at feste igennem. +Og det gjorde de godt! + +Først var der velkomstdrinks og eftermiddagsjazz med Swing Acoustique. + + + +Efter en dejlig middag med taler og fællessang +kunne både store og små give den gas på dansegulvet, +da Robin Hoods spillede op i laden. + + + +Kort før midnat blev de mest trætte festdeltagere fragtet tilbage +til Orøgaard i shuttlebussen. + +Så nu kan medlemmerne af Orøgaard Grundejerforening se frem +til 100-års jubilæet i 2049. +Men lur mig, om der ikke bliver et par fester inden da ... diff --git a/nummer3/jubilaeum/index.qmd b/nummer3/jubilaeum/index.qmd index 5539f38..93ab7b9 100644 --- a/nummer3/jubilaeum/index.qmd +++ b/nummer3/jubilaeum/index.qmd @@ -9,66 +9,4 @@ filters: - footer --- -::: {.lead} - -Det var i 1944 eller cirka deromkring, -at man begyndte at udstykke "Skoven" -på nordspidsen af Orø, vest for Næsby. - -::: - -Det blev til 94 parceller, -og der blev fældet op mod 50 træer på hver af dem -for at skabe plads til den tids små sommerhuse. - - - -Senere i 40'erne kom der god gang i salget af grundene, -og i 1949 dannede en gruppe aktive sommerhusejere -øens første sommerhusgrundejerforening, Orøgaard Grundejerforening. -Så vidt vides var der ingen gårde, der hed Orøgaard, -men det blev altså navnet, man vedtog. - -Det skete som nævnt i 1949 -- -så derfor anede den aktive forening for længe siden muligheden -for en stor fejring af 75-års jubilæet her i 2024. - -Fejringen begyndte så småt den 3. februar, -hvor formandsparret inviterede til pølser og en lille én -på selve dagen for stiftelsen af foreningen. - - - -Og den 22. juni blev de helt store festligheder skudt i gang -med en kagekonkurrence på fællesgrunden. -Der blev gået til den ved kagebordet, -efter dommerne havde udråbt de to vindere i hhv. voksen- og børnekategorien. - - - -Få timer senere blev der kaldt til fest på BB Camp. -Shuttlebussen stod klar til at fragte deltagerne dertil. -Og de 120 glade festdeltagere var i høj grad indstillet på at feste igennem. -Og det gjorde de godt! - -Først var der velkomstdrinks og eftermiddagsjazz med Swing Acoustique. - - - -Efter en dejlig middag med taler og fællessang -kunne både store og små give den gas på dansegulvet, -da Robin Hoods spillede op i laden. - - - -Kort før midnat blev de mest trætte festdeltagere fragtet tilbage -til Orøgaard i shuttlebussen. - -Så nu kan medlemmerne af Orøgaard Grundejerforening se frem -til 100-års jubilæet i 2049. -Men lur mig, om der ikke bliver et par fester inden da ... +{{< include _index.qmd >}} diff --git a/nummer3/kajak/_index.qmd b/nummer3/kajak/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..5d1fd53 --- /dev/null +++ b/nummer3/kajak/_index.qmd @@ -0,0 +1,177 @@ +::: {.lead} + +Forestil dig at glide stille gennem vandet +i en kajak en mild sommerdag -- +solen skinner, og den lette vind laver små krusninger på fjorden. + +::: + +Måske dukker der en sæl op, måske et marsvin. +Solen laver spejlinger i vandet, og til tider kan dens stråler nå ned +til bundens skaller, tang og smådyr. + + + +Det har du mulighed for at opleve, +hvis du bliver medlem af Orø Havkajak Klub + +## Klubben dannes: Projekt Orø Havkajak 2008 + +I 2007 var der stort fokus på friluftsliv i skolens forældregruppe. +Nogle af forældrene havde erfaring med kajakroning +fra bl.a. Borrevejle Friluftslaug og DGI's friluftsvejlederuddannelse, +så en gruppe valgte at fokusere på kajakroning. +Andre forældre havde fokus på at få skabt en ungdomsklub på øen, +og de havde i den forbindelse erhvervet sig tre kajakker. + +I 2008 fandt de aktive forældre ud af, +at der var mulighed for at søge projektmidler +fra EU gennem LAG Småøernes Aktionsgruppe. +Lilian Petersen, der var nyuddannet projektleder, +gik sammen med bl.a. Orø Bådelaug i gang med +at udarbejde budget og projektbeskrivelse af "Projekt Orø Havkajak". + +Den 1. oktober 2008 sendte arbejdsgruppen den færdige ansøgning +til Småøernes Aktionsgruppe, +der indstillede projektet til Ministeriet for Fødevarer og Erhverv. +Budgettet lød på 400.000, hvoraf halvdelen skulle egenfinansieres. + +I februar 2009 kom tilsagnet om 200.000 kr., +og egenfinansieringen på et lignende beløb blev fremskaffet +via bl.a. arrangementer og andet frivilligt arbejde +og ikke mindst en mellemfinansiering på 51.000 kr. fra Orø Bådelaug, +som senere blev tilbagebetalt. + +Derefter gik det slag i slag med indkøb af grej, +herunder ungdomsklubbens tre kajakker, etablering af opbevaring +og kurser for nye roere og instruktøraspiranter. +Udvalget bestod dengang af seks personer, +der ifølge planen skulle arbejde med projektet frem til udgangen af 2010, +hvorefter Orø Havkajak Klub skulle stå på egne ben +som et udvalg under Orø Bådelaug. +Bådelauget var en stor hjælp i processen +og gav flittigt råd og vejledning om bl.a. økonomi og foreningsstruktur. + +Læs mere om EU-projektet her: +<https://www.oroehavkajakklub.dk/arkiv/eu-projektet/> + +::: {.callout-note} + +Stormen Bodil + +I december 2013 ramte stormen Bodil Danmark med stor kraft. +Dele af Orø blev