diff options
Diffstat (limited to 'nummer1/biodiversitet')
| -rw-r--r-- | nummer1/biodiversitet/_index.qmd | 125 | ||||
| -rw-r--r-- | nummer1/biodiversitet/index.qmd | 126 |
2 files changed, 126 insertions, 125 deletions
diff --git a/nummer1/biodiversitet/_index.qmd b/nummer1/biodiversitet/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..628b427 --- /dev/null +++ b/nummer1/biodiversitet/_index.qmd @@ -0,0 +1,125 @@ +::: {.lead} + +Vi kan alle bidrage til at tackle de store udfordringer, +vi står overfor i verden i dag, +samtidig med at vi dyrker mad på vores landbrugsjorde. +På Orø Fællesjord engagerer vi os aktivt i det arbejde. + +::: + +I denne artikel fokuserer vi på biodiversitet, +der kan oversættes til en rigdom af forskelligt liv +eller blot biologisk mangfoldighed. +Biodiversiteten er truet, +fordi der mangler levesteder i agerlandet, +når man dyrker jorden på traditionel vis. + +::: {.callout-note} + +Orø Fællesjord (OFJ) - se kort længere nede på siden. + +Foreningen Orø Fællesjord f.m.b.a. (OFJ) blev etableret i juli 2022. +Formålet er bl.a. at drive og formidle en permakulturel-, økologisk- og rentabel nødde-, frugt- og bærplantage. +Ca. 80 betalende medlemmer, otte jordbrugere/ små virksomheder som har dyrkning eller dyrehold og en tilknyttet landmand som er tovholder. +De slåede stier og fællesområde på marken indgår i Orø's trampestier og er åbent for offentligheden, dog med *hund i snor* pga. husdyr og træer (husk at *fjerne* din hunds lorte. Dels er de en smittekilde og dels er de uønskede). + +::: + +## Dilemmaet + +Dilemmaet er, at traditionel dyrkning i høj grad fungerer ved hjælp af "orden". +Landmanden har brug for at plante mange ens planter, +så hun kan bekæmpe uønskede planter, +og slet og ret se, hvor de er! + +Biologisk mangfoldighed kan se rodet ud for menneskeøjne, +men ikke for sommerfuglen, lærken eller agerhønen. +Det handler om at give plads til steder, +der ikke er fuldstændig "dresserede" af menneskehånd. +Heldigvis kan selv ganske små arealer være nyttige +og give plads til natur og skønne oplevelser. + +## Principper for at fremme biologisk mangfoldighed + +**Variation** er overskriften. +Man kan sige, at en ensartet behandling af jord og planter +skaber ensartethed og ikke diversitet. +Det handler om skabe variation i: + + * **Lys:** Der skal både være lysåbne og skyggefulde steder. + * **Vand:** Der skal både være områder, der er tørre og fugtige/våde områder. + * **Vind:** Både steder med læ og vindudsatte steder. + * **Næring:** Både jord med højt næringsindhold, hvor der f.eks. gødes, og mager jord, hvor f.eks. græsafklip fjernes. + * **Håndtering/ behandling:** af f.eks. hvor der graves, græsses, slås, gødes, og hvor der ikke gør. + * **Hjemmehørende planter:** Det, der kommer af sig selv, er bedre end tilførsel af plantearter. + * **Tid**: Både steder hvor der slås f.eks. med le, græsslåmaskine eller græsses *flere* gange i en sæson. Steder hvor der *ikke* slås græs. Steder hvor der slås én gang hvert andet år, osv. + +De *hjemmehørende arter* kan tydeliggøre forskellige natursyn: +For hvad siger naboen til, at man giver plads +til tidsler, brændenælder, mælkebøtter, engbrandbære, valmuer osv.? +Mange unge familier er positive og arrangerer frøindsamling, +mens adskillige ældre ryster på hovedet og synes, +at det roder, og turisterne tager fotos af "Danish Nature". + +På Orø Fællesjord arbejder vi på at få flest muligt af de insekter, +som lever på og af de hjemmehørende arter, til at trives. +F.eks. sommerfuglen blodplet, som er grå med en rød plet på vingen, +og gerne lægger sine æg på engbrandbæren. +En smuk gul stjerneformet blomst, som man siger er giftig for heste. +Men vi har ikke planer om at spise planten, +kun nyde oplevelsen af blodplets sort- og gulstribede larver, +når de gennemgår metamorfose og bliver til sommerfugle. + +## Hvad gør Orø Fællesjord konkret for biodiversiteten på marken + +I sommeren 2023 væltede det frem med selvsåede hjemmehørende blomster +i den ca. 10 meter brede rand hele vejen