summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/nummer2/spejder/_index.qmd
diff options
context:
space:
mode:
authorJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2025-06-17 08:35:04 +0200
committerJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2025-06-17 08:35:04 +0200
commit13a0010c94a51bc754de67478cfd70f5ee11ac1c (patch)
tree8b25fc42015209f7336c1178bd35da755bebee09 /nummer2/spejder/_index.qmd
parentc02bca0a14506422a5da8c25bd9937d7199fa153 (diff)
separate metadata from content
Diffstat (limited to 'nummer2/spejder/_index.qmd')
-rw-r--r--nummer2/spejder/_index.qmd192
1 files changed, 192 insertions, 0 deletions
diff --git a/nummer2/spejder/_index.qmd b/nummer2/spejder/_index.qmd
new file mode 100644
index 0000000..ccd1a64
--- /dev/null
+++ b/nummer2/spejder/_index.qmd
@@ -0,0 +1,192 @@
+::: {.lead}
+
+Hos Søspejderne Børre Klan kan børn og unge få vind i håret,
+vand under stævnen, jord under neglene, duft af bål i næsen
+og masser af kammeratskab og nærvær.
+Som en af de unge søspejdere udtalte:
+"Det her er noget andet end fodbold, for her hjælper vi hinanden."
+
+:::
+
+![Og det er ikke kun "anders", man skal have respekt for.
+*Fotograf: Birgit Friis Petersen.*](image1.jpg)
+
+## Grundlæggelsen
+
+Først i 1990'erne faldt en gruppe forældre til børn på Orø Skole i snak om,
+at der godt kunne være lidt flere fritidsaktiviteter for børn og unge på Orø.
+På den tid var der stort set kun fodbold og badminton at vælge imellem.
+
+Men da fritidsaktiviteter jo ikke bare dumper ned i skødet på én,
+måtte de selv tage affære.
+Flere af forældrene var eller havde været spejdere,
+så det var oplagt, at de skulle grundlægge en spejderklan --
+og når man bor på en ø,
+lå det lige til højrebenet, at det skulle være en søspejderklan.
+
+Og dermed var troppen
+Søspejderne Børre Klan, Skjalm Hvide Division, DDS,
+sat i søen.
+
+## Spejderhytterne
+
+![Formentlig den bedste udsigt fra et dansk spejdertoilet.
+*Fotograf: Birgit Friis Petersen.*](image2.jpg)
+
+I begyndelsen fik søspejderne husly i Bådelauget på Orø Havn.
+Siden rykkede man først op på Orø Skole
+og så videre til Strandgården,
+som tilhørte Vagn, en af grundlæggerne.
+For til sidst at ende i havneområdet igen,
+nu som bagbo til brandstationen i gode lokaler
+med en fantastisk udsigt mod øst (se billedet).
+
+![Spejderlokalet bag brandstationen var meget højloftet,
+indtil en af lederne fik en god idé:
+At hæve gulvet og dermed skabe et rum under gulvet
+til redningsveste og andet grej.
+På billedet ses Emil, der er vokset op i Børre Klan,
+da hans forældre var engagerede i spejderarbejdet.
+Nu er han selv leder sammen med sin søster, svoger og niece.
+*Fotograf: Birgit Friis Petersen.*](image3.jpg)
+
+## Aktiviteter
+
+![Der trænes i havnen.
+*Fotograf: ukendt (arkivfoto).*](image4.jpg)
+
+I Børre Klan kan man opleve en masse forskelligt:
+natløb, lejre, vandreture, samarbejde, social læring, sejlads i joller
+og meget, meget mere --
+og man får mulighed for at tage op mod 90 forskellige DDS-badges eller mærker,
+som spænder lige fra håndtering af kniv, sav og økse
+over stjernekiggeri og førstehjælp
+til overlevelsesmærker og raftebygning.
+Se mere her: <https://dds.dk/maerker>.
+
+Sommeraktiviteterne foregår primært udendørs
+med fokus på aktiviteter til vands,
+mens vinteraktiviteterne fx kan være at lære at rense vand, lave bivuak
+og deltage i diverse forløb, fx opfinderforløb.
+
+![Spejderne nyder vandet sommeren igennem.
+*Fotograf: ukendt (arkivfoto).*](image5.jpg)
+
+## Hvem kan være med?
+
+Alle børn og unge over syv år er velkomne til at deltage.
+Og der er plads til flere frivillige uddannede juniorledere og voksne ledere.
