rename *.mdwn to */index.md, except index/topbar/farbar/sidebar files

command:
```
perl -MPath::Tiny -WE 'use strict; path(".")->visit(sub{return unless -f && /\.mdwn$/; my $stem=$_->basename(".mdwn"); my $new=$_->sibling($stem,"index.md"); return if $stem =~ /^index|topbar|sidebar|farbar|footer$/ || $new->exists; $new->parent->mkpath; system("git","mv", $_, $new)},{recurse=>1})'
```

1 files changed, 196 insertions, 0 deletions

diff --git a/vejviseren/broer_chr_bryggen/index.md b/vejviseren/broer_chr_bryggen/index.md
new file mode 100644
index 00000000..25b4fc54
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/broer_chr_bryggen/index.md
@@ -0,0 +1,196 @@
+[[!meta title="Fra Cirkelbroen til Bryggebroen"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+[[!img /img/cirkelbrobyg.jpg class="blog" link="/vejviseren/broer_chr_bryggen"]]
+
+Olafur Elisassons bro vil snart binde Christianshavn og Islands Brygge
+endnu bedre sammen.
+Men forbindelsen mellem de to kvarterer er historisk.
+I dag er de begge attraktive steder at bo, praktisk placeret i forhold til byen.
+Men det attraktive og det praktiske har langtfra altid været tilfældet.
+
+[[Læs mere...|/vejviseren/broer_chr_bryggen/]]
+
+"""
+else="""
+# Fra Cirkelbroen til Bryggebroen
+
+En vandring i attraktive omgivelser, med minder om en snavset fortid.
+
+[[!img /img/cirkelbrobyg.jpg class="solo"]]
+
+Olafur Eliassons Cirkelbro er ved at blive gjort klar hen over mundingen
+på Christianshavns Kanal. Det åbner nye veje i området til vandring i
+smukke og varierende omgivelser. For eksempel en tur ned gennem fortidens
+industri og forsvarsværker fra