diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren/kierkegaards_konfirmation')
| -rw-r--r-- | vejviseren/kierkegaards_konfirmation/index.md | 8 |
1 files changed, 4 insertions, 4 deletions
diff --git a/vejviseren/kierkegaards_konfirmation/index.md b/vejviseren/kierkegaards_konfirmation/index.md index 904c668a..24fe4d8a 100644 --- a/vejviseren/kierkegaards_konfirmation/index.md +++ b/vejviseren/kierkegaards_konfirmation/index.md @@ -2,7 +2,7 @@ [[!if test="included()" then=""" -[[!img trinitatisengelur.jpg class="blog" link="/vejviseren/kierkegaards_konfirmation"]] +{{ img(path="trinitatisengelur.jpg" class="blog" link="/vejviseren/kierkegaards_konfirmation") }} I 1828 blev alle konfirmeret i København. Men for Søren Kirkegård blev det ved med at være en vigtig begivenhed. Læs om en bekendelse, der førte til mange overvejelser. @@ -15,7 +15,7 @@ else=""" # Søren Kierkegaard og konfirmationen. *af Elisabeth Haukohl* -[[!img trinitatisengelur.jpg class="solo" caption="Detalje fra Trinitatis Kirke, hvor Søren Kirkegård blev konfirmeret i 1828."]] +{{ img(path="trinitatisengelur.jpg" class="solo" caption="Detalje fra Trinitatis Kirke, hvor Søren Kirkegård blev konfirmeret i 1828.") }} ## Konfirmationen i 1800-tallet I 1736 bliver konfirmationen lovpligtig i Danmark, og for at blive @@ -24,7 +24,7 @@ konfirmeret har man ikke nogen rettigheder i datidens samfund. Dette var stadig gældende i 1800-tallet, og blev først ændret ved grundloven i 1849. -[[!img pedermoeller_konfirmand.jpg caption="Konfirmanden Peder Møller i 1918 i sit nye sømandstøj. Også 90 år efter Kierkegaard blev konfirmeret, var der plads til at vokse i konfirmationssættet."]] +{{ img(path="pedermoeller_konfirmand.jpg" caption="Konfirmanden Peder Møller i 1918 i sit nye sømandstøj. Også 90 år efter Kierkegaard blev konfirmeret, var der plads til at vokse i konfirmationssættet.") }} Uden konfirmationsbeviset kunne man ikke gifte sig, være fadder eller vidne, og man kunne ikke rejse uden for sognets grænser. Beviset var @@ -62,7 +62,7 @@ som så en faderskikkelse i ham. Men i 1854 rettede Kierkegaard et voldsomt angreb på Mynster eftermæle, hvor han beskrev ham som en nydelsessyg, blødagtig repræsentant for den herskende statskirke. -[[!img jpmynster.png class="solo"]] +{{ img(path="jpmynster.png" class="solo") }} **Hvad mener Kierkegaard om konfirmationen? – *”christeligt Comedie-Spil eller det som værre er:”*** Kierkegaard mener at dåb og konfirmation i sig selv ikke er et bevis på |