diff options
32 files changed, 1996 insertions, 1973 deletions
diff --git a/nummer1/biodiversitet/_index.qmd b/nummer1/biodiversitet/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..628b427 --- /dev/null +++ b/nummer1/biodiversitet/_index.qmd @@ -0,0 +1,125 @@ +::: {.lead} + +Vi kan alle bidrage til at tackle de store udfordringer, +vi står overfor i verden i dag, +samtidig med at vi dyrker mad på vores landbrugsjorde. +På Orø Fællesjord engagerer vi os aktivt i det arbejde. + +::: + +I denne artikel fokuserer vi på biodiversitet, +der kan oversættes til en rigdom af forskelligt liv +eller blot biologisk mangfoldighed. +Biodiversiteten er truet, +fordi der mangler levesteder i agerlandet, +når man dyrker jorden på traditionel vis. + +::: {.callout-note} + +Orø Fællesjord (OFJ) - se kort længere nede på siden. + +Foreningen Orø Fællesjord f.m.b.a. (OFJ) blev etableret i juli 2022. +Formålet er bl.a. at drive og formidle en permakulturel-, økologisk- og rentabel nødde-, frugt- og bærplantage. +Ca. 80 betalende medlemmer, otte jordbrugere/ små virksomheder som har dyrkning eller dyrehold og en tilknyttet landmand som er tovholder. +De slåede stier og fællesområde på marken indgår i Orø's trampestier og er åbent for offentligheden, dog med *hund i snor* pga. husdyr og træer (husk at *fjerne* din hunds lorte. Dels er de en smittekilde og dels er de uønskede). + +::: + +## Dilemmaet + +Dilemmaet er, at traditionel dyrkning i høj grad fungerer ved hjælp af "orden". +Landmanden har brug for at plante mange ens planter, +så hun kan bekæmpe uønskede planter, +og slet og ret se, hvor de er! + +Biologisk mangfoldighed kan se rodet ud for menneskeøjne, +men ikke for sommerfuglen, lærken eller agerhønen. +Det handler om at give plads til steder, +der ikke er fuldstændig "dresserede" af menneskehånd. +Heldigvis kan selv ganske små arealer være nyttige +og give plads til natur og skønne oplevelser. + +## Principper for at fremme biologisk mangfoldighed + +**Variation** er overskriften. +Man kan sige, at en ensartet behandling af jord og planter +skaber ensartethed og ikke diversitet. +Det handler om skabe variation i: + + * **Lys:** Der skal både være lysåbne og skyggefulde steder. + * **Vand:** Der skal både være områder, der er tørre og fugtige/våde områder. + * **Vind:** Både steder med læ og vindudsatte steder. + * **Næring:** Både jord med højt næringsindhold, hvor der f.eks. gødes, og mager jord, hvor f.eks. græsafklip fjernes. + * **Håndtering/ behandling:** af f.eks. hvor der graves, græsses, slås, gødes, og hvor der ikke gør. + * **Hjemmehørende planter:** Det, der kommer af sig selv, er bedre end tilførsel af plantearter. + * **Tid**: Både steder hvor der slås f.eks. med le, græsslåmaskine eller græsses *flere* gange i en sæson. Steder hvor der *ikke* slås græs. Steder hvor der slås én gang hvert andet år, osv. + +De *hjemmehørende arter* kan tydeliggøre forskellige natursyn: +For hvad siger naboen til, at man giver plads +til tidsler, brændenælder, mælkebøtter, engbrandbære, valmuer osv.? +Mange unge familier er positive og arrangerer frøindsamling, +mens adskillige ældre ryster på hovedet og synes, +at det roder, og turisterne tager fotos af "Danish Nature". + +På Orø Fællesjord arbejder vi på at få flest muligt af de insekter, +som lever på og af de hjemmehørende arter, til at trives. +F.eks. sommerfuglen blodplet, som er grå med en rød plet på vingen, +og gerne lægger sine æg på engbrandbæren. +En smuk gul stjerneformet blomst, som man siger er giftig for heste. +Men vi har ikke planer om at spise planten, +kun nyde oplevelsen af blodplets sort- og gulstribede larver, +når de gennemgår metamorfose og bliver til sommerfugle. + +## Hvad gør Orø Fællesjord konkret for biodiversiteten på marken + +I sommeren 2023 væltede det frem med selvsåede hjemmehørende blomster +i den ca. 10 meter brede rand hele vejen rundt om skovlandbruget. +Her har vi hverken jordbearbejdet, på nær en omgang grubning til læbæltet, +eller plantet noget udover læbæltet. + +**Grubning** + +Når der grubbes, sænkes grubbetænder på 60-90 cm ned i jorden +og trækkes igennem jorden for at bryde traktose. +Traktose er et sammenpresset lag jord, +som rødder og vand ikke kan trænge igennem, +skabt under pløjning. + +Især fik den hvidmelede gåsefod godt fat på hele marken under tørken i maj-juni. +Den får det sværere i år på grund af det insektvenlige bunddække +af blandede hjemmehørende urter og græsser, som vi har sået ud. +Bunddækket har forskellige typer rødder, +der tilfører næring til mikrolivet i jorden på forskellige niveauer. + +Hvorfor plante et bunddække, +når det er mere gavnligt med naturligt selvsåede planter? +Det er en afvejning af behovet for græs og urter +til græssende dyr i fødevareproduktionen, samt rekreative behov. +Den selvsåede agerpileurt, agertidsel mv. +har plads i rækkerne af træer, hvor vi ikke har bearbejdet jorden. + +Spisekastanjer og valnødder kan godt lide læ. +De 26 hjemmehørende arter +som hvidtjørn, rødel, hassel, ask, eg, pil, skovæble m.fl., +som er plantet i kanten af marken, +vil danne læhegn og give plads til det vilde dyreliv. +Midt på marken vil der være et vindudsat område, +selv når læbælterne er vokset til. + +Vi søger i øjeblikket om tilladelse +til at grave tre vandhuller i naturlige sænkninger i landskabet. +Og vi samarbejder med kommunen om, +at vandhullerne skal indgå i beskyttelsen af den grønbrogede tudse på Orø. +Den er stærkt truet og findes kun på nogle få af småøerne, heriblandt Orø. +Den jord, der graves op, lægges som flade jordvolde omkring vandhullerne og plantes til. +På brinkerne er det planen at skabe næringsfattige områder, +hvor vi slår med le og fjerner afklip. +Kvashegn og stenbunker er gode gemmesteder for tudser og andre småliv. +Vandhullerne fyldes med regnvand, +som kan anvendes til vanding uden at trække på grundvandsressourcerne. + +Kom forbi Orø Fællesjord, +nyd naturen i skovlandbruget og efterlad ikke andet end fodaftryk. + + diff --git a/nummer1/biodiversitet/index.qmd b/nummer1/biodiversitet/index.qmd index 8758129..d4d4656 100644 --- a/nummer1/biodiversitet/index.qmd +++ b/nummer1/biodiversitet/index.qmd @@ -7,128 +7,4 @@ filters: - footer --- -::: {.lead} - -Vi kan alle bidrage til at tackle de store udfordringer, -vi står overfor i verden i dag, -samtidig med at vi dyrker mad på vores landbrugsjorde. -På Orø Fællesjord engagerer vi os aktivt i det arbejde. - -::: - -I denne artikel fokuserer vi på biodiversitet, -der kan oversættes til en rigdom af forskelligt liv -eller blot biologisk mangfoldighed. -Biodiversiteten er truet, -fordi der mangler levesteder i agerlandet, -når man dyrker jorden på traditionel vis. - -::: {.callout-note} - -Orø Fællesjord (OFJ) - se kort længere nede på siden. - -Foreningen Orø Fællesjord f.m.b.a. (OFJ) blev etableret i juli 2022. -Formålet er bl.a. at drive og formidle en permakulturel-, økologisk- og rentabel nødde-, frugt- og bærplantage. -Ca. 80 betalende medlemmer, otte jordbrugere/ små virksomheder som har dyrkning eller dyrehold og en tilknyttet landmand som er tovholder. -De slåede stier og fællesområde på marken indgår i Orø's trampestier og er åbent for offentligheden, dog med *hund i snor* pga. husdyr og træer (husk at *fjerne* din hunds lorte. Dels er de en smittekilde og dels er de uønskede). - -::: - -## Dilemmaet - -Dilemmaet er, at traditionel dyrkning i høj grad fungerer ved hjælp af "orden". -Landmanden har brug for at plante mange ens planter, -så hun kan bekæmpe uønskede planter, -og slet og ret se, hvor de er! - -Biologisk mangfoldighed kan se rodet ud for menneskeøjne, -men ikke for sommerfuglen, lærken eller agerhønen. -Det handler om at give plads til steder, -der ikke er fuldstændig "dresserede" af menneskehånd. -Heldigvis kan selv ganske små arealer være nyttige -og give plads til natur og skønne oplevelser. - -## Principper for at fremme biologisk mangfoldighed - -**Variation** er overskriften. -Man kan sige, at en ensartet behandling af jord og planter -skaber ensartethed og ikke diversitet. -Det handler om skabe variation i: - - * **Lys:** Der skal både være lysåbne og skyggefulde steder. - * **Vand:** Der skal både være områder, der er tørre og fugtige/våde områder. - * **Vind:** Både steder med læ og vindudsatte steder. - * **Næring:** Både jord med højt næringsindhold, hvor der f.eks. gødes, og mager jord, hvor f.eks. græsafklip fjernes. - * **Håndtering/ behandling:** af f.eks. hvor der graves, græsses, slås, gødes, og hvor der ikke gør. - * **Hjemmehørende planter:** Det, der kommer af sig selv, er bedre end tilførsel af plantearter. - * **Tid**: Både steder hvor der slås f.eks. med le, græsslåmaskine eller græsses *flere* gange i en sæson. Steder hvor der *ikke* slås græs. Steder hvor der slås én gang hvert andet år, osv. - -De *hjemmehørende arter* kan tydeliggøre forskellige natursyn: -For hvad siger naboen til, at man giver plads -til tidsler, brændenælder, mælkebøtter, engbrandbære, valmuer osv.? -Mange unge familier er positive og arrangerer frøindsamling, -mens adskillige ældre ryster på hovedet og synes, -at det roder, og turisterne tager fotos af "Danish Nature". - -På Orø Fællesjord arbejder vi på at få flest muligt af de insekter, -som lever på og af de hjemmehørende arter, til at trives. -F.eks. sommerfuglen blodplet, som er grå med en rød plet på vingen, -og gerne lægger sine æg på engbrandbæren. -En smuk gul stjerneformet blomst, som man siger er giftig for heste. -Men vi har ikke planer om at spise planten, -kun nyde oplevelsen af blodplets sort- og gulstribede larver, -når de gennemgår metamorfose og bliver til sommerfugle. - -## Hvad gør Orø Fællesjord konkret for biodiversiteten på marken - -I sommeren 2023 væltede det frem med selvsåede hjemmehørende blomster -i den ca. 10 meter brede rand hele vejen rundt om skovlandbruget. -Her har vi hverken jordbearbejdet, på nær en omgang grubning til læbæltet, -eller plantet noget udover læbæltet. - -**Grubning** - -Når der grubbes, sænkes grubbetænder på 60-90 cm ned i jorden -og trækkes igennem jorden for at bryde traktose. -Traktose er et sammenpresset lag jord, -som rødder og vand ikke kan trænge igennem, -skabt under pløjning. - -Især fik den hvidmelede gåsefod godt fat på hele marken under tørken i maj-juni. -Den får det sværere i år på grund af det insektvenlige bunddække -af blandede hjemmehørende urter og græsser, som vi har sået ud. -Bunddækket har forskellige typer rødder, -der tilfører næring til mikrolivet i jorden på forskellige niveauer. - -Hvorfor plante et bunddække, -når det er mere gavnligt med naturligt selvsåede planter? -Det er en afvejning af behovet for græs og urter -til græssende dyr i fødevareproduktionen, samt rekreative behov. -Den selvsåede agerpileurt, agertidsel mv. -har plads i rækkerne af træer, hvor vi ikke har bearbejdet jorden. - -Spisekastanjer og valnødder kan godt lide læ. -De 26 hjemmehørende arter -som hvidtjørn, rødel, hassel, ask, eg, pil, skovæble m.fl., -som er plantet i kanten af marken, -vil danne læhegn og give plads til det vilde dyreliv. -Midt på marken vil der være et vindudsat område, -selv når læbælterne er vokset til. - -Vi søger i øjeblikket om tilladelse -til at grave tre vandhuller i naturlige sænkninger i landskabet. -Og vi samarbejder med kommunen om, -at vandhullerne skal indgå i beskyttelsen af den grønbrogede tudse på Orø. -Den er stærkt truet og findes kun på nogle få af småøerne, heriblandt Orø. -Den jord, der graves op, lægges som flade jordvolde omkring vandhullerne og plantes til. -På brinkerne er det planen at skabe næringsfattige områder, -hvor vi slår med le og fjerner afklip. -Kvashegn og stenbunker er gode gemmesteder for tudser og andre småliv. -Vandhullerne fyldes med regnvand, -som kan anvendes til vanding uden at trække på grundvandsressourcerne. - -Kom forbi Orø Fællesjord, -nyd naturen i skovlandbruget og efterlad ikke andet end fodaftryk. - - +{{< include _index.qmd >}} diff --git a/nummer1/energi/_index.qmd b/nummer1/energi/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..2a52c4f --- /dev/null +++ b/nummer1/energi/_index.qmd @@ -0,0 +1,162 @@ +::: {.lead} + +Der var fuldt hus den 14. januar i Forsamlingshusets café, +da vi sammen med studerende fra Aalborg Universitet +lagde op til dialog om bæredygtig energi på Orø. + +::: + + + +Syv bachelorstuderende præsentererede muligheder og udfordringer +ved at udvikle et energifællesskab på Orø. +Herunder fælles varmeløsninger, vedvarende energi og energirenoveringer. +Selv om de studerendes analyser er foreløbige, +har undersøgelserne peget på en række muligheder for det videre arbejde. +Der var stor interesse og mange spørgsmål og input. +En central pointe var, at alle på trods af økonomiske ressourcer skal kunne være med. +Og at vi skal blive bedre til at udveksle og udvikle vores fælles viden +samt inspirere og hjælpe hinanden. + +## Nye muligheder for lokalsamfund + +Energi blev udpeget som et tema på Visionsdagen i marts 2023, +og vi blev kontaktpersoner for dette tema. +Da det kræver både tid og faglige ressourcer at lave konkrete lokale energiplaner, +var det en god mulighed at samarbejde med en gruppe studerende. +De var samtidig glade for at lave et projekt, der er interesse for. +De studerende har været rundt på øen, +lavet interviews med både beboere og eksperter +og undersøgt nationale og kommunale energiplaner +samt indsamlet konkrete data for det eksisterende energisystem. + +Der har tidligere være aktive borgere og initiativer på øen om energiforsyning. +Nu er der nye rammer og muligheder: +Det presserende behov for CO~2~-reduktioner betyder, +at alle lokalsamfund må engagere sig +i at sikre en bæredygtig udvikling for fremtidige generationer. +Og boligers og andre bygningers energiforbrug er et vigtigt indsatsområde. +Desuden er der ny lovgivning, +der betyder, at lokalsamfund kan etablere fælles løsninger +på tværs af offentlige og private aktører. +Holbæk Kommune bakker op om lokale fælles løsninger. +Dermed forsvinder nogle af de barrierer, +der tidligere har været for at organisere sig lokalt. +Endelig er der nye teknologiske muligheder. +Fx er solceller blevet meget billigere, +og der er udviklet system-teknologier til fælles varmeløsninger. +Tilsammen betyder det, at det er relevant, +at vi på Orø tager arbejdet op igen +og undersøger mulighederne for bæredygtig energiforsyning og -forbrug på øen. +Det kan rumme store fordele for den enkelte familie, for lokalsamfundet og globalt. + +## Energifællesskab + +Den nye lovgivning om Energifælleskaber, +der er etableret med baggrund i regulering fra EU, +lægger op til, at et lokalsamfund som Orø kan forstås som en enhed, +hvor vi kan producere, forbruge +og dele egenproduceret energi indbyrdes på fordelagtige måder -- +før vi "handler" med omverdenen. +Et energifællesskab kan give større forsyningssikkerhed +og lavere og mere stabile priser på el og på varme, +der er baseret på de forskellige former for varmepumper. +Det bliver i stigende grad vigtigt i en tid, +hvor globale hændelser skaber usikkerhed om forsyning og priser. +Desuden kan det bidrage til at styrke vores lokale fællesskab og engagement +og rummer gode muligheder for, +at vi på Orø kan skabe grøn turismeudvikling og flere lokale jobs. + +Et energifælleskab kræver en grundig planlægning +og en samskabende proces, +og vi må trække på ressourcer og faglige kompetencer på og uden for øen. +Både Energistyrelsen og Andel har puljer, +vi kan søge til en første udvikling af konkrete forslag +til et energifællesskab på Orø, +som vi så senere kan tage stilling til. +Region Sjælland kan også være interesserede i at støtte denne udvikling. +Det er et stort arbejde, +så vi vil gerne vide om der er opbakning til det. + +Der er også andre muligheder. +Holbæk Kommune har flere støttemuligheder til at udvikle lokale fælles varmeløsninger. +I de studerendes undersøgelse af fælles varmemuligheder +er Bybjerg umiddelbart det område på øen, +hvor dette synes mest oplagt. +Der er imidlertid som nævnt ovenfor nye muligheder, +hvor også mindre grupper af huse kan samarbejde. +Fx om fælles jordvarmesystemer og de såkaldte termonet, +der udveksler energi fra forskellige energikilder mellem de deltagende huse +og bidrager til både varme og køling. + +Det vil være en god idé, +hvis de lokale løsninger, vi installerer fremover -- +både som individuelle husejere og i grupper - +kan spille sammen med langsigtede fælles løsninger som energifællesskaber. +Derfor er det vigtigt, at vi har et fælles forum for dialog og udveksling af idéer. +Det vil vi i energigruppen arbejde videre med. + +## Et lokalt multifunktionelt energicenter + +En central indsats i alle de forskellige muligheder +er energirenoveringer af vores bygninger. +Mange huse på Orø er af ældre dato og trænger til renovering, +hvilket vil betyde meget for det samlede energiforbrug på Orø -- +og for økonomi og komfort for dem, som bor i husene. + +De studerende præsenterede en idé om et multifunktionelt energicenter, +hvor man kan få lokal rådgivning om energirenovering +og valg af energiløsninger +og skabe rammer for andre lokale initiativer. +Det passer godt sammen med Genskabets visioner +om et demonstrationshus for energirenovering med genbrugsmaterialer +og vedvarende energi. + +På øen er der allerede mange, +som har viden og erfaringer om energiløsninger, +og et lokalt energicenter kan skabe en ramme for, +at vi bliver bedre til at dele viden og udvikle lokale løsninger. +På borgermødet blev der udtrykt bekymring for konsulenter, +der kommer udefra og laver projekter, som ikke er forankrede på øen. +Et lokal energicenter vil bidrage til at sikre, +at den rådgivning, vi skal bruge på øen -- +både til energirenovering af de enkelte huse +og til eventuelle fælles løsninger -- +bliver udviklet til at passe til vores behov +og styrker vores viden og kompetencer på øen. + +## De næste skridt + +Holbæk Kommune vil meget gerne samarbejde med lokalsamfund, +der engagerer sig i at udvikle bæredygtige energiløsninger. +I kommunen er man opmærksom på, at arbejdet skal være forankret lokalt. +På baggrund af vores samarbejde med de studerende +har kommunen inviteret Orø til sammen med den tyske ø Femern +at søge midler til at udvikle det lokale arbejde med bæredygtig energi. +Lokalforum, Beboerforeningen og Landdistrikternes Fællesråd vil være centrale parter. + +Der er flere ting, vi har særlig opmærksomhed på i den videre proces. +Der er mange sommerhuse på øen, +og byggeriet og brugen af sommerhuse er anderledes end helårshuse, +ligesom der er en del helårshuse uden centralvarme. +Det lægger op til at udvikle innovative løsninger, +både teknologisk og økonomisk. +Det er også afgørende at være opmærksom på, +at investeringer, der allerede er foretaget af de enkelte husejere, +skal kunne indgå og afbetales. +Og at vi skal tænke i løsninger, +der giver mulighed for at være med, +hvad enten man har mange eller færre ressourcer. +Derfor er et andet af de områder, vi gerne vil sætte fokus på, +de økonomiske modeller. +Også på dette område er der nye muligheder for lån, +finansiering og lokale forretningsmodeller, +der kan gøre det muligt og attraktivt for os +at investere i renovering og fælles løsninger. + +Energigruppen takker for den gode energi +og de mange gode input, vi fik på mødet. +Vi vil sammen med Lokalforum, Beboerforeningen, +Genskabet og Holbæk Kommune arbejde videre +med at undersøge og understøtte mulighederne. +Vi inviterer alle til at være med. diff --git a/nummer1/energi/index.qmd b/nummer1/energi/index.qmd index e382cbf..d0d3fe3 100644 --- a/nummer1/energi/index.qmd +++ b/nummer1/energi/index.qmd @@ -9,165 +9,4 @@ filters: - footer --- -::: {.lead} - -Der var fuldt hus den 14. januar i Forsamlingshusets café, -da vi sammen med studerende fra Aalborg Universitet -lagde op til dialog om bæredygtig energi på Orø. - -::: - - - -Syv bachelorstuderende præsentererede muligheder og udfordringer -ved at udvikle et energifællesskab på Orø. -Herunder fælles varmeløsninger, vedvarende energi og energirenoveringer. -Selv om de studerendes analyser er foreløbige, -har undersøgelserne peget på en række muligheder for det videre arbejde. -Der var stor interesse og mange spørgsmål og input. -En central pointe var, at alle på trods af økonomiske ressourcer skal kunne være med. -Og at vi skal blive bedre til at udveksle og udvikle vores fælles viden -samt inspirere og hjælpe hinanden. - -## Nye muligheder for lokalsamfund - -Energi blev udpeget som et tema på Visionsdagen i marts 2023, -og vi blev kontaktpersoner for dette tema. -Da det kræver både tid og faglige ressourcer at lave konkrete lokale energiplaner, -var det en god mulighed at samarbejde med en gruppe studerende. -De var samtidig glade for at lave et projekt, der er interesse for. -De studerende har været rundt på øen, -lavet interviews med både beboere og eksperter -og undersøgt nationale og kommunale energiplaner -samt indsamlet konkrete data for det eksisterende energisystem. - -Der har tidligere være aktive borgere og initiativer på øen om energiforsyning. -Nu er der nye rammer og muligheder: -Det presserende behov for CO~2~-reduktioner betyder, -at alle lokalsamfund må engagere sig -i at sikre en bæredygtig udvikling for fremtidige generationer. -Og boligers og andre bygningers energiforbrug er et vigtigt indsatsområde. -Desuden er der ny lovgivning, -der betyder, at lokalsamfund kan etablere fælles løsninger -på tværs af offentlige og private aktører. -Holbæk Kommune bakker op om lokale fælles løsninger. -Dermed forsvinder nogle af de barrierer, -der tidligere har været for at organisere sig lokalt. -Endelig er der nye teknologiske muligheder. -Fx er solceller blevet meget billigere, -og der er udviklet system-teknologier til fælles varmeløsninger. -Tilsammen betyder det, at det er relevant, -at vi på Orø tager arbejdet op igen -og undersøger mulighederne for bæredygtig energiforsyning og -forbrug på øen. -Det kan rumme store fordele for den enkelte familie, for lokalsamfundet og globalt. - -## Energifællesskab - -Den nye lovgivning om Energifælleskaber, -der er etableret med baggrund i regulering fra EU, -lægger op til, at et lokalsamfund som Orø kan forstås som en enhed, -hvor vi kan producere, forbruge -og dele egenproduceret energi indbyrdes på fordelagtige måder -- -før vi "handler" med omverdenen. -Et energifællesskab kan give større forsyningssikkerhed -og lavere og mere stabile priser på el og på varme, -der er baseret på de forskellige former for varmepumper. -Det bliver i stigende grad vigtigt i en tid, -hvor globale hændelser skaber usikkerhed om forsyning og priser. -Desuden kan det bidrage til at styrke vores lokale fællesskab og engagement -og rummer gode muligheder for, -at vi på Orø kan skabe grøn turismeudvikling og flere lokale jobs. - -Et energifælleskab kræver en grundig planlægning -og en samskabende proces, -og vi må trække på ressourcer og faglige kompetencer på og uden for øen. -Både Energistyrelsen og Andel har puljer, -vi kan søge til en første udvikling af konkrete forslag -til et energifællesskab på Orø, -som vi så senere kan tage stilling til. -Region Sjælland kan også være interesserede i at støtte denne udvikling. -Det er et stort arbejde, -så vi vil gerne vide om der er opbakning til det. - -Der er også andre muligheder. -Holbæk Kommune har flere støttemuligheder til at udvikle lokale fælles varmeløsninger. -I de studerendes undersøgelse af fælles varmemuligheder -er Bybjerg umiddelbart det område på øen, -hvor dette synes mest oplagt. -Der er imidlertid som nævnt ovenfor nye muligheder, -hvor også mindre grupper af huse kan samarbejde. -Fx om fælles jordvarmesystemer og de såkaldte termonet, -der udveksler energi fra forskellige energikilder mellem de deltagende huse -og bidrager til både varme og køling. - -Det vil være en god idé, -hvis de lokale løsninger, vi installerer fremover -- -både som individuelle husejere og i grupper - -kan spille sammen med langsigtede fælles løsninger som energifællesskaber. -Derfor er det vigtigt, at vi har et fælles forum for dialog og udveksling af idéer. -Det vil vi i energigruppen arbejde videre med. - -## Et lokalt multifunktionelt energicenter - -En central indsats i alle de forskellige muligheder -er energirenoveringer af vores bygninger. -Mange huse på Orø er af ældre dato og trænger til renovering, -hvilket vil betyde meget for det samlede energiforbrug på Orø -- -og for økonomi og komfort for dem, som bor i husene. - -De studerende præsenterede en idé om et multifunktionelt energicenter, -hvor man kan få lokal rådgivning om energirenovering -og valg af energiløsninger -og skabe rammer for andre lokale initiativer. -Det passer godt sammen med Genskabets visioner -om et demonstrationshus for energirenovering med genbrugsmaterialer -og vedvarende energi. - -På øen er der allerede mange, -som har viden og erfaringer om energiløsninger, -og et lokalt energicenter kan skabe en ramme for, -at vi bliver bedre til at dele viden og udvikle lokale løsninger. -På borgermødet blev der udtrykt bekymring for konsulenter, -der kommer udefra og laver projekter, som ikke er forankrede på øen. -Et lokal energicenter vil bidrage til at sikre, -at den rådgivning, vi skal bruge på øen -- -både til energirenovering af de enkelte huse -og til eventuelle fælles løsninger -- -bliver udviklet til at passe til vores behov -og styrker vores viden og kompetencer på øen. - -## De næste skridt - -Holbæk Kommune vil meget gerne samarbejde med lokalsamfund, -der engagerer sig i at udvikle bæredygtige energiløsninger. -I kommunen er man opmærksom på, at arbejdet skal være forankret lokalt. -På baggrund af vores samarbejde med de studerende -har kommunen inviteret Orø til sammen med den tyske ø Femern -at søge midler til at udvikle det lokale arbejde med bæredygtig energi. -Lokalforum, Beboerforeningen og Landdistrikternes Fællesråd vil være centrale parter. - -Der er flere ting, vi har særlig opmærksomhed på i den videre proces. -Der er mange sommerhuse på øen, -og byggeriet og brugen af sommerhuse er anderledes end helårshuse, -ligesom der er en del helårshuse uden centralvarme. -Det lægger op til at udvikle innovative løsninger, -både teknologisk og økonomisk. -Det er også afgørende at være opmærksom på, -at investeringer, der allerede er foretaget af de enkelte husejere, -skal kunne indgå og afbetales. -Og at vi skal tænke i løsninger, -der giver mulighed for at være med, -hvad enten man har mange eller færre ressourcer. -Derfor er et andet af de områder, vi gerne vil sætte fokus på, -de økonomiske modeller. -Også på dette område er der nye muligheder for lån, -finansiering og lokale forretningsmodeller, -der kan gøre det muligt og attraktivt for os -at investere i renovering og fælles løsninger. - -Energigruppen takker for den gode energi -og de mange gode input, vi fik på mødet. -Vi vil sammen med Lokalforum, Beboerforeningen, -Genskabet og Holbæk Kommune arbejde videre -med at undersøge og understøtte mulighederne. -Vi inviterer alle til at være med. +{{< include _index.qmd >}} diff --git a/nummer1/forsamlingshuset/_index.qmd b/nummer1/forsamlingshuset/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..6fb1721 --- /dev/null +++ b/nummer1/forsamlingshuset/_index.qmd @@ -0,0 +1,196 @@ +::: {.lead} +På Orø har vi, udover otte grundejerforeninger og seks vandværker, +omkring 30 foreninger: +Kulturforeninger, motionsklubber, historiske foreninger, +cykelklubber (både med og uden motor), bådelaug og meget andet. + +I denne udgave af Orøposten ser vi på Foreningen Orø Forsamlingshus, +der driver forsamlingshuset Orø Kultur- og Forsamlingshus, OKoF. + +::: + + + +## Lidt historik + +| | | +--------|-------------------------------------------------------------- +1907 | Orø Forsamlingshus bygges, og Orø Forsamlingshus A/S stiftes. Se boksen "Kampen for Forsamlingshuset". +1949 | Ejerkredsen tilbyder kommunen at købe forsamlingshuset for restgælden. Kommunen overtager huset, der bliver udvidet og færdigombygget. +1994 | Nye vedtægter. En valgt bestyrelse får ansvaret for driften på vegne af Holbæk Kommune. +2011 | Holbæk Kommune opsiger aftalen om Orø Forsamlingshus per 1. januar 2012. Tilskuddet på kr. 80.000 årligt bortfalder. Kommunens udvendige vedligeholdelsespligt ophører. +2013 | I september stiftes Borgerforeningen Orø Forsamlingshus. +2014 | Borgerforeningen køber huset af kommunen. +2013-16 | Offentlige institutioner og private fonde ansøges om økonomisk støtte til renovering og opdatering af huset. De bevilgede kr. 1,4 mio. bruges bl.a. på et nyt varmeanlæg, solceller på taget, isolering af tag og skråvægge og opdatering af det indvendige. +2015-21 | Det delvist renoverede forsamlingshus åbner med ny forpagter. Frem til 2021 er der skiftende forpagtere. +2021-? | Foreningen Orø Forsamlingshus beslutter at drive forsamlingshuset, Orø Kultur- og Forsamlingshus, OKoF, videre uden forpagtere. Drift m.v. forestås nu af frivillige. Se længere nede. + +## Fire fra hoften til formanden + +### Foreningens formål + +*Hvad er det vigtigste for dig ift. husets mission, vision og værdier, Axel Petersen?* + +"At huset bliver brugt. +At det er et samlingssted, hvor foreninger holder møder, +hvor der afholdes kulturelle arrangementer, og hvor der holdes fester." + +Møder +: "Flere og flere foreninger bruger huset til møder, generalforsamlinger m.v." + +Bogcafé +: "Bogcaféen har åbent hver mandag fra 15-17. Her mødes folk i alle aldre for at hente og aflevere bøger, få ny inspiration og en god snak. (Se også det særlige afsnit 'Børnebiblioteket'.)" + +Juletræsfest +: "Orø Kultur- og Forsamlingshus, har i to år holdt juletræsfest for øens børn og deres voksne. I 2023 var over 100 tilmeldt, og vi fik en festlig eftermiddag med sang, dans og underholdning. Vi håber at gøre juletræsfesten til en fast tradition igen." + +Irsk aften +: "Igen i år arrangerer vi en irsk aften med irsk tema: mad, musik og dans. Den irske aften i 2023 var en succes, og vi håber, at årets irske aften bliver lige så munter. (Dato: 24. februar.)" + +### Medlemmer og frivillige + +*Hvor mange medlemmer har Foreningen Orø Forsamlingshus/OKoF? Og hvor mange frivillige er tilknyttet?* + +"Foreningen Orø Forsamlingshus/OKoF har omkring 100 medlemmer. +Vi vil gerne have mange flere." + +"OKoF har mellem 20 og 30 frivillige. +Vi sørger selv for stort set alt i huset: +Rengøring, vedligehold, madlavning, servering og meget andet." + +### Økonomi + +*Hvordan er økonomien skruet sammen?* + +"Foreningens Orø Forsamlingshus/OKoF får ingen støtte fra det offentlige -- +hverken fra Holbæk kommune eller andre instanser." + +"Derfor er økonomien stort set afhængig af de frivilliges indsats." + +### Indtægter + +"I de senere år har vores indtægt kommet fra indtjeningen ved arrangementer +og udlejning af lokaler til private og offentlige myndigheder +til coronavaccinationer og valg. +Et mindre beløb stammer fra salg af strøm fra solcellerne." + +"Nordea-fonden bevilgede for et par år siden en portion penge, +der primært går til renovering af den store sal. +Både professionelle håndværkere og frivillige er i fuld gang +med at gøre salen mere anvendelig, +bl.a. ved opsætning af akustikpaneler og bedre belysning." + + + +### Udgifter + +"Ligesom private husholdninger har forsamlingshuset udgifter +til bl.a. forsikringer, vand og el, og huset opvarmes med varmepumper. +Især den sidste post er stor, da det jo er et gammelt hus, som er bekosteligt at varme op. +Derfor er vi nødt til at få vores udgifter dækket, når man fx lejer huset til fester og andet." + +### Fremtiden + +*Hvordan ser din fremtidsvision for Orø Kultur- og Forsamlingshus/OKoF ud?* + +"Det skal være Øens Hus." + +"Et hus, som bruges af private til små og store fester og sammenkomster, +af foreningerne til møder og generalforsamlinger +og af kommunen til valghandlinger og lignende. +At det bliver et levende hus til gavn for både unge og gamle." + +::: {.callout-note} + +### Økonomi + +Foreningen Orø Forsamlingshus/OKoF er selvfinansierende +og får ingen offentlig støtte. +Indtægterne stammer hovedsageligt fra frivilligt arbejde +i forbindelse med arrangementer m.v. + +::: + + + +::: {.callout-note} + +### Børnebiblioteket + +Efter skolens bibliotek blev nedlagt, +og bøgerne blev reddet fra en container i Holbæk, +betød en anonym donation i sommeren 2023, +at biblioteksgruppen med tidligere skoleleder Mai-Britt Just +gik i gang med at skabe et børnebibliotek i forsamlingshuset. +Donationer fra forfattere og borgere har siden skabt grundlag for +et hyggeligt rum med børnebøger, som også skolen besøger. +Biblioteksgruppen ansøger løbende fonde for at supplere både børne- og voksenbiblioteket. + +::: + + + +### Karins bedste minde + +I 1954 blev Olivia og Aksel Terkildsen værtsfolk i forsamlingshuset. +Karin Nielsen har en erindring fra dengang: + +"Vi var mange børn, der nød godt af Aksel og Olivias gæstfrihed, +idet vi unger kom ind i privaten og så det spæde TV med dr. Lieberkind og andre dyreprogrammer. +Ja, bare det at se på fiskene, inden det rigtige program kom. +Mange havde jo ikke fjernsyn på øen før 1960." + +"Men forsamlingshuset blev brugt. +Også fordi der var megen sport om sommeren. +Så fjernsynet var mest til om vinteren." + +### Ole Nielsens bedste minde + +"Efter dronning Margrethe og prins Henriks besøg på Orø i 2013, +blev der frem til 2020 afholdt Nytårskur først i januar måned, +hvor folk mødte op i festtøj, drak champagne og ønskede hinanden godt nytår, +inden man satte sig til bords og fik en 3-retters menu. +Under spisningen var der underholdning. +Efter spisningen var der mulighed for en svingom. +Hvert år var der en kvinde som spillede dronning Margrethe og som var festens midtpunkt, +hun skulle selvfølgelig også holde en lille nytårstale." + + +::: {.callout-note} + +### Kampen for forsamlingshuset + +Et let redigeret udsnit af Henrik Larsens lokale beskrivelser. +Han blev født i 1890 på Hestebedgaard: + +Forstanderen på det i 1901 oprettede Optagelseshjem for unge, Ludvig Bech, +havde fået en del drenge ud at tjene på øen. +De blev hurtigt fanget af kroen, +så han ville have et sted, hvor de kunne opholde sig i fritiden: +Et forsamlingshus med opholdsstue for ungdommen. + +En hjælp i arbejdet fik han straks i daværende lærer i Næsby, Jens Peter Jensen. +De indbød i vinteren 1906 til møde på kroen desangående, +da dens sal var eneste offentlige lokale. +Kromanden -- som ikke var interesseret i foretagendet -- +samlede sine stamgæster og venner, +så de beherskede mødet og nedstemte tanken om et forsamlingshus. +Det var bedre, at beboerne købte kroen, +for så kunne de have hånd i hanke med forholdene der. +Det fandt dog ringe tilslutning, så planen skrinlagdes. + +Ludvig Bech indbød på ny til et møde, denne gang i et privat hjem. +Det vedtoges så her at bygge et forsamlingshus, +og at tegne aktier til dette i portioner fra 25 kr. og op efter. + +::: + + + +Kilder +: <https://oroe.dk/kontakt/foreninger-paa-oroe/> +: <https://oroeforsamlingshus.dk/> +: <https://oroe.dk/kontakt/foreninger-paa-oroe/> diff --git a/nummer1/forsamlingshuset/index.qmd b/nummer1/forsamlingshuset/index.qmd index 81b3125..cecdd6f 100644 --- a/nummer1/forsamlingshuset/index.qmd +++ b/nummer1/forsamlingshuset/index.qmd @@ -7,199 +7,5 @@ categories: [kultur, frivillige, historisk, børn] filters: - footer --- -::: {.lead} -På Orø har vi, udover otte grundejerforeninger og seks vandværker, -omkring 30 foreninger: -Kulturforeninger, motionsklubber, historiske foreninger, -cykelklubber (både med og uden motor), bådelaug og meget andet. -I denne udgave af Orøposten ser vi på Foreningen Orø Forsamlingshus, -der driver forsamlingshuset Orø Kultur- og Forsamlingshus, OKoF. - -::: - - - -## Lidt historik - -| | | ---------|-------------------------------------------------------------- -1907 | Orø Forsamlingshus bygges, og Orø Forsamlingshus A/S stiftes. Se boksen "Kampen for Forsamlingshuset". -1949 | Ejerkredsen tilbyder kommunen at købe forsamlingshuset for restgælden. Kommunen overtager huset, der bliver udvidet og færdigombygget. -1994 | Nye vedtægter. En valgt bestyrelse får ansvaret for driften på vegne af Holbæk Kommune. -2011 | Holbæk Kommune opsiger aftalen om Orø Forsamlingshus per 1. januar 2012. Tilskuddet på kr. 80.000 årligt bortfalder. Kommunens udvendige vedligeholdelsespligt ophører. -2013 | I september stiftes Borgerforeningen Orø Forsamlingshus. -2014 | Borgerforeningen køber huset af kommunen. -2013-16 | Offentlige institutioner og private fonde ansøges om økonomisk støtte til renovering og opdatering af huset. De bevilgede kr. 1,4 mio. bruges bl.a. på et nyt varmeanlæg, solceller på taget, isolering af tag og skråvægge og opdatering af det indvendige. -2015-21 | Det delvist renoverede forsamlingshus åbner med ny forpagter. Frem til 2021 er der skiftende forpagtere. -2021-? | Foreningen Orø Forsamlingshus beslutter at drive forsamlingshuset, Orø Kultur- og Forsamlingshus, OKoF, videre uden forpagtere. Drift m.v. forestås nu af frivillige. Se længere nede. - -## Fire fra hoften til formanden - -### Foreningens formål - -*Hvad er det vigtigste for dig ift. husets mission, vision og værdier, Axel Petersen?* - -"At huset bliver brugt. -At det er et samlingssted, hvor foreninger holder møder, -hvor der afholdes kulturelle arrangementer, og hvor der holdes fester." - -Møder -: "Flere og flere foreninger bruger huset til møder, generalforsamlinger m.v." - -Bogcafé -: "Bogcaféen har åbent hver mandag fra 15-17. Her mødes folk i alle aldre for at hente og aflevere bøger, få ny inspiration og en god snak. (Se også det særlige afsnit 'Børnebiblioteket'.)" - -Juletræsfest -: "Orø Kultur- og Forsamlingshus, har i to år holdt juletræsfest for øens børn og deres voksne. I 2023 var over 100 tilmeldt, og vi fik en festlig eftermiddag med sang, dans og underholdning. Vi håber at gøre juletræsfesten til en fast tradition igen." - -Irsk aften -: "Igen i år arrangerer vi en irsk aften med irsk tema: mad, musik og dans. Den irske aften i 2023 var en succes, og vi håber, at årets irske aften bliver lige så munter. (Dato: 24. februar.)" - -### Medlemmer og frivillige - -*Hvor mange medlemmer har Foreningen Orø Forsamlingshus/OKoF? Og hvor mange frivillige er tilknyttet?