[[!meta title="Søren Kierkegaard og konfirmationen"]]
[[!if test="included()" then="""
{{ img(path="trinitatisengelur.jpg" class="blog" link="/vejviseren/kierkegaards_konfirmation") }}
I 1828 blev alle konfirmeret i København. Men for Søren Kirkegård blev
det ved med at være en vigtig begivenhed. Læs om en bekendelse, der
førte til mange overvejelser.
[[Læs mere...|/vejviseren/kierkegaards_konfirmation/]]
"""
else="""
Søren Kierkegaard og konfirmationen.
af Elisabeth Haukohl
{{ img(path="trinitatisengelur.jpg" class="solo" caption="Detalje fra Trinitatis Kirke, hvor Søren Kirkegård blev konfirmeret i 1828.") }}
Konfirmationen i 1800-tallet
I 1736 bliver konfirmationen lovpligtig i Danmark, og for at blive
konfirmeret skal man bestå en kundskabsprøve. Hvis man ikke bliver
konfirmeret har man ikke nogen rettigheder i datidens samfund.
Dette var stadig gældende i 1800-tallet, og blev først ændret ved grundloven i 1849.
{{ img(path="pedermoeller_konfirmand.jpg" caption="Konfirmanden Peder Møller i 1918 i sit nye sømandstøj. Også 90 år efter Kierkegaard blev konfirmeret, var der plads til at vokse i konfirmationssættet.") }}
Uden konfirmationsbeviset kunne man ikke gifte sig, være fadder eller
vidne, og man kunne ikke rejse uden for sognets grænser. Beviset var
også en forudsætning for at få en skudsmålsbog, som var den tids pas,
CV og straffeattest.
For samfundets fattige var konfirmationen en betydelig udskrivning
– der skulle både betales til præsten, købes konfirmationstøj og måske
skulle der ekstraundervisning til for at bestå.
Konfirmationstøjet i 1800-tallet var ofte syet af sort uld, og var ofte
det første sæt ordentligt tøj man fik. Det skulle holde i mange år
fremover, derfor skulle det også være stort nok til at vokse i!
Søren Kierkegaards egen konfirmation
For Sørens forældre var pengene ikke noget problem, og det har
selvfølgelig heller ikke været noget problem for den unge mand at bestå prøven.
Søren blev konfirmeret i Trinitatis Kirke i København den 20. april 1828.
Trinitatis Kirke var en del af det kompleks, som bestod af både kirke,
bibliotek og astronomisk laboratorium og blev indviet i 1656.
Familien Kierkegaard hørte egentlig under Vor Frue Sogn, men man var endnu
ikke helt færdige med genopbygningen af Vor Frue Kirke efter englændernes
bombardement i 1807, hvor kirken var blevet helt ødelagt. Det var således
Trinitatis Kirke som dannede rammen om familiens kirkelige handlinger frem
til 1829, hvor Vor Frue Kirke genåbnede. Det var familiens skriftefader
J. P. Mynster som forestod konfirmationen.
Både præst og kirke kom til at spille en stor rolle i Søren Kierkegaards liv.
Det var i Trinitatis Kirke at Kierkegaard holdt sin dimisprædiken og J. P Mynster,
som senere blev Sjællands Biskop, blev ivrigt fulgt og diskuteret af Kierkegaard,
som så en faderskikkelse i ham. Men i 1854 rettede Kierkegaard et voldsomt
angreb på Mynster eftermæle, hvor han beskrev ham som en nydelsessyg,
blødagtig repræsentant for den herskende statskirke.
{{ img(path="jpmynster.png" class="solo") }}
Hvad mener Kierkegaard om konfirmationen? – ”christeligt Comedie-Spil eller det som værre er:”
Kierkegaard mener at dåb og konfirmation i sig selv ikke er et bevis på
at man er kristen. Der er forskel på at være kristen i det indre og på
at være en del af den kristne kirke i det ydre. ”Vanskeligheden er saa
meget større, fordi dette skal og bør gaae stille af i Individet selv
uden nogen afgjørende handling i det Ydre” (Søren Kierkegaards Skrifter 7).
Han synes der er noget komisk over at vælge alderen 14-15 år til konfirmationen.
Kierkegaard mener ikke man er gammel nok til at tage stilling til spørgsmålet
om frelse og fortabelse. Han betragter det at være et eksisterende menneske,
som det at være undervejs. Så til den anden side mener Kierkegaard ikke
at vi nogensinde opnår det resultat, hvor vi kan sige utvetydigt: Nu er jeg kristen!
Han betragter konfirmationen som et komediespil, og argumenterer at
konfirmationshandlingen er blevet sat på linje med andre borgerlige
handlinger ”saa Confirmationens Betydning egentligen bliver: den Attest,
Præsten udsteder, uden hvilken Attest vedkommende Dreng eller Pige slet
ikke kan komme an i dette liv” (Øjeblikket nr. 7).
Herved kritiserer han den lov der gjorde konfirmationsbeviset nødvendigt
for at opnå datidens almindelige borgerlige rettigheder.
Byvandring om Kierkegaard for konfirmander
Vi går tæt på Kierkegaards egen konfirmation og filosoffens forhold til kirke,
kristendom og præsterne i vores tur [[Kierkegaards Konfirmation|/kierkegaard_konfirmation]].
Turen for de unge konfirmander, såvel som de evindelige.
[[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet|/vejviseren/guldalderoversigt]]
"""]]
[[!tag blog vejviseren artikel guldalder kristendomsfag konfirmation personer sak ]]
[[!meta date=2017-02-01]]
