summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/nummer3/mc/_index.qmd
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'nummer3/mc/_index.qmd')
-rw-r--r--nummer3/mc/_index.qmd73
1 files changed, 73 insertions, 0 deletions
diff --git a/nummer3/mc/_index.qmd b/nummer3/mc/_index.qmd
new file mode 100644
index 0000000..c1f0357
--- /dev/null
+++ b/nummer3/mc/_index.qmd
@@ -0,0 +1,73 @@
+::: {.lead}
+MC Island Træf blev afholdt for 21. år i træk,
+og fremmødet var større end nogensinde.
+:::
+
+![Foto: Lars Kofoed-Gertvig](backrest.jpg)
+
+Det er sidste weekend i august.
+Markerne er høstet og sensommer solen lyser varmt over Orø,
+og der er MC Island Træf.
+MC Island holder til på Brøndevej 49a,
+hvor klubben arrangerer og lægger hus til det årlige motorcykel-træf.
+Træffet er hvert år et kæmpe tilløbsstykke fra fredag til søndag,
+og huser alt fra årelange klubmedlemmer, frivillige, musikere,
+lokale Orø ansigter og alt derimellem.
+
+![Foto: Lars Kofoed-Gertvig](chrome.jpg)
+
+Fra det øjeblik man drejer op ad vejen,
+er man ikke i tvivl om, hvad der skal foregå.
+Stemningen er høj.
+Musikken spiller -
+der er biler, motorcykler og biker-mænd og -kvinder på hvert et hjørne.
+Bevæger man sig lidt længere ind på området,
+møder man den store parkerings- og udstillingsplads bag klubhuset.
+Her kommer op mod 1.200 motorcykler igennem.
+Der er tohjulet historie i form af gamle klassiske motorcykler,
+men også en rejse gennem årtierne,
+hvor tidens design og udvikling er bredt repræsenteret.
+En så stor samling af motorcykler er en oplevelse for unge og gamle.
+Entusiaster eller blot nysgerrige forbipasserende.
+Dette ses tydeligt
+ved en tilslutning på næsten 2.000 besøgende hen over weekenden.
+
+![Foto: Lars Kofoed-Gertvig](lineup.jpg)
+
+For år tilbage besluttede klubben
+at træffet skulle være tilgængeligt for alle,
+og derfor betales der ikke entré.
+Til gengæld er de fleste gæster med på at støtte op om det store arrangement
+ved at købe deres mad og drikke på pladsen --
+og besøge øens mange gode steder
+til en bid mad, en is eller andet godt i sommervarmen.
+
+Selve festpladsen er tætpakket med musik, fadøl, mad og god stemning.
+Det mærkes, at dette er en weekend mange ser frem til,
+og at gæsterne kommer med godt humør og at danseskoene er kridtet.
+Begge aftener er der livemusik med fuldt band,
+og det store telt summer af fest og glade dage.
+
+Lørdag kl. 10:00 afvikles en tilbagevendende tradition,
+hvor omkring 100 motorcyklister,
+anført af MC Islands medlemmer,
+kører til Orøstrand for at glæde børn og unge
+med en køretur eller high five fra de smilende bikere.
+I samme ånd donerer klubben et beløb fra overskuddet af salget
+til Orøstrand ved træffets afslutning.
+
+De fleste gæster, der kommer fra nær og fjern,
+bor på det fine campingområde,
+der støder op til marken bag klubhuset.
+Her er plads til afslapning
+og der skabes hurtigt en hyggelig lejratmosfære blandt de mange gæster.
+
+![Foto: Lars Kofoed-Gertvig](flag.jpg)
+
+Om man er til motorcykler eller ej,
+så er det årlige træf bestemt et besøg værd.
+Og for en stor del af de deltagende gæster,
+er det at besøge Orø og MC Island, en årlig begivenhed
+der ligger fast i kalenderen.
+
+På gensyn.