* - -"Foreningen Orø Forsamlingshus/OKoF har omkring 100 medlemmer. -Vi vil gerne have mange flere." - -"OKoF har mellem 20 og 30 frivillige. -Vi sørger selv for stort set alt i huset: -Rengøring, vedligehold, madlavning, servering og meget andet." - -### Økonomi - -*Hvordan er økonomien skruet sammen?* - -"Foreningens Orø Forsamlingshus/OKoF får ingen støtte fra det offentlige -- -hverken fra Holbæk kommune eller andre instanser." - -"Derfor er økonomien stort set afhængig af de frivilliges indsats." - -### Indtægter - -"I de senere år har vores indtægt kommet fra indtjeningen ved arrangementer -og udlejning af lokaler til private og offentlige myndigheder -til coronavaccinationer og valg. -Et mindre beløb stammer fra salg af strøm fra solcellerne." - -"Nordea-fonden bevilgede for et par år siden en portion penge, -der primært går til renovering af den store sal. -Både professionelle håndværkere og frivillige er i fuld gang -med at gøre salen mere anvendelig, -bl.a. ved opsætning af akustikpaneler og bedre belysning." - - - -### Udgifter - -"Ligesom private husholdninger har forsamlingshuset udgifter -til bl.a. forsikringer, vand og el, og huset opvarmes med varmepumper. -Især den sidste post er stor, da det jo er et gammelt hus, som er bekosteligt at varme op. -Derfor er vi nødt til at få vores udgifter dækket, når man fx lejer huset til fester og andet." - -### Fremtiden - -*Hvordan ser din fremtidsvision for Orø Kultur- og Forsamlingshus/OKoF ud?* - -"Det skal være Øens Hus." - -"Et hus, som bruges af private til små og store fester og sammenkomster, -af foreningerne til møder og generalforsamlinger -og af kommunen til valghandlinger og lignende. -At det bliver et levende hus til gavn for både unge og gamle." - -::: {.callout-note} - -### Økonomi - -Foreningen Orø Forsamlingshus/OKoF er selvfinansierende -og får ingen offentlig støtte. -Indtægterne stammer hovedsageligt fra frivilligt arbejde -i forbindelse med arrangementer m.v. - -::: - - - -::: {.callout-note} - -### Børnebiblioteket - -Efter skolens bibliotek blev nedlagt, -og bøgerne blev reddet fra en container i Holbæk, -betød en anonym donation i sommeren 2023, -at biblioteksgruppen med tidligere skoleleder Mai-Britt Just -gik i gang med at skabe et børnebibliotek i forsamlingshuset. -Donationer fra forfattere og borgere har siden skabt grundlag for -et hyggeligt rum med børnebøger, som også skolen besøger. -Biblioteksgruppen ansøger løbende fonde for at supplere både børne- og voksenbiblioteket. - -::: - - - -### Karins bedste minde - -I 1954 blev Olivia og Aksel Terkildsen værtsfolk i forsamlingshuset. -Karin Nielsen har en erindring fra dengang: - -"Vi var mange børn, der nød godt af Aksel og Olivias gæstfrihed, -idet vi unger kom ind i privaten og så det spæde TV med dr. Lieberkind og andre dyreprogrammer. -Ja, bare det at se på fiskene, inden det rigtige program kom. -Mange havde jo ikke fjernsyn på øen før 1960." - -"Men forsamlingshuset blev brugt. -Også fordi der var megen sport om sommeren. -Så fjernsynet var mest til om vinteren." - -### Ole Nielsens bedste minde - -"Efter dronning Margrethe og prins Henriks besøg på Orø i 2013, -blev der frem til 2020 afholdt Nytårskur først i januar måned, -hvor folk mødte op i festtøj, drak champagne og ønskede hinanden godt nytår, -inden man satte sig til bords og fik en 3-retters menu. -Under spisningen var der underholdning. -Efter spisningen var der mulighed for en svingom. -Hvert år var der en kvinde som spillede dronning Margrethe og som var festens midtpunkt, -hun skulle selvfølgelig også holde en lille nytårstale." - - -::: {.callout-note} - -### Kampen for forsamlingshuset - -Et let redigeret udsnit af Henrik Larsens lokale beskrivelser. -Han blev født i 1890 på Hestebedgaard: - -Forstanderen på det i 1901 oprettede Optagelseshjem for unge, Ludvig Bech, -havde fået en del drenge ud at tjene på øen. -De blev hurtigt fanget af kroen, -så han ville have et sted, hvor de kunne opholde sig i fritiden: -Et forsamlingshus med opholdsstue for ungdommen. - -En hjælp i arbejdet fik han straks i daværende lærer i Næsby, Jens Peter Jensen. -De indbød i vinteren 1906 til møde på kroen desangående, -da dens sal var eneste offentlige lokale. -Kromanden -- som ikke var interesseret i foretagendet -- -samlede sine stamgæster og venner, -så de beherskede mødet og nedstemte tanken om et forsamlingshus. -Det var bedre, at beboerne købte kroen, -for så kunne de have hånd i hanke med forholdene der. -Det fandt dog ringe tilslutning, så planen skrinlagdes. - -Ludvig Bech indbød på ny til et møde, denne gang i et privat hjem. -Det vedtoges så her at bygge et forsamlingshus, -og at tegne aktier til dette i portioner fra 25 kr. og op efter. - -::: - - - -Kilder -: <https://oroe.dk/kontakt/foreninger-paa-oroe/> -: <https://oroeforsamlingshus.dk/> -: <https://oroe.dk/kontakt/foreninger-paa-oroe/> +{{< include _index.qmd >}} diff --git a/nummer1/fritid/_index.qmd b/nummer1/fritid/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..b5f330e --- /dev/null +++ b/nummer1/fritid/_index.qmd @@ -0,0 +1,99 @@ +::: {.lead} + +Det er vigtigt, at der er gode fritidstilbud til børn og unge -- +også for dem, der bor på en mindre ø som Orø. + +::: + + + +## Begrænsede informationer + +Informationen om fritidsaktiviteter for børn og unge på Orø er begrænset. +Søger man online på hjemmesider, +finder man meget sparsom og ofte uddateret information. +Og man skal lede længe på fx Facebook for at finde foreninger med sider, +der indeholder lidt holdinformation. + +Alternativt må man spørge nogle af de meget venlige og hjælpsomme forældre, +som selv er engagerede og lægger en masse tid og kræfter +i at opretholde og udvikle tiltag til gavn for børn og unge på øen. + +## Øasen + +Formand for Øasens bestyrelse, Trine Schultz. fortæller: + +"Øasen er en forening for familier med børn og unge +med fokus på at styrke fællesskabet på Orø. +Foreningen er opstået af ønsket om at fremme udviklingen +og udfolde mulighederne for børn og unge på Orø. +Derudover bestræber vi os på at skabe rammerne +for uforpligtende hverdagstilbud, +der giver børnefamilierne mulighed for at mødes på kryds og tværs. +Ønsket er, at forældre, børn og unge lærer hinanden at kende, +bl.a. fordi vi befinder os et sårbart sted +i forhold til sociale relationer på vores lille ø." + +"Foreningen er initiativtager til Hal-leg, +som er et tilbud for medlemmer +om at benytte hallen gratis søndag fra 14-15.30. +Derudover er vi i proces med at starte +en månedlig fællesspisning for medlemmer. +Det bliver den tredje onsdag i hver måned." + +"Foreningens arbejde har på nuværende tidspunkt hovedfokus +på at udvikle området bag hallen ved bålhytten og tennisbanen. +Aktuelt er vi i gang med at søge penge til en multibane, +som vi håber vil blive en realitet allerede i indeværende år. +Derudover har vi planer om skaterbane, legeplads osv." + +::: {.callout-note} + +### Bestyrelsen i Øasen + +Formand - Trine Schultz +Revisor - Sofie Bay +Kasserer - Jakob Spangsberg Jensen +Medlem - Signe Svanholt + +::: + +Som man også kan læse på Øasens facebookside, +er der brug for hænder i bestyrelsen, +så det vigtige arbejde bliver fordelt over flere, +og byrden ikke bliver for meget for de ildsjæle, +som på nuværende tidspunkt er alene om at holde hjulene i gang. + +::: {.callout-note} + +### Andre aktuelle tilbud til børn og unge + +Tennis for børn, flere niveauopdelte hold. Information og tilmelding: Morten 5193 3924 +Håndbold for flere aldersgrupper. Information og tilmelding: Louise 2885 9888 +Ridning. Information og tilmelding: Gitte 2370 1483 +Musik/rytmik (starter i næste måned). Information og tilmelding: Nis 4098 1561 +Floorball. Information og tilmelding: Simon 2483 7923 +Søspejderne Børre Klan. Information og tilmelding: Jonas 2010 8499 + +::: + +## Behov for aktiviteter til unge + +Hvad angår de unge mennesker er indtrykket, +at deres fritidsliv foregår på Sjælland, +hvor de også går i skole +og har deres udskoling i folkeskolens sidste klasser, +som vi jo desværre ikke kan tilbyde vores unge her på øen. + +Der er flere forældre, som håber og drømmer om, +at børnetal og engagement vokser sig stort nok til, +at man kan få en udskoling på Orø +og dermed også flere aktiviteter, +der tilgodeser de unge menneskers trivsel og interesser. +Og så deres børn, når de kommer dertil i livet, +kan have et godt ungdomsliv på Orø. + +Jo flere tilmeldte medlemmer i foreningerne og i bestyrelserne, +jo nemmere bliver det at søge midler til de nye tiltag, +så drømmen bliver en realitet. diff --git a/nummer1/fritid/index.qmd b/nummer1/fritid/index.qmd index 531cb18..d272cc8 100644 --- a/nummer1/fritid/index.qmd +++ b/nummer1/fritid/index.qmd @@ -7,102 +7,5 @@ categories: [børn, unge, kultur, frivillige] filters: - footer --- -::: {.lead} -Det er vigtigt, at der er gode fritidstilbud til børn og unge -- -også for dem, der bor på en mindre ø som Orø. - -::: - - - -## Begrænsede informationer - -Informationen om fritidsaktiviteter for børn og unge på Orø er begrænset. -Søger man online på hjemmesider, -finder man meget sparsom og ofte uddateret information. -Og man skal lede længe på fx Facebook for at finde foreninger med sider, -der indeholder lidt holdinformation. - -Alternativt må man spørge nogle af de meget venlige og hjælpsomme forældre, -som selv er engagerede og lægger en masse tid og kræfter -i at opretholde og udvikle tiltag til gavn for børn og unge på øen. - -## Øasen - -Formand for Øasens bestyrelse, Trine Schultz. fortæller: - -"Øasen er en forening for familier med børn og unge -med fokus på at styrke fællesskabet på Orø. -Foreningen er opstået af ønsket om at fremme udviklingen -og udfolde mulighederne for børn og unge på Orø. -Derudover bestræber vi os på at skabe rammerne -for uforpligtende hverdagstilbud, -der giver børnefamilierne mulighed for at mødes på kryds og tværs. -Ønsket er, at forældre, børn og unge lærer hinanden at kende, -bl.a. fordi vi befinder os et sårbart sted -i forhold til sociale relationer på vores lille ø." - -"Foreningen er initiativtager til Hal-leg, -som er et tilbud for medlemmer -om at benytte hallen gratis søndag fra 14-15.30. -Derudover er vi i proces med at starte -en månedlig fællesspisning for medlemmer. -Det bliver den tredje onsdag i hver måned." - -"Foreningens arbejde har på nuværende tidspunkt hovedfokus -på at udvikle området bag hallen ved bålhytten og tennisbanen. -Aktuelt er vi i gang med at søge penge til en multibane, -som vi håber vil blive en realitet allerede i indeværende år. -Derudover har vi planer om skaterbane, legeplads osv." - -::: {.callout-note} - -### Bestyrelsen i Øasen - -Formand - Trine Schultz -Revisor - Sofie Bay -Kasserer - Jakob Spangsberg Jensen -Medlem - Signe Svanholt - -::: - -Som man også kan læse på Øasens facebookside, -er der brug for hænder i bestyrelsen, -så det vigtige arbejde bliver fordelt over flere, -og byrden ikke bliver for meget for de ildsjæle, -som på nuværende tidspunkt er alene om at holde hjulene i gang. - -::: {.callout-note} - -### Andre aktuelle tilbud til børn og unge - -Tennis for børn, flere niveauopdelte hold. Information og tilmelding: Morten 5193 3924 -Håndbold for flere aldersgrupper. Information og tilmelding: Louise 2885 9888 -Ridning. Information og tilmelding: Gitte 2370 1483 -Musik/rytmik (starter i næste måned). Information og tilmelding: Nis 4098 1561 -Floorball. Information og tilmelding: Simon 2483 7923 -Søspejderne Børre Klan. Information og tilmelding: Jonas 2010 8499 - -::: - -## Behov for aktiviteter til unge - -Hvad angår de unge mennesker er indtrykket, -at deres fritidsliv foregår på Sjælland, -hvor de også går i skole -og har deres udskoling i folkeskolens sidste klasser, -som vi jo desværre ikke kan tilbyde vores unge her på øen. - -Der er flere forældre, som håber og drømmer om, -at børnetal og engagement vokser sig stort nok til, -at man kan få en udskoling på Orø -og dermed også flere aktiviteter, -der tilgodeser de unge menneskers trivsel og interesser. -Og så deres børn, når de kommer dertil i livet, -kan have et godt ungdomsliv på Orø. - -Jo flere tilmeldte medlemmer i foreningerne og i bestyrelserne, -jo nemmere bliver det at søge midler til de nye tiltag, -så drømmen bliver en realitet. +{{< include _index.qmd >}} diff --git a/nummer1/leder/_index.qmd b/nummer1/leder/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..c7a9133 --- /dev/null +++ b/nummer1/leder/_index.qmd @@ -0,0 +1,77 @@ +::: {.lead} + +Der sker mange spændende, sjove og hyggelige ting på Orø -- +og der opstår ind i mellem problemer og udfordringer +som følge af stormflod, Region Sjællands beslutning om læge og tilsvarende. + +::: + + + +På Orø har vi flere gode kommunikationskanaler +såsom foreningshjemmesider, facebookgrupper som *For os der bor på Orø,* +caféers og andre virksomheders hjemmesider, +samtalen med venner og naboer og ikke mindst den almindelige "rygtebørs". + +Trods det er der flere, der ønsker en fælles og uafhængig "nyhedsavis" +med redigerede artikler og rapportager om stort og småt. +Lidt som den savnede "Orø Nyt". + +På Lokalforums visionsdag i foråret blev der derfor nedsat en lille, +midlertidig arbejdsgruppe, +der skulle se på mulighederne for at løbe en net-baseret avis i gang. +Gruppen afholdt et offentligt møde i november, +hvor de få deltagere tilbød at skrive en artikel til et første nummer, +og siden er det lykkedes at få et par mere til at sende et bidrag. + +Du sidder nu med den første udgave af *Orøposten*. + +Af praktiske grunde vil *Orøposten* udkomme som en hjemmeside. + +Fremover må indholdet gerne blive større og bredere +med kortere og lidt længere artikler om f.eks.: + + * Aktuelle begivenheder og aktiviteter på Orø -- eller udenfor øen, hvis det har betydning for os + * Historiske artikler om Orø + * Reportager om foreningers og erhvervslivets aktiviteter + * Idéer til oplevelser i vores skønne natur og stemningsbilleder fra årstiden + * Begivenheder, der kan udfordre vores levevilkår på Orø + +Ja, listen kan blive meget længere. + +Hovedprincippet er, at artikler og rapportager i *Orøposten* skal være saglige og redigerede. + +Hvis *Orøposten* er noget, vi skal have glæde af fremover, +skal vi have flere med i arbejdsgruppen. +Vi skal have en redaktion, der læser og godkender artikler, +prioriterer indhold, vælger fotos mv. +Lige nu er redaktionen undertegnede -- og det er ikke nok. + +Vi har brug for nogen, der skriver artikler og reportager. +Det kan være en enkelt gang eller fast til hvert nummer. +Og der er brug for hjælp til korrekturlæsning, fotografering mv. + +I første omgang er det håbet at udkomme fire gange om året, +og I må meget gerne sende indlæg til det kommende nummer. +**Deadline er mandag den 15. april**. + +Send en mail til <kaarehendriksen@gmail.com> , +hvis du har lyst til at bidrage i større eller mindre omfang. +Måske har du et bidrag til næste nummer? + +Til slut en lille opfordring: +Hvis du kender nogen, der ikke har mulighed for at læse *Orøposten* på nettet, +så [print den udskriftsvenlige udgave](https://posten.oroe.dk/tryk/oroeposten_1.pdf) +og giv den til vedkommende. + +Siden deadline på det første nummer af Orøposten +har Brugsen tilbudt at trykke nogle eksemplarer, +som kan købes i Brugsen for produktionsprisen. +På den måde får alle mulighed for at læse Orøposten, +uanset om man er på internettet eller ikke. + +I håb om, at vi sammen kan få gang i og glæde af *Orøposten* + +\noindent +*Kåre Hendriksen* diff --git a/nummer1/leder/index.qmd b/nummer1/leder/index.qmd index b8ec517..2b31ecf 100644 --- a/nummer1/leder/index.qmd +++ b/nummer1/leder/index.qmd @@ -7,80 +7,4 @@ filters: - footer --- -::: {.lead} - -Der sker mange spændende, sjove og hyggelige ting på Orø -- -og der opstår ind i mellem problemer og udfordringer -som følge af stormflod, Region Sjællands beslutning om læge og tilsvarende. - -::: - - - -På Orø har vi flere gode kommunikationskanaler -såsom foreningshjemmesider, facebookgrupper som *For os der bor på Orø,* -caféers og andre virksomheders hjemmesider, -samtalen med venner og naboer og ikke mindst den almindelige "rygtebørs". - -Trods det er der flere, der ønsker en fælles og uafhængig "nyhedsavis" -med redigerede artikler og rapportager om stort og småt. -Lidt som den savnede "Orø Nyt". - -På Lokalforums visionsdag i foråret blev der derfor nedsat en lille, -midlertidig arbejdsgruppe, -der skulle se på mulighederne for at løbe en net-baseret avis i gang. -Gruppen afholdt et offentligt møde i november, -hvor de få deltagere tilbød at skrive en artikel til et første nummer, -og siden er det lykkedes at få et par mere til at sende et bidrag. - -Du sidder nu med den første udgave af *Orøposten*. - -Af praktiske grunde vil *Orøposten* udkomme som en hjemmeside. - -Fremover må indholdet gerne blive større og bredere -med kortere og lidt længere artikler om f.eks.: - - * Aktuelle begivenheder og aktiviteter på Orø -- eller udenfor øen, hvis det har betydning for os - * Historiske artikler om Orø - * Reportager om foreningers og erhvervslivets aktiviteter - * Idéer til oplevelser i vores skønne natur og stemningsbilleder fra årstiden - * Begivenheder, der kan udfordre vores levevilkår på Orø - -Ja, listen kan blive meget længere. - -Hovedprincippet er, at artikler og rapportager i *Orøposten* skal være saglige og redigerede. - -Hvis *Orøposten* er noget, vi skal have glæde af fremover, -skal vi have flere med i arbejdsgruppen. -Vi skal have en redaktion, der læser og godkender artikler, -prioriterer indhold, vælger fotos mv. -Lige nu er redaktionen undertegnede -- og det er ikke nok. - -Vi har brug for nogen, der skriver artikler og reportager. -Det kan være en enkelt gang eller fast til hvert nummer. -Og der er brug for hjælp til korrekturlæsning, fotografering mv. - -I første omgang er det håbet at udkomme fire gange om året, -og I må meget gerne sende indlæg til det kommende nummer. -**Deadline er mandag den 15. april**. - -Send en mail til <kaarehendriksen@gmail.com> , -hvis du har lyst til at bidrage i større eller mindre omfang. -Måske har du et bidrag til næste nummer? - -Til slut en lille opfordring: -Hvis du kender nogen, der ikke har mulighed for at læse *Orøposten* på nettet, -så [print den udskriftsvenlige udgave](https://posten.oroe.dk/tryk/oroeposten_1.pdf) -og giv den til vedkommende. - -Siden deadline på det første nummer af Orøposten -har Brugsen tilbudt at trykke nogle eksemplarer, -som kan købes i Brugsen for produktionsprisen. -På den måde får alle mulighed for at læse Orøposten, -uanset om man er på internettet eller ikke. - -I håb om, at vi sammen kan få gang i og glæde af *Orøposten* - -\noindent -*Kåre Hendriksen* +{{< include _index.qmd >}} diff --git a/nummer1/tilflytter/_index.qmd b/nummer1/tilflytter/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..d44d093 --- /dev/null +++ b/nummer1/tilflytter/_index.qmd @@ -0,0 +1,63 @@ +::: {.lead} + +Helt uventet gik drømmen om at tegne og bygge hus +og vandudsigt op i en højere enhed, +da vi tilfældigt fandt en grund ud til vandet på Orø. + +::: + +Min mand Knud og jeg har aldrig været til lange beslutningsprocesser, +men denne var trods alt den korteste: +Vi så annoncen med grund til salg en onsdag, +gav ejendomsmægleren et