summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/nummer3/minister/_index.qmd
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'nummer3/minister/_index.qmd')
-rw-r--r--nummer3/minister/_index.qmd146
1 files changed, 146 insertions, 0 deletions
diff --git a/nummer3/minister/_index.qmd b/nummer3/minister/_index.qmd
new file mode 100644
index 0000000..e8ecc81
--- /dev/null
+++ b/nummer3/minister/_index.qmd
@@ -0,0 +1,146 @@
+::: {.lead}
+
+Mens resten af verden var i krig,
+og Danmark var besat af tyskerne fra 1940-1945,
+åndede der fred og ro på Orø.
+
+:::
+
+En nedkastning af våben fra de allierede gik galt i april 1945
+på et nedkastningsområde nord for Orø,
+men herudover mærkede man ikke meget til krigen.
+Der var selvfølgelig rationering som i resten af landet,
+men der var ingen grønne uniformer,
+og krigen kom aldrig til Orø.
+Men det var tæt på, at problemerne kom med freden.
+
+Det var vigtigt for regeringen Stauning,
+at Danmark ikke blev erklæret besat af tyskerne.
+Regeringen Stauning ville beholde
+det danske demokrati, danske embedsmænd og ministre
+samt det danske retssystem og politi.
+Derfor valgte man -- ganske kort fortalt -- at samarbejde med tyskerne.
+Efterhånden som krigen skred frem, kom der krav fra tysk side,
+som pressede ministre og embedsmænd.
+Et "forkert" valg kunne føre til tysk protest og evt. internering.
+
+Således også for Thune Jacobsen,
+der tiltrådte som justitsminister den 9. juli 1941.
+Han arvede en sag om internering af de danske kommunister,
+som begyndte den 22. juni 1941.
+Det blev hans opgave at skaffe en lovhjemmel
+for frihedsberøvelsen af kommunisterne.
+I et tæt samarbejde med højesteretspræsident Troels G. Jørgensen
+fik han gennemført kommunistloven,
+der byggede på princippet om nødret.
+Den indebar blandt andet,
+at frihedsberøvelserne skulle godkendes af en dansk dommer.
+
+![Justitsminister og rigspolitichef Eigil Thune Jakobsen.
+Foto: ukendt](thune_jacobsen.jpeg)
+
+Kommunisterne holdt Thune Jacobsen ansvarlig
+for den behandling, som de internerede blev udsat for
+under opholdet i Horserødlejeren --
+og for, at der den 29. august 1943 ikke blev givet et varsel,
+så de fik mulighed for at flygte fra lejren.
+
+Thune Jacobsen søgte i dagene før den 29. august forgæves
+at få regeringen til at tage stilling til,
+hvordan man skulle forholde sig til de internerede kommunister
+i tilfælde af en tysk magtovertagelse.
+Han sørgede derfor for,
+at flest mulige blev overført fra Vestre Fængsel til Horserød,
+hvorfra mulighederne for flugt var bedre.
+Og han gav ordre til,
+at der fra det danske bevogtningspersonalets side
+ikke måtte skydes på de internerede i tilfælde af flugtforsøg.
+
+Han sørgede imidlertid hverken for,
+at de internerede fik besked om, at tiden var inde til at komme væk,
+eller for, at portene til lejren blev åbnet.
+Det førte til at ca. 140 af de internerede ikke slap væk.
+De blev senere overført til koncentrationslejren Stutthof,
+hvor mange omkom.
+
+Thune Jacobsens ministerperiode ophørte
+ved overgangen fra minister- til departementschefstyre den 29. august 1943,
+og den 20. oktober 1944 flygtede han til Sverige.
+Han følte, at besættelsesmagten havde mistanke om illegal virksomhed.
+Mistanken var begrundet.
+Han havde siden marts 1943 videregivet oplysninger
+til Secret Service og til modstandsbevægelsen.
+
+Under opholdet i Sverige oplevede han kold luft fra de øvrige danskere,
+og han var derfor forberedt på,
+at han efter besættelsen ville blive stillet til ansvar
+for nogle af sine handlinger.
+
+Den 19. maj 1945 vendte Thune Jacobsen tilbage til Danmark og stod
+i lighed med den tidligere trafikminister Gunnar Larsen
+i en vanskelig situation,
+fordi han ikke, som de øvrige samarbejdspolitikere, havde
+et partipolitisk tilhørsforhold, der kunne beskytte ham.
+
+Aksel Larsen, formanden for Danmarks Kommunistiske Parti,
+blev arresteret af tyskerne i november 1942.
+Da hans forklaringer
+om forhør og tortur i Vestre Fængsel og ophold i koncentrationslejr
+blev offentliggjort efter krigen,
+og Thune Jacobsen urigtigt blev mistænkt
+for at være ansvarlig for Aksel Larsens arrestation,
+mente politiet, det var nødvendigt at holde ham skjult
+for at forhindre overlast.
+
+Han ønskede selv at blive renset gennem en rigsretssag,
+men fandt ingen politisk støtte,
+hvilket var typisk for retsopgøret --
+der var travlt ved håndvasken.
+
+Den 30. maj 1945 blev Thune Jacobsen anholdt på sin bopæl
+af en gruppe under BOPA
+bestående af 12 svært bevæbnede frihedskæmpere.
+De førte ham til en skole i Rødovre, hvor han sad i fire timer,
+inden han blev frigivet efter minister Frode Jakobsens indgriben.
+
+Politiet havde svært ved at finde et sikkert sted til ham i Danmark.
+Det skulle være et sted, man kunne overvåge,
+og et sted, hvor der havde hersket ro og fred under krigen.
+Et sted, hvor folk ikke havde noget i klemme.
+Rigspolitiet fandt et sådant sted.
+Thune Jacobsen blev nemlig tilbudt ophold på Orø
+under politiets beskyttelse,
+men afslog det officielt.
+
+Thune Jacobsen døde i 1948
+og oplevede ikke den oprejsning og anerkendelse, han senere fik.
+
+Med til historien hører,
+at Danmark under krigen 1940-45 formelt var en suveræn og neutral stat,
+som den tyske værnemagt bare havde overtaget forsvaret af.
+Danmark blev først i 2014 formelt anerkendt
+som en del af de allierede styrker.
+At anerkendelsen ikke skete før
+skyldes den danske såkaldte samarbejdspolitik
+i perioden fra 1940 til august 1943,
+hvor den danske regering i et vist omfang samarbejdede
+med den tyske besættelsesmagt
+for at undgå krigens ulykker på dansk jord
+og en nazificering af det danske samfund.
+
+**Kilder:**
+
+ * Med tungen lige i munden
+ af Ole Scharf,
+ Politihistorisk forening
+ * På en uriaspost
+ af E. Thune Jacobsen,
+ Folmer Christensens Forlag
+ * Kampen om Danmark
+ af Bo Lidegaard,
+ forlaget Gyldendal
+ * To Skæbner E. Thune Jacobsen og. P. Knutzen.
+ af Troels G. Jørgensen,
+ Arne Frost-Hansens forlag.
+ * Orø under besættelsen ved lokalhistoriker Harald Petersen.
+ Video produceret af Jesper von Staffeldt