diff options
author | Siri Reiter <siri@pjones.dk> | 2024-12-08 15:15:06 +0100 |
---|---|---|
committer | Siri Reiter <siri@pjones.dk> | 2024-12-08 15:15:06 +0100 |
commit | 28a391512f2dfbba5c13d7e73a60fad8d39ceb08 (patch) | |
tree | 9afcdf16ed222f2c610f154af1aabb96d67e3553 /nummer4 | |
parent | 61a191d20c7078486dd33003b9ba5353ebe67088 (diff) |
add article insula with image(s)
Diffstat (limited to 'nummer4')
-rw-r--r-- | nummer4/insula/_index.qmd | 121 | ||||
-rw-r--r-- | nummer4/insula/index.qmd | 13 | ||||
-rw-r--r-- | nummer4/insula/insula.jpg | bin | 0 -> 1696852 bytes | |||
-rw-r--r-- | nummer4/insula/insula_b.jpg | bin | 0 -> 879282 bytes |
4 files changed, 134 insertions, 0 deletions
diff --git a/nummer4/insula/_index.qmd b/nummer4/insula/_index.qmd new file mode 100644 index 0000000..bb95910 --- /dev/null +++ b/nummer4/insula/_index.qmd @@ -0,0 +1,121 @@ +::: {.lead] + +Thomas Bobergs Insula afdækker ø-livets bagsider –- +og er en velskrevet, morsom og vedkommende roman, som giver perspektiv til ens eget ø-liv. + +::: + +I Thomas Bobergs autobiografiske roman Insula flytter digteren Thomas Boberg til en ø, +som til forveksling ligner Fejø, med sin søn Hugo og ægtefællen Rebeccca. +Vi præsenteres for flytteplanerne, +følger indflytningen og det nye liv på øen med gammelt hus og vildtvoksende have, +mens Thomas Boberg, fortælleren, opdager og optegner øen. +For Rebecca er det drømmen om fællesskab og et liv tættere på naturen, +der har trukket hende til øen. +Og da de begge er omflakkende sjæle, drives de af en længsel efter at slå rødder. + +Hvis du allerede har hørt om Insula, +så er det nok i forbindelse med den kontrovers, der opstod ved udgivelsen. +En klassisk, autofiktiv ballade. +Beboere på virkelighedens Fejø -– hvor forfatteren Thomas Boberg har boet -– +følte sig ikke bare portrætteret i romanen, men direkte udstillet. +Det var simpelthen for let at genkende, +hvilke virkelige ø-personer de forskellige romankarakterer byggede på +for dem, der er bekendte med Fejø. +Og de, der er bekendte med ø-liv, kan nok også genkende en eller anden karakter eller type. + +Personligt har jeg selv kun lidt at skulle have klinket +i forhold til romanens virkelighedsindoptagelse, +at den tækkemand fra Læsø, som optræder i forbifarten, +har virkelig mange ligheder med min egen svigerfar, +som er tækkemand på Læsø. +Men ellers, når man læser romanen, når man ikke selv har noget at skulle have klinket, +er det ikke det spørgsmål eller problem, som gør bogen interessant. +Jeg mener, mennesker med fejl findes allevegne. +Det er ikke chokerende. +Men Insulas mennesker tjener godt som spejl af ens egen sociale ø-geografi, +fordi de -– sandsynligvis i kraft af deres virkelighedsnærhed -– er tegnet overbevisende. + +## Ø-konflikter +Øen har sine storbønder (Blåskæg og Beenfeldt), sin ø-dronning, +og der er naive idealistiske tilflyttere, sommerhusgæster, fordrukne skydeglade jægere. +Der er dem, der gemmer sig fra verden, +og der er dem, der er oprindelige ægte øboere. +Der er søde og kloge mennesker, og der er dumme og indskrænkede mennesker, +hvilket de jo ikke selv synes, de er. + +Den store konflikt (udover den centrale konflikt mellem Thomas Boberg og Rebecca, som er mindre ø-specifik) +står omkring den meget lille skole, +hvor tilflytterforældrene med store forventninger på deres børns vegne +støder hårdt ind i ø-virkeligheden –- +som her består af meget inkompetent pædagogisk personale -– +og siden også med hinandens forestillinger om den perfekte skole. + +Der er også konflikt mellem på den ene side øens storbønder, +de eneste rene skurke i bogen, +og på den anden øens modmagter +eksemplificeret i fuglekunsteren, som er keramiker, +og plantekenderen, som ligesom digteren insisterer på at gå, hvor han vil +på øen, også på storbondens stubmark. +De udgør også en akademisk –- og måske privilegieblind? –- +overklasse med rødder udenfor øen, de kommer udefra. +Men hvem ejer