summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren/vejviser-1930/index.md
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'vejviseren/vejviser-1930/index.md')
-rw-r--r--vejviseren/vejviser-1930/index.md277
1 files changed, 277 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/vejviser-1930/index.md b/vejviseren/vejviser-1930/index.md
new file mode 100644
index 00000000..3e1a44ee
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/vejviser-1930/index.md
@@ -0,0 +1,277 @@
+[[!meta title="Vejviser 1930"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+
+[[!img vbpassage1933.jpg class="blog" alt="Vesterbros Passage 1930" link="/vejviseren/vejviser-1930"]]
+
+Vesterbros Passage var Københavns sitrende moderne nerve i
+1930, og Tom Kristensen valgte den som scenografi for
+storbystemningen i Hærværk. Men hvad er der blevet at dette
+kendte gadestykke?
+
+[[Læs mere...|/vejviseren/vejviser-1930]]
+
+"""
+else="""
+
+# Vejviser 1930
+**Med Tom Kristensen på Vesterbros Passage**
+
+> Inde ved Vesterbros Passage blev Jastrau og Steffensen
+> stående på et hjørne af det brede fortov, der rager frem som
+> en pynt over for Helgolandsgade. Frihedsstøttens obelisk
+> rejste sig sort på den skinnende asfalt, hvor skæret fra
+> lygter og buelamper svømmede, og fjernt mod den blå
+> sommernat stod rådhusets to gule urskiver, ovale i perspektiv
+> og skelede.
+*-Tom Kristensen, Hærværk, 1930*
+
+[[!img passagenu.jpg class="solo" alt="Vesterbro Passage 2014" caption="Udsigt over Vesterbro Passage en tåget dag i Januar 2014.
+Det er Vesterportbygningen først, Axelborg med tårnkuplen,
+og Royal (SAS) hotellet fortaber sig i disen."]]
+
+Navnet findes ikke på gadeskilte, men Vesterbros Passage er
+det sted flest danskere har været. Det er den sidste brede,
+strækning af Vesterbrogade, fra Hovedbanegården til
+Rådhuspladsen. Det er en bred vejstrækning med travlhed,
+trafik, forlystelser, forretninger og en international
+stemning. Betegnelsen gled ud af brug i takt med at
+fodgængerne blev presset til side af bilbaner ind på smalle
+fortove. I 2013-14 bliver der åbnet nye brede fortove, så
+måske kan man tale om Vesterbros Passage igen.
+
+## Passagen i 1930
+
+Tom Kristensen valgte denne strækning som en central del af
+scenografien til Hærværk. Her var København mest brølende
+moderne, kaotisk og vrimlende, og her var man tættest på
+knejsende skyskrabere og urbane afgrunde.
+
+[[!img scalaplakat.jpg class="tall" alt="Scalaplakat"]]
+
+Tom Kristensen lader sit alter ego Ole Jastrau gå neden om og
+hjem i disse omgivelser, ofte ledsaget af sin digterkollega
+og drukkammerat Steffensen, der også er et slags selvportræt.
+Tom kendte Passagen lige så intimt som derouten, for han boede
+på hjørnet af Istedgade med 10 minutters gang til sit arbejde
+i Politikens Hus på Rådhuspladsen.
+
+Læs: Tom Kristensen i København 1896 – 1946.
+
+> Et øjeblik efter slentrede de skrås over Vesterbros Passage
+> forbi Frihedsstøttens obelisk, der lyste med en farve som
+> gammel chokolade. Solen stod I en brændende eftermiddagståge
+> ude over tagene på Vesterbro, og selvom Jastrau og Steffensen
+> havde ryggen imod, forvirredes de af flimrende lys, for det
+> lynede I bilernes vindspejle og i cykelstyrene, en strøm af
+> glitrende glas og nikkel, som styrtede imod dem, i samme nu
+> som stopsignalet ved Wivels hjørne drejede.
+
+”Wivels hjørne”. Det er på kanten af Tivoli, hvor Hard Rock
+Café ligger i dag. Der var dans Wivels restaurant – i 30’erne
+omdøbt til Wivex, hvor Statsradiofonien transmitterede
+middagskoncerter med den nyeste musik. Maden var fremragende,
+og køkkenchefen var rundhåndet med rester til byens fattige.
+Så det er her Manden på Risten står, når Carl Alstrup synger
+i 1936.
+
+> Her står jeg hver aften på "risten",
+> mens jeg kigger på Vesterbro.
+> Jeg nyder det flammende neonlys,
+> uden ophold fra seks til to.
+> Jeg har det omtrent som de rige,
+> jeg er hver nat på "restaurant".
+> Man godt på en måde kan sige,
+> at jeg er såd'n en slags "gourmand".
+
+[Hør sangen og se billeder fra Wivex på YouTube](http://www.youtube.com/watch?v=v5A3nS3Mp0k)
+
+Det er snurrige rim, anderledes end Tom Kristensens skarpe
+strofer – men de udtrykker også tiden. Både risten på Vesterbro
+og Wivex er væk i dag, efter man udvidede Bernstorffsgade i
+1964 til ære for biltrafikken.