hårdt ramt, herunder Brønde Havn. +Det gik bl.a. ud over havkajakklubbens kajaktrailer +og ikke mindst grejrummet, +der blev oversvømmet med fjordvand og olie fra naborummene. +Hele bygningen var så ødelagt, at den blev revet ned. +Herefter blev de nuværende fire sammenhængende røde huse bygget, +og kajakklubben fik plads i et af dem. + +::: + + + +## Orø Havkajak Klub anno 2024 + +Klubben, +der som før nævnt er et udvalg under Orø Bådelaug, +har i dag 48 medlemmer. + +Den daglige drift klares af "staben", +der består af Lilian Petersen, Per Ingemann Petersen (chefinstruktør) +og Hanne Floor, der er kasserer. + +Klubbens aktiviteter omfatter: + +Årligt medlemsmøde -- idéer udveksles, ture planlægges + +Grejdag, hvor grejet gennemgås og repareres + +Arbejdsdag/maling af bygningen, hvor kajakkerne opbevares +(obligatorisk, varighed ca. to timer) + +Kurser for nye medlemmer. +I 2024 har klubben afholdt to kurser, +der resulterede i otte nye medlemmer + +Genopfriskningsdage efter behov + +Ekskursioner, +som medlemmerne selv arrangerer og inviterer til på Facebook + +## Medlemskab + +### Hvem? + +Alle kan blive medlemmer af Orø Havkajak Klub, +hvis de har et gyldigt havkajakbevis, +også kaldet et EPP 2-bevis. +Se afsnittet om kurser nedenfor. + +### Hvad koster det? + +Medlemskabet af havkajakklubben kræver, +at man er medlem af Orø Bådelaug, +der stiller faciliteter +som fx rum til opbevaring af grej, omklædningsrum og toiletter +til rådighed. +Så hvis man ikke er det i forvejen, +er kontingentet i alt 700 kr. per år: + +Medlemskab af Orø Bådelaug: 400 kr. årligt + +Medlemskab af Orø Havkajak Klub: 300 kr. årligt + +### Hvad får man? + +Når man har fået sit havkajakbevis, +får man adgang til havnens toiletfaciliteter, grejrummet og kajakrummene. +Og man får ret til fri afbenyttelse af grej og kajakker +sammen med en makker eller instruktør +i visse dele af Isefjorden. +Skal man uden for fjorden, +aftales det med instruktør Per Ingemann. + + + +Kajakkerne: Klubben har p.t. 19 kajakker, +herunder to børnekajakker og to sit-on-top kajakker. + +Grej: +Pagajer, veste, våddragter, sikkerhedsudstyr +og spraydæk, der passer til kajakkerne. + +Se mere her: +<https://www.oroehavkajakklub.dk/kajakker/> + +## Kursus for begyndere + +Klubben afholder et til to begynderkurser om året. +Kurserne er i udgangspunktet obligatoriske, +hvis man ønsker at blive medlem. +Men hvis man har et EPP2-havkajakbevis i forvejen, +er det imidlertid nok at ro en tur med klubbens instruktør, +som sikrer sig, at bl.a. redningsprocedurer stadig sidder fast. + +Et begynderkursus varer minimum 16 timer, +fordelt over fire weekendformiddage. +Det afsluttes med en prøve med chefinstruktøren. + +På kurserne lærer deltagerne +om bl.a. roteknik, sikkerhed, navigation, redning +og vurdering af vejrforhold +samtidig med, at de bliver fortrolige med både grej og vand. +Der er desuden fokus på hensigtsmæssig påklædning og forplejning, +da det er vigtigt altid at have overskud +til eventuelle uforudsete hændelser. +Der har heldigvis aldrig været uheld under medlemmernes roture. + +Klubbens hjemmeside: <https://www.oroehavkajakklub.dk/> + + diff --git a/nummer3/kajak/index.qmd b/nummer3/kajak/index.qmd index 1731a15..9e7d414 100644 --- a/nummer3/kajak/index.qmd +++ b/nummer3/kajak/index.qmd @@ -8,180 +8,4 @@ filters: - footer --- -::: {.lead} - -Forestil dig at glide stille gennem vandet -i en kajak en mild sommerdag -- -solen skinner, og den lette vind laver små krusninger på fjorden. - -::: - -Måske dukker der en sæl op, måske et marsvin. -Solen laver spejlinger i vandet, og til tider kan dens stråler nå ned -til bundens skaller, tang og smådyr. - - - -Det har du mulighed for at opleve, -hvis du bliver medlem af Orø Havkajak Klub - -## Klubben dannes: Projekt Orø Havkajak 2008 - -I 2007 var der stort fokus på friluftsliv i skolens forældregruppe. -Nogle af forældrene havde erfaring med kajakroning -fra bl.a. Borrevejle Friluftslaug og DGI's friluftsvejlederuddannelse, -så en gruppe valgte at fokusere på kajakroning. -Andre forældre havde fokus på at få skabt en ungdomsklub på øen, -og de havde i den forbindelse erhvervet sig tre kajakker. - -I 2008 fandt de aktive forældre ud af, -at der var mulighed for at søge projektmidler -fra EU gennem LAG Småøernes Aktionsgruppe. -Lilian Petersen, der var nyuddannet projektleder, -gik sammen med bl.a. Orø Bådelaug i gang med -at udarbejde budget og projektbeskrivelse af "Projekt Orø Havkajak". - -Den 1. oktober 2008 sendte arbejdsgruppen den færdige ansøgning -til Småøernes Aktionsgruppe, -der indstillede projektet til Ministeriet for Fødevarer og Erhverv. -Budgettet lød på 400.000, hvoraf halvdelen skulle egenfinansieres. - -I februar 2009 kom tilsagnet om 200.000 kr., -og egenfinansieringen på et lignende beløb blev fremskaffet -via bl.a. arrangementer og andet frivilligt arbejde -og ikke mindst en mellemfinansiering på 51.000 kr. fra Orø Bådelaug, -som senere blev tilbagebetalt. - -Derefter gik det slag i slag med indkøb af grej, -herunder