+
+## Ledergruppen 2024
+
+Der er for tiden fem voksne ledere og en juniorleder.
+
+![Juniorleder Rie er klar til tur.
+*Fotograf: Birgit Friis Petersen.*](image6.jpg)
+
+De voksne ledere er i alderen 37 år og op
+og har alle en baggrund som spejdere.
+
+![Fra venstre ser vi lederne Jonas, Louise, Emil og Anja.
+Den sidste leder, Lars, kunne ikke være til stede.
+*Fotograf: Birgit Friis Petersen.*](image7.jpg)
+
+## Program for 2024
+
+Der er p.t. planer om en vandlejr og en nattergaletur
+udover en masse vandaktiviteter i og på vandet.
+Spejdere fra 6. klasse og op har mulighed for
+at deltage i landslejren,
+som foregår i efterårsferien uden ledere fra Børre Klan.
+
+::: {.callout-note}
+
+**Økonomi**
+
+Foreningen får ingen offentlig støtte,
+men skaffer sine midler fra bl.a.:
+
+ * Fonde, der søges via Det Danske Spejderkorps
+ * Kontingenter
+ * Pant fra donerede flasker og dåser
+ * Donationer, bl.a. i forbindelse med udlån af festteltet, der kan rumme 30 eller 60 personer.
+
+:::
+
+## Bådene
+
+![Her ses et par af Svendborgjollerne
+og anhængeren med udlejningsteltet.
+*Fotograf: Birgit Friis Petersen.*](image8.jpg)
+
+![Optimistjollerne skal snart rigges til -- det er forår.
+*Fotograf: Birgit Friis Petersen.*](image9.jpg)
+
+## "Kan du huske, dengang ...
+
+... vi hentede en Svendborgjolle hjem fra Aarhus?"
+
+Lasse Busk og Jens Bloch husker tydeligt
+dengang, de skulle hente en Svendborgjolle i Jylland
+i Lasses orange Ford Transit med lad.
+
+De kørte til Aarhus via Fyn.
+Da de nåede frem, måtte de laste jollen med håndkraft,
+hvilket var utrolig hårdt og krævede en masse hænder.
+Men op kom den, selvom den var ret stor i forhold til bilen.
+De valgte at tage færgen til Odden på hjemturen.
+På færgen faldt de i snak med en kvinde,
+der viste sig at bo på Orø --
+så selvfølgelig tilbød de hende et lift hjem til øen.
+
+"Hvordan finder jeg jer på bildækket?"
+"Det er bilen med en jolle på ladet."
+
+De fandt hinanden og gjorde sig klar til at forlade færgen -
+men da den var i havn, ville bilen ikke starte.
+Så sprang Lasse resolut ud,
+greb antennen og kortsluttede bilen med den.
+Dér tabte den nye passager godt nok underkæben.
+Men hun kom godt hjem.
+
+## Glimt fra lejrture
+
+![*Fotograf: ukendt (arkivfoto).*](image10.jpg)
+
+Der har gennem årene været mange lejrture
+til bl.a. Lammefjorden, Thurø, Holbæk og Bognæs.
+På lejrturene har spejderne typisk vagter
+af fire timers længde hen over natten,
+bl.a. for at passe på bådene og bålet.
+
+### Den druknede lejr
+
+På en landslejr for en del år siden faldt der så meget regn,
+at teltene nærmest sejlede væk.
+
+Til sidst var søspejderne fra Børre Klan de eneste,
+der stadig lavede mad over bål.
+Det huskes stadig.
+
+![*Fotograf: ukendt (arkivfoto).*](image11.jpg)
+
+### Spøgelserne
+
+På en af lejrturene til Bognæs,
+hvor Børre Klan frit kan sejle over og telte,
+fik et par ledere engang den idé,
+at de ville lege spøgelser med lagener over hovederne.
+De afprøvede idéen på et ungt par,
+der tilfældigt passerede forbi --
+de løb skrigende bort,
+så lederne ombestemte sig meget hurtigt og tog lagenerne af.
+
+## Grundlæggerne
+
+![*Fotograf: Birgit Friis Petersen.*](image12.jpg)
+
+Herover ser vi fire af grundlæggerne (fra højre):
+Lasse Busk Clausen, Gitte Busk Clausen, John Vestergaard og Jens Bloch.
+Derudover var Steen Pedersen og Vagn Zengraf med til
+at etablere troppen Søspejderne Børre Klan.
+Vagn lagde på et tidspunkt grund til spejderhytten.