diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren/vejviser-1930')
-rw-r--r-- | vejviseren/vejviser-1930/index.md | 277 |
1 files changed, 277 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/vejviser-1930/index.md b/vejviseren/vejviser-1930/index.md new file mode 100644 index 00000000..3e1a44ee --- /dev/null +++ b/vejviseren/vejviser-1930/index.md @@ -0,0 +1,277 @@ +[[!meta title="Vejviser 1930"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img vbpassage1933.jpg class="blog" alt="Vesterbros Passage 1930" link="/vejviseren/vejviser-1930"]] + +Vesterbros Passage var Københavns sitrende moderne nerve i +1930, og Tom Kristensen valgte den som scenografi for +storbystemningen i Hærværk. Men hvad er der blevet at dette +kendte gadestykke? + +[[Læs mere...|/vejviseren/vejviser-1930]] + +""" +else=""" + +# Vejviser 1930 +**Med Tom Kristensen på Vesterbros Passage** + +> Inde ved Vesterbros Passage blev Jastrau og Steffensen +> stående på et hjørne af det brede fortov, der rager frem som +> en pynt over for Helgolandsgade. Frihedsstøttens obelisk +> rejste sig sort på den skinnende asfalt, hvor skæret fra +> lygter og buelamper svømmede, og fjernt mod den blå +> sommernat stod rådhusets to gule urskiver, ovale i perspektiv +> og skelede. +*-Tom Kristensen, Hærværk, 1930* + +[[!img passagenu.jpg class="solo" alt="Vesterbro Passage 2014" caption="Udsigt over Vesterbro Passage en tåget dag i Januar 2014. +Det er Vesterportbygningen først, Axelborg med tårnkuplen, +og Royal (SAS) hotellet fortaber sig i disen."]] + +Navnet findes ikke på gadeskilte, men Vesterbros Passage er +det sted flest danskere har været. Det er den sidste brede, +strækning af Vesterbrogade, fra Hovedbanegården til +Rådhuspladsen. Det er en bred vejstrækning med travlhed, +trafik, forlystelser, forretninger og en international +stemning. Betegnelsen gled ud af brug i takt med at +fodgængerne blev presset til side af bilbaner ind på smalle +fortove. I 2013-14 bliver der åbnet nye brede fortove, så +måske kan man tale om Vesterbros Passage igen. + +## Passagen i 1930 + +Tom Kristensen valgte denne strækning som en central del af +scenografien til Hærværk. Her var København mest brølende +moderne, kaotisk og vrimlende, og her var man tættest på +knejsende skyskrabere og urbane afgrunde. + +[[!img scalaplakat.jpg class="tall" alt="Scalaplakat"]] + +Tom Kristensen lader sit alter ego Ole Jastrau gå neden om og +hjem i disse omgivelser, ofte ledsaget af sin digterkollega +og drukkammerat Steffensen, der også er et slags selvportræt. +Tom kendte Passagen lige så intimt som derouten, for han boede +på hjørnet af Istedgade med 10 minutters gang til sit arbejde +i Politikens Hus på Rådhuspladsen. + +Læs: Tom Kristensen i København 1896 – 1946. + +> Et øjeblik efter slentrede de skrås over Vesterbros Passage +> forbi Frihedsstøttens obelisk, der lyste med en farve som +> gammel chokolade. Solen stod I en brændende eftermiddagståge +> ude over tagene på Vesterbro, og selvom Jastrau og Steffensen +> havde ryggen imod, forvirredes de af flimrende lys, for det +> lynede I bilernes vindspejle og i cykelstyrene, en strøm af +> glitrende glas og nikkel, som styrtede imod dem, i samme nu +> som stopsignalet ved Wivels hjørne drejede. + +”Wivels hjørne”. Det er på kanten af Tivoli, hvor Hard Rock +Café ligger i dag. Der var dans Wivels restaurant – i 30’erne +omdøbt til Wivex, hvor Statsradiofonien transmitterede +middagskoncerter med den nyeste musik. Maden var fremragende, +og køkkenchefen var rundhåndet med rester til byens fattige. +Så det er her Manden på Risten står, når Carl Alstrup synger +i 1936. + +> Her står jeg hver aften på "risten", +> mens jeg kigger på Vesterbro. +> Jeg nyder det flammende neonlys, +> uden ophold fra seks til to. +> Jeg har det omtrent som de rige, +> jeg er hver nat på "restaurant". +> Man godt på en måde kan sige, +> at jeg er såd'n en slags "gourmand". + +[Hør sangen og se billeder fra Wivex på YouTube](http://www.youtube.com/watch?v=v5A3nS3Mp0k) + +Det er snurrige rim, anderledes end Tom Kristensens skarpe +strofer – men de udtrykker også tiden. Både risten på Vesterbro +og Wivex er væk i dag, efter man udvidede Bernstorffsgade i +1964 til ære for