ungdomsklubbens tre kajakker, etablering af opbevaring -og kurser for nye roere og instruktøraspiranter. -Udvalget bestod dengang af seks personer, -der ifølge planen skulle arbejde med projektet frem til udgangen af 2010, -hvorefter Orø Havkajak Klub skulle stå på egne ben -som et udvalg under Orø Bådelaug. -Bådelauget var en stor hjælp i processen -og gav flittigt råd og vejledning om bl.a. økonomi og foreningsstruktur. - -Læs mere om EU-projektet her: -<https://www.oroehavkajakklub.dk/arkiv/eu-projektet/> - -::: {.callout-note} - -Stormen Bodil - -I december 2013 ramte stormen Bodil Danmark med stor kraft. -Dele af Orø blev hårdt ramt, herunder Brønde Havn. -Det gik bl.a. ud over havkajakklubbens kajaktrailer -og ikke mindst grejrummet, -der blev oversvømmet med fjordvand og olie fra naborummene. -Hele bygningen var så ødelagt, at den blev revet ned. -Herefter blev de nuværende fire sammenhængende røde huse bygget, -og kajakklubben fik plads i et af dem. - -::: - - - -## Orø Havkajak Klub anno 2024 - -Klubben, -der som før nævnt er et udvalg under Orø Bådelaug, -har i dag 48 medlemmer. - -Den daglige drift klares af "staben", -der består af Lilian Petersen, Per Ingemann Petersen (chefinstruktør) -og Hanne Floor, der er kasserer. - -Klubbens aktiviteter omfatter: - -Årligt medlemsmøde -- idéer udveksles, ture planlægges - -Grejdag, hvor grejet gennemgås og repareres - -Arbejdsdag/maling af bygningen, hvor kajakkerne opbevares -(obligatorisk, varighed ca. to timer) - -Kurser for nye medlemmer. -I 2024 har klubben afholdt to kurser, -der resulterede i otte nye medlemmer - -Genopfriskningsdage efter behov - -Ekskursioner, -som medlemmerne selv arrangerer og inviterer til på Facebook - -## Medlemskab - -### Hvem? - -Alle kan blive medlemmer af Orø Havkajak Klub, -hvis de har et gyldigt havkajakbevis, -også kaldet et EPP 2-bevis. -Se afsnittet om kurser nedenfor. - -### Hvad koster det? - -Medlemskabet af havkajakklubben kræver, -at man er medlem af Orø Bådelaug, -der stiller faciliteter -som fx rum til opbevaring af grej, omklædningsrum og toiletter -til rådighed. -Så hvis man ikke er det i forvejen, -er kontingentet i alt 700 kr. per år: - -Medlemskab af Orø Bådelaug: 400 kr. årligt - -Medlemskab af Orø Havkajak Klub: 300 kr. årligt - -### Hvad får man? - -Når man har fået sit havkajakbevis, -får man adgang til havnens toiletfaciliteter, grejrummet og kajakrummene. -Og man får ret til fri afbenyttelse af grej og kajakker -sammen med en makker eller instruktør -i visse dele af Isefjorden. -Skal man uden for fjorden, -aftales det med instruktør Per Ingemann. - - - -Kajakkerne: Klubben har p.t. 19 kajakker, -herunder to børnekajakker og to sit-on-top kajakker. - -Grej: -Pagajer, veste, våddragter, sikkerhedsudstyr -og spraydæk, der passer til kajakkerne. - -Se mere her: -<https://www.oroehavkajakklub.dk/kajakker/> - -## Kursus for begyndere - -Klubben afholder et til to begynderkurser om året. -Kurserne er i udgangspunktet obligatoriske, -hvis man ønsker at blive medlem. -Men hvis man har et EPP2-havkajakbevis i forvejen, -er det imidlertid nok at ro en tur med klubbens instruktør, -som sikrer sig, at bl.a. redningsprocedurer stadig sidder fast. - -Et begynderkursus varer minimum 16 timer, -fordelt over fire weekendformiddage. -Det afsluttes med en prøve med chefinstruktøren. - -På kurserne lærer deltagerne -om bl.a. roteknik, sikkerhed, navigation, redning -og vurdering af vejrforhold -samtidig med, at de bliver fortrolige med både grej og vand. -Der er desuden fokus på hensigtsmæssig påklædning og forplejning, -da det er vigtigt altid at have overskud -til eventuelle uforudsete hændelser. -Der har heldigvis aldrig været uheld under medlemmernes roture. - -Klubbens hjemmeside: <https://www.oroehavkajakklub.dk/> - - +{{< include _index.qmd >}} diff --git a/nummer3/leder/_index.qmd b/nummer3/leder/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..502f4ab --- /dev/null +++ b/nummer3/leder/_index.qmd @@ -0,0 +1,51 @@ +Det har været en ualmindelig våd sommer med meget østenvind. +Ifølge DMI har det indtil udgangen af september regnet lige så meget, +som det gør på et 'normalt år'. +Den meget regn med kraftige skybrud giver udfordringer. +Lavtliggende haver har periodisk ligget under vand, +fordi vandet ikke kunne nå at løbe væk +eller sive ned i den i forvejen vandmættede jord, +og der er opstået søer på mange marker. +Noget vi har oplevet før -- +men sjældent i et sådant omfang. + +Forskere og meteorologer forudser, +at vi også fremover skal forvente et vådere klima +med flere storme kombineret med perioder med tørke. +På Orø kan vi i kan prise os lykkelige over +ikke at have fået de samme regnmængder, +som området mellem Esbjerg og Vejle fik sidst weekend i september. + +Måske er det på tide, at vi på Orø begynder at drøfte, +hvordan vi skal forholde os til, +at der muligvis kommer mere nedbør og flere skybrud. + +Trods den meget regn bød sommeren også på flere gode dage, +og vi var velsignet med nogle gode uger i forsommeren +og ikke mindst nogle meget smukke og varme dage +sidst i august og september. +Og hen over sommeren havde vi flere arrangementer +som koncerter, grillaftner, Orødagen, +Bådelaugets kapsejlads Orø rundt, +"Gamle Dage" og "Høstfest" på Hestebedgaard, +MC Island Træf og meget mere. + +I dette nummer af Orøposten fortæller vi igen om nogle aktiviteter på Orø +samt bringer en historisk artikel +med tråde til Orø lige efter Anden verdenskrig. +Hvis du har lyst til at skrive +om en begivenhed, noget historisk eller andet, +er du meget velkommen. +Hvis du har kendskab til en begivenhed, +men ikke selv vil skrive, +er du også meget velkommen til at sende en mail. +Så prøver vi at finde en til at skrive om det. + +Det er fortsat muligt at bestille et trykt eksemplar af Orøposten +i Brugsen for 20 kr. + +Der er deadline på næste nummer fredag den 15. november. +Artikler og anden kontakt til redaktionen +sendes til <kaarehendriksen@gmail.com> + +God læselyst diff --git a/nummer3/leder/index.qmd b/nummer3/leder/index.qmd index 16282d9..62612e6 100644 --- a/nummer3/leder/index.qmd +++ b/nummer3/leder/index.qmd @@ -10,54 +10,4 @@ filters: - footer --- -Det har været en ualmindelig våd sommer med meget østenvind. -Ifølge DMI har det indtil udgangen af september regnet lige så meget, -som det gør på et 'normalt år'. -Den meget regn med kraftige skybrud giver udfordringer. -Lavtliggende haver har periodisk ligget under vand, -fordi vandet ikke kunne nå at løbe væk -eller sive ned i den i forvejen vandmættede jord, -og der er opstået søer på mange marker. -Noget vi har oplevet før -- -men sjældent i et sådant omfang. - -Forskere og meteorologer forudser, -at vi også fremover skal forvente et vådere klima -med flere storme kombineret med perioder med tørke. -På Orø kan vi i kan prise os lykkelige over -ikke at have fået de samme regnmængder, -som området mellem Esbjerg og Vejle fik sidst weekend i september. - -Måske er det på tide, at vi på Orø begynder at drøfte, -hvordan vi skal forholde os til, -at der muligvis kommer mere nedbør og flere skybrud. - -Trods den meget regn bød sommeren også på flere gode dage, -og vi var velsignet med nogle gode uger i forsommeren -og ikke mindst nogle meget smukke og varme dage -sidst i august og september. -Og hen over sommeren havde vi flere arrangementer -som koncerter, grillaftner, Orødagen, -Bådelaugets kapsejlads Orø rundt, -"Gamle Dage" og "Høstfest" på Hestebedgaard, -MC Island Træf og meget mere. - -I dette nummer af Orøposten fortæller vi igen om nogle aktiviteter på Orø -samt bringer en historisk artikel -med tråde til Orø lige efter Anden verdenskrig. -Hvis du har lyst til at skrive -om en begivenhed, noget historisk eller andet, -er du meget velkommen. -Hvis du har kendskab til en begivenhed, -men ikke selv vil skrive, -er du også meget velkommen til at sende en mail. -Så prøver vi at finde en til at skrive om det. - -Det er fortsat muligt at bestille et trykt eksemplar af Orøposten -i Brugsen for 20 kr. - -Der er deadline på næste nummer fredag den 15. november. -Artikler og anden kontakt til redaktionen -sendes til <kaarehendriksen@gmail.com> - -God læselyst +{{< include _index.qmd >}} diff --git a/nummer3/mc/_index.qmd b/nummer3/mc/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..c1f0357 --- /dev/null +++ b/nummer3/mc/_index.qmd @@ -0,0 +1,73 @@ +::: {.lead} +MC Island Træf blev afholdt for 21. år i træk, +og fremmødet var større end nogensinde. +::: + + + +Det er sidste weekend i august. +Markerne er høstet og sensommer solen lyser varmt over Orø, +og der er MC Island Træf. +MC Island holder til på Brøndevej 49a, +hvor klubben arrangerer og lægger hus til det årlige motorcykel-træf. +Træffet er hvert år et kæmpe tilløbsstykke fra fredag til søndag, +og huser alt fra årelange klubmedlemmer, frivillige, musikere, +lokale Orø ansigter og alt derimellem. + + + +Fra det øjeblik man drejer op ad vejen, +er man ikke i tvivl om, hvad der skal foregå. +Stemningen er høj. +Musikken spiller - +der er biler, motorcykler og biker-mænd og -kvinder på hvert et hjørne. +Bevæger man sig lidt længere ind på området, +møder man den store parkerings- og udstillingsplads bag klubhuset. +Her kommer op mod 1.200 motorcykler igennem. +Der er tohjulet historie i form af gamle klassiske motorcykler, +men også en rejse gennem årtierne, +hvor tidens design og udvikling er bredt repræsenteret. +En så stor samling af motorcykler er en oplevelse for unge og gamle. +Entusiaster eller blot nysgerrige forbipasserende. +Dette ses tydeligt +ved en tilslutning på næsten 2.000 besøgende hen over weekenden. + + + +For år tilbage besluttede klubben +at træffet skulle være tilgængeligt for alle, +og derfor betales der ikke entré. +Til gengæld er de fleste gæster med på at støtte op om det store arrangement +ved at købe deres mad og drikke på pladsen -- +og besøge øens mange gode steder +til en bid mad, en is eller andet godt i sommervarmen. + +Selve festpladsen er tætpakket med musik, fadøl, mad og god stemning. +Det mærkes, at dette