diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren/broer_chr_bryggen/index.md')
-rw-r--r-- | vejviseren/broer_chr_bryggen/index.md | 196 |
1 files changed, 196 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/broer_chr_bryggen/index.md b/vejviseren/broer_chr_bryggen/index.md new file mode 100644 index 00000000..25b4fc54 --- /dev/null +++ b/vejviseren/broer_chr_bryggen/index.md @@ -0,0 +1,196 @@ +[[!meta title="Fra Cirkelbroen til Bryggebroen"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img /img/cirkelbrobyg.jpg class="blog" link="/vejviseren/broer_chr_bryggen"]] + +Olafur Elisassons bro vil snart binde Christianshavn og Islands Brygge +endnu bedre sammen. +Men forbindelsen mellem de to kvarterer er historisk. +I dag er de begge attraktive steder at bo, praktisk placeret i forhold til byen. +Men det attraktive og det praktiske har langtfra altid været tilfældet. + +[[Læs mere...|/vejviseren/broer_chr_bryggen/]] + +""" +else=""" +# Fra Cirkelbroen til Bryggebroen + +En vandring i attraktive omgivelser, med minder om en snavset fortid. + +[[!img /img/cirkelbrobyg.jpg class="solo"]] + +Olafur Eliassons Cirkelbro er ved at blive gjort klar hen over mundingen +på Christianshavns Kanal. Det åbner nye veje i området til vandring i +smukke og varierende omgivelser. For eksempel en tur ned gennem fortidens +industri og forsvarsværker fra det 400 år gamle Christianshavn +og til Bryggen, der voksede op af vandet fra 1903 og frem. + +Nord for den nye bro ligger Christianskirken +indrammet af velhaverbyggeri. +Kirken lå omgivet af B&W's oprindelige skibsværft, +og senere B&W's motorfabrik, hvor pladsen blev så trang, +at frokostkantinen var en toetagers pram i Christianshavns Kanal, +hvor man spiste på skift - Frikadellen blev den kaldt. +Det er svært at forestille sig i dag, +når man står mellem hvide luksushuse. + +Syd for kanalen - lige over Cirkelbroen - ligger det tidligere Danisco, +hvor sukkerfabrikationen ofte indhyllede de havnenære områder +i sin egen lugt. +Begge var dele af det industrielle København, som næsten er væk i dag. +Vi vandrer over og under broer mellem de anlagte øer, +fra det gamle Christianshavn til det nye Bryggen. + +[[!img /img/chrkirkekanal.jpg class="solo"]] + +Egentlig skulle Cirkelbroen allerede ligge på plads. +Men anlægget blev forsinket i et år af en enkeltperson, +der mente at broens udseende ville gå ud over værdien af lejligheden. +Da lejlighedsejeren opdagede, +at der ikke var taget højde for broen i en lokalplan, +så måtte man vente med anlægget. +Hvis den historie er sand, +så er sagen et prima eksempel på et luksusproblem. + +[[Se vore ture på Christianshavn/christianshavn]] + +## Bryggen, broer og beboere + +Det mere sædvanlige er dog, at beboerne langs havnen har sukket efter +broer for at få verden til at hænge sammen. Det var militærets eller +industriens behov, der satte rammerne. For eksempel var den første +Langebro en militær forbindelsesbro, og der gik 50 år fra den blev +anlagt til almindelige civile fik adgang. Altså skulle beboerne fra +denne sydlige ende af Christianshavn over Knippelsbro i lange tider, +hvis de skulle ind til Sjælland. + +[[!img /img/langebromaane.jpg class="solo"]] + +Her er et billede af den første Langebro fra 1836, +det er C.W. Eckersbergs ”Langebro i Måneskin med løbende figurer”. +I baggrunden ser man silhuetten af en af de møller, +der kronede bastionerne omkring det befæstede København. +Billedet ligner forsiden på en historisk roman. +Og af samme grund skrev Bjarne Reuter en historie med billedets titel. + +[Læs mere om maleriet hos Statens Museum for Kunst.](https://web.archive.org/web/20180715225651/ttp://www.smk.dk/udforsk-kunsten/highlights/christoffer-wilhelm-eckersberg-langebro-i-maaneskin/) + +Langebro var altså den smalle fodgængerbro, der fulgte voldene +og lå lidt skævt for strømmen gennem København. +Den blev tit påsejlet og ramponeret, +og i starten af 1900-tallet var det slut. +København var blevet en moderne by med biler, +og de gamle volde var efterhånden lavet til parker, +prestigebyggerier og indfaldsveje. +Det nye Rådhus var under opbygning, og Vester Boulevard gik ned +langs Tivoli og Glyptotektet til hvor en ny Langebro skulle anlægges. + +*Note 2019: Den nye cykelbro "Lille Langebro" ligger nogenlunde dér den oprindelige træbro lå.