bud torsdag, og tirsdag ugen efter slog sælger til. +Tre år efter flyttede vi til skønne Orø efter ca. 35 år i Lejre kommune. + +Fem år er løbet afsted, og aldrig har vi været gladere for det sted, vi bor. +Naturen lige uden for døren, nye venner og bekendte +og masser af aktiviteter at vælge imellem. + + + +Men en ting er at få sit drømmehus og beliggenhed, +en anden er at flytte til et en ø med ca. 1000 indbyggere +med det positive og udfordrende, som følger med. + +Tak til Orø for at tage godt imod os. +Vi mødte kun oprigtig interesse om: +Hvem er du? Hvor boede du før? Hvorfor har du valgt at bo på Orø? +Det sidste har jeg hørt mange gode og overraskende historier om +med fællesnævnere som naturen, at vi hilser på hinanden, +og at man følte sig hjemme allerede fra første besøg. + +Aldrig har vi mødt så meget hjælp og omsorg, da vi havde brug for det. +Tak til jer, som var der -- I ved, hvem I er. + +Tak for at tage godt imod os i forskellige foreninger +og tak for at lytte, når vi er kommet med forslag +til anderledes måder at gøre tingene på. +Vi hører fortællinger om de "gode, gamle dage", +hvor man holdt fester med mange glade gæster +og masser af hænder til at arrangere, +og at det nu er svært at samle folk. +Jamen, fx var ca. 100 glade børn og voksne til juletræsfest +i Forsamlingshuset i december, +kroen var fyldt til bristepunktet i foråret til Kandisfest, +og snart gentager Forsamlingshuset succesen fra 2023 med Irsk aften, +og Bings er kendt for mange kreative og sjove arrangementer. +Alt sammen eksempler på, at vi stadig er gode til at feste på Orø, +hvor fastboende, sommerhusejere og gæster mødes og er nysgerrige på hinanden. + +Vores gamle venner spørger, om vi møder megen sladder. +Tja, jeg har da hørt en historie om mig selv, +som ikke passede og jeg har også lært, +at en fjer nemt kan blive til fem høns. + +Lad os sammen være med til, +at Orø bliver ved med at være et skønt sted at bo i alle livets faser. +Hvad enten vi er unge eller gamle, +nye tilflyttere (og det bliver man vist ved med at være i mange år), +om vi søger forandringer eller er skeptiske over for samme, +så elsker vi jo alle sammen vores skønne ø. + +Joan Ahm diff --git a/nummer1/tilflytter/index.qmd b/nummer1/tilflytter/index.qmd index 83cb034..b0f6a1c 100644 --- a/nummer1/tilflytter/index.qmd +++ b/nummer1/tilflytter/index.qmd @@ -8,66 +8,4 @@ filters: - footer --- -::: {.lead} - -Helt uventet gik drømmen om at tegne og bygge hus -og vandudsigt op i en højere enhed, -da vi tilfældigt fandt en grund ud til vandet på Orø. - -::: - -Min mand Knud og jeg har aldrig været til lange beslutningsprocesser, -men denne var trods alt den korteste: -Vi så annoncen med grund til salg en onsdag, -gav ejendomsmægleren et bud torsdag, og tirsdag ugen efter slog sælger til. -Tre år efter flyttede vi til skønne Orø efter ca. 35 år i Lejre kommune. - -Fem år er løbet afsted, og aldrig har vi været gladere for det sted, vi bor. -Naturen lige uden for døren, nye venner og bekendte -og masser af aktiviteter at vælge imellem. - - - -Men en ting er at få sit drømmehus og beliggenhed, -en anden er at flytte til et en ø med ca. 1000 indbyggere -med det positive og udfordrende, som følger med. - -Tak til Orø for at tage godt imod os. -Vi mødte kun oprigtig interesse om: -Hvem er du? Hvor boede du før? Hvorfor har du valgt at bo på Orø? -Det sidste har jeg hørt mange gode og overraskende historier om -med fællesnævnere som naturen, at vi hilser på hinanden, -og at man følte sig hjemme allerede fra første besøg. - -Aldrig har vi mødt så meget hjælp og omsorg, da vi havde brug for det. -Tak til jer, som var der -- I ved, hvem I er. - -Tak for at tage godt imod os i forskellige foreninger -og tak for at lytte, når vi er kommet med forslag -til anderledes måder at gøre tingene på. -Vi hører fortællinger om de "gode, gamle dage", -hvor man holdt fester med mange glade gæster -og masser af hænder til at arrangere, -og at det nu er svært at samle folk. -Jamen, fx var ca. 100 glade børn og voksne til juletræsfest -i Forsamlingshuset i december, -kroen var fyldt til bristepunktet i foråret til Kandisfest, -og snart gentager Forsamlingshuset succesen fra 2023 med Irsk aften, -og Bings er kendt for mange kreative og sjove arrangementer. -Alt sammen eksempler på, at vi stadig er gode til at feste på Orø, -hvor fastboende, sommerhusejere og gæster mødes og er nysgerrige på hinanden. - -Vores gamle venner spørger, om vi møder megen sladder. -Tja, jeg har da hørt en historie om mig selv, -som ikke passede og jeg har også lært, -at en fjer nemt kan blive til fem høns. - -Lad os sammen være med til, -at Orø bliver ved med at være et skønt sted at bo i alle livets faser. -Hvad enten vi er unge eller gamle, -nye tilflyttere (og det bliver man vist ved med at være i mange år), -om vi søger forandringer eller er skeptiske over for samme, -så elsker vi jo alle sammen vores skønne ø. - -Joan Ahm +{{< include _index.qmd >}} diff --git a/nummer1/trampestier/_index.qmd b/nummer1/trampestier/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..a3ac51c --- /dev/null +++ b/nummer1/trampestier/_index.qmd @@ -0,0 +1,147 @@ +::: {.lead} + +Orøs trampestier består af 14 km sti, som er markeret med pæle og skilte. +Stierne, som fører os igennem mange forskellige typer af Orøs kønne natur, +kan nogle steder være vanskelige at benytte + +::: + + + +## Baggrund for stierne + +Trampestierne på Orø blev etableret i løbet af 1990'erne +på initiativ af bl.a. Niels Simonsen, +som ønskede, at gæster kunne gå ture på øen for at nyde naturen +uden at komme i konflikt med lodsejere. +Niels Simonsen var ansat af Holbæk Kommune +som bestyrer af campingpladsen +samt konsulent i forhold til turisme og udvikling på Orø. + +Holbæk kommune var behjælpelige med stolper og skilte, +og der blev opsat kort på ruterne, +men disse er ikke blevet opdateret eller vedligeholdt i lang tid. + + + +Hjertestien kom til i 2010 +og blev genopfrisket med bedre skilte +og selvstændig pjece i 2023, betalt af Hjerteforeningen. + +I Orø Turistbrochure findes et kort over Orøs stier. +Kortet findes også som planche, +der er placeret centrale steder på Orø. + +## Brug af stierne + +Stierne er kun for fodgængere, og hunde skal føres i snor. +Mange steder går stierne ind over private lodsejeres jorde, +og det er vigtigt at respektere dette +ved at blive på de anviste stier og tage hensyn til husdyrhold og natur. + +Nogle steder er stierne i perioder vanskelige at benytte +på grund af meget vand eller tæt bevoksning. +Derfor er det vigtigt, at man har passende beklædning og fodtøj på, +så man bedre kan klare disse vanskeligheder. +Eller man må været indstillet på at vende om, +hvis stien bliver for svær at benytte. + + +## Pasning af stierne + +Som udgangspunkt er stierne netop trampestier eller naturstier, +hvor de i princippet skulle blive vedligeholdt ved, at folk går på dem. +Men i sommermånederne er væksten dog så kraftig, +at der også er brug for at få stierne slået og siderne klippet +for at holde stierne tilgængelige. + +Mange lodsejere sørger pænt for at holde stien på deres område tilgængelig, +hvilket vi er mange, som sætter stor pris på. + + + +Holbæk Kommune er lovgivningsmæssig kun forpligtet til at slå stierne, +som ligger på de fredede områder, og kun en gang om året. +Øvrige stier er de ikke forpligtet til at passe. + +Ved etableringen af trampestierne blev det aftalt, +at Holbæk Kommune årligt skulle slå og klippe trampestierne 2-3 gange hen over sommeren. +Det har været med svingende resultater, +hvorledes disse slåninger er blevet gennemført. +Dette skyldes bl.a. usikkerhed om, hvilke stier som skal slås, +udfordringer med vejrforhold +og ressourcer til at udføre slåningerne. + +## Orøs Trampestisgruppe + +Der har lige siden etableringen af trampestierne +været frivillige på Orø, som har hjulpet med at holde øje med og forbedre stierne. + +Den nuværende trampestisgruppe blev etableret i 2022 under Lokalforum, +bl.a. også for at stå bedre i forhold til dialogen med Holbæk Kommune. +Gruppen består af repræsentanter for lodsejere, +brugere af stierne, Beboerforeningen og Lokalforum. + +### Arbejdsgrundlaget for Trampestisgruppen + +At arbejde på at understøtte fremkommelighed og funktionalitet +på vores stier og markveje +samt vedligehold af disse med respekt for naturbeskyttelseslovgivningen og lodsejerne. + +Der kan læses mere om gruppen og gruppens arbejde på Lokalforums hjemmeside: +<https://oroelokalforum.dk/foreningen/underudvalg-og-arbejdsgrupper/trampestiudvalget-oroe/> + +Der findes også en facebookgruppe, "Orø's Trampestier", +hvor vi deler oplevelser omkring stierne på øen. + +Gruppen har fået opbygget en dialog med Driftsafdelingen i Holbæk Kommune +omkring pasning af stierne samt opsætning af skilte og pæle. + +En gang om året afholder Trampestisgruppen et dialogmøde om trampestierne, +hvor både lodsejere og brugere af stierne er velkommen. + +Sidste år blev der på dialogmødet etableret et trampestiskorps, +der består at folk, som gerne vil hjælpe med at holde øje med stierne +og melde ind til Trampestisgruppen, hvis der er problemer. +Samtidig med at der også er nogen, +som efter aftale med Trampestisgruppen og relevant lodsejer +hjælper med at fjerne væltede træer, klippe grene +og andet arbejde, som kan gøre stierne mere gangbare. + +Dialogmøde for 2024 er planlagt til d. 13. april kl. 10 i Værestedet, +som ligger øverst i Orø Hallen. + +Foruden drøftelse af trampestierne vælges der også medlemmer til Trampestisgruppen på mødet. + +## Fremtidsplaner for arbejdet med trampestierne + +I samarbejde med Holbæk Kommune har Trampestisgruppen planlagt +at gennemføre en dags grejkursus, +så frivillige på Orø efterfølgende kan låne kommunes grejtrailer +med udstyr til at vedligeholde stierne. +Det gør det muligt at afholde arbejdsdage til forbedring af stiernes tilstand. + +Skiltningen af stierne kan blive bedre, +og der er brug for opsætning af opdaterede kort over stierne. +Trampestisgruppen vil drøfte, hvordan dette arbejde kan understøttes. + +Endelig er der brug for nogle mere langsigtede løsninger +på fremkommeligheden over de fugtige områder. +Gangbroer har været nævnt, +og Trampestisgruppen vil gerne tage initiativ til, +at disse ideer efterprøves. + + + +Har du lyst til at deltage i arbejdet omkring trampestierne, +det være sig løbende observationer eller reparationer, +eller vil du være med til at undersøge mulighederne +for etablering af gangbroer, +så er du velkommen til at kontakte Trampestisgruppen. +Du kan enten kontakte et medlem fra gruppen, +skrive på fællesmailen: <trampesti@oroelokalforum.dk> +eller komme til mødet d. 13. april. diff --git a/nummer1/trampestier/index.qmd b/nummer1/trampestier/index.qmd index 691e598..dc2c83b 100644 --- a/nummer1/trampestier/index.qmd +++ b/nummer1/trampestier/index.qmd @@ -8,150 +8,4 @@ filters: - footer --- -::: {.lead} - -Orøs trampestier består af 14 km sti, som er markeret med pæle og skilte. -Stierne, som fører os igennem mange forskellige typer af Orøs kønne natur, -kan nogle steder være vanskelige at benytte - -::: - - - -## Baggrund for stierne - -Trampestierne på Orø blev etableret i løbet af 1990'erne -på initiativ af bl.a. Niels Simonsen, -som ønskede, at gæster kunne gå ture på øen for at nyde naturen -uden at komme i konflikt med lodsejere. -Niels Simonsen var ansat af Holbæk Kommune -som bestyrer af campingpladsen -samt konsulent i forhold til turisme og udvikling på Orø. - -Holbæk kommune var behjælpelige med stolper og skilte, -og der blev opsat kort på ruterne, -men disse er ikke blevet opdateret eller vedligeholdt i lang tid. - - - -Hjertestien kom til i 2010 -og blev genopfrisket med bedre skilte -og selvstændig pjece i 2023, betalt af Hjerteforeningen. - -I Orø Turistbrochure findes et kort over Orøs stier. -Kortet findes også som planche, -der er placeret centrale steder på Orø. - -## Brug af stierne - -Stierne er kun for fodgængere, og hunde skal føres i snor. -Mange steder går stierne ind over private lodsejeres jorde, -og det er vigtigt at respektere dette -ved at blive på de anviste stier og tage hensyn til husdyrhold og natur. - -Nogle steder er stierne i perioder vanskelige at benytte -på grund af meget vand eller tæt bevoksning. -Derfor er det vigtigt, at man har passende beklædning og fodtøj på, -så man bedre kan klare disse vanskeligheder. -Eller man må været indstillet på at vende om, -hvis stien bliver for svær at benytte. - - -## Pasning af stierne - -Som udgangspunkt er stierne netop trampestier eller naturstier, -hvor de i princippet skulle blive vedligeholdt ved, at folk går på dem. -Men i sommermånederne er væksten dog så kraftig, -at der også er brug for at få stierne slået og siderne klippet -for at holde stierne tilgængelige. - -Mange lodsejere sørger pænt for at holde stien på deres område tilgængelig, -hvilket vi er mange, som sætter stor pris på. - - - -Holbæk Kommune er lovgivningsmæssig kun forpligtet til at slå stierne, -som ligger på de fredede områder, og kun en gang om året. -Øvrige stier er de ikke forpligtet til at passe. - -Ved etableringen af trampestierne blev det aftalt, -at Holbæk Kommune årligt skulle slå og klippe trampestierne 2-3 gange hen over sommeren. -Det har været med svingende resultater, -hvorledes disse slåninger er blevet gennemført. -Dette skyldes bl.a. usikkerhed om, hvilke stier som skal slås, -udfordringer med vejrforhold -og ressourcer til at udføre slåningerne. - -## Orøs Trampestisgruppe - -Der har lige siden etableringen af trampestierne -været frivillige på Orø, som har hjulpet med at holde øje med og forbedre stierne. - -Den nuværende trampestisgruppe blev etableret i 2022 under Lokalforum, -bl.a. også for at stå bedre i forhold til dialogen med Holbæk Kommune. -Gruppen består af repræsentanter for lodsejere, -brugere af stierne, Beboerforeningen og Lokalforum. - -### Arbejdsgrundlaget for Trampestisgruppen - -At arbejde på at understøtte fremkommelighed og funktionalitet -på vores stier og markveje -samt vedligehold af disse med respekt for naturbeskyttelseslovgivningen og lodsejerne. - -Der kan læses mere om gruppen og gruppens arbejde på Lokalforums hjemmeside: -<https://oroelokalforum.dk/foreningen/underudvalg-og-arbejdsgrupper/trampestiudvalget-oroe/> - -Der findes også en facebookgruppe, "Orø's Trampestier", -hvor vi deler oplevelser omkring stierne på øen. - -Gruppen har fået opbygget en dialog med Driftsafdelingen i Holbæk Kommune -omkring pasning af stierne samt opsætning af skilte og pæle. - -En gang om året afholder Trampestisgruppen et dialogmøde om trampestierne, -hvor både lodsejere og brugere af stierne er velkommen. - -Sidste år blev der på dialogmødet etableret et trampestiskorps, -der består at folk, som gerne vil hjælpe med at holde øje med stierne -og melde ind til Trampestisgruppen, hvis der er problemer. -Samtidig med at der også er nogen, -som efter aftale med Trampestisgruppen og relevant lodsejer -hjælper med at fjerne væltede træer, klippe grene -og andet arbejde, som kan gøre stierne mere gangbare. - -Dialogmøde for 2024 er planlagt til d. 13. april kl. 10 i Værestedet, -som ligger øverst i Orø Hallen. - -Foruden drøftelse af trampestierne vælges der også medlemmer til Trampestisgruppen på mødet. - -## Fremtidsplaner for arbejdet med trampestierne - -I samarbejde med Holbæk Kommune har Trampestisgruppen planlagt -at gennemføre en dags grejkursus, -så frivillige på Orø efterfølgende kan låne kommunes grejtrailer -med udstyr til at vedligeholde stierne. -Det gør det muligt at afholde arbejdsdage til forbedring af stiernes tilstand. - -Skiltningen af stierne kan blive bedre, -og der er brug for opsætning af opdaterede kort over stierne. -Trampestisgruppen vil drøfte, hvordan dette arbejde kan understøttes. - -Endelig er der brug for nogle mere langsigtede løsninger -på fremkommeligheden over de fugtige områder. -Gangbroer har været nævnt, -og Trampestisgruppen vil gerne tage initiativ til, -at disse ideer efterprøves. - - - -Har du lyst til at deltage i arbejdet omkring trampestierne, -det være sig løbende observationer eller reparationer, -eller vil du være med til at undersøge mulighederne -for etablering af gangbroer, -så er du velkommen til at kontakte Trampestisgruppen. -Du kan enten kontakte et medlem fra gruppen, -skrive på fællesmailen: <trampesti@oroelokalforum.dk> -eller komme til mødet d. 13. april. +{{< include _index.qmd >}} diff --git a/nummer1/vand/_index.qmd b/nummer1/vand/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..9753be2 --- /dev/null +++ b/nummer1/vand/_index.qmd @@ -0,0 +1,137 @@ +::: {.lead} + +Drikkevand -- kommer det ikke bare ud af vandhanen? + +Oftest benyttes "fra jord til bord" i en sammenhæng, +hvor vi gerne vil vide, hvem der har dyrket vores gulerod +eller hvilken gård, der har leveret oksemørbraden. +Men hvor ofte tænker vi denne tanke, når vi, +som det mest naturlige, tapper vand fra hanen. + +::: + +Vi tager det for givet, at denne livsnødvendige ressource er i hanen, når vi åbner den. +Og det er vandet heldigvis også -- for det meste. + +På Orø er der seks selvstændige vandværker: +Salvig, Bybjerg, Færgebakkerne, Børrehoved, Orøgaard-Enghaven og Næsby. +Vandværket i Næsby er ikke i drift, men Næsby forsynes fra Salvig. +På Orøstrand er der også et lille lokalt vandværk. +Der har tidligere været en del flere vandværker, men igennem tiden er nogle lagt sammen. +Bybjerg er som det største med 463 aftagere en sammenlægning af Bybjerg, Møllebroen og Sydtoften. + + + +Det er jo historien, som er årsag til, at vi har så "mange" vandværker. +Det bliver spændende, om fremtiden vil arbejde for yderligere sammenlægninger. +Hvis man i dag skulle etablere vandforsyning, +blev det nok ikke en løsning, som den vi nu har på øen. + +Der er i alt 44 vandværker i Holbæk kommune, og de 6 på Orø. +Så vi er vel meget godt repræsenteret. + +Størrelsen på vandværkerne er naturligvis betinget +af antallet af forbrugere og forsyningsområdets størrelse. +Men gældende for dem alle, store som små, er, +at man i udgangspunktet er underlagt nøjagtig de samme krav som et større vandværk, +der kunne ligge i f.eks. Kirke Hyllinge eller Holbæk. + +Forskellen er, at mens de større vandværker har lønnet arbejdskraft, +så drives øens værker af frivillige ressourcer. +Derfor er det ofte "learning by doing", +vidensdeling imellem øens vandværker, +og så støtter man sig til de instanser, som nu lever af at arbejde med vandværker. + +**Myndighedskontrol** + +Vandværkerne er underlagt Grundvandsafdelingen i Holbæk Kommune, +der er vores kontakt til det offentlige, og som består af 3 personer. +De orienteres om analyser, godkender takstblad og gennemgår fysisk vandværket med jævne mellemrum. +Det har tidligere været årligt, men det er der ændret lidt på. + +Analyseprogrammet udarbejdes ligeledes i samarbejde med Grundvandsafdelingen. +Det omfatter flere årlige analyser, som både tages på vandværket og hos forbrugerne. +Hvert andet år laves der en udvidet analyse. +Hvis der ved analyse viser sig udsving, som ikke er OK, +handler man på det og tager analyser, indtil udfordringen er løst. + +**Vandrensning og -produktion** + +Processen med