separate metadata from content

1 files changed, 1 insertions, 125 deletions

diff --git a/nummer1/biodiversitet/index.qmd b/nummer1/biodiversitet/index.qmd
index 8758129..d4d4656 100644
--- a/nummer1/biodiversitet/index.qmd
+++ b/nummer1/biodiversitet/index.qmd
@@ -7,128 +7,4 @@ filters:
   - footer
 ---
 
-::: {.lead}
-
-Vi kan alle bidrage til at tackle de store udfordringer,
-vi står overfor i verden i dag,
-samtidig med at vi dyrker mad på vores landbrugsjorde.
-På Orø Fællesjord engagerer vi os aktivt i det arbejde.
-
-:::
-
-I denne artikel fokuserer vi på biodiversitet,
-der kan oversættes til en rigdom af forskelligt liv
-eller blot biologisk mangfoldighed.
-Biodiversiteten er truet,
-fordi der mangler levesteder i agerlandet,
-når man dyrker jorden på traditionel vis.
-
-::: {.callout-note}
-
-Orø Fællesjord (OFJ) - se kort længere nede på siden.
-
-Foreningen Orø Fællesjord f.m.b.a. (OFJ) blev etableret i juli 2022.
-Formålet er bl.a. at drive og formidle en permakulturel-, økologisk- og rentabel nødde-, frugt- og bærplantage.
-Ca. 80 betalende medlemmer, otte jordbrugere/ små virksomheder som har dyrkning eller dyrehold og en tilknyttet landmand som er tovholder.
-De slåede stier og fællesområde på marken indgår i Orø's trampestier og er åbent for offentligheden, dog med *hund i snor* pga. husdyr og træer (husk at *fjerne* din hunds lorte. Dels er de en smittekilde og dels er de uønskede).
-
-:::
-
-## Dilemmaet
-
-Dilemmaet er, at traditionel dyrkning i høj grad fungerer ved hjælp af "orden".
-Landmanden har brug for at plante mange ens planter,
-så hun kan bekæmpe uønskede planter,
-og slet og ret se, hvor de er!
-
-Biologisk mangfoldighed kan se rodet ud for menneskeøjne,
-men ikke for sommerfuglen, lærken eller agerhønen.
-Det handler om at give plads til steder,
-der ikke er fuldstændig "dresserede" af menneskehånd.
-Heldigvis kan selv ganske små arealer være nyttige
-og give plads til natur og skønne oplevelser.
-
-## Principper for at fremme biologisk mangfoldighed
-
-**Variation** er overskriften.
-Man kan sige, at en ensartet behandling af jord og planter
-skaber ensartethed og ikke diversitet.
-Det handler om skabe variation i:
-
-  * **Lys:** Der skal både være lysåbne og skyggefulde steder.
-  * **Vand:** Der skal både være områder, der er tørre og fugtige/våde områder.
-  * **Vind:** Både steder med læ og vindudsatte steder.
-  * **Næring:** Både jord med højt næringsindhold, hvor der f.eks. gødes, og mager jord, hvor f.eks. græsafklip fjernes.
-  * **Håndtering/ behandling:** af f.eks. hvor der graves, græsses, slås, gødes, og hvor der ikke gør.
-  * **Hjemmehørende planter:** Det, der kommer af sig selv, er bedre end tilførsel af plantearter.
-  * **Tid**: Både steder hvor der slås f.eks. med le, græsslåmaskine eller græsses *flere* gange i en sæson. Steder hvor der *ikke* slås græs. Steder hvor der slås én gang hvert andet år, osv.
-
-De *hjemmehørende arter* kan tydeliggøre forskellige natursyn:
-For hvad siger naboen til, at man giver plads
-til tidsler, brændenælder, mælkebøtter, engbrandbære, valmuer osv.?
-Mange unge familier er positive og arrangerer frøindsamling,
-mens adskillige ældre ryster på hovedet og synes,
-at det roder, og turisterne tager fotos af "Danish Nature".
-
-På Orø Fællesjord arbejder vi på at få flest muligt af de insekter,
-som lever på og af de hjemmehørende arter, til at trives.
-F.eks. sommerfuglen blodplet, som er grå med en rød plet på vingen,
-og gerne lægger sine æg på engbrandbæren.
-En smuk gul stjerneformet blomst, som man siger er giftig for heste.
-Men vi har ikke planer om at spise planten,
-kun nyde oplevelsen af blodplets sort- og gulstribede larver,
-når de gennemgår metamorfose og bliver til sommerfugle.
-
-## Hvad gør Orø Fællesjord konkret for biodiversiteten på marken
-
-I sommeren 2023 væltede det frem med selvsåede hjemmehørende blomster
-i den ca. 10 meter brede rand hele vejen rundt om skovlandbruget.
-Her har vi hverken jordbearbejdet, på nær en omgang grubning til læbæltet,
-eller plantet noget udover læbæltet.
-
-**Grubning**
-
-Når der grubbes, sænkes grubbetænder på 60-90 cm ned i jorden
-og trækkes igennem jorden for at bryde traktose.
-Traktose er et sammenpresset lag jord,
-som rødder og vand ikke kan trænge igennem,
-skabt under pløjning.
-
-Især fik den hvidmelede gåsefod godt fat på hele marken under tørken i maj-juni.
-Den får det sværere i år på grund af det insektvenlige bunddække
-af blandede hjemmehørende urter og græsser, som vi har sået ud.
-Bunddækket har forskellige typer rødder,
-der tilfører næring til mikrolivet i jorden på forskellige niveauer.
-
-Hvorfor plante et bunddække,
-når det er mere gavnligt med naturligt selvsåede planter?
-Det er en afvejning af behovet for græs og urter
-til græssende dyr i fødevareproduktionen, samt rekreative behov.
-Den selvsåede agerpileurt, agertidsel mv.
-har plads i rækkerne af træer, hvor vi ikke har bearbejdet jorden.
-
-Spisekastanjer og valnødder kan godt lide læ.
-De 26 hjemmehørende arter
-som hvidtjørn, rødel, hassel, ask, eg, pil, skovæble m.fl.,
-som er plantet i kanten af marken,
-vil danne læhegn og give plads til det vilde dyreliv.
-Midt på marken vil der være et vindudsat område,
-selv når læbælterne er vokset til.
-
-Vi søger i øjeblikket om tilladelse
-til at grave tre vandhuller i naturlige sænkninger i landskabet.
-Og vi samarbejder med kommunen om,
-at vandhullerne skal indgå i beskyttelsen af den grønbrogede tudse på Orø.
-Den er stærkt truet og findes kun på nogle få af småøerne, heriblandt Orø.
-Den jord, der graves op, lægges som flade jordvolde omkring vandhullerne og plantes til.
-På brinkerne er det planen at skabe næringsfattige områder,
-hvor vi slår med le og fjerner afklip.
-Kvashegn og stenbunker er gode gemmesteder for tudser og andre småliv.
-Vandhullerne fyldes med regnvand,
-som kan anvendes til vanding uden at trække på grundvandsressourcerne.
-
-Kom forbi Orø Fællesjord,
-nyd naturen i skovlandbruget og efterlad ikke andet end fodaftryk.
-
-![Kort over Orø Fællesjord.
-*Illustrator: Siri Reiter.*](ofj_kort.jpg)
+{{< include _index.qmd >}}