+
+## Flere forlystelser
+
+Wivex er blot et af navnene fra forlystelsens hovedstrøg
+– sammen med Panoptikon, Loppestikket og Tivoli. Vesterbros
+Passage opstod da voldene blev gravet væk og gravene fyldt op
+fra 1850’erne og frem. Før var der en snæver adgang til den
+oprindelige Vesterport over broer og gennem ravelinen. Nu
+opstod et stykke bred boulevard, store huse og adgang til
+fremskridt og fristelser. Der lå allerede et
+forlystelseskvarter med små værtshuse uden for den gamle
+Vesterport. Og i 1930 var det et celebert sted at fornøje sig.
+
+[[!img passagegl.jpg class="solo" alt="Vesterbro Passage ca 1900" caption="Vesterbros Passage år ca. 1900"]]
+
+I nummer 2, helt nede ved Rådhuspladsen lå Centralhotellet
+med restaurant Paraplyen, der havde udeservering under
+baldakinerne. Jastrau får en drink her med sin intrigante
+kollega Vuldum. De bliver begge beæret over at blive betjent
+af Tjener nr. 1. Det er en autentisk personage, Kampmann
+Arnild, der var startet som ung tjener i 1873 i den nyopførte
+bygning. Han forlod først jobbet i 1935 da Centralhotellet
+blev revet ned i 1934, for at give plads for Richs-bygningen.
+Det er huset med hjørnetårnet med de forgyldte barometerfigurer
+af paraplypigen og cykelpigen. Den ene kan minde om det
+forsvundne værtshus. Det anden kan minde om cyklen der var
+tidens vigtigste transportmiddel.
+
+[[!img turck_passage.jpg class="solo" alt="Krydset Vesterbrogade/Bernstorffsgade" caption="Foto: Svend Turck. Fra krydset Vesterbrogade / Bernstorffsgade"]]
+
+Den gang som nu var det nemt få noget at drikke i Passagen
+- og det sker et par gange i løbet af Hærværk at Jastrau falder
+i på den strækning – som da han driver ind på en skummel bar –
+som jeg dog ikke kan finde i Kraks Vejviser.
+
+> Bag en halvrund bar stod et højalter med flasker og nogle
+> grimme buddhaer, der skinnede lystent med kulørte elektriske
+> pærer i øjnene, og i denne plumpe gudeverden dannede en
+> lille figur af en nøgen, lyserød kvinde med bryster og
+> andet tilbehør et lækkert centrum. Og bag samme bar stod en
+> bartender med et rundt, lyserødt hoved og et flydende
+> buddhistisk smil, mens han konverserede nogle spraglede
+> præstinder med bryster der hang ind over disken, og
+> yndigheder, der buede sig ud over stolesædernes kant.
+
+Det er forlystelseskvaterets gøglerhule i tidstypisk indretning.
+
+## Now to business
+
+Men vi skal ikke gå i hundene. I adressebøgerne finder man
+kontorer for sagførere og tandlæger, reklamebureauer og
+cigarhandlere i husrækken langs starten af Vesterbrogade. Her
+residerer også ingeniører, grosserer og bankbestyrere.
+På passagens modsatte side lå Industribygningen fra 1872. Her
+var kontorer for bl.a. Industri- og Ingeniørforeningen, DFDS,
+Dansk Køleindustri, den Danske Standardiseringskommission og
+det Tyrkiske Generalkonsulat mm. Efter den omgang kan vi godt
+tillade os et stop på Stadils Vinrestaurant der også fandtes
+her – i 1935 kom Palladiumbiografen til. Bygningen eksisterede
+frem til 1979, og det er efterfølgeren der er blevet renoveret
+og genindviet i 2013.
+
+[[!img passagefortovnu.jpg class="solo" alt="Fortov ved industribygningen" caption="Det nye brede fortov foran Industribygningens renoverede facade"]]
+
+Lige efter kommer Tivoli. Over for Tivolis hovedindgang ligger
+Axeltorv, og her var en prangende bygning ved at blive gjort
+færdig – National Scala. Her kunne man finde Scala Teateret,
+Prince of Wales herreekvipering og International Turist Kiosk.
+Scalabygningen var lukket i mange år, og efter et mislyttet
+forsøg på at genoplive den i 90’erne, er den nu helt nedrevet,
+og der graves ud til nye højhuse. Men på et billede fra senere
+i 30’erne National Scala den i festlig neon-glans.
+
+[[!img nationalscala.jpg class="solo" alt="National Scala"]]
+
+Axelborg fra 1918 ligger der endnu. Den har givet torvet navn.
+Huset med tårnet var ejet af de danske Andelsforeninger.
+Landbruget havde sine kontorer her, med komiteer for gødning
+og foderstoffer, og pressebureauet for Partiet Venstre. Her
+fandtes også kontorer for læger, grosserer, reklamebureauer,
+Gilette Safety Razor Company, Chilesaltpeterkomiteen – og
+minsandten Statsradiofonien – den senere Danmarks Radio. Det
+er først fra 1939 at Radiohuset ved Forum efterhånden blev klar
+til at flytte ind i. På den måde er det også oplagt at
+transmittere fra Wivex, lige over for.