at producere vand er simpel, hvis vandet opfylder alle krav til analyserne. +Det pumpes op fra 30-60 meters dybde. +Dybden på boringen varierer fra værk til værk. +Det oppumpede råvand løber igennem et sandfilter, +og "opmagasineres" i en rentvandstank under vandværket. +Derfra kan det sendes ud til forbrugerne. + + + +Vandværker, som har lavt forbrug i perioder, +skal have lidt cirkulation på vandet i tanken, +så man ikke har stillestående vand i for lang tid. + +Sandfilteret skylles løbende i forhold til, +hvor meget vand der løber igennem samt størrelsen på filteret. +Vandet fra skylningen løber til en bundfældningstank, +som opsamler okker, inden vandet typisk sendes ud i dræn og efterfølgende i fjorden. +Den opsamlede okker skal så hentes af en slamsuger. + + + +Flere af Orøs vandværker er forbundet. +Ikke på den måde, der kaldes en ringforbindelse, men som en nødforbindelse, +som muliggør, at vandværkerne kan hjælpe hinanden, når der er behov. +F.eks. hvis et vandværk skal renoveres eller i tilfælde af strømsvigt og ledningsbrud. +Det giver en god tryghed i hverdagen. + +**Grundvandsbeskyttelse** + +Et af de seneste tiltag vandværkerne er blevet pålagt, +er at opfylde krav til de boringsnære beskyttelsesområder -- også kaldet BNBO! +Områderne er udpeget af Grundvandsafdelingen +og tager udgangspunkt i den placering, som vandværkets boring har. + +Det betyder, at hvis boringen og det udpegede BNBO ligger i et område, hvor jorden dyrkes, +har vandværket fået til opgave at prøve at finde en løsning med lodsejer. +Denne løsning skal sikre, at jorden ikke gødes eller sprøjtes. +Og det kan reducere udbyttets størrelse for landmanden. +Så der skal jo findes en løsning, +og det er en opgave, som blev lagt ud til de enkelte bestyrelser. +Der er få vandværker, som er lykkedes med at få en aftale, +så vi kigger nok ind i "politiske indgreb". + +Indvindingsområderne på Orø er større områder, som ikke kun ligger ved boringen. +Men der er godt vand og i pæne mængder. +Der er fra kommunal side talt om, at man nu skal se på disse områder og vurdere, +om der skal iværksættes tiltag for at beskytte områderne yderligere. +Men det er fremtid. + +Så der er utroligt, og måske også urimeligt meget arbejde omkring det at drive et vandværk i dag. +Vandet kommer altså bare ikke lige ud af hanen. +Forudsætningen for vores vand er bestyrelsesarbejdet, +som sikrer hele driften af vandværket samt kontakt til nedenstående: + + * Danske Vandværker (sammenslutning af vandværker) & Holbæk Vandråd (lokal sammenslutning) + * Bank & Vandværkernes Edb (eller lign. regnskabsassistance) + * Dons/Eurofins eller lign. (bureau der analyserer vandprøver) + * Grundvandafdelingen v/kommunen (kontrol, tilsyn, godkendelser m.m.) + * Falck (tilsyn af brandmateriel på vandværk) + * El tilsyn + * Rørsmed (skylning, pejling og kontrol) + +Og der er sikkert glemt noget. + +Så vand er virkelig -- fra jord til bord. +Næste gang, du åbner hanen, +kan det være, at du sender en tanke til det arbejde, +der er forudsætningen for, at vandet kommer frem til dig. diff --git a/nummer1/vand/index.qmd b/nummer1/vand/index.qmd index 827e889..6969ce4 100644 --- a/nummer1/vand/index.qmd +++ b/nummer1/vand/index.qmd @@ -8,140 +8,4 @@ filters: - footer --- -::: {.lead} - -Drikkevand -- kommer det ikke bare ud af vandhanen? - -Oftest benyttes "fra jord til bord" i en sammenhæng, -hvor vi gerne vil vide, hvem der har dyrket vores gulerod -eller hvilken gård, der har leveret oksemørbraden. -Men hvor ofte tænker vi denne tanke, når vi, -som det mest naturlige, tapper vand fra hanen. - -::: - -Vi tager det for givet, at denne livsnødvendige ressource er i hanen, når vi åbner den. -Og det er vandet heldigvis også -- for det meste. - -På Orø er der seks selvstændige vandværker: -Salvig, Bybjerg, Færgebakkerne, Børrehoved, Orøgaard-Enghaven og Næsby. -Vandværket i Næsby er ikke i drift, men Næsby forsynes fra Salvig. -På Orøstrand er der også et lille lokalt vandværk. -Der har tidligere været en del flere vandværker, men igennem tiden er nogle lagt sammen. -Bybjerg er som det største med 463 aftagere en sammenlægning af Bybjerg, Møllebroen og Sydtoften. - - - -Det er jo historien, som er årsag til, at vi har så "mange" vandværker. -Det bliver spændende, om fremtiden vil arbejde for yderligere sammenlægninger. -Hvis man i dag skulle etablere vandforsyning, -blev det nok ikke en løsning, som den vi nu har på øen. - -Der er i alt 44 vandværker i Holbæk kommune, og de 6 på Orø. -Så vi er vel meget godt repræsenteret. - -Størrelsen på vandværkerne er naturligvis betinget -af antallet af forbrugere og forsyningsområdets størrelse. -Men gældende for dem alle, store som små, er, -at man i udgangspunktet er underlagt nøjagtig de samme krav som et større vandværk, -der kunne ligge i f.eks. Kirke Hyllinge eller Holbæk. - -Forskellen er, at mens de større vandværker har lønnet arbejdskraft, -så drives øens værker af frivillige ressourcer. -Derfor er det ofte "learning by doing", -vidensdeling imellem øens vandværker, -og så støtter man sig til de instanser, som nu lever af at arbejde med vandværker. - -**Myndighedskontrol** - -Vandværkerne er underlagt Grundvandsafdelingen i Holbæk Kommune, -der er vores kontakt til det offentlige, og som består af 3 personer. -De orienteres om analyser, godkender takstblad og gennemgår fysisk vandværket med jævne mellemrum. -Det har tidligere været årligt, men det er der ændret lidt på. - -Analyseprogrammet udarbejdes ligeledes i samarbejde med Grundvandsafdelingen. -Det omfatter flere årlige analyser, som både tages på vandværket og hos forbrugerne. -Hvert andet år laves der en udvidet analyse. -Hvis der ved analyse viser sig udsving, som ikke er OK, -handler man på det og tager analyser, indtil udfordringen er løst. - -**Vandrensning og -produktion** - -Processen med at producere vand er simpel, hvis vandet opfylder alle krav til analyserne. -Det pumpes op fra 30-60 meters dybde. -Dybden på boringen varierer fra værk til værk. -Det oppumpede råvand løber igennem et sandfilter, -og "opmagasineres" i en rentvandstank under vandværket. -Derfra kan det sendes ud til forbrugerne. - - - -Vandværker, som har lavt forbrug i perioder, -skal have lidt cirkulation på vandet i tanken, -så man ikke har stillestående vand i for lang tid. - -Sandfilteret skylles løbende i forhold til, -hvor meget vand der løber igennem samt størrelsen på filteret. -Vandet fra skylningen løber til en bundfældningstank, -som opsamler okker, inden vandet typisk sendes ud i dræn og efterfølgende i fjorden. -Den opsamlede okker skal så hentes af en slamsuger. - - - -Flere af Orøs vandværker er forbundet. -Ikke på den måde, der kaldes en ringforbindelse, men som en nødforbindelse, -som muliggør, at vandværkerne kan hjælpe hinanden, når der er behov. -F.eks. hvis et vandværk skal renoveres eller i tilfælde af strømsvigt og ledningsbrud. -Det giver en god tryghed i hverdagen. - -**Grundvandsbeskyttelse** - -Et af de seneste tiltag vandværkerne er blevet pålagt, -er at opfylde krav til de boringsnære beskyttelsesområder -- også kaldet BNBO! -Områderne er udpeget af Grundvandsafdelingen -og tager udgangspunkt i den placering, som vandværkets boring har. - -Det betyder, at hvis boringen og det udpegede BNBO ligger i et område, hvor jorden dyrkes, -har vandværket fået til opgave at prøve at finde en løsning med lodsejer. -Denne løsning skal sikre, at jorden ikke gødes eller sprøjtes. -Og det kan reducere udbyttets størrelse for landmanden. -Så der skal jo findes en løsning, -og det er en opgave, som blev lagt ud til de enkelte bestyrelser. -Der er få vandværker, som er lykkedes med at få en aftale, -så vi kigger nok ind i "politiske indgreb". - -Indvindingsområderne på Orø er større områder, som ikke kun ligger ved boringen. -Men der er godt vand og i pæne mængder. -Der er fra kommunal side talt om, at man nu skal se på disse områder og vurdere, -om der skal iværksættes tiltag for at beskytte områderne yderligere. -Men det er fremtid. - -Så der er utroligt, og måske også urimeligt meget arbejde omkring det at drive et vandværk i dag. -Vandet kommer altså bare ikke lige ud af hanen. -Forudsætningen for vores vand er bestyrelsesarbejdet, -som sikrer hele driften af vandværket samt kontakt til nedenstående: - - * Danske Vandværker (sammenslutning af vandværker) & Holbæk Vandråd (lokal sammenslutning) - * Bank & Vandværkernes Edb (eller lign. regnskabsassistance) - * Dons/Eurofins eller lign. (bureau der analyserer vandprøver) - * Grundvandafdelingen v/kommunen (kontrol, tilsyn, godkendelser m.m.) - * Falck (tilsyn af brandmateriel på vandværk) - * El tilsyn - * Rørsmed (skylning, pejling og kontrol) - -Og der er sikkert glemt noget. - -Så vand er virkelig -- fra jord til bord. -Næste gang, du åbner hanen, -kan det være, at du sender en tanke til det arbejde, -der er forudsætningen for, at vandet kommer frem til dig. +{{< include _index.qmd >}} diff --git a/nummer2/dagen/_index.qmd b/nummer2/dagen/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..6747e28 --- /dev/null +++ b/nummer2/dagen/_index.qmd @@ -0,0 +1,61 @@ +::: {.lead} + +OrøDagen afholdes altid den første søndag i juni. +Det er en tradition, der går tilbage til 2008. + +::: + +OrøDagens formål er at være en hyggesøndag, +hvor øboerne viser Orø og deres eget virke frem +for turister, besøgende, hinanden og potentielt nye øboere. +OrøDagen udvikler sig hele tiden, og tilslutningen og interessen er stor. +I de senere år har der været omkring 56 spændende aktiviteter +fordelt over hele øen. + +Det er gratis at deltage i OrøDagen med en aktivitet. +Det kræver blot, at man tilmelder sig til styregruppen, +når der annonceres efter aktiviteter (og tilmeldingen er bindende!), +og at man på dagen skilter med et matrikelkort +med OrøDagens logo og nummeret på aktiviteten. +Så kan turister og andre besøgende med OrøDagens folder i hånden finde rundt +blandt alle de aktiviteter og seværdigheder, øen har at byde på. + + + +En aktivitet kan fx være en smuk have, +en vejbod, lækre lokalproducerede produkter, +en forening, forretning, institution, et værksted eller et pop up-arrangement. +Alt det, man er stolt af og gerne vil vise frem. + +OrøDagen er et non-profit event. +OrØkontoret søger midler til bl.a. trykning +af foldere, bannere, reklameskilte på og udenfor øen +samt til annoncer for dagen i tre aviser. + +Orødagen har sin egen hjemmeside, Facebookside og app. + +Vi opfordrer til, at alle aktiviteterne reklamerer for selve OrøDagen +og ikke kun for aktiviteten selv på de sociale medier, +så informationen om OrøDagen når så langt ud som muligt. + +Styregruppen bag OrøDagen er en selvstændig gruppe under OrØkontoret. + +På OrøDagen er der følgende muligheder for gratis færgeoverfart: + +Østre Færge er gratis for alle (dog ikke for biler på gule plader). + +Færgefarten Orø-Holbæk er gratis for gående og cyklister. + +Afstandene på Orø er ikke så store, +så vi opfordrer til, at man går eller cykler rundt til aktiviteterne. + +Vi glæder os til endnu en hamrende hyggelig dag, +når OrøDagen afholdes søndag d. 2. juni 2024. +En dag fyldt med aktiviteter, +hvor Orø kan fremvise alle sine seværdigheder, +naturen, foreningslivet, erhvervene +og alt det andet spændende, øen har at byde på. + + diff --git a/nummer2/dagen/index.qmd b/nummer2/dagen/index.qmd index 1ae8a06..83c08c6 100644 --- a/nummer2/dagen/index.qmd +++ b/nummer2/dagen/index.qmd @@ -7,64 +7,5 @@ categories: [kultur, frivillige, turisme] filters: - footer --- -::: {.lead} -OrøDagen afholdes altid den første søndag i juni. -Det er en tradition, der går tilbage til 2008. - -::: - -OrøDagens formål er at være en hyggesøndag, -hvor øboerne viser Orø og deres eget virke frem -for turister, besøgende, hinanden og potentielt nye øboere. -OrøDagen udvikler sig hele tiden, og tilslutningen og interessen er stor. -I de senere år har der været omkring 56 spændende aktiviteter -fordelt over hele øen. - -Det er gratis at deltage i OrøDagen med en aktivitet. -Det kræver blot, at man tilmelder sig til styregruppen, -når der annonceres efter aktiviteter (og tilmeldingen er bindende!), -og at man på dagen skilter med et matrikelkort -med OrøDagens logo og nummeret på aktiviteten. -Så kan turister og andre besøgende med OrøDagens folder i hånden finde rundt -blandt alle de aktiviteter og seværdigheder, øen har at byde på. - - - -En aktivitet kan fx være en smuk have, -en vejbod, lækre lokalproducerede produkter, -en forening, forretning, institution, et værksted eller et pop up-arrangement. -Alt det, man er stolt af og gerne vil vise frem. - -OrøDagen er et non-profit event. -OrØkontoret søger midler til bl.a. trykning -af foldere, bannere, reklameskilte på og udenfor øen -samt til annoncer for dagen i tre aviser. - -Orødagen har sin egen hjemmeside, Facebookside og app. - -Vi opfordrer til, at alle aktiviteterne reklamerer for selve OrøDagen -og ikke kun for aktiviteten selv på de sociale medier, -så informationen om OrøDagen når så langt ud som muligt. - -Styregruppen bag OrøDagen er en selvstændig gruppe under OrØkontoret. - -På OrøDagen er der følgende muligheder for gratis færgeoverfart: - -Østre Færge er gratis for alle (dog ikke for biler på gule plader). - -Færgefarten Orø-Holbæk er gratis for gående og cyklister. - -Afstandene på Orø er ikke så store, -så vi opfordrer til, at man går eller cykler rundt til aktiviteterne. - -Vi glæder os til endnu en hamrende hyggelig dag, -når OrøDagen afholdes søndag d. 2. juni 2024. -En dag fyldt med aktiviteter, -hvor Orø kan fremvise alle sine seværdigheder, -naturen, foreningslivet, erhvervene -og alt det andet spændende, øen har at byde på. - - +{{< include _index.qmd >}} diff --git a/nummer2/genskabet/_index.qmd b/nummer2/genskabet/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..fd56bd2 --- /dev/null +++ b/nummer2/genskabet/_index.qmd @@ -0,0 +1,224 @@ +::: {.lead} + +Genskabet er mere end en genbrugsbutik. + +Det lille genbrugscenter rummer mange tilbud og ressourcer, +som kan komme den enkelte og ø-samfundet til gavn. + +::: + +De fleste på Orø kender genbrugsbutikken Genskabet +i den tidligere købmandsbutik på Næsbyvej 4. +Butikken omsætter øens genbrugseffekter, +dels fra containeren til direkte genbrug på genbrugspladsen +og dels ved aflevering ved butikken. + +::: {.callout-note} + +Genskabet har åbent hver lørdag kl. 10-14. +Genbrugscontaineren følger genbrugspladsens åbningstider. +Foran butikken finder du mange gratis ting -- dem kan du tilgå hver dag. + +::: + +Genskabet er et borgerinitiativ, +der drives af en frivillig forening. +Foreningen arbejder for at nedbringe øens affald +og for at udvikle løsninger, +der bidrager til at gøre Orø til en affaldsfri ø. +Genbrugsbutikken kan gøre det muligt at genbruge mest muligt +af det, vi kasserer her på øen, som stadig er brugbart. +Foreningen arbejder også for at begrænse ressourceforbrug, +ved at udvikle idéer, strategier og projekter, +for på den måde skridt for skridt at realisere det, +som synes utopisk i dag. + + + +Ingen projekter kan "trylle" affaldet væk, +men ved at interessere os for området, +kan vi som borgere være med til at pege på +problematisk forbrug og spild i vores nærmiljø, +og inspirere hinanden med mulige måder til at komme det til livs. + +Mange vil have hørt om Genskabets haveaffaldsprojekt (2019-2022) +med en lang række aktiviteter for at inspirere haveejere +til at bruge deres haveaffald i kvashegn, som kompost, flis mm. +i stedet for at køre det på genbrugsstationen. +Haveaffaldet udgør ca. 50 % af øens affald og køres af øen, +og mængden er stigende. + +Genskabet står bag to bogskabe, +hvor man kan sætte og/eller tage en bog. +Det ene står ved Genskabet, +det andet ved sommerhusområdet Orøgaard. +De er begge meget velbesøgte året rundt. + +En lille trælast med genbrugstræ er det seneste tiltag, +som er kommet i stand +og har fået en plads under halvtag bag butikken. +Med udvidelsen gør Genskabet det muligt at recirkulere +endnu en del af øens gode genbrug, +og vi tror, den vil blive flittigt besøgt +af øens handymænd og -kvinder, +når blot de ved, den er der. +Har du et overskud af godt træ uden maling, +trykimprægnering eller mange søm, +kan det afleveres ved Genskabet -- i åbningstiden -- +eller i et særligt vippefad på genbrugspladsen. + + + +## Værksteder, workshops og vidensdeling for alle + +Genskabet har skabt to kreative værksteder +til grovere og finere arbejde. +Værkstederne er til rådighed +til workshops, kurser eller projekter, +som handler om reparation +eller om at anvende genbrugsmaterialer og miljøvenlige midler. + +Værkstederne og materialerne er fælles ressourcer, +som alle på øen er velkomne til at bruge. +De er åbne tirsdag aften kl. 18-20 +og onsdag formiddag kl. 10-12 samt efter aftale. +Som medlem kan du desuden få adgang til værkstederne, +når du ellers har tid. + +Brænder du for genbrug, håndværk, +istandsættelse og gør-det-selv projekter, +kan du jævnligt komme på kursus +eller deltage i workshops i Genskabet. +Meget populære er de workshops, +hvor man lærer helt enkle færdigheder, +som fx at slibe en kniv eller tråde en overlocker, +eller mere avancerede gør-det-selv-workshops og arbejdsdage, +som handler om selvbyggeri. +Du kan også lære kreative teknikker +som mosaik, hækling og meget mere. + + + +::: {.callout-note} + +Følg med på Genskabets hjemmeside <https://genskabet.oroe.dk/, +på facebooksiden Genskabet -- og i Orøkalenderen. +Som medlem får du også et nyhedsbrev. + +::: + +Fælles for Genskabets kreative aktiviteter er, +at de understøtter en bæredygtig livsstil. +Det kan være ved at demonstrere alternativer til plastik eller kemi, +ved at vedligeholde eller modernisere tøj og værktøj, +eller ved at genanvende noget, som er svært at sælge. + +Det er store mængder tøj og bøger, +der hver uge indleveres, +hvoraf en stor del ikke har nogen værdi som direkte genbrug. +Det inviterer til at tænke i nye forbrugsbaner: +Måske kan vi åbne fleres øjne for at købe tøj af god kvalitet. +Måske kan vi give krimier videre til hinanden, +så vi ikke køber nær så mange af dem, +og i stedet får overskud til at købe god litteratur, +som tåler genlæsning. +Og måske kan vi til sidst isolere vores huse med det. + +## Deleordninger + +Vidste du, +at en boremaskine gennemsnitligt bruges blot to gange, +før den udskiftes? +Hører du til dem, som ikke har brug for håndværktøj til daglig, +kan du låne det i Genskabet og spare ressourcer. +Meget af Genskabets værktøj er udmærkede, donerede ting -- +måske kun brugt to gange -- og noget er indkøbt, +fordi der var brug for det til en workshop +(med støtte fra Holbæk Kommunes fællesskabspulje). + +Grejbanken med maskiner til nedbrydning af dit haveaffald +er en ordning for sig selv. +Den rummer motorsave til benzin og el, en flishugger og et pælebor. +Som noget nyt indeholder grejbanken nu en brændekløver. +Disse redskaber skal bookes på forhånd, +og du finder en prisoversigt og kontaktinfo her <https://genskabet.oroe.dk/deleordning/>. + +Endelig er der mulighed for at låne glas, tallerkener, bestik, kaffestel +og endda et mindre festtelt, hvis du venter mange gæster. +Store mængder hvidt porcelæn viser sig ikke at