biltrafikken. + +## Flere forlystelser + +Wivex er blot et af navnene fra forlystelsens hovedstrøg +– sammen med Panoptikon, Loppestikket og Tivoli. Vesterbros +Passage opstod da voldene blev gravet væk og gravene fyldt op +fra 1850’erne og frem. Før var der en snæver adgang til den +oprindelige Vesterport over broer og gennem ravelinen. Nu +opstod et stykke bred boulevard, store huse og adgang til +fremskridt og fristelser. Der lå allerede et +forlystelseskvarter med små værtshuse uden for den gamle +Vesterport. Og i 1930 var det et celebert sted at fornøje sig. + +[[!img passagegl.jpg class="solo" alt="Vesterbro Passage ca 1900" caption="Vesterbros Passage år ca. 1900"]] + +I nummer 2, helt nede ved Rådhuspladsen lå Centralhotellet +med restaurant Paraplyen, der havde udeservering under +baldakinerne. Jastrau får en drink her med sin intrigante +kollega Vuldum. De bliver begge beæret over at blive betjent +af Tjener nr. 1. Det er en autentisk personage, Kampmann +Arnild, der var startet som ung tjener i 1873 i den nyopførte +bygning. Han forlod først jobbet i 1935 da Centralhotellet +blev revet ned i 1934, for at give plads for Richs-bygningen. +Det er huset med hjørnetårnet med de forgyldte barometerfigurer +af paraplypigen og cykelpigen. Den ene kan minde om det +forsvundne værtshus. Det anden kan minde om cyklen der var +tidens vigtigste transportmiddel. + +[[!img turck_passage.jpg class="solo" alt="Krydset Vesterbrogade/Bernstorffsgade" caption="Foto: Svend Turck. Fra krydset Vesterbrogade / Bernstorffsgade"]] + +Den gang som nu var det nemt få noget at drikke i Passagen +- og det sker et par gange i løbet af Hærværk at Jastrau falder +i på den strækning – som da han driver ind på en skummel bar – +som jeg dog ikke kan finde i Kraks Vejviser. + +> Bag en halvrund bar stod et højalter med flasker og nogle +> grimme buddhaer, der skinnede lystent med kulørte elektriske +> pærer i øjnene, og i denne plumpe gudeverden dannede en +> lille figur af en nøgen, lyserød kvinde med bryster og +> andet tilbehør et lækkert centrum. Og bag samme bar stod en +> bartender med et rundt, lyserødt hoved og et flydende +> buddhistisk smil, mens han konverserede nogle spraglede +> præstinder med bryster der hang ind over disken, og +> yndigheder, der buede sig ud over stolesædernes kant. + +Det er forlystelseskvaterets gøglerhule i tidstypisk indretning. + +## Now to business + +Men vi skal ikke gå i hundene. I adressebøgerne finder man +kontorer for sagførere og tandlæger, reklamebureauer og +cigarhandlere i husrækken langs starten af Vesterbrogade. Her +residerer også ingeniører, grosserer og bankbestyrere. +På passagens modsatte side lå Industribygningen fra 1872. Her +var kontorer for bl.a. Industri- og Ingeniørforeningen, DFDS, +Dansk Køleindustri, den Danske Standardiseringskommission og +det Tyrkiske Generalkonsulat mm. Efter den omgang kan vi godt +tillade os et stop på Stadils Vinrestaurant der også fandtes +her – i 1935 kom Palladiumbiografen til. Bygningen eksisterede +frem til 1979, og det er efterfølgeren der er blevet renoveret +og genindviet i 2013. + +[[!img passagefortovnu.jpg class="solo" alt="Fortov ved industribygningen" caption="Det nye brede fortov foran Industribygningens renoverede facade"]] + +Lige efter kommer Tivoli. Over for Tivolis hovedindgang ligger +Axeltorv, og her var en prangende bygning ved at blive gjort +færdig – National Scala. Her kunne man finde Scala Teateret, +Prince of Wales herreekvipering og International Turist Kiosk. +Scalabygningen var lukket i mange år, og efter et mislyttet +forsøg på at genoplive den i 90’erne, er den nu helt nedrevet, +og der graves ud til nye højhuse. Men på et billede fra senere +i 30’erne National Scala den i festlig neon-glans. + +[[!img nationalscala.jpg class="solo" alt="National Scala"]] + +Axelborg fra 1918 ligger der endnu. Den har givet torvet navn. +Huset med tårnet var ejet af de danske Andelsforeninger. +Landbruget havde sine kontorer her, med komiteer for gødning +og foderstoffer, og pressebureauet for Partiet Venstre. Her +fandtes også kontorer for læger, grosserer, reklamebureauer, +Gilette Safety Razor Company, Chilesaltpeterkomiteen – og +minsandten Statsradiofonien – den senere Danmarks