summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/nummer3/boliger/_index.qmd
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'nummer3/boliger/_index.qmd')
-rw-r--r--nummer3/boliger/_index.qmd82
1 files changed, 82 insertions, 0 deletions
diff --git a/nummer3/boliger/_index.qmd b/nummer3/boliger/_index.qmd
new file mode 100644
index 0000000..18e3c2c
--- /dev/null
+++ b/nummer3/boliger/_index.qmd
@@ -0,0 +1,82 @@
+::: {.lead}
+
+Orø har haft en positiv befolkningstilvækst i de senere år,
+og ifølge Holbæk Kommunes fremskrivninger
+forventes tilvæksten at stige yderligere de kommende år.
+
+:::
+
+Vi ser at skolen og Børnehuset er under ombygning,
+så kapaciteten tilpasses det øgede børnetal,
+som tilflytningen har medført.
+Men hvad med boligmassen?
+Er der boliger nok til endnu flere tilflyttere,
+og er boligudbuddet bredt nok til at dække befolkningens behov
+i forskellige aldre og livssituationer?
+
+En mulighed for at få et bredere udvalg af boliger,
+er at skabe mere rotation i boligmassen
+ved at bygge flere almennyttige boliger.
+Det har gennem flere år været et ønske fra lokalt hold
+at få bygget flere almennyttige boliger.
+Allerede for 10 år siden blev der rettet henvendelse
+til VAB (Vestsjælland Almene Boligselskab)
+med dette ønske.
+I 2017 blev et område til flere almennyttige boliger
+på 2,4 hektar sydvest for Brugsen
+udpeget i lokalplanen,
+men VAB har ikke været interesseret i at bygge.
+
+I dag består VAB's Orø-afdeling på Elnebjergvej
+af 7 toværelses lejligheder og 9 treværelses lejligheder,
+i alt 16 boliger,
+og ventetiden for en bolig er for tiden 6-8 år!
+
+Mange ældre har et ønske om at flytte på Elnebjergvej,
+når hus og have bliver for uoverkommelig.
+Ud af Orøs 995 beboere er 58 procent over 60 år.
+Hvis de ældre får bedre mulighed for at flytte i en almennyttig bolig,
+vil det frigøre flere øvrige boliger til den yngre del af befolkningen.
+
+Alle kan imidlertid på et tidspunkt i deres liv få brug for en almennyttig bolig.
+Derfor vil det være et gode og en tryghed for alle,
+uanset alder og hvilken social begivenhed der måtte indtræffe,
+at man kan blive i lokalmiljøet
+frem for at være tvunget til at flytte fra øen på grund af den lange ventetid.
+
+![Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen indleder byggeriet
+af de nye almennyttige boliger.
+Foto: Pia Harden](borgmester.jpg)
+
+Den 13. juni i år skete det glædelige,
+at det første spadestik til yderligere 6 boliger på Elnebjergvej blev taget.
+Det er en start, men slet ikke nok.
+Derfor var det yderst positivt,
+at såvel borgmester Christina Krzyrosiak Hansen
+som direktør for VAB Karsten Krüger
+ved den lejlighed utrykte ønske om,
+at der bygges endnu flere almennyttige boliger på Orø.
+Kommunen er meget interesseret i at boligudvikle ude i lokalområderne,
+sagde borgmesteren,
+og gav lovning på ydelsesstøtte til etablering af flere almennyttige boliger.
+Senere på dagen lovede VAB's direktør Karsten Krüger
+i et interview på P4
+et snarligt projekt på yderligere 20 boliger.
+
+![Planeringen til byggeriet på Elnebjergvej er i gang.
+Foto: Pia Harden](dumper.jpg)
+
+Med den velvillighed der tilsyneladende er lige nu
+fra såvel kommunens som VAB's side,
+og med de statslige tilskudsordninger
+der er i disse år til almennyttigt boligbyggeri,
+er det med at holde gryden i kog.
+For som borgmesteren også sagde,
+da hun tog det første spadestik,
+*tingene kommer ikke af sig selv*,
+*I må også selv gøre noget.*
+
+Som startskud til *selv* *at gøre noget,*
+er der aftalt et møde i nærmeste fremtid
+mellem Orø Lokalforum, kommunaldirektør Lars Quist og VAB -
+så må vi se hvad fremtiden bringer.