være det, +man går i genbrugsbutikker for at købe. +Glas og porcelæn er meget ressourcekrævende at producere. +Derfor giver det ekstra god mening at genbruge det +i en deleordning frem for at være nødt til at kassere det. + +::: {.callout-note} + +Du kan låne værktøj og service i butikkens åbningstid +ved hjælp af gammeldags teknologi: +Du skriver den lånte genstand sammen med dit navn og telefonnummer +i vores "lånebog", +og en person fra Genskabet skriver under. +Det koster et lille gebyr, hvis du ikke er medlem. +Du kommer blot med værktøjet igen næste gang, du er i Genskabet, +og får noteringen streget ud. + +::: + +## Genskabets økonomi + +Mange vil gerne vide, hvad pengene fra genbrugsbutikken går til. +Foreningen betaler sin husleje, sit energiforbrug -- og transport. +Derudover bruger vi penge til forplejning, tryksager, +og køb af udstyr eller nødvendige reparationer. +Vi sætter penge af til opsparing, +og ud over det gør pengene gavn +ved udvikling af lokale, bæredygtige tiltag. + +Hvert år støtter Genskabet skolens Pinseloppemarked +ved at donere en stor del af dagens omsætning. +Øens institutioner og skoler har også mulighed for +at hente materialer, legetøj, spil, køkkenudstyr, lamper, +eller hvad de ellers måtte have brug for. + +## Fod under eget bord + +Ud over husets nuværende funktioner +med butik, deleordninger og værksteder, +har Genskabet intention om at udvikle sig til et demonstrationshus, +som er energirenoveret med genbrugsmaterialer, +selvforsynende med vedvarende energi eller ligefrem energiproducerende. +Et bæredygtigt sted, som, i endnu højere grad end det allerede er, +kan være et knudepunkt for vidensdeling og grøn omstilling lokalt. + +Virkeligheden for foreningen er, +at det som lejer er svært at ændre væsentligt ved rammerne. +Fonde, som ellers gerne støtter ambitiøse borgerinitiativer, +som gavner lokalsamfundet og det grønne formål, +kan heller ikke støtte renovering af et lejemål. + +Trods en pæn egenkapital og stabilt stigende omsætning, +er vejen til en købsaftale stadig ikke helt inden for rækkevidde. +Der skal mere til at købe en ejendom som forening, +end når en privatperson vil tage et boliglån. +Genskaberne arbejder for at rejse kapital, +så det er muligt at slå til, +når den rette mulighed viser sig. + +::: {.callout-note} + +**Støt** Genskabet ved at blive medlem. +Du må også meget gerne give lidt ekstra, +når du køber ind i Genskabet, hvis du har lyst. +Vil du gerne støtte **lidt mere**, +så overvej at købe støttebeviser +eller indgå en sponsoraftale med foreningen. +Læs mere på <https://genskabet.oroe.dk/> + +::: + +Vi ses i Genskabet! diff --git a/nummer2/genskabet/index.qmd b/nummer2/genskabet/index.qmd index 60b3426..d12e191 100644 --- a/nummer2/genskabet/index.qmd +++ b/nummer2/genskabet/index.qmd @@ -7,227 +7,4 @@ filters: - footer --- -::: {.lead} - -Genskabet er mere end en genbrugsbutik. - -Det lille genbrugscenter rummer mange tilbud og ressourcer, -som kan komme den enkelte og ø-samfundet til gavn. - -::: - -De fleste på Orø kender genbrugsbutikken Genskabet -i den tidligere købmandsbutik på Næsbyvej 4. -Butikken omsætter øens genbrugseffekter, -dels fra containeren til direkte genbrug på genbrugspladsen -og dels ved aflevering ved butikken. - -::: {.callout-note} - -Genskabet har åbent hver lørdag kl. 10-14. -Genbrugscontaineren følger genbrugspladsens åbningstider. -Foran butikken finder du mange gratis ting -- dem kan du tilgå hver dag. - -::: - -Genskabet er et borgerinitiativ, -der drives af en frivillig forening. -Foreningen arbejder for at nedbringe øens affald -og for at udvikle løsninger, -der bidrager til at gøre Orø til en affaldsfri ø. -Genbrugsbutikken kan gøre det muligt at genbruge mest muligt -af det, vi kasserer her på øen, som stadig er brugbart. -Foreningen arbejder også for at begrænse ressourceforbrug, -ved at udvikle idéer, strategier og projekter, -for på den måde skridt for skridt at realisere det, -som synes utopisk i dag. - - - -Ingen projekter kan "trylle" affaldet væk, -men ved at interessere os for området, -kan vi som borgere være med til at pege på -problematisk forbrug og spild i vores nærmiljø, -og inspirere hinanden med mulige måder til at komme det til livs. - -Mange vil have hørt om Genskabets haveaffaldsprojekt (2019-2022) -med en lang række aktiviteter for at inspirere haveejere -til at bruge deres haveaffald i kvashegn, som kompost, flis mm. -i stedet for at køre det på genbrugsstationen. -Haveaffaldet udgør ca. 50 % af øens affald og køres af øen, -og mængden er stigende. - -Genskabet står bag to bogskabe, -hvor man kan sætte og/eller tage en bog. -Det ene står ved Genskabet, -det andet ved sommerhusområdet Orøgaard. -De er begge meget velbesøgte året rundt. - -En lille trælast med genbrugstræ er det seneste tiltag, -som er kommet i stand -og har fået en plads under halvtag bag butikken. -Med udvidelsen gør Genskabet det muligt at recirkulere -endnu en del af øens gode genbrug, -og vi tror, den vil blive flittigt besøgt -af øens handymænd og -kvinder, -når blot de ved, den er der. -Har du et overskud af godt træ uden maling, -trykimprægnering eller mange søm, -kan det afleveres ved Genskabet -- i åbningstiden -- -eller i et særligt vippefad på genbrugspladsen. - - - -## Værksteder, workshops og vidensdeling for alle - -Genskabet har skabt to kreative værksteder -til grovere og finere arbejde. -Værkstederne er til rådighed -til workshops, kurser eller projekter, -som handler om reparation -eller om at anvende genbrugsmaterialer og miljøvenlige midler. - -Værkstederne og materialerne er fælles ressourcer, -som alle på øen er velkomne til at bruge. -De er åbne tirsdag aften kl. 18-20 -og onsdag formiddag kl. 10-12 samt efter aftale. -Som medlem kan du desuden få adgang til værkstederne, -når du ellers har tid. - -Brænder du for genbrug, håndværk, -istandsættelse og gør-det-selv projekter, -kan du jævnligt komme på kursus -eller deltage i workshops i Genskabet. -Meget populære er de workshops, -hvor man lærer helt enkle færdigheder, -som fx at slibe en kniv eller tråde en overlocker, -eller mere avancerede gør-det-selv-workshops og arbejdsdage, -som handler om selvbyggeri. -Du kan også lære kreative teknikker -som mosaik, hækling og meget mere. - - - -::: {.callout-note} - -Følg med på Genskabets hjemmeside <https://genskabet.oroe.dk/, -på facebooksiden Genskabet -- og i Orøkalenderen. -Som medlem får du også et nyhedsbrev. - -::: - -Fælles for Genskabets kreative aktiviteter er, -at de understøtter en bæredygtig livsstil. -Det kan være ved at demonstrere alternativer til plastik eller kemi, -ved at vedligeholde eller modernisere tøj og værktøj, -eller ved at genanvende noget, som er svært at sælge. - -Det er store mængder tøj og bøger, -der hver uge indleveres, -hvoraf en stor del ikke har nogen værdi som direkte genbrug. -Det inviterer til at tænke i nye forbrugsbaner: -Måske kan vi åbne fleres øjne for at købe tøj af god kvalitet. -Måske kan vi give krimier videre til hinanden, -så vi ikke køber nær så mange af dem, -og i stedet får overskud til at købe god litteratur, -som tåler genlæsning. -Og måske kan vi til sidst isolere vores huse med det. - -## Deleordninger - -Vidste du, -at en boremaskine gennemsnitligt bruges blot to gange, -før den udskiftes? -Hører du til dem, som ikke har brug for håndværktøj til daglig, -kan du låne det i Genskabet og spare ressourcer. -Meget af Genskabets værktøj er udmærkede, donerede ting -- -måske kun brugt to gange -- og noget er indkøbt, -fordi der var brug for det til en workshop -(med støtte fra Holbæk Kommunes fællesskabspulje). - -Grejbanken med maskiner til nedbrydning af dit haveaffald -er en ordning for sig selv. -Den rummer motorsave til benzin og el, en flishugger og et pælebor. -Som noget nyt indeholder grejbanken nu en brændekløver. -Disse redskaber skal bookes på forhånd, -og du finder en prisoversigt og kontaktinfo her <https://genskabet.oroe.dk/deleordning/>. - -Endelig er der mulighed for at låne glas, tallerkener, bestik, kaffestel -og endda et mindre festtelt, hvis du venter mange gæster. -Store mængder hvidt porcelæn viser sig ikke at være det, -man går i genbrugsbutikker for at købe. -Glas og porcelæn er meget ressourcekrævende at producere. -Derfor giver det ekstra god mening at genbruge det -i en deleordning frem for at være nødt til at kassere det. - -::: {.callout-note} - -Du kan låne værktøj og service i butikkens åbningstid -ved hjælp af gammeldags teknologi: -Du skriver den lånte genstand sammen med dit navn og telefonnummer -i vores "lånebog", -og en person fra Genskabet skriver under. -Det koster et lille gebyr, hvis du ikke er medlem. -Du kommer blot med værktøjet igen næste gang, du er i Genskabet, -og får noteringen streget ud. - -::: - -## Genskabets økonomi - -Mange vil gerne vide, hvad pengene fra genbrugsbutikken går til. -Foreningen betaler sin husleje, sit energiforbrug -- og transport. -Derudover bruger vi penge til forplejning, tryksager, -og køb af udstyr eller nødvendige reparationer. -Vi sætter penge af til opsparing, -og ud over det gør pengene gavn -ved udvikling af lokale, bæredygtige tiltag. - -Hvert år støtter Genskabet skolens Pinseloppemarked -ved at donere en stor del af dagens omsætning. -Øens institutioner og skoler har også mulighed for -at hente materialer, legetøj, spil, køkkenudstyr, lamper, -eller hvad de ellers måtte have brug for. - -## Fod under eget bord - -Ud over husets nuværende funktioner -med butik, deleordninger og værksteder, -har Genskabet intention om at udvikle sig til et demonstrationshus, -som er energirenoveret med genbrugsmaterialer, -selvforsynende med vedvarende energi eller ligefrem energiproducerende. -Et bæredygtigt sted, som, i endnu højere grad end det allerede er, -kan være et knudepunkt for vidensdeling og grøn omstilling lokalt. - -Virkeligheden for foreningen er, -at det som lejer er svært at ændre væsentligt ved rammerne. -Fonde, som ellers gerne støtter ambitiøse borgerinitiativer, -som gavner lokalsamfundet og det grønne formål, -kan heller ikke støtte renovering af et lejemål. - -Trods en pæn egenkapital og stabilt stigende omsætning, -er vejen til en købsaftale stadig ikke helt inden for rækkevidde. -Der skal mere til at købe en ejendom som forening, -end når en privatperson vil tage et boliglån. -Genskaberne arbejder for at rejse kapital, -så det er muligt at slå til, -når den rette mulighed viser sig. - -::: {.callout-note} - -**Støt** Genskabet ved at blive medlem. -Du må også meget gerne give lidt ekstra, -når du køber ind i Genskabet, hvis du har lyst. -Vil du gerne støtte **lidt mere**, -så overvej at købe støttebeviser -eller indgå en sponsoraftale med foreningen. -Læs mere på <https://genskabet.oroe.dk/> - -::: - -Vi ses i Genskabet! +{{< include _index.qmd >}} diff --git a/nummer2/jord/_index.qmd b/nummer2/jord/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..c58fe24 --- /dev/null +++ b/nummer2/jord/_index.qmd @@ -0,0 +1,111 @@ +::: {.lead} + +En drøm om en mark uden sprøjtning og med varierede afgrøder. +Med plads til frugttræer og buske +og mulighed for at dyrke økologiske grøntsager. +Og med en fælled med legeområder, kunstoplevelser og små søer til tudserne. + +::: + +På Orø Fællesjord, Nørrestængevej overfor genbrugspladsen, er vi ved at realisere det. +Men det vil tage nogle år. + +Foreløbig har vi fået støtte fra Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, +der har købt marken, som vi nu forpagter. + + + +## Skovlandbrug + +Her har vi plantet ca. 700 træer med spisekastanjer og valnødder. +De er plantet i smukke rækker ned langs bakkerne, +så de udnytter vand og næring bedst muligt. +Men de er små, så de kan endnu knap skimtes mellem alt det ukrudt, +der kommer, når vi ikke sprøjter. +Vi har sået kvælstofsamlende planter i bælter mellem trærækkerne, +men det varer lidt, før det rigtig kan ses. +Her i vinter har al ukrudtet faktisk skabt læ for træerne, +men inden længe bliver der slået. + +Træerne skaffer os, når de dyrkes økologisk, +et frugt- og bærtilskud fra Landbrugsministeriet, +så vi har råd til forpagtningsafgiften. +Og om 10-12 år kan vi nok høste de første nødder og kastanjer. + +Der er meget arbejde i at passe træerne. +Vi har måttet indhegne området, +så de ikke blev spist af harer og rådyr, +og vi har måttet vande i tørre perioder. + +Selv om der er indhegnet, +er alle velkomne til at færdes på stier i området, +hvis man husker at lukke lågerne og holde hundene i snor, +så træerne får fred til at vokse. + +Fælleden er også ved at tage form. +Der er plantet læhegn, æbletræer og frugtbuske. +Og vi arbejder ihærdigt på at skaffe midler til etablering af en lille sø. + +Det har kostet en del at købe de mange træer, +som skulle være økologisk certificerede. +Vi har med hjælp fra Coops Crowdfunding fået noget, +og vi har fået private donationer. + +Mens træerne vokser til, er der masser af jord, der kan dyrkes. +Man kan få en jordbrugsret i et eller flere år mod en mindre årlig afgift. +Så mange er allerede i gang med grøntsager til eget brug +og forhåbentlig til salg i en bod på området. + + + +## Frivilligt arbejde + +Arbejdet med jorden er vi en gruppe frivillige, der står for. +Planlægningen af aktiviteter foregår +i et valgt fællesråd med månedlige møder, +som man er velkommen til at deltage i. + +Lige nu er arbejdet organiseret i en række arbejdsdage, +som ofte lægges i forbindelse med ferieperioder. +Desuden er der en mindre gruppe, +som mødes en gang om ugen for at slå græs, +plante flere træer og passe de træer, der allerede er der. + +Vi vil meget gerne have flere hænder. +Så hvis du deler drømmen om en økologisk nøddeplantage +med plads til en mangfoldighed af dyr, mennesker og afgrøder, +er du meget velkommen. +Arbejdsdage og indholdet på dagene annonceres +på Orø Fællesjords facebookside. + +Den faste gruppe mødes oftest tirsdage om formiddagen fra kl. 10, +SMS til Anna: 2575 3699, + +Desuden afholdes fællesmøde 2. søndag i måneden +kl. 10 - 11.30 med efterfølgende arbejdsdag. +Vi mødes i drivhuset på Hestebedgaard, og alle er velkomne. + + + +::: {.callout-note} + +Facebookside +: <https://facebook.com/orofaellesjord/> + +Meld dig ind ved at skrive +til <info@oroefaellesjord.dk> + +Kontingentet er 250 kr. pr. år, +og betales til **MobilePay nr. 4573PV**, +eller via Merkur bank: **Reg.nr. 8401 kontonr. 1146374**. + +Som medlem får du vores nyhedsbrev +med opdateringer om aktiviteter i foreningen og på jorden. + +Hjemmeside +: <https://orøfællesjord.dk/> + +::: diff --git a/nummer2/jord/index.qmd b/nummer2/jord/index.qmd index c8f437c..517620f 100644 --- a/nummer2/jord/index.qmd +++ b/nummer2/jord/index.qmd @@ -8,114 +8,4 @@ filters: - footer --- -::: {.lead} - -En drøm om en mark uden sprøjtning og med varierede afgrøder. -Med plads til frugttræer og buske -og mulighed for at dyrke økologiske grøntsager. -Og med en fælled med legeområder, kunstoplevelser og små søer til tudserne. - -::: - -På Orø Fællesjord, Nørrestængevej overfor genbrugspladsen, er vi ved at realisere det. -Men det vil tage nogle år. - -Foreløbig har vi fået støtte fra Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, -der har købt marken, som vi nu forpagter. - - - -## Skovlandbrug - -Her har vi plantet ca. 700 træer med spisekastanjer og valnødder. -De er plantet i smukke rækker ned langs bakkerne, -så de udnytter vand og næring bedst muligt. -Men de er små, så de kan endnu knap skimtes mellem alt det ukrudt, -der kommer, når vi ikke sprøjter. -Vi har sået kvælstofsamlende planter i bælter mellem trærækkerne, -men det varer lidt, før det rigtig kan ses. -Her i vinter har al ukrudtet faktisk skabt læ for træerne, -men inden længe bliver der slået. - -Træerne skaffer os, når de dyrkes økologisk, -et frugt- og bærtilskud fra Landbrugsministeriet, -så vi har råd til forpagtningsafgiften. -Og om 10-12 år kan vi nok høste de første nødder og kastanjer. - -Der er meget arbejde i at passe træerne. -Vi har måttet indhegne området, -så de ikke blev spist af harer og rådyr, -og vi har måttet vande i tørre perioder. - -Selv om der er indhegnet, -er alle velkomne til at færdes på stier i området, -hvis man husker at lukke lågerne og holde hundene i snor, -så træerne får fred til at vokse. - -Fælleden er også ved at tage form. -Der er plantet læhegn, æbletræer og frugtbuske. -Og vi arbejder ihærdigt på at skaffe midler til etablering af en lille sø. - -Det har kostet en del at købe de mange træer, -som skulle være økologisk certificerede. -Vi har med hjælp fra Coops Crowdfunding fået noget, -og vi har fået private donationer. - -Mens træerne vokser til, er der masser af jord, der kan dyrkes. -Man kan få en jordbrugsret i et eller flere år mod en mindre årlig afgift. -Så mange er allerede i gang med grøntsager til eget brug -og forhåbentlig til salg i en bod på området. - - - -## Frivilligt arbejde - -Arbejdet med jorden er vi en gruppe frivillige, der står for. -Planlægningen af aktiviteter foregår -i et valgt fællesråd med månedlige møder, -som man er velkommen til at deltage i. - -Lige nu er arbejdet organiseret i en række arbejdsdage, -som ofte lægges i forbindelse med ferieperioder. -Desuden er der en mindre gruppe, -som mødes en gang om ugen for at slå græs, -plante flere træer og passe de træer, der allerede er der. - -Vi vil meget gerne have flere hænder. -Så hvis du deler drømmen om en økologisk nøddeplantage -med plads til en mangfoldighed af dyr, mennesker og afgrøder, -er du meget velkommen. -Arbejdsdage og indholdet på dagene annonceres -på Orø Fællesjords facebookside. - -Den faste gruppe mødes oftest tirsdage om formiddagen fra kl. 10, -SMS til Anna: 2575 3699, - -Desuden afholdes fællesmøde 2. søndag i måneden -kl. 10 - 11.30 med efterfølgende arbejdsdag. -Vi mødes i drivhuset på Hestebedgaard, og alle er velkomne. - - - -::: {.callout-note} - -Facebookside -: <https://facebook.com/orofaellesjord/> - -Meld dig ind ved at skrive -til <info@oroefaellesjord.dk> - -Kontingentet er 250 kr. pr. år, -og betales til **MobilePay nr. 4573PV**, -eller via Merkur bank: **Reg.nr. 8401 kontonr. 