rundt om skovlandbruget. +Her har vi hverken jordbearbejdet, på nær en omgang grubning til læbæltet, +eller plantet noget udover læbæltet. + +**Grubning** + +Når der grubbes, sænkes grubbetænder på 60-90 cm ned i jorden +og trækkes igennem jorden for at bryde traktose. +Traktose er et sammenpresset lag jord, +som rødder og vand ikke kan trænge igennem, +skabt under pløjning. + +Især fik den hvidmelede gåsefod godt fat på hele marken under tørken i maj-juni. +Den får det sværere i år på grund af det insektvenlige bunddække +af blandede hjemmehørende urter og græsser, som vi har sået ud. +Bunddækket har forskellige typer rødder, +der tilfører næring til mikrolivet i jorden på forskellige niveauer. + +Hvorfor plante et bunddække, +når det er mere gavnligt med naturligt selvsåede planter? +Det er en afvejning af behovet for græs og urter +til græssende dyr i fødevareproduktionen, samt rekreative behov. +Den selvsåede agerpileurt, agertidsel mv. +har plads i rækkerne af træer, hvor vi ikke har bearbejdet jorden. + +Spisekastanjer og valnødder kan godt lide læ. +De 26 hjemmehørende arter +som hvidtjørn, rødel, hassel, ask, eg, pil, skovæble m.fl., +som er plantet i kanten af marken, +vil danne læhegn og give plads til det vilde dyreliv. +Midt på marken vil der være et vindudsat område, +selv når læbælterne er vokset til. + +Vi søger i øjeblikket om tilladelse +til at grave tre vandhuller i naturlige sænkninger i landskabet. +Og vi samarbejder med kommunen om, +at vandhullerne skal indgå i beskyttelsen af den grønbrogede tudse på Orø. +Den er stærkt truet og findes kun på nogle få af småøerne, heriblandt Orø. +Den jord, der graves op, lægges som flade jordvolde omkring vandhullerne og plantes til. +På brinkerne er det planen at skabe næringsfattige områder, +hvor vi slår med le og fjerner afklip. +Kvashegn og stenbunker er gode gemmesteder for tudser og andre småliv. +Vandhullerne fyldes med regnvand, +som kan anvendes til vanding uden at trække på grundvandsressourcerne. + +Kom forbi Orø Fællesjord, +nyd naturen i skovlandbruget og efterlad ikke andet end fodaftryk. + + diff --git a/nummer1/biodiversitet/index.qmd b/nummer1/biodiversitet/index.qmd index 8758129..d4d4656 100644 --- a/nummer1/biodiversitet/index.qmd +++ b/nummer1/biodiversitet/index.qmd @@ -7,128 +7,4 @@ filters: - footer --- -::: {.lead} - -Vi kan alle bidrage til at tackle de store udfordringer, -vi står overfor i verden i dag, -samtidig med at vi dyrker mad på vores landbrugsjorde. -På Orø Fællesjord engagerer vi os aktivt i det arbejde. - -::: - -I denne artikel fokuserer vi på biodiversitet, -der kan oversættes til en rigdom af forskelligt liv -eller blot biologisk mangfoldighed. -Biodiversiteten er truet, -fordi der mangler levesteder i agerlandet, -når man dyrker jorden på traditionel vis. - -::: {.callout-note} - -Orø Fællesjord (OFJ) - se kort længere nede på siden. - -Foreningen Orø Fællesjord f.m.b.a. (OFJ) blev etableret i juli 2022. -Formålet er bl.a. at drive og formidle en permakulturel-, økologisk- og rentabel nødde-, frugt- og bærplantage. -Ca. 80 betalende medlemmer, otte jordbrugere/ små virksomheder som har dyrkning eller dyrehold og en tilknyttet landmand som er tovholder. -De slåede stier og fællesområde på marken indgår i Orø's trampestier og er åbent for offentligheden, dog med *hund i snor* pga. husdyr og træer (husk at *fjerne* din hunds lorte. Dels er de en smittekilde og dels er de uønskede). - -::: - -## Dilemmaet - -Dilemmaet er, at traditionel dyrkning i høj grad fungerer ved hjælp af "orden". -Landmanden har brug for at plante mange ens planter, -så hun kan bekæmpe uønskede planter, -og slet og ret se, hvor de er! - -Biologisk mangfoldighed kan se rodet ud for menneskeøjne, -men ikke for sommerfuglen, lærken eller agerhønen. -Det handler om at give plads til steder, -der ikke er fuldstændig "dresserede" af menneskehånd. -Heldigvis kan selv ganske små arealer være nyttige -og give plads til natur og skønne oplevelser. - -## Principper for at fremme biologisk mangfoldighed - -**Variation** er overskriften. -Man kan sige, at en ensartet behandling af jord og planter -skaber ensartethed og ikke diversitet. -Det handler om skabe variation i: - - * **Lys:** Der skal både være lysåbne og skyggefulde steder. - * **Vand:** Der skal både være områder, der er tørre og fugtige/våde områder. - * **Vind:** Både steder med læ og vindudsatte steder. - * **Næring:** Både jord med højt næringsindhold, hvor der f.eks. gødes, og mager jord, hvor f.eks. græsafklip fjernes. - * **Håndtering/ behandling:** af f.eks. hvor der graves, græsses, slås, gødes, og hvor der ikke gør. - * **Hjemmehørende planter:** Det, der kommer af sig selv, er bedre end tilførsel af plantearter. - * **Tid**: Både steder hvor der slås f.eks. med le, græsslåmaskine eller græsses *flere* gange i en sæson. Steder hvor der *ikke* slås græs. Steder hvor der slås én gang hvert andet år, osv. - -De *hjemmehørende arter* kan tydeliggøre forskellige natursyn: -For hvad siger naboen til, at man giver plads -til tidsler, brændenælder, mælkebøtter, engbrandbære, valmuer osv.? -Mange unge familier er positive og arrangerer frøindsamling, -mens adskillige ældre ryster på hovedet og synes, -at det roder, og turisterne tager fotos af "Danish Nature". - -På Orø Fællesjord arbejder vi på at få flest muligt af de insekter, -som lever på og af de hjemmehørende arter, til at trives. -F.eks. sommerfuglen blodplet, som er grå med en rød plet på vingen, -og gerne lægger sine æg på engbrandbæren. -En smuk gul stjerneformet blomst, som man siger er giftig for heste. -Men vi har ikke planer om at spise planten, -kun nyde oplevelsen af blodplets sort- og gulstribede larver, -når de gennemgår metamorfose og bliver til sommerfugle. - -## Hvad gør Orø Fællesjord konkret for biodiversiteten på marken - -I sommeren 2023 væltede det frem med selvsåede hjemmehørende blomster -i den ca. 10 meter brede rand hele vejen rundt om skovlandbruget. -Her har vi hverken jordbearbejdet, på nær en omgang grubning til læbæltet, -eller plantet noget udover læbæltet. - -**Grubning** - -Når der grubbes, sænkes grubbetænder på 60-90 cm ned i jorden -og trækkes igennem jorden for at bryde traktose. -Traktose er et sammenpresset lag jord, -som rødder og vand ikke kan trænge igennem, -skabt under pløjning. - -Især fik den hvidmelede gåsefod godt fat på hele marken under tørken i maj-juni. -Den får det sværere i år på grund af det insektvenlige bunddække -af blandede hjemmehørende urter og græsser, som vi har sået ud. -Bunddækket har forskellige typer rødder, -der tilfører næring til mikrolivet i jorden på forskellige niveauer. - -Hvorfor plante et bunddække, -når det er mere gavnligt med naturligt selvsåede planter? -Det er en afvejning af behovet for græs og urter -til græssende dyr i fødevareproduktionen, samt rekreative behov. -Den selvsåede agerpileurt, agertidsel mv. -har plads i rækkerne af træer, hvor vi ikke har bearbejdet jorden. - -Spisekastanjer og valnødder kan godt lide læ. -De 26 hjemmehørende arter -som hvidtjørn, rødel, hassel, ask, eg, pil, skovæble m.fl., -som er plantet i kanten af marken, -vil danne læhegn og give plads til det vilde dyreliv. -Midt på marken vil der være et vindudsat område, -selv når læbælterne er vokset til. - -Vi søger i øjeblikket om tilladelse -til at grave tre vandhuller i naturlige sænkninger i landskabet. -Og vi samarbejder med kommunen om, -at vandhullerne skal indgå i beskyttelsen af den grønbrogede tudse på Orø. -Den er stærkt truet og findes kun på nogle få af småøerne, heriblandt Orø. -Den jord, der graves op, lægges som flade jordvolde omkring vandhullerne og plantes til. -På brinkerne er det planen at skabe næringsfattige områder, -hvor vi slår med le og fjerner afklip. -Kvashegn og stenbunker er gode gemmesteder for tudser og andre småliv. -Vandhullerne fyldes med regnvand, -som kan anvendes til vanding uden at trække på grundvandsressourcerne. - -Kom forbi Orø Fællesjord, -nyd naturen i skovlandbruget og efterlad ikke andet end fodaftryk. - - +{{< include _index.qmd >}} |