*. + +### Islands Brygge udspringer af den første moderne Langebro. +Islands Brygge har sin oprindelse som den østlige ende af den nye +Langebro. Den landede på noget land der var blevet opfyldt omkring +1890 ud for Kalvebod Bastion, Christianshavns sydlige punkt. +Fra dette punkt voksede Islands Brygge sydpå i løbet af to generationer. + +Den første moderne Langebro var ganske speciel. +For at lade skibene passere, drejede den sig midt i havneløbet, +så mennesker og køretøjer måtte vente på tværs i strømmen. +På billedet ser man broen med Langebrohus, +der var Bryggens første bebyggelse +af murermester Carl Køhler fra Christianshavn. +I dag ser huset med Café Langebro ikke ud af så meget. +Den tredje Langebro fra 1954 ligger højere +og spærrer hele bygningens stueetage af. + +[[!img /img/langebro1908.jpg class="solo"]] + +[Billedet fra 1908 er taget fra en Langebro billedserie fra bloggen ”Gamle Dage”.](https://www.gamle-dage.dk/2009/09/24/portraet-af-langebro/) + +## Det meget markante miljø på Bryggen i de gode gamle dage + +Murermester Køhler havde store ambitioner +for sit byggeri af herskabslejligheder. +Men det kan være svært at trække folk til et nyt område. +Og ejeren af det opfyldte område var Christianshavns Oplagspladser, +så havnefronten blev lejet ud til kul- og kokshandel, +vognmandsvirksomhed osv. + +Drømmen om et mondænt kvarter fortabte sig i dieselos, klordampe, +bulderet fra Artilleriets øvelser og mågernes skræppen på lossepladsen. + +[[!template id=note text="""Foretagsome industrifolk satte deres præg på +Bryggens byggeri. Finansmanden og Privatbankdirektøren Axel Heide var en +af dem. Han er mindet med sit eget gadenavn i den nye Havnestad, men er +også krediteret med at anlægge det nordatlantiske tema i bydelens stednavne, +fx. Reykavikgade, Thingvallagade, der har ført til at andre gader har fået +navne fra de islandske sagaers personagalleri - fx. Njal, Egil og Bergthora."""]] + +I to generationer var Bryggen en lang ø i sig selv +uden anden forbindelse til Sjælland og Amager +end Langebro og Amager Boulevard. +Her var der et langt stræk langs Artillerikasernen og Seruminstituttet, +før man nåede almindelige gader igen. +Njalsgade sluttede ved Artillerivej, og en jordsti +gik fra Bryggen over til Sundholm frem til 1970’erne. + +Islands Brygge voksede ned langs havneløbet som en forlængelse af +Christianshavn, og ikke som en del af Amager. +Der var to km kaj med mange virksomheder. +Københavns Kul og Koks Kompagni (4K) lå her, +og Dansk Sojakagefabrik under ØK. +De var begge med til at give luften en særlig karakter. +I baglandet skete det ved opfyldning med byens affald, +så stanken fra lossepladser og skraldevognens rumlen var del af miljøet. +Amager Fælled var kun en legeplads for de allermodigste, +for det var artilleriets prøveterræn. +Frygten for ueksploderede granater forsvandt først i løbet af 1990’erne. + +[[!img /img/brygge_mod_sebbygning.jpg class="solo"]] + +Selv om det er et af Københavns yngste kvarterer, blev det også et +af dem med en befolkning, der har boet der i generationer. +Man skrev den næste generation op til lejligheder. +Bryggen blev et blindt punkt for københavnerne trods nærheden til byen, +og trods ihærdige forsøg. + +Sådan var Bryggen noget for sig indtil 1970’erne, hvor Njalsgade +blev forlænget over mod Amagerbro, og området blev en del af Amager. +Med åbningen af både Københavns Universitet på Amager og af Politiskolen, +kom der nye slags beboere i form af både politifolk og akademikere. + +På mange måder blev Bryggen først fashionabel fra 1980’erne og fremad. +Det var efter det absolutte lavpunkt med eksplosionen på +Sojakagefabrikken i 1980. De berømte sojabønner blev renset i hexan +(letbenzin) i et anlæg af meget tvivlsom sikkerhed. +I samme årti tog beboerne deres bydel i egne hænder, +først med protester mod forurening, og senere gennemførte de Havneparken, +trods andre planer fra kommune og spekulanter. + +[[!img /img/brygge_by_nite.jpg class="solo"]] + +## Fra bro til bro + +I dag ligger der et nyt kvarter syd for det gamle Islands Brygge, +kaldet Havnestad, med nyt byggeri fra nullerne og frem, +bl.a. med luksuslejligheder i renoverede silobyggerier +i Sojakagens engang så berygtede område. + +Her ligger Bryggebroen, der forbinder Bryggen med Vesterbro. +Det er en af de nye broer, der forbinder København rundt om vandet. + +[[Flere af byvandring.nu's cykelture kommer forbi Bryggebroen/cykelture]] + +## Kilder + +Islands Brygges isolation og attraktion er et af temaerne i +**Barbara Zalewski**s bog ”Islands Brygge – fra skepsis til succes” *(Nostra, 2004)*. +Den følger kajen fra nord til syd, og Bryggen gennem årtierne. + +I øvrigt: *København Før, Nu og Aldrig,* bind 12 (1998 udgave). + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren artikel]] +[[!tag sted bryggen]] +[[!meta date="2015-09-09"]] |