Radio. Det +er først fra 1939 at Radiohuset ved Forum efterhånden blev klar +til at flytte ind i. På den måde er det også oplagt at +transmittere fra Wivex, lige over for. + +I 1930 er Passagen 500 meters moderne fremdrift midt i +komplicerede København. + +## Afgrunden og Skyskraberen. + +> Det var en mild forårsaften. Himlen hvælvede sort og +> stjerneklar over Vesterbros Passage og det gamle jernbaneterræn +> med alle de lave, forvirrede basarer. Den var en vidtstrakt +> kuppel som en himmel på landet, flankeret af +> panoptikonbygningen og komplekset i Rewentlowsgade som to +> mærkelige forbjerge. Og over for dette dybe rum åndede de +> begge uvilkårligt ind, et dybt drag af en sval himmelduft, +> men krydret af benzin og parfume og tilsat en atmosfære af +> jern og os og afsvedet lugt fra den underjordiske bane, en let +> rus af giftige likører, storbyens forår. + +[[!img vbpassage1933.jpg class="solo" alt="Vesterbro Passage 1933"]] + +Ikke alt var funklende funkis eller mondæn modernitet langs +Vesterbros Passage i 1930. Området foran Hovedbanegården +(1911), var præget af midlertidige småskure. På billedet ses +pladsen ved Frihedsstøttens plads i 1933, med nogle lave +barakker. Banegraven er åben bagved, hvor bl.a. SAS-hotellet +senere blev bygget. I de lave bygninger var der cykelhandler, +sæbeudsalg, tøjbutikker, samt Favoritten smørrebrød. Og i +forlængelse af den række boder lå der et klondike-kvarter med +småbutikker og værksteder, der strakte sig op til Skt. Jørgens +Sø og Gyldenløvesgade. Under og efter Besættelsen var det et +sortbørscentrum i København. + +Tom Kristensens København er kontrasternes by. + +[[!img vesterport-stillads.jpg class="solo" alt="Vesterportbygningen under opførelse"]] + +Netop i 1930 blev den topmoderne Vesterport-bygning bygget. +Navnet er futuristisk - det er nu en moderne kontorbygning, og +ikke navnet på en snæver byport. Københavnerne kaldte +karakteristisk kolossen for Femøren, på grund af +kobberbeklædningen. Det var en konstruktion med stålskelet på +den facon man byggede skyskrabere i USA. Havde kranerne og +kapitalen været til rådighed, kunne der være bygget 30 etager +mere på det fundament. + +I digtet Studie i Blåt fra 1954, erindrer Tom sceneriet fra +bygningens top. Man kan mærke at det er skrevet af en mand, +der efterhånden havde boet på landet i nogle år. + +> Vi sad i fromhed under lysreklamen +> På en altan og var alene to. +> Altanen hang på en moderne fjeldvæg, +> På Vesterport, et svimmelt ørnebo. +> Og Frihedsstøtten var så komisk lille +> Og biler krøb som biller på asfalt, +> En mikroskopisk myldren på en skovsti +> Hvor sommervarmen pirker liv i alt. +> … +> Når lysreklamen drejede på taget, +> Var det som månebrydning bag en sky. +> Et dødsens skær gled over os og dugen +> Og svandt og kom og ramte os på ny. +> Og døden brændte som en blålig klode +> I en mekaniske rotation og ro, +> Og vi sad fromme under lysreklamen +> På en altan og var alene to. + +Ole Falkentorp og Poul Baumann var arkitekter på +Vesterport-bygningen, og Falkentorp lavede også tegningerne til +Astoria Hotel i dristig 30’er-stil på den kun 6 meter brede +grund mellem Reventlowsgade og Banegårdspladsen. + +Helt moderne og international blev Passagen først med +opførelsen af Arne Jacobsens SAS-hotel i 1959-60. Så var der +et stykke af København i en up-to-date standard som set på +dette farvemættede motiv fra 1960. + +Men på den tid var Tom Kristensen for længst flyttet til Thurø, +væk fra storbyens himmelstormende bygninger og lokkende +afgrunde. + +[[!img passage1960.jpg class="solo" alt="Vesterbro Passage 1960"]] + +### Links +[[Byvandringer over Tom Kristensen og hans tid|tomkristensen]] + +[[Undergang København, et overblik|/vejviseren/1930-overblik]] +[[Tom Kristensens København 1896-1946|/vejviseren/tom-kristensen-i-kbh/]] + +[[Læs om Panoptikon, der var et tilløbsstykke i 1880'erne i Vesterbros Passage|/vejviseren/panoptikon/]] + +### Kilder +Bent Zinglersen, Vesterbros Passage, Samleren 1978 +København Før, Nu og Aldrig, bind 15, Fogtdal 1998 +Kraks Vejviser 1930 + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel personer tom_kristensen tid 1930-erne sted vesterbro ]] +[[!meta date="2014-01-19"]] |