er en weekend mange ser frem til, +og at gæsterne kommer med godt humør og at danseskoene er kridtet. +Begge aftener er der livemusik med fuldt band, +og det store telt summer af fest og glade dage. + +Lørdag kl. 10:00 afvikles en tilbagevendende tradition, +hvor omkring 100 motorcyklister, +anført af MC Islands medlemmer, +kører til Orøstrand for at glæde børn og unge +med en køretur eller high five fra de smilende bikere. +I samme ånd donerer klubben et beløb fra overskuddet af salget +til Orøstrand ved træffets afslutning. + +De fleste gæster, der kommer fra nær og fjern, +bor på det fine campingområde, +der støder op til marken bag klubhuset. +Her er plads til afslapning +og der skabes hurtigt en hyggelig lejratmosfære blandt de mange gæster. + + + +Om man er til motorcykler eller ej, +så er det årlige træf bestemt et besøg værd. +Og for en stor del af de deltagende gæster, +er det at besøge Orø og MC Island, en årlig begivenhed +der ligger fast i kalenderen. + +På gensyn. diff --git a/nummer3/mc/index.qmd b/nummer3/mc/index.qmd index 7604245..90451a0 100644 --- a/nummer3/mc/index.qmd +++ b/nummer3/mc/index.qmd @@ -9,76 +9,4 @@ filters: - footer --- -::: {.lead} -MC Island Træf blev afholdt for 21. år i træk, -og fremmødet var større end nogensinde. -::: - - - -Det er sidste weekend i august. -Markerne er høstet og sensommer solen lyser varmt over Orø, -og der er MC Island Træf. -MC Island holder til på Brøndevej 49a, -hvor klubben arrangerer og lægger hus til det årlige motorcykel-træf. -Træffet er hvert år et kæmpe tilløbsstykke fra fredag til søndag, -og huser alt fra årelange klubmedlemmer, frivillige, musikere, -lokale Orø ansigter og alt derimellem. - - - -Fra det øjeblik man drejer op ad vejen, -er man ikke i tvivl om, hvad der skal foregå. -Stemningen er høj. -Musikken spiller - -der er biler, motorcykler og biker-mænd og -kvinder på hvert et hjørne. -Bevæger man sig lidt længere ind på området, -møder man den store parkerings- og udstillingsplads bag klubhuset. -Her kommer op mod 1.200 motorcykler igennem. -Der er tohjulet historie i form af gamle klassiske motorcykler, -men også en rejse gennem årtierne, -hvor tidens design og udvikling er bredt repræsenteret. -En så stor samling af motorcykler er en oplevelse for unge og gamle. -Entusiaster eller blot nysgerrige forbipasserende. -Dette ses tydeligt -ved en tilslutning på næsten 2.000 besøgende hen over weekenden. - - - -For år tilbage besluttede klubben -at træffet skulle være tilgængeligt for alle, -og derfor betales der ikke entré. -Til gengæld er de fleste gæster med på at støtte op om det store arrangement -ved at købe deres mad og drikke på pladsen -- -og besøge øens mange gode steder -til en bid mad, en is eller andet godt i sommervarmen. - -Selve festpladsen er tætpakket med musik, fadøl, mad og god stemning. -Det mærkes, at dette er en weekend mange ser frem til, -og at gæsterne kommer med godt humør og at danseskoene er kridtet. -Begge aftener er der livemusik med fuldt band, -og det store telt summer af fest og glade dage. - -Lørdag kl. 10:00 afvikles en tilbagevendende tradition, -hvor omkring 100 motorcyklister, -anført af MC Islands medlemmer, -kører til Orøstrand for at glæde børn og unge -med en køretur eller high five fra de smilende bikere. -I samme ånd donerer klubben et beløb fra overskuddet af salget -til Orøstrand ved træffets afslutning. - -De fleste gæster, der kommer fra nær og fjern, -bor på det fine campingområde, -der støder op til marken bag klubhuset. -Her er plads til afslapning -og der skabes hurtigt en hyggelig lejratmosfære blandt de mange gæster. - - - -Om man er til motorcykler eller ej, -så er det årlige træf bestemt et besøg værd. -Og for en stor del af de deltagende gæster, -er det at besøge Orø og MC Island, en årlig begivenhed -der ligger fast i kalenderen. - -På gensyn. +{{< include _index.qmd >}} diff --git a/nummer3/minister/_index.qmd b/nummer3/minister/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..e8ecc81 --- /dev/null +++ b/nummer3/minister/_index.qmd @@ -0,0 +1,146 @@ +::: {.lead} + +Mens resten af verden var i krig, +og Danmark var besat af tyskerne fra 1940-1945, +åndede der fred og ro på Orø. + +::: + +En nedkastning af våben fra de allierede gik galt i april 1945 +på et nedkastningsområde nord for Orø, +men herudover mærkede man ikke meget til krigen. +Der var selvfølgelig rationering som i resten af landet, +men der var ingen grønne uniformer, +og krigen kom aldrig til Orø. +Men det var tæt på, at problemerne kom med freden. + +Det var vigtigt for regeringen Stauning, +at Danmark ikke blev erklæret besat af tyskerne. +Regeringen Stauning ville beholde +det danske demokrati, danske embedsmænd og ministre +samt det danske retssystem og politi. +Derfor valgte man -- ganske kort fortalt -- at samarbejde med tyskerne. +Efterhånden som krigen skred frem, kom der krav fra tysk side, +som pressede ministre og embedsmænd. +Et "forkert" valg kunne føre til tysk protest og evt. internering. + +Således også for Thune