1146374**. - -Som medlem får du vores nyhedsbrev -med opdateringer om aktiviteter i foreningen og på jorden. - -Hjemmeside -: <https://orøfællesjord.dk/> - -::: +{{< include _index.qmd >}} diff --git a/nummer2/leder/_index.qmd b/nummer2/leder/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..e50ebff --- /dev/null +++ b/nummer2/leder/_index.qmd @@ -0,0 +1,41 @@ + + +Efter en våd, grå og blæsende vinter, der føltes lang, +er foråret for alvor på vej. +Og med foråret kommer de mange forskellige udendørs aktiviteter, +som de fleste af os holder af. +At ordne have, gå ture, sejle, deltage i udendørs boldspil +og leg med børnene, grille i haven og sidde i "nydningen". + +De udendørs aktiviteter er mange og forskellige, +men fælles for dem alle gælder, +at det handler om at nyde den natur, vi holder af -- +og som vi skal passe på. + +Det er dejligt, at der er adgang til de smukke steder +som Hegneskoven og trampestierne langs kysten. +Senest er trampestinettet udvidet med en sti gennem Orø Fællesjord, +og i den kommende tid vil EcoTree rejse Margrethe Skoven +vest og nord for Orø Fællesjord. +Det vil udvide vores adgang til naturen. + +Med foråret kommer også dette nummer af Orøposten, +hvor flere artikler handler om aktiviteter i foråret og livet i naturen. + +Vi håber i de kommende numre at få en endnu bredere vifte af artikler, +der bl.a. dækker aktuelle og historiske aktiviteter og begivenheder. +Så send en artikel eller idé til artikel, hvis du har noget på hjerte. +Skriver du ikke selv, vil vi se, om vi kan få nogen til at hjælpe. + +Det er en stor glæde, +at Orøposten nu kan læses på <https://oroe.dk/> under fanebladet "Det sker". +Og hvis du ønsker en papirudgave, +kan den bestilles hos Dagli'Brugsen for 20 kr. + +Artikler og idéer sendes til <kaarehendriksen@gmail.com> + +Vi har deadline til næste nummer den 1. september 2024 + +\noindent +*Kåre Hendriksen* diff --git a/nummer2/leder/index.qmd b/nummer2/leder/index.qmd index 2134b98..d0df08b 100644 --- a/nummer2/leder/index.qmd +++ b/nummer2/leder/index.qmd @@ -7,44 +7,4 @@ filters: - footer --- - - -Efter en våd, grå og blæsende vinter, der føltes lang, -er foråret for alvor på vej. -Og med foråret kommer de mange forskellige udendørs aktiviteter, -som de fleste af os holder af. -At ordne have, gå ture, sejle, deltage i udendørs boldspil -og leg med børnene, grille i haven og sidde i "nydningen". - -De udendørs aktiviteter er mange og forskellige, -men fælles for dem alle gælder, -at det handler om at nyde den natur, vi holder af -- -og som vi skal passe på. - -Det er dejligt, at der er adgang til de smukke steder -som Hegneskoven og trampestierne langs kysten. -Senest er trampestinettet udvidet med en sti gennem Orø Fællesjord, -og i den kommende tid vil EcoTree rejse Margrethe Skoven -vest og nord for Orø Fællesjord. -Det vil udvide vores adgang til naturen. - -Med foråret kommer også dette nummer af Orøposten, -hvor flere artikler handler om aktiviteter i foråret og livet i naturen. - -Vi håber i de kommende numre at få en endnu bredere vifte af artikler, -der bl.a. dækker aktuelle og historiske aktiviteter og begivenheder. -Så send en artikel eller idé til artikel, hvis du har noget på hjerte. -Skriver du ikke selv, vil vi se, om vi kan få nogen til at hjælpe. - -Det er en stor glæde, -at Orøposten nu kan læses på <https://oroe.dk/> under fanebladet "Det sker". -Og hvis du ønsker en papirudgave, -kan den bestilles hos Dagli'Brugsen for 20 kr. - -Artikler og idéer sendes til <kaarehendriksen@gmail.com> - -Vi har deadline til næste nummer den 1. september 2024 - -\noindent -*Kåre Hendriksen* +{{< include _index.qmd >}} diff --git a/nummer2/marked/_index.qmd b/nummer2/marked/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..43ef348 --- /dev/null +++ b/nummer2/marked/_index.qmd @@ -0,0 +1,130 @@ +::: {.lead} + +Ved Orø Skoles årlige pinseloppemarked samles glade folk +til snak og hygge, kaffe, kager, pølser og øl. +Et rigtigt loppemarked med alverdens lopper og boder, +hvor folk lige skal have en pose bolsjer med hjem -- +udover de bamser, haveredskaber, +kopper og kander, bøger, snekæder og tøj, +som de ikke vidste, de ikke kunne undvære. + +::: + + + +Samtale med Michelle Nimb fra bestyrelsen for foreningen "Loppekassen". + +*Hvorfor har vi Pinseloppemarked på Orø?* + +"Vi gør det jo for at samle penge ind, +så vi har mulighed for at give børnene på Orø noget ekstra. +For det skal nogle gange bare være lidt hyggeligere +at gå i vuggestue, børnehave, skole og SFO. +Vi kan f.eks. leje en bus og køre ud at møde noget kultur +og noget, der er større, uden for Orø. +Med indtægterne i Loppekassen, som den bliver kaldt, +kan vi gøre langt mere for alle børn på Orø Skole og Børnehus, +end det er muligt med de små beløb i klassekasserne. +Overskuddet fra loppemarkedet har også givet mulighed for, +at Orøs børn kan komme på lejrskole. +Og i hverdagen giver det også lidt ekstra, +f.eks. 'kreating' til jul og legetøj til børnehuset." + +*Hvem er Pinseloppemarkedet på Orø?* + +"Pinseloppemarkedet har en bestyrelse, vi kalder Loppekassen, +med tre medlemmer. +De tegner foreningen, +og i bestyrelsen sidder pt. Tine, Henrik og Michelle, +alle med tilknytning til Orø Skole og Børnehus. +Det er bestyrelsen, der tager de afgørende beslutninger. +Derudover organiserer foreningen sig med arbejdsgrupper, +hvor de mange opgaver +med at planlægge, gennemføre og rydde op efter pinseloppemarkedet ligger. +Det er forældregruppen omkring Orø Skole og Børnehus, +der står bag og bærer Pinseloppemarkedet." + +"Pinseloppemarkedet har mange hjælpere, +og der er mulighed for at deltage som frivillig. +Mange elsker at stå i boderne og sælge lopper på selve dagen, +andre hjælper til på indsamlingsdagen. +Mange frivillige er tidligere forældre, elever eller ansatte, +som hygger sig med at give en hånd med." + +Det er det samme hvert år: Kr. Himmelfartsdag er der indsamling, +hvor forældre og børn kører rundt på Orø og samler ind. +Og selve loppemarkedet afholdes altid pinselørdag. + +## Pinseloppemarkedet på Orø har mindst 40 år på bagen + + + +Ved at spørge lidt rundt på Orø, så er jeg nået frem til, +at pinseloppemarkedet startede +på initiativ af en forælder og en ansat i starten af 80'erne. +Sidenhen har der været en aktiv gruppe omkring skolen, +der har stået for det kæmpestore arbejde hvert år. +Den nuværende forældregruppe har altså arvet en Orø-opgave, +som mange før dem har løftet. +Der har naturligt nok været udskiftning igennem årene, +men opgaven er den samme, +og fantastisk at Orø bakker op omkring det. + +*Hvordan er du selv kommet med, Michelle?* + +"Jeg havde været her på Orø i to dage, +da jeg fik at vide, at man som forælder var med. +Jeg fik en opgave, og så har det bare kørt derfra. +Året efter var jeg med til et møde, hvor jeg blev kasserer, +og jeg har været med siden. +Det står nærmest i kontrakten, +at når man flytter ind på Orø og har børn, så er man med." + +*Hvorfor skal man besøge loppemarkedet?* + +"Det er pivhyggeligt, og der er guld at finde. +Der er også noget, man lige mangler, +og der er noget, man ikke vidste, man lige manglede." + +"Man møder hinanden på kryds og tværs. +Forældregruppen får styrket fællesskabet, +og børnene har det virkelig sjovt med, at det her er deres dag. +De tager også deres del af arbejdet. +Det sociale aspekt er vildt vigtigt. +Det er sjovt og hårdt, og så tjener vi nogle penge til børnene." + + + +"I 2023 havde vi besøgsrekord. +Der rundede vi 1100 besøgende i løbet af de fire timer." + +"Her i 2024 må vi desværre rykke arrangementet ned til hallen -- +vi håber selvfølgelig at få den samme, store opbakning, som vi plejer. +Gruppen bag gør, hvad de kan for at holde stemningen i top." + +"Vi ses da til pinseloppemarkedet. +Det afholdes som altid pinselørdag kl. 10-14. +Bortset fra, at det her i 2024 er ved OrøHallen, så er alt, som det plejer. +Jeg har også forhørt mig om vejret: +'Solen skinner altid på pinseloppemarkedet'." + +::: {.callout-note} + +Bag Pinseloppemarkedet på Orø står foreningen med navnet: +"Loppekassens støtteforening for børnene i enhedsinstitutionen på Orø", +i daglig tale "Loppekassen". + +Overskuddet går til børn på Orø Skole og Børnehus. +Pinseloppemarkedet afholdes hvert år pinselørdag på skolen +(i år ved OrøHallen). + +Der er hvert år indsamling Kr. Himmelfartsdag. +::: + + + +Facebook gruppen hedder: Pinseloppemarked på Orø + +Tak til Michelle Nimb, Niels Erland og Henrik Iversen +for oplysninger til artiklen. diff --git a/nummer2/marked/index.qmd b/nummer2/marked/index.qmd index 4a1d94b..49ff646 100644 --- a/nummer2/marked/index.qmd +++ b/nummer2/marked/index.qmd @@ -7,133 +7,5 @@ categories: [kultur, handel, frivillige, børn] filters: - footer --- -::: {.lead} -Ved Orø Skoles årlige pinseloppemarked samles glade folk -til snak og hygge, kaffe, kager, pølser og øl. -Et rigtigt loppemarked med alverdens lopper og boder, -hvor folk lige skal have en pose bolsjer med hjem -- -udover de bamser, haveredskaber, -kopper og kander, bøger, snekæder og tøj, -som de ikke vidste, de ikke kunne undvære. - -::: - - - -Samtale med Michelle Nimb fra bestyrelsen for foreningen "Loppekassen". - -*Hvorfor har vi Pinseloppemarked på Orø?* - -"Vi gør det jo for at samle penge ind, -så vi har mulighed for at give børnene på Orø noget ekstra. -For det skal nogle gange bare være lidt hyggeligere -at gå i vuggestue, børnehave, skole og SFO. -Vi kan f.eks. leje en bus og køre ud at møde noget kultur -og noget, der er større, uden for Orø. -Med indtægterne i Loppekassen, som den bliver kaldt, -kan vi gøre langt mere for alle børn på Orø Skole og Børnehus, -end det er muligt med de små beløb i klassekasserne. -Overskuddet fra loppemarkedet har også givet mulighed for, -at Orøs børn kan komme på lejrskole. -Og i hverdagen giver det også lidt ekstra, -f.eks. 'kreating' til jul og legetøj til børnehuset." - -*Hvem er Pinseloppemarkedet på Orø?* - -"Pinseloppemarkedet har en bestyrelse, vi kalder Loppekassen, -med tre medlemmer. -De tegner foreningen, -og i bestyrelsen sidder pt. Tine, Henrik og Michelle, -alle med tilknytning til Orø Skole og Børnehus. -Det er bestyrelsen, der tager de afgørende beslutninger. -Derudover organiserer foreningen sig med arbejdsgrupper, -hvor de mange opgaver -med at planlægge, gennemføre og rydde op efter pinseloppemarkedet ligger. -Det er forældregruppen omkring Orø Skole og Børnehus, -der står bag og bærer Pinseloppemarkedet." - -"Pinseloppemarkedet har mange hjælpere, -og der er mulighed for at deltage som frivillig. -Mange elsker at stå i boderne og sælge lopper på selve dagen, -andre hjælper til på indsamlingsdagen. -Mange frivillige er tidligere forældre, elever eller ansatte, -som hygger sig med at give en hånd med." - -Det er det samme hvert år: Kr. Himmelfartsdag er der indsamling, -hvor forældre og børn kører rundt på Orø og samler ind. -Og selve loppemarkedet afholdes altid pinselørdag. - -## Pinseloppemarkedet på Orø har mindst 40 år på bagen - - - -Ved at spørge lidt rundt på Orø, så er jeg nået frem til, -at pinseloppemarkedet startede -på initiativ af en forælder og en ansat i starten af 80'erne. -Sidenhen har der været en aktiv gruppe omkring skolen, -der har stået for det kæmpestore arbejde hvert år. -Den nuværende forældregruppe har altså arvet en Orø-opgave, -som mange før dem har løftet. -Der har naturligt nok været udskiftning igennem årene, -men opgaven er den samme, -og fantastisk at Orø bakker op omkring det. - -*Hvordan er du selv kommet med, Michelle?* - -"Jeg havde været her på Orø i to dage, -da jeg fik at vide, at man som forælder var med. -Jeg fik en opgave, og så har det bare kørt derfra. -Året efter var jeg med til et møde, hvor jeg blev kasserer, -og jeg har været med siden. -Det står nærmest i kontrakten, -at når man flytter ind på Orø og har børn, så er man med." - -*Hvorfor skal man besøge loppemarkedet?* - -"Det er pivhyggeligt, og der er guld at finde. -Der er også noget, man lige mangler, -og der er noget, man ikke vidste, man lige manglede." - -"Man møder hinanden på kryds og tværs. -Forældregruppen får styrket fællesskabet, -og børnene har det virkelig sjovt med, at det her er deres dag. -De tager også deres del af arbejdet. -Det sociale aspekt er vildt vigtigt. -Det er sjovt og hårdt, og så tjener vi nogle penge til børnene." - - - -"I 2023 havde vi besøgsrekord. -Der rundede vi 1100 besøgende i løbet af de fire timer." - -"Her i 2024 må vi desværre rykke arrangementet ned til hallen -- -vi håber selvfølgelig at få den samme, store opbakning, som vi plejer. -Gruppen bag gør, hvad de kan for at holde stemningen i top." - -"Vi ses da til pinseloppemarkedet. -Det afholdes som altid pinselørdag kl. 10-14. -Bortset fra, at det her i 2024 er ved OrøHallen, så er alt, som det plejer. -Jeg har også forhørt mig om vejret: -'Solen skinner altid på pinseloppemarkedet'." - -::: {.callout-note} - -Bag Pinseloppemarkedet på Orø står foreningen med navnet: -"Loppekassens støtteforening for børnene i enhedsinstitutionen på Orø", -i daglig tale "Loppekassen". - -Overskuddet går til børn på Orø Skole og Børnehus. -Pinseloppemarkedet afholdes hvert år pinselørdag på skolen -(i år ved OrøHallen). - -Der er hvert år indsamling Kr. Himmelfartsdag. -::: - - - -Facebook gruppen hedder: Pinseloppemarked på Orø - -Tak til Michelle Nimb, Niels Erland og Henrik Iversen -for oplysninger til artiklen. +{{< include _index.qmd >}} diff --git a/nummer2/spejder/_index.qmd b/nummer2/spejder/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..ccd1a64 --- /dev/null +++ b/nummer2/spejder/_index.qmd @@ -0,0 +1,192 @@ +::: {.lead} + +Hos Søspejderne Børre Klan kan børn og unge få vind i håret, +vand under stævnen, jord under neglene, duft af bål i næsen +og masser af kammeratskab og nærvær. +Som en af de unge søspejdere udtalte: +"Det her er noget andet end fodbold, for her hjælper vi hinanden." + +::: + + + +## Grundlæggelsen + +Først i 1990'erne faldt en gruppe forældre til børn på Orø Skole i snak om, +at der godt kunne være lidt flere fritidsaktiviteter for børn og unge på Orø. +På den tid var der stort set kun fodbold og badminton at vælge imellem. + +Men da fritidsaktiviteter jo ikke bare dumper ned i skødet på én, +måtte de selv tage affære. +Flere af forældrene var eller havde været spejdere, +så det var oplagt, at de skulle grundlægge en spejderklan -- +og når man bor på en ø, +lå det lige til højrebenet, at det skulle være en søspejderklan. + +Og dermed var troppen +Søspejderne Børre Klan, Skjalm Hvide Division, DDS, +sat i søen. + +## Spejderhytterne + + + +I begyndelsen fik søspejderne husly i Bådelauget på Orø Havn. +Siden rykkede man først op på Orø Skole +og så videre til Strandgården, +som tilhørte Vagn, en af grundlæggerne. +For til sidst at ende i havneområdet igen, +nu som bagbo til brandstationen i gode lokaler +med en fantastisk udsigt mod øst (se billedet). + + + +## Aktiviteter + + + +I Børre Klan kan man opleve en masse forskelligt: +natløb, lejre, vandreture, samarbejde, social læring, sejlads i joller +og meget, meget mere -- +og man får mulighed for at tage op mod 90 forskellige DDS-badges eller mærker, +som spænder lige fra håndtering af kniv, sav og økse +over stjernekiggeri og førstehjælp +til overlevelsesmærker og raftebygning. +Se mere her: <https://dds.dk/maerker>. + +Sommeraktiviteterne foregår primært udendørs +med fokus på aktiviteter til vands, +mens vinteraktiviteterne fx kan være at lære at rense vand, lave bivuak +og deltage i diverse forløb, fx opfinderforløb. + + + +## Hvem kan være med? + +Alle børn og unge over syv år er velkomne til at deltage. +Og der er plads til flere frivillige uddannede juniorledere og voksne ledere. + +## Ledergruppen 2024 + +Der er for tiden fem voksne ledere og en juniorleder. + + + +De voksne ledere er i alderen 37 år og op +og har alle en baggrund som spejdere. + + + +## Program for 2024 + +Der er p.t. planer om en vandlejr og en nattergaletur +udover en masse vandaktiviteter i og på vandet. +Spejdere fra 6. klasse og op har mulighed for +at deltage i landslejren, +som foregår i efterårsferien uden ledere fra Børre Klan. + +::: {.callout-note} + +**Økonomi** + +Foreningen får ingen offentlig støtte, +men skaffer sine midler fra bl.a.: + + * Fonde, der søges via Det Danske Spejderkorps + * Kontingenter + * Pant fra donerede flasker og dåser + * Donationer, bl.a. i forbindelse med udlån af festteltet, der kan rumme 30 eller 60 personer. + +::: + +## Bådene + + + + + +## "Kan du huske, dengang ... + +... vi hentede en Svendborgjolle hjem fra Aarhus?" + +Lasse Busk og Jens Bloch husker tydeligt +dengang, de skulle hente en Svendborgjolle i Jylland +i Lasses orange Ford Transit med lad. + +De kørte til Aarhus via Fyn. +Da de nåede frem, måtte de laste jollen med håndkraft, +hvilket var utrolig hårdt og krævede en masse hænder. +Men op kom den, selvom den var ret stor i forhold til bilen. +De valgte at tage færgen til Odden på hjemturen. +På færgen faldt de i snak med en kvinde, +der viste sig at bo på Orø -- +så selvfølgelig tilbød de hende et lift hjem til øen. + +"Hvordan finder jeg jer på bildækket?" +"Det er bilen med en jolle på ladet." + +De fandt hinanden og gjorde sig klar til at forlade færgen - +men da den var i havn, ville bilen ikke starte. +Så sprang Lasse resolut ud, +greb antennen og kortsluttede bilen med den. +Dér tabte den nye passager godt nok underkæben. +Men hun kom godt hjem. + +## Glimt fra lejrture + + + +Der har gennem årene været mange lejrture +til bl.a. Lammefjorden, Thurø, Holbæk og Bognæs. +På lejrturene har spejderne typisk vagter +af fire timers længde hen over natten, +bl.a. for at passe på bådene og bålet. + +### Den druknede lejr + +På en landslejr for en del år siden faldt der så meget regn, +at teltene nærmest sejlede væk. + +Til sidst var søspejderne fra Børre Klan de eneste, +der stadig lavede mad over bål. +Det huskes stadig. + + + +### Spøgelserne + +På en af lejrturene til Bognæs, +hvor Børre Klan frit kan sejle over og telte, +fik et par ledere engang den idé, +at de ville lege spøgelser med lagener over hovederne. +De afprøvede idéen på et ungt par, +der tilfældigt passerede forbi -- +de løb skrigende bort, +så lederne ombestemte sig meget hurtigt og tog lagenerne af. + +## Grundlæggerne + + + +Herover ser vi fire af grundlæggerne (fra højre): +Lasse Busk Clausen, Gitte Busk Clausen, John Vestergaard og Jens Bloch. +Derudover var Steen Pedersen og Vagn Zengraf med til +at etablere troppen Søspejderne Børre Klan. +Vagn lagde på et tidspunkt grund til spejderhytten. diff --git a/nummer2/spejder/index.qmd b/nummer2/spejder/index.qmd index 995fdcd..adaccd0 100644 --- a/nummer2/spejder/index.qmd +++ b/nummer2/spejder/index.qmd @@ -7,195 +7,5 @@ categories: [kultur, børn, unge, frivillige, historisk, natur] filters: - footer --- -::: {.lead} -Hos Søspejderne Børre Klan kan børn og unge få vind i håret, -vand under stævnen, jord under neglene, duft af bål i næsen -og masser af kammeratskab og nærvær. -Som en af de unge søspejdere udtalte: -"Det her er noget andet end fodbold, for her hjælper vi hinanden." - -::: - - - -## Grundlæggelsen - -Først i 1990'erne faldt en gruppe forældre til børn på Orø Skole i snak om, -at der godt kunne være lidt flere fritidsaktiviteter for børn og unge på Orø. -På den tid var der stort set kun fodbold og badminton at vælge imellem. - -Men da fritidsaktiviteter jo ikke bare dumper ned i skødet på én, -måtte de selv tage affære. -Flere af forældrene var eller havde været spejdere, -så det var oplagt, at de skulle grundlægge en spejderklan -- -og når man bor på en ø, -lå det lige til højrebenet, at det skulle være en søspejderklan. - -Og dermed var troppen -Søspejderne Børre Klan, Skjalm Hvide Division, DDS, -sat i søen. - -## Spejderhytterne - - - -I begyndelsen fik søspejderne husly i Bådelauget på Orø Havn. -Siden rykkede man først op på Orø Skole -og så videre til Strandgården, -som tilhørte Vagn, en af grundlæggerne. -For til sidst at ende i havneområdet igen, -nu som bagbo til brandstationen i gode lokaler -med en fantastisk udsigt mod øst (se billedet). - - - -## Aktiviteter - - - -I Børre Klan kan man opleve en masse forskelligt: -natløb, lejre, vandreture, samarbejde, social læring, sejlads i joller -og meget, meget