+
+I 1930 er Passagen 500 meters moderne fremdrift midt i
+komplicerede København.
+
+## Afgrunden og Skyskraberen.
+
+> Det var en mild forårsaften. Himlen hvælvede sort og
+> stjerneklar over Vesterbros Passage og det gamle jernbaneterræn
+> med alle de lave, forvirrede basarer. Den var en vidtstrakt
+> kuppel som en himmel på landet, flankeret af
+> panoptikonbygningen og komplekset i Rewentlowsgade som to
+> mærkelige forbjerge. Og over for dette dybe rum åndede de
+> begge uvilkårligt ind, et dybt drag af en sval himmelduft,
+> men krydret af benzin og parfume og tilsat en atmosfære af
+> jern og os og afsvedet lugt fra den underjordiske bane, en let
+> rus af giftige likører, storbyens forår.
+
+[[!img vbpassage1933.jpg class="solo" alt="Vesterbro Passage 1933"]]
+
+Ikke alt var funklende funkis eller mondæn modernitet langs
+Vesterbros Passage i 1930. Området foran Hovedbanegården
+(1911), var præget af midlertidige småskure. På billedet ses
+pladsen ved Frihedsstøttens plads i 1933, med nogle lave
+barakker. Banegraven er åben bagved, hvor bl.a. SAS-hotellet
+senere blev bygget. I de lave bygninger var der cykelhandler,
+sæbeudsalg, tøjbutikker, samt Favoritten smørrebrød. Og i
+forlængelse af den række boder lå der et klondike-kvarter med
+småbutikker og værksteder, der strakte sig op til Skt. Jørgens
+Sø og Gyldenløvesgade. Under og efter Besættelsen var det et
+sortbørscentrum i København.
+
+Tom Kristensens København er kontrasternes by.
+
+[[!img vesterport-stillads.jpg class="solo" alt="Vesterportbygningen under opførelse"]]
+
+Netop i 1930 blev den topmoderne Vesterport-bygning bygget.
+Navnet er futuristisk - det er nu en moderne kontorbygning, og
+ikke navnet på en snæver byport. Københavnerne kaldte
+karakteristisk kolossen for Femøren, på grund af
+kobberbeklædningen. Det var en konstruktion med stålskelet på
+den facon man byggede skyskrabere i USA. Havde kranerne og
+kapitalen været til rådighed, kunne der være bygget 30 etager
+mere på det fundament.
+
+I digtet Studie i Blåt fra 1954, erindrer Tom sceneriet fra
+bygningens top. Man kan mærke at det er skrevet af en mand,
+der efterhånden havde boet på landet i nogle år.
+
+> Vi sad i fromhed under lysreklamen
+> På en altan og var alene to.
+> Altanen hang på en moderne fjeldvæg,
+> På Vesterport, et svimmelt ørnebo.
+> Og Frihedsstøtten var så komisk lille
+> Og biler krøb som biller på asfalt,
+> En mikroskopisk myldren på en skovsti
+> Hvor sommervarmen pirker liv i alt.
+> …
+> Når lysreklamen drejede på taget,
+> Var det som månebrydning bag en sky.
+> Et dødsens skær gled over os og dugen
+> Og svandt og kom og ramte os på ny.
+> Og døden brændte som en blålig klode
+> I en mekaniske rotation og ro,
+> Og vi sad fromme under lysreklamen
+> På en altan og var alene to.
+
+Ole Falkentorp og Poul Baumann var arkitekter på
+Vesterport-bygningen, og Falkentorp lavede også tegningerne til
+Astoria Hotel i dristig 30’er-stil på den kun 6 meter brede
+grund mellem Reventlowsgade og Banegårdspladsen.
+
+Helt moderne og international blev Passagen først med
+opførelsen af Arne Jacobsens SAS-hotel i 1959-60. Så var der
+et stykke af København i en up-to-date standard som set på
+dette farvemættede motiv fra 1960.
+
+Men på den tid var Tom Kristensen for længst flyttet til Thurø,
+væk fra storbyens himmelstormende bygninger og lokkende
+afgrunde.
+
+[[!img passage1960.jpg class="solo" alt="Vesterbro Passage 1960"]]
+
+### Links
+[[Byvandringer over Tom Kristensen og hans tid|tomkristensen]]
+
+[[Undergang København, et overblik|/vejviseren/1930-overblik]]
+[[Tom Kristensens København 1896-1946|/vejviseren/tom-kristensen-i-kbh/]]
+
+[[Læs om Panoptikon, der var et tilløbsstykke i 1880'erne i Vesterbros Passage|/vejviseren/panoptikon/]]
+
+### Kilder
+Bent Zinglersen, Vesterbros Passage, Samleren 1978
+København Før, Nu og Aldrig, bind 15, Fogtdal 1998
+Kraks Vejviser 1930
+
+"""]]
+
+[[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag artikel personer tom_kristensen tid 1930-erne sted vesterbro ]]
+[[!meta date="2014-01-19"]]