øen? Hvor må man færdes, og hvem må fortælle øens historie? +Og bagved virker øens grundlæggende natur- og miljøkrise, +som jo ikke bare er øens, selvom den bliver synlig for digteren her. + +Romanen åbner med en definition af sin titel, insula, +på latin betyder det ø – og så er det +“Et område i hjernen / for sinds- og kropsbevidsthed / gør mennesket i stand til at føle smerte”. +På den måde bliver den konkrete ø allerede i anslaget også udpeget som et sted, +der har med bevidsthed og smerte at gøre. +Insula er med andre ord et sted, hvor man, forfatteren, kan mærke sig selv og få selvindsigt. +Måske ved at binde den rodløshedens rastløshed, +der holder den flakkende digter fra det alvorlige besvær, +der er hans eget – og som sikkert er ret alment. +På øen kan man ikke gemme sig. +Hverken for sig selv eller for det allestedsnærværende ø-blik, der mest er ens eget, ikke? + +## Når ø-drømmen brister +Jeg flyttede selv til Orø med min familie nogenlunde samtidig, +som Thomas Boberg flytter til sin ø i 2021, +og jeg er cirka lige så meget et storbymenneske, +der er kommet på udebane i den praktiske virkelighed udenfor byens beskyttede rum. +Vi var del af samme udflytter/tilflytter-bølge –- +som jo også har forandret Orøs befolkningssammensætning -– +og som i Insula giver nyt liv til den aldrende ø. +På flugt fra storbyen, jaget ud af de vilde huspriser. +På jagt efter mere frihed, mindre stress, mere natur, friere børneliv, +fællesskab, åbne rum, nærhed og arbejdsro. +Bedre forbindelser til det, der betyder noget. +Det er cirka, hvad der driver Thomas Bobergs familie i Insula, +og cirka, hvad der har drevet min familie -– og mange andre tilflytterfamilier til Orø, +tør jeg godt sige. + +I Insula er det den drøm, ø-drømmen, der brister. +Og den brister ikke kun, fordi den var naiv, +men også fordi det idylliske billede af øen, +som øen også lever af, viser sig at være løgn. +Fællesskabet er ikke rummeligt, naturen er forgiftet, +jorden er opkøbt, fremmede er ikke velkomne. + +På Orø bør vi læse Insula, så vi har en anledning +til at reflektere over vores egne ø-fortællinger -– synes jeg. +Både de gamles og de nyes -– som jo er forskellige hver især -– +og måske får vi en snak og finder veje til at hjælpe hinanden +med at realisere de forskellige øer, vi bærer rundt på. +Men altså, den må også læses, fordi det er en virkelig god roman, +den trækker sin læser med sig i overskuelige scener, +sproget er musikalsk og præcist, +fyldt med humor og liv og poesi, +som giver realismen mytekarakter, virkeligheden bliver opladt. + +Og indimellem er Bobergs skrift herligt poetisk-besk: +”Ø-forening og bagholdspersoner. / Sladder og selvmord. / Synkende sole i skolernes dynd af traumelort. / … / Sultne hvepse / Kattelort i sofaen. / Muselort i havregryn. / …”, og så videre nedad. + +Stærkest og mest læseværdigt står romanen i de positive beskrivelser, +hengivelser, til øens natur -– og til sønnen Hugo -– +som måske nok ender med at være den mening, digteren ledte efter på den fremmede ø. + +”Man kan skabe lige så mange øer, man vil i fantasien, ik’ far?”, spørger sønnen Hugo. + +Insula af Thomas Boberg, Gyldendal 2024. 239,95.
\ No newline at end of file diff --git a/nummer4/insula/index.qmd b/nummer4/insula/index.qmd new file mode 100644 index 0000000..7ce4085 --- /dev/null +++ b/nummer4/insula/index.qmd @@ -0,0 +1,13 @@ +--- +title: Insula +subtitle: En ø-tilflytterroman +date: 2024-12-02 +author: + - Lars Emil Woetmann +image: insula_b.jpg +#categories: [beboelse, kultur] +filters: + - footer +--- + +{{< include _index.qmd >}} diff --git a/nummer4/insula/insula.jpg b/nummer4/insula/insula.jpg Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..bdf1de4 --- /dev/null +++ b/nummer4/insula/insula.jpg diff --git a/nummer4/insula/insula_b.jpg b/nummer4/insula/insula_b.jpg Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..cb3b336 --- /dev/null +++ b/nummer4/insula/insula_b.jpg |