Jacobsen, +der tiltrådte som justitsminister den 9. juli 1941. +Han arvede en sag om internering af de danske kommunister, +som begyndte den 22. juni 1941. +Det blev hans opgave at skaffe en lovhjemmel +for frihedsberøvelsen af kommunisterne. +I et tæt samarbejde med højesteretspræsident Troels G. Jørgensen +fik han gennemført kommunistloven, +der byggede på princippet om nødret. +Den indebar blandt andet, +at frihedsberøvelserne skulle godkendes af en dansk dommer. + + + +Kommunisterne holdt Thune Jacobsen ansvarlig +for den behandling, som de internerede blev udsat for +under opholdet i Horserødlejeren -- +og for, at der den 29. august 1943 ikke blev givet et varsel, +så de fik mulighed for at flygte fra lejren. + +Thune Jacobsen søgte i dagene før den 29. august forgæves +at få regeringen til at tage stilling til, +hvordan man skulle forholde sig til de internerede kommunister +i tilfælde af en tysk magtovertagelse. +Han sørgede derfor for, +at flest mulige blev overført fra Vestre Fængsel til Horserød, +hvorfra mulighederne for flugt var bedre. +Og han gav ordre til, +at der fra det danske bevogtningspersonalets side +ikke måtte skydes på de internerede i tilfælde af flugtforsøg. + +Han sørgede imidlertid hverken for, +at de internerede fik besked om, at tiden var inde til at komme væk, +eller for, at portene til lejren blev åbnet. +Det førte til at ca. 140 af de internerede ikke slap væk. +De blev senere overført til koncentrationslejren Stutthof, +hvor mange omkom. + +Thune Jacobsens ministerperiode ophørte +ved overgangen fra minister- til departementschefstyre den 29. august 1943, +og den 20. oktober 1944 flygtede han til Sverige. +Han følte, at besættelsesmagten havde mistanke om illegal virksomhed. +Mistanken var begrundet. +Han havde siden marts 1943 videregivet oplysninger +til Secret Service og til modstandsbevægelsen. + +Under opholdet i Sverige oplevede han kold luft fra de øvrige danskere, +og han var derfor forberedt på, +at han efter besættelsen ville blive stillet til ansvar +for nogle af sine handlinger. + +Den 19. maj 1945 vendte Thune Jacobsen tilbage til Danmark og stod +i lighed med den tidligere trafikminister Gunnar Larsen +i en vanskelig situation, +fordi han ikke, som de øvrige samarbejdspolitikere, havde +et partipolitisk tilhørsforhold, der kunne beskytte ham. + +Aksel Larsen, formanden for Danmarks Kommunistiske Parti, +blev arresteret af tyskerne i november 1942. +Da hans forklaringer +om forhør og tortur i Vestre Fængsel og ophold i koncentrationslejr +blev offentliggjort efter krigen, +og Thune Jacobsen urigtigt blev mistænkt +for at være ansvarlig for Aksel Larsens arrestation, +mente politiet, det var nødvendigt at holde ham skjult +for at forhindre overlast. + +Han ønskede selv at blive renset gennem en rigsretssag, +men fandt ingen politisk støtte, +hvilket var typisk for retsopgøret -- +der var travlt ved håndvasken. + +Den 30. maj 1945 blev Thune Jacobsen anholdt på sin bopæl +af en gruppe under BOPA +bestående af 12 svært bevæbnede frihedskæmpere. +De førte ham til en skole i Rødovre, hvor han sad i fire timer, +inden han blev frigivet efter minister Frode Jakobsens indgriben. + +Politiet havde svært ved at finde et sikkert sted til ham i Danmark. +Det skulle være et sted, man kunne overvåge, +og et sted, hvor der havde hersket ro og fred under krigen. +Et sted, hvor folk ikke havde noget i klemme. +Rigspolitiet fandt et sådant sted. +Thune Jacobsen blev nemlig tilbudt ophold på Orø +under politiets beskyttelse, +men afslog det officielt. + +Thune Jacobsen døde i 1948 +og oplevede ikke den oprejsning og anerkendelse, han senere fik. + +Med til historien hører, +at Danmark under krigen 1940-45 formelt var en suveræn og neutral stat, +som den tyske værnemagt bare havde overtaget forsvaret af. +Danmark blev først i 2014 formelt anerkendt +som en del af de allierede styrker. +At anerkendelsen ikke skete før +skyldes den danske såkaldte samarbejdspolitik +i perioden fra 1940 til august 1943, +hvor den danske regering i et vist omfang samarbejdede +med den tyske besættelsesmagt +for at undgå krigens ulykker på dansk jord +og en nazificering af det danske samfund. + +**Kilder:** + + * Med tungen lige i munden + af Ole Scharf, + Politihistorisk forening + * På en uriaspost + af E. Thune Jacobsen, + Folmer Christensens Forlag + * Kampen om Danmark + af Bo Lidegaard, + forlaget Gyldendal + * To Skæbner E. Thune Jacobsen og. P. Knutzen. + af Troels G. Jørgensen, + Arne Frost-Hansens forlag. + * Orø under besættelsen ved lokalhistoriker Harald Petersen. + Video produceret af Jesper von Staffeldt diff --git a/nummer3/minister/index.qmd b/nummer3/minister/index.qmd index e5d9ab0..170f7a9 100644 --- a/nummer3/minister/index.qmd +++ b/nummer3/minister/index.qmd @@ -10,149 +10,4 @@ filters: - footer --- -::: {.lead} - -Mens resten af verden var i krig, -og Danmark var besat af tyskerne fra 1940-1945, -åndede der fred og ro på Orø. - -::: - -En nedkastning af våben fra de allierede gik galt i april 1945 -på et nedkastningsområde nord for Orø, -men herudover mærkede man ikke meget til krigen. -Der var selvfølgelig rationering som i resten af landet, -men der var ingen grønne uniformer, -og krigen kom aldrig til Orø. -Men det var tæt på, at problemerne kom med freden. - -Det var vigtigt for regeringen Stauning, -at Danmark ikke blev erklæret besat af tyskerne. -Regeringen Stauning ville beholde -det danske demokrati, danske embedsmænd og ministre -samt det danske retssystem og politi. -Derfor valgte man -- ganske kort fortalt -- at samarbejde med tyskerne. -Efterhånden som krigen skred frem, kom der krav fra tysk side, -som pressede ministre og embedsmænd. -Et "forkert" valg kunne føre til tysk protest og evt. internering. - -Således også for Thune Jacobsen, -der tiltrådte som justitsminister den 9. juli 1941. -Han arvede en sag om internering af de danske kommunister, -som begyndte den 22. juni 1941. -Det blev hans opgave at skaffe en lovhjemmel -for frihedsberøvelsen af kommunisterne. -I et tæt samarbejde med højesteretspræsident Troels G. Jørgensen -fik han gennemført kommunistloven, -der byggede på princippet om nødret. -Den indebar blandt andet, -at frihedsberøvelserne skulle godkendes af en dansk dommer. - - - -Kommunisterne holdt Thune Jacobsen ansvarlig -for den behandling, som de internerede blev udsat for -under opholdet i Horserødlejeren -- -og for, at der den 29. august 1943 ikke blev givet et varsel, -så de fik mulighed for at flygte fra lejren. - -Thune Jacobsen søgte i dagene før den 29. august forgæves -at få regeringen til at tage stilling til, -hvordan man skulle forholde sig til de internerede kommunister -i tilfælde af en tysk magtovertagelse. -Han sørgede derfor for, -at flest mulige blev overført fra Vestre Fængsel til Horserød, -hvorfra mulighederne for flugt var bedre. -Og han gav ordre til, -at der fra det danske bevogtningspersonalets side -ikke måtte skydes på de internerede i tilfælde af flugtforsøg. - -Han sørgede imidlertid hverken for, -at de internerede fik besked om, at tiden var inde til at komme væk, -eller for, at portene til lejren blev åbnet. -Det førte til at ca. 140 af de internerede ikke slap væk. -De blev senere overført til koncentrationslejren Stutthof, -hvor mange omkom. - -Thune Jacobsens ministerperiode ophørte -ved overgangen fra minister- til departementschefstyre den 29. august 1943, -og den 20. oktober 1944 flygtede han til Sverige. -Han følte, at besættelsesmagten havde mistanke om illegal virksomhed. -Mistanken var begrundet. -Han havde siden marts 1943 videregivet oplysninger -til Secret Service og til modstandsbevægelsen. - -Under opholdet i Sverige oplevede han kold luft fra de øvrige danskere, -og han var derfor forberedt på, -at han efter besættelsen ville blive stillet til ansvar -for nogle af sine handlinger. - -Den 19. maj 1945 vendte Thune Jacobsen tilbage til Danmark og stod -i lighed med den tidligere trafikminister Gunnar Larsen -i en vanskelig situation, -fordi han ikke, som de øvrige samarbejdspolitikere, havde -et partipolitisk tilhørsforhold, der kunne beskytte ham. - -Aksel Larsen, formanden for Danmarks Kommunistiske Parti, -blev arresteret af tyskerne i november 1942. -Da hans forklaringer -om forhør og tortur i Vestre Fængsel og ophold i koncentrationslejr -blev offentliggjort efter krigen, -og Thune Jacobsen urigtigt blev mistænkt -for at være ansvarlig for Aksel Larsens arrestation, -mente politiet, det var nødvendigt at holde ham skjult -for at forhindre overlast. - -Han ønskede selv at blive renset gennem en rigsretssag, -men fandt ingen politisk støtte, -hvilket var typisk for retsopgøret -- -der var travlt ved håndvasken. - -Den 30. maj 1945 blev Thune Jacobsen anholdt på sin bopæl -af en gruppe under BOPA -bestående af 12 svært bevæbnede frihedskæmpere. -De førte ham til en skole i Rødovre, hvor han sad i fire timer, -inden han blev frigivet efter minister Frode Jakobsens indgriben. - -Politiet havde svært ved at finde et sikkert sted til ham i Danmark. -Det skulle være et sted, man kunne overvåge, -og et sted, hvor der havde hersket ro og fred under krigen. -Et sted, hvor folk ikke havde noget i klemme. -Rigspolitiet fandt et sådant sted. -Thune Jacobsen blev nemlig tilbudt ophold på Orø -under politiets beskyttelse, -men afslog det officielt. - -Thune Jacobsen døde i 1948 -og oplevede ikke den oprejsning og anerkendelse, han senere fik. - -Med til historien hører, -at Danmark under krigen 1940-45 formelt var en suveræn og neutral stat, -som den tyske værnemagt bare havde overtaget forsvaret af. -Danmark blev først i 2014 formelt anerkendt -som en del af de allierede styrker. -At anerkendelsen ikke skete før -skyldes den danske såkaldte samarbejdspolitik -i perioden fra 1940 til august 1943, -hvor den danske regering i et vist omfang samarbejdede -med den tyske besættelsesmagt -for at undgå krigens ulykker på dansk jord -og en nazificering af det danske samfund. - -**Kilder:** - - * Med tungen lige i munden - af Ole Scharf, - Politihistorisk forening - * På en uriaspost - af E. Thune Jacobsen, - Folmer Christensens Forlag - * Kampen om Danmark - af Bo Lidegaard, - forlaget Gyldendal - * To Skæbner E. Thune Jacobsen og. P. Knutzen. - af Troels G. Jørgensen, - Arne Frost-Hansens forlag. - * Orø under besættelsen ved lokalhistoriker Harald Petersen. - Video produceret af Jesper von Staffeldt +{{< include _index.qmd >}} diff --git a/nummer3/rickshaw/_index.qmd b/nummer3/rickshaw/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..a46f94d --- /dev/null +++ b/nummer3/rickshaw/_index.qmd @@ -0,0 +1,59 @@ +::: {.lead} + +Omkring 20 ældre og handicappede borgere på Orø har allerede nydt godt +af en rickshawtur rundt på øen. + +::: + +Projektet startede i juni 2024, +men vejret drillede hen over sommeren, +så det blev ikke til så mange ture. +Til gengæld takkede flere ja til en tur +i det gode vejr i august og september. +Og der er plads til flere. + +Det var Orø Cykelklub, der fik idéen +om at tilbyde ture med rickshaw til Orøs ældre og handicappede. +Klubben søgte Velux Fonden om økonomisk hjælp, +og fonden bevilgede en el-rickshaw. + + + +Cykelklubben overdrog af forsikringsmæssige årsager efterfølgende rickshawen +til Orø Rickshawforening, +som blev dannet på initiativ af Ib Ballisager, Jørn Koch og Ole Nielsen. +Og fordi Rickshawforeningen er tilmeldt Ældresagen, +dækker Ældresagens kollektive forsikring nu foreningens aktiviteter. + +Formanden for Orø Rickshawforening, Ole Nielsen, oplever dog, +at de skal være opsøgende +for at få de ældre eller handicappede med på tur. +Måske fordi de ikke vil trænge sig på, +eller fordi de ikke er opmærksomme på tilbuddet. +Der er nok også nogle, der er lidt utrygge +ved at skulle på en sådan tur. +Her vil det være godt, hvis et familiemedlem eller en ven tager med, +og der er jo plads til to på 'forsædet'. + +Så hvis du er i familie med eller kender nogen, +der vil have glæde af en tur med rickshawen, +er du meget velkommen til at kontakte Ole Nielsen på 6049 5751. +Ole håber også, at Hjemmeplejen vil fortælle om muligheden, +når de er på besøg hos ældre og handicappede. + +Der er syv glade cyklister -- også kaldet piloter -- +der er klar til at cykle, +og de vil gerne have flere 'pilotkolleger'. +Så hvis du har lyst til at stå til rådighed som rickshawpilot, +er du velkommen til at kontakte Ole Nielsen. + +Rickshawen får husly i et nybygget skur ved ældrecenteret. +Lars Foverskov har bevilget materialerne til cykelskuret, +og tømrerne Lasse Busk-Clausen og Flemming Zangenberg +har gratis lagt arbejdstimer i byggeriet. + +**Bestyrelsen for Orø Rickshawforening:** + +Formand Ole Nielsen, tlf. 60495751 +Kasserer Ib Ballisager +Jette Porting diff --git a/nummer3/rickshaw/index.qmd b/nummer3/rickshaw/index.qmd index 7e58a77..fa21f48 100644 --- a/nummer3/rickshaw/index.qmd +++ b/nummer3/rickshaw/index.qmd @@ -9,62 +9,4 @@ filters: - footer --- -::: {.lead} - -Omkring 20 ældre og handicappede borgere på Orø har allerede nydt godt -af en rickshawtur rundt på øen. - -::: - -Projektet startede i juni 2024, -men vejret drillede hen over sommeren, -så det blev ikke til så mange ture. -Til gengæld takkede flere ja til en tur -i det gode vejr i august og september. -Og der er plads til flere. - -Det var Orø Cykelklub, der fik idéen -om at tilbyde ture med rickshaw til Orøs ældre og handicappede. -Klubben søgte Velux Fonden om økonomisk hjælp, -og fonden bevilgede en el-rickshaw. - - - -Cykelklubben overdrog af forsikringsmæssige årsager efterfølgende rickshawen -til Orø Rickshawforening, -som blev dannet på initiativ af Ib Ballisager, Jørn Koch og Ole Nielsen. -Og fordi Rickshawforeningen er tilmeldt Ældresagen, -dækker Ældresagens kollektive forsikring nu foreningens aktiviteter. - -Formanden for Orø Rickshawforening, Ole Nielsen, oplever dog, -at de skal være opsøgende -for at få de ældre eller handicappede med på tur. -Måske fordi de ikke vil trænge sig på, -eller fordi de ikke er opmærksomme på tilbuddet. -Der er nok også nogle, der er lidt utrygge -ved at skulle på en sådan tur. -Her vil det være godt, hvis et familiemedlem eller en ven tager med, -og der er jo plads til to på 'forsædet'. - -Så hvis du er i familie med eller kender nogen, -der vil have glæde af en tur med rickshawen, -er du meget velkommen til at kontakte Ole Nielsen på 6049 5751. -Ole håber også, at Hjemmeplejen vil fortælle om muligheden, -når de er på besøg hos ældre og handicappede. - -Der er syv glade cyklister -- også kaldet piloter -- -der er klar til at cykle, -og de vil gerne have flere 'pilotkolleger'. -Så hvis du har lyst til at stå til rådighed som rickshawpilot, -er du velkommen til at kontakte Ole Nielsen. - -Rickshawen får husly i et nybygget skur ved ældrecenteret. -Lars Foverskov har bevilget materialerne til cykelskuret, -og tømrerne Lasse Busk-Clausen og Flemming Zangenberg -har gratis lagt arbejdstimer i byggeriet. - -**Bestyrelsen for Orø Rickshawforening:** - -Formand Ole Nielsen, tlf. 60495751 -Kasserer Ib Ballisager -Jette Porting +{{< include _index.qmd >}} |