mere -- -og man får mulighed for at tage op mod 90 forskellige DDS-badges eller mærker, -som spænder lige fra håndtering af kniv, sav og økse -over stjernekiggeri og førstehjælp -til overlevelsesmærker og raftebygning. -Se mere her: <https://dds.dk/maerker>. - -Sommeraktiviteterne foregår primært udendørs -med fokus på aktiviteter til vands, -mens vinteraktiviteterne fx kan være at lære at rense vand, lave bivuak -og deltage i diverse forløb, fx opfinderforløb. - - - -## Hvem kan være med? - -Alle børn og unge over syv år er velkomne til at deltage. -Og der er plads til flere frivillige uddannede juniorledere og voksne ledere. - -## Ledergruppen 2024 - -Der er for tiden fem voksne ledere og en juniorleder. - - - -De voksne ledere er i alderen 37 år og op -og har alle en baggrund som spejdere. - - - -## Program for 2024 - -Der er p.t. planer om en vandlejr og en nattergaletur -udover en masse vandaktiviteter i og på vandet. -Spejdere fra 6. klasse og op har mulighed for -at deltage i landslejren, -som foregår i efterårsferien uden ledere fra Børre Klan. - -::: {.callout-note} - -**Økonomi** - -Foreningen får ingen offentlig støtte, -men skaffer sine midler fra bl.a.: - - * Fonde, der søges via Det Danske Spejderkorps - * Kontingenter - * Pant fra donerede flasker og dåser - * Donationer, bl.a. i forbindelse med udlån af festteltet, der kan rumme 30 eller 60 personer. - -::: - -## Bådene - - - - - -## "Kan du huske, dengang ... - -... vi hentede en Svendborgjolle hjem fra Aarhus?" - -Lasse Busk og Jens Bloch husker tydeligt -dengang, de skulle hente en Svendborgjolle i Jylland -i Lasses orange Ford Transit med lad. - -De kørte til Aarhus via Fyn. -Da de nåede frem, måtte de laste jollen med håndkraft, -hvilket var utrolig hårdt og krævede en masse hænder. -Men op kom den, selvom den var ret stor i forhold til bilen. -De valgte at tage færgen til Odden på hjemturen. -På færgen faldt de i snak med en kvinde, -der viste sig at bo på Orø -- -så selvfølgelig tilbød de hende et lift hjem til øen. - -"Hvordan finder jeg jer på bildækket?" -"Det er bilen med en jolle på ladet." - -De fandt hinanden og gjorde sig klar til at forlade færgen - -men da den var i havn, ville bilen ikke starte. -Så sprang Lasse resolut ud, -greb antennen og kortsluttede bilen med den. -Dér tabte den nye passager godt nok underkæben. -Men hun kom godt hjem. - -## Glimt fra lejrture - - - -Der har gennem årene været mange lejrture -til bl.a. Lammefjorden, Thurø, Holbæk og Bognæs. -På lejrturene har spejderne typisk vagter -af fire timers længde hen over natten, -bl.a. for at passe på bådene og bålet. - -### Den druknede lejr - -På en landslejr for en del år siden faldt der så meget regn, -at teltene nærmest sejlede væk. - -Til sidst var søspejderne fra Børre Klan de eneste, -der stadig lavede mad over bål. -Det huskes stadig. - - - -### Spøgelserne - -På en af lejrturene til Bognæs, -hvor Børre Klan frit kan sejle over og telte, -fik et par ledere engang den idé, -at de ville lege spøgelser med lagener over hovederne. -De afprøvede idéen på et ungt par, -der tilfældigt passerede forbi -- -de løb skrigende bort, -så lederne ombestemte sig meget hurtigt og tog lagenerne af. - -## Grundlæggerne - - - -Herover ser vi fire af grundlæggerne (fra højre): -Lasse Busk Clausen, Gitte Busk Clausen, John Vestergaard og Jens Bloch. -Derudover var Steen Pedersen og Vagn Zengraf med til -at etablere troppen Søspejderne Børre Klan. -Vagn lagde på et tidspunkt grund til spejderhytten. +{{< include _index.qmd >}} diff --git a/nummer2/stoette/_index.qmd b/nummer2/stoette/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..12ddbdd --- /dev/null +++ b/nummer2/stoette/_index.qmd @@ -0,0 +1,111 @@ +::: {.lead} + +Solen skinnede, og stemningen var i top, +da uddelingen af økonomisk støtte til lokale projekter på Orø fandt sted +i Forsamlingshuset den 23. marts 2024. + +::: + + + +Her er et overblik over bevillingerne +samt en kort beskrivelse af projekterne. + +## Pulje 1 + +Fra Pulje 1 på 10.000 kr. -- +fra Orø Lokalforums budget -- +fik følgende to projekter støtte: + +**Turisthuset 5.000 kr. +til hjælp med annoncering af OrøDagen 2024** + +Ved annoncering i de lokale aviser +i Holbæk, Roskilde og Frederikssund +forsøger Turisthuset at udbrede kendskabet +til den årligt tilbagevendende begivenhed, +som finder sted første søndag i juni måned. + +**Orø Kultur- og Forsamlingshus 5.000 kr. +til et dansearrangement for børn, forældre og bedsteforældre** + +Forsamlingshuset søger delvis eller fuld finansiering +på kr. 9.000 til musiker, komponist og historiefortæller Moussa Diallo +og hans to musikere, +som underholder børn og voksne +inspireret af den afrikanske tradition for historiefortælling. + +## Pulje 2 + +Fra Pulje 2 på kr. 22.000 kr. -- +anlægsmidler fra Holbæk Kommune -- fik følgende fire projekter støtte: + +**Hestebedgaard 5.499 kr. +til et bord/bænkesæt til gårdhaven** + +Hestebedgaard har brug for penge til et nyt bord/bænkesæt, +da de gamle bænke og borde har udtjent deres dage. + +**Orø Bogcafé 5.000 kr. +til fortsat at kunne indkøbe materialer** + +Bogcaféen har siden august 2023 arbejdet +med at etablere et lille børnebibliotek i Orø Forsamlingshus, +da der i dag hverken findes børnebibliotek eller skolebibliotek på Orø. + +Bogcaféen har ingen økonomiske midler +til at indkøbe flere/nye bøger, spil, tusser, papir m.m., +som børnene kan have glæde af. +De er fuldstændig afhængige af donationer. + +**Turisthuset 5.000 kr. +til hjælp til etablering af overdækning på cykelparkering på Orø Havn** + +Tagkonstruktionen er underlagt særlige krav, +som betyder, at der ikke kan lægges almindeligt fladt tag. +Turisthuset er nødt til at følge stilen i det eksisterende byggeri. +Det betyder, at de ikke selv ved hjælp af frivillige kan udføre arbejdet. +Turisthuset er nødt til at engagere professionel hjælp. + + + +**Trampestisgruppen 4.000 kr. +til udendørs kort over stierne på Orø** + +På Orø er der stier, som går gennem fine naturområder, +og hvor det kan være godt at blive guidet +både via skilte og kort i terrænet. +Der har tidligere været opsat kort i terrænet, +men disse er forældede og så ødelagte af vind og vejr, +at de ikke længere er brugbare. + +Trampestisgruppen vil derfor nedtage de gamle kort +og erstatte dem med nye opdaterede kort. +Samtidig vil den opsætte lidt flere kort relevante steder. + +## Fremadrettede muligheder for at få støtte + +Det er dejligt, at der er så mange frivillige kræfter på Orø +til at holde gang i store og små projekter, +og der vil forsat være brug for økonomisk støtte til projekter på øen. + +Der findes en del forskellige muligheder +for at søge støtte eller tilskud +hos f.eks. Holbæk Kommune, Friluftsrådet, LAG-midler, +Velux fonden og andre offentlige puljer og private fonde. + +Lokalforum har tilbudt at tage initiativ til et møde, +hvor disse mange muligheder præsenteres og drøftes. +I den forbindelse er der blandt andet mulighed for +at trække på viden fra Holbæk Kommunes fundraising-team. +Læs mere om teamets arbejde +på: <https://frivilligcenter.holbaek.dk/foreninger-og-organisationer/fundraising/> + +Aktuelt kan lokale foreninger søge Spar Nord Fonden +om op til 10.000 kr. +til igangsættelse af projekt, nyt udstyr eller udvikling af fællesskab. +Der er ansøgningsfrist d. 12. maj. +Læs mere på: <https://www.sparnordfonden.dk/jubilaeumspulje> + diff --git a/nummer2/stoette/index.qmd b/nummer2/stoette/index.qmd index 1e5fca5..bedaa29 100644 --- a/nummer2/stoette/index.qmd +++ b/nummer2/stoette/index.qmd @@ -8,114 +8,5 @@ categories: [frivillige, kultur, politik] filters: - footer --- -::: {.lead} - -Solen skinnede, og stemningen var i top, -da uddelingen af økonomisk støtte til lokale projekter på Orø fandt sted -i Forsamlingshuset den 23. marts 2024. - -::: - - - -Her er et overblik over bevillingerne -samt en kort beskrivelse af projekterne. - -## Pulje 1 - -Fra Pulje 1 på 10.000 kr. -- -fra Orø Lokalforums budget -- -fik følgende to projekter støtte: - -**Turisthuset 5.000 kr. -til hjælp med annoncering af OrøDagen 2024** - -Ved annoncering i de lokale aviser -i Holbæk, Roskilde og Frederikssund -forsøger Turisthuset at udbrede kendskabet -til den årligt tilbagevendende begivenhed, -som finder sted første søndag i juni måned. - -**Orø Kultur- og Forsamlingshus 5.000 kr. -til et dansearrangement for børn, forældre og bedsteforældre** - -Forsamlingshuset søger delvis eller fuld finansiering -på kr. 9.000 til musiker, komponist og historiefortæller Moussa Diallo -og hans to musikere, -som underholder børn og voksne -inspireret af den afrikanske tradition for historiefortælling. - -## Pulje 2 - -Fra Pulje 2 på kr. 22.000 kr. -- -anlægsmidler fra Holbæk Kommune -- fik følgende fire projekter støtte: - -**Hestebedgaard 5.499 kr. -til et bord/bænkesæt til gårdhaven** - -Hestebedgaard har brug for penge til et nyt bord/bænkesæt, -da de gamle bænke og borde har udtjent deres dage. - -**Orø Bogcafé 5.000 kr. -til fortsat at kunne indkøbe materialer** - -Bogcaféen har siden august 2023 arbejdet -med at etablere et lille børnebibliotek i Orø Forsamlingshus, -da der i dag hverken findes børnebibliotek eller skolebibliotek på Orø. - -Bogcaféen har ingen økonomiske midler -til at indkøbe flere/nye bøger, spil, tusser, papir m.m., -som børnene kan have glæde af. -De er fuldstændig afhængige af donationer. - -**Turisthuset 5.000 kr. -til hjælp til etablering af overdækning på cykelparkering på Orø Havn** - -Tagkonstruktionen er underlagt særlige krav, -som betyder, at der ikke kan lægges almindeligt fladt tag. -Turisthuset er nødt til at følge stilen i det eksisterende byggeri. -Det betyder, at de ikke selv ved hjælp af frivillige kan udføre arbejdet. -Turisthuset er nødt til at engagere professionel hjælp. - - - -**Trampestisgruppen 4.000 kr. -til udendørs kort over stierne på Orø** - -På Orø er der stier, som går gennem fine naturområder, -og hvor det kan være godt at blive guidet -både via skilte og kort i terrænet. -Der har tidligere været opsat kort i terrænet, -men disse er forældede og så ødelagte af vind og vejr, -at de ikke længere er brugbare. - -Trampestisgruppen vil derfor nedtage de gamle kort -og erstatte dem med nye opdaterede kort. -Samtidig vil den opsætte lidt flere kort relevante steder. - -## Fremadrettede muligheder for at få støtte - -Det er dejligt, at der er så mange frivillige kræfter på Orø -til at holde gang i store og små projekter, -og der vil forsat være brug for økonomisk støtte til projekter på øen. - -Der findes en del forskellige muligheder -for at søge støtte eller tilskud -hos f.eks. Holbæk Kommune, Friluftsrådet, LAG-midler, -Velux fonden og andre offentlige puljer og private fonde. - -Lokalforum har tilbudt at tage initiativ til et møde, -hvor disse mange muligheder præsenteres og drøftes. -I den forbindelse er der blandt andet mulighed for -at trække på viden fra Holbæk Kommunes fundraising-team. -Læs mere om teamets arbejde -på: <https://frivilligcenter.holbaek.dk/foreninger-og-organisationer/fundraising/> - -Aktuelt kan lokale foreninger søge Spar Nord Fonden -om op til 10.000 kr. -til igangsættelse af projekt, nyt udstyr eller udvikling af fællesskab. -Der er ansøgningsfrist d. 12. maj. -Læs mere på: <https://www.sparnordfonden.dk/jubilaeumspulje> +{{< include _index.qmd >}} diff --git a/nummer2/vand/_index.qmd b/nummer2/vand/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..0cd568a --- /dev/null +++ b/nummer2/vand/_index.qmd @@ -0,0 +1,104 @@ +::: {.lead} + +Regnvand skal håndteres, +ellers kan vandet hurtigt skabe oversvømmelser og problemer -- +og med de store mængder, vi har fået det sidste år, +er det en stadigt voksende udfordring. +Hvorfor får vi så meget regn, +og hvordan kan vi på Orø prøve at håndtere det? + +::: + +Vand har vi fået rigtig meget af i det forgangne år. +Faktisk fik vi 843,5 mm regn i 2023. +Det er mere, end det har regnet i de seneste 12 år (DMI). +Gennemsnittet for hele landet er 100 mm over klimanormalen -- +og det trods ekstrem tørke i maj og juni 23. + +Der er stadig meget vådt på markerne. +På et tidspunkt +var krydset mellem Salvigvej og Nørrestængevej næsten helt oversvømmet, +da jorden var mættet af vand. + + + +## Forsøg på vandhåndtering + +På Orø Fællesjord forsøger vi at øge jordens evne +til at tilbageholde vand (jordens vandretention) +ved at plante træer i striber, +der går på tværs af vandets naturlige vej ned ad bakke, +og ved at have et konstant plantedække med vedvarende græs og urter. +Vi efterligner en skov +i håb om at (gen-) opbygge jordens humusindhold +og skabe en jord, der kan holde på vand, når det regner meget, +og frigive vandet til træer og bunddække, når planterne har brug for det. + +I vinter frøs den vandmættede jord til is, +da der kom hård frost med ned til minus 12 grader. +Da vandet frøs, udvidede jorden sig med brud og buler til følge. +Den brudte jord holdt mosegrisene meget af, +og nu træder man let igennem deres gange lige under overfladen, +hvis man går udenfor de trampede stier. +Derfor arbejder vi på at invitere flere rovfugle +til at slå sig ned på marken. + +## Vandets veje + +Regn kommer fra fortættet vanddamp i atmosfæren. +Der vil komme mere regn i de kommende år pga. klimaforandringerne, +bl.a. fordi varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft +samtidig med, at fordampningen øges. +Derfor er der mere vanddamp i den nu varmere atmosfære. + +I de sidste 100 år har samfundet arbejdet på +at få vandet til at løbe så hurtigt som muligt væk fra de opdyrkede områder. +Man har drænet markerne, rettet vandløb og åer ud, +gravet vandløb dybere og lagt dem i rør osv. +Det giver problemer nedstrøms for enden af bakken, +hvor man populært sagt kan vælge mellem +at drukne i ferskvand eller saltvand ved højvande, +fordi der ikke er noget sted at lede vandet hen. +Man har fjernet forsinkelsen af vandets "vandring", +hvilket er et stort problem +i en tid med stadig kraftigere regn og stormfloder. + + + +## Hvad kan vi gøre i en tid med nye udfordringer? + +Vi skal genskabe den naturlige "vandbremse" +ved f.eks. at fremme en humusrig jord, genskabe vandhuller +samt genslynge åer og andre vandløb i landskabet. +Det kræver især, at landbruget gør brug af støtteordningerne +til at lukke dræn og give plads til vådområder. + +Humusrig jord er som en svamp, der suger og holder på vandet, +hvorefter det langsomt fordamper eller siver ned som grundvand. +En del optages af planterne. +Vi skal altså tilbageholde, forsinke og lagre vand +til nedsivning eller fordampning, +så der er en buffer, der bremser hastigheden på vandet +og giver mulighed for en kontrolleret håndtering af vand. + +Der er derfor behov for en udvikling i landbrugsfaget. +En nyudvikling er skovlandbruget, +som er blevet tilføjet i EU's landbrugspolitik (CAP). +Helt nyt er det nu ikke, da Sydeuropa altid har haft skovlandbrug. +Erfaringen fra Frankrig, Tyskland og England er, +at skovlandbrug skaber en produktion, +der er mere robust overfor klimaforandringerne, +fordi træerne holder på vand, giver skygge ved hedebølger +og skaber en jordbiologi, der hjælper afgrøderne. + + + +Få mere viden om skovlandbrug her: +<https://robust-skovlandbrug.dk/> diff --git a/nummer2/vand/index.qmd b/nummer2/vand/index.qmd index ba06909..dd9e091 100644 --- a/nummer2/vand/index.qmd +++ b/nummer2/vand/index.qmd @@ -7,107 +7,5 @@ categories: [vand, natur, bæredygtighed, økologi, landbrug] filters: - footer --- -::: {.lead} -Regnvand skal håndteres, -ellers kan vandet hurtigt skabe oversvømmelser og problemer -- -og med de store mængder, vi har fået det sidste år, -er det en stadigt voksende udfordring. -Hvorfor får vi så meget regn, -og hvordan kan vi på Orø prøve at håndtere det? - -::: - -Vand har vi fået rigtig meget af i det forgangne år. -Faktisk fik vi 843,5 mm regn i 2023. -Det er mere, end det har regnet i de seneste 12 år (DMI). -Gennemsnittet for hele landet er 100 mm over klimanormalen -- -og det trods ekstrem tørke i maj og juni 23. - -Der er stadig meget vådt på markerne. -På et tidspunkt -var krydset mellem Salvigvej og Nørrestængevej næsten helt oversvømmet, -da jorden var mættet af vand. - - - -## Forsøg på vandhåndtering - -På Orø Fællesjord forsøger vi at øge jordens evne -til at tilbageholde vand (jordens vandretention) -ved at plante træer i striber, -der går på tværs af vandets naturlige vej ned ad bakke, -og ved at have et konstant plantedække med vedvarende græs og urter. -Vi efterligner en skov -i håb om at (gen-) opbygge jordens humusindhold -og skabe en jord, der kan holde på vand, når det regner meget, -og frigive vandet til træer og bunddække, når planterne har brug for det. - -I vinter frøs den vandmættede jord til is, -da der kom hård frost med ned til minus 12 grader. -Da vandet frøs, udvidede jorden sig med brud og buler til følge. -Den brudte jord holdt mosegrisene meget af, -og nu træder man let igennem deres gange lige under overfladen, -hvis man går udenfor de trampede stier. -Derfor arbejder vi på at invitere flere rovfugle -til at slå sig ned på marken. - -## Vandets veje - -Regn kommer fra fortættet vanddamp i atmosfæren. -Der vil komme mere regn i de kommende år pga. klimaforandringerne, -bl.a. fordi varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft -samtidig med, at fordampningen øges. -Derfor er der mere vanddamp i den nu varmere atmosfære. - -I de sidste 100 år har samfundet arbejdet på -at få vandet til at løbe så hurtigt som muligt væk fra de opdyrkede områder. -Man har drænet markerne, rettet vandløb og åer ud, -gravet vandløb dybere og lagt dem i rør osv. -Det giver problemer nedstrøms for enden af bakken, -hvor man populært sagt kan vælge mellem -at drukne i ferskvand eller saltvand ved højvande, -fordi der ikke er noget sted at lede vandet hen. -Man har fjernet forsinkelsen af vandets "vandring", -hvilket er et stort problem -i en tid med stadig kraftigere regn og stormfloder. - - - -## Hvad kan vi gøre i en tid med nye udfordringer? - -Vi skal genskabe den naturlige "vandbremse" -ved f.eks. at fremme en humusrig jord, genskabe vandhuller -samt genslynge åer og andre vandløb i landskabet. -Det kræver især, at landbruget gør brug af støtteordningerne -til at lukke dræn og give plads til vådområder. - -Humusrig jord er som en svamp, der suger og holder på vandet, -hvorefter det langsomt fordamper eller siver ned som grundvand. -En del optages af planterne. -Vi skal altså tilbageholde, forsinke og lagre vand -til nedsivning eller fordampning, -så der er en buffer, der bremser hastigheden på vandet -og giver mulighed for en kontrolleret håndtering af vand. - -Der er derfor behov for en udvikling i landbrugsfaget. -En nyudvikling er skovlandbruget, -som er blevet tilføjet i EU's landbrugspolitik (CAP). -Helt nyt er det nu ikke, da Sydeuropa altid har haft skovlandbrug. -Erfaringen fra Frankrig, Tyskland og England er, -at skovlandbrug skaber en produktion, -der er mere robust overfor klimaforandringerne, -fordi træerne holder på vand, giver skygge ved hedebølger -og skaber en jordbiologi, der hjælper afgrøderne. - - - -Få mere viden om skovlandbrug her: -<https://robust-skovlandbrug.dk/> +{{< include _index.qmd >}} |