diff options
Diffstat (limited to 'nummer4/honningvin/_index.qmd')
-rw-r--r-- | nummer4/honningvin/_index.qmd | 77 |
1 files changed, 77 insertions, 0 deletions
diff --git a/nummer4/honningvin/_index.qmd b/nummer4/honningvin/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..4841c56 --- /dev/null +++ b/nummer4/honningvin/_index.qmd @@ -0,0 +1,77 @@ +::: {.lead} + +Da jeg besøgte julemarkedet på Hestebedgaard den 30. november, +troede jeg sådan set, at jeg havde afrundet temaet om specialvine på Orø. + +::: + +Men det var kun indtil jeg ved siden af Claus' stand med birkevin fik øje på Kristian og hans lækre honningvine. +Så jeg måtte til tastaturet igen ... + + + +Om Kristian +: Kristian Stender har været skoleleder på Orøstrand skole- og behandlingshjem siden februar i år. +Han flyttede til Orø sidste efterår med sin hustru og deres to små børn. +Før det var Kristian lektor i samfundsfag og geografi ved Herlev Gymnasium i otte år. +Kristian er uddannet international økonom og byplanlægger med speciale i hyperurbanisering i udviklingslande. + +## Historien bag + +Kristians vineventyr begyndte som et hobbyprojekt +i kælderen på Herlev Gymnasium sammen med en kollega for seks år siden. +Kollegaen mistede interessen, +men Kristian kløede på og åbnede sin enkeltmandsvirksomhed i begyndelsen af 2023. + +Derefter flyttede produktionen til Ølstykke, +hvor han kunne låne køkkenfaciliteter og lagerplads af sin svoger. +Virksomheden er p.t. sat på pause, mens Kristian prøver at finde et sted at etablere sig her på Orø. + +## Passionen + +Kristian har altid elsket mjød og honning generelt. +Mange associerer mjød med flad øl, +men mjød har mere tilfælles med vin og frugtvin end med øl. +Derfor markedsfører Kristian sit produkt som honningvin, +idet hans hensigt er at skabe en nordisk dessertvin. + + + +## Honningvinen + +Honningvinen er en videreudvikling af mjøden. +Han bruger en gærtype, som bringer alkoholprocenten op på 18 % +udelukkende gennem den naturlige gæringsproces. +I bryggeprocessen sørger han for at behandle honningen på en måde, +så honningens naturlige smag og egenskaber +som for eksempel de antibakterielle egenskaber bevares. +I processen tilføjer han diverse smage af bær, +frugter og krydderier i form af indkog, most eller te +og tilstræber en så høj grad af lokale og økologiske råvarer som muligt. + + + +Honningvinen består kun af naturlige produkter. +Der er ingen tilsætningsstoffer til regulering af fx pH-værdi, smag eller andet. +Det gør, at hvert bryg er unikt, og dermed kan der være et større spild, +men kvaliteten og det, at det er et naturligt produkt, er det vigtigste for Kristian. + +Langt det meste i honningvinen er økologisk, +dog er gæren og honningen det ikke, +da det kan være svært at styre biernes færden i et land, +hvor det konventionelle landbrug stadig fylder mest. +Men uanset hvad er kvaliteten altid i højsædet for Kristian. + +På sigt håber Kristian, at man kan købe vinen i øens butikker. +Men lige nu kan man købe honningvinen på øens julemarkeder +eller direkte hos Kristian. + +Mail +: <honeybrewdk@gmail.com> + +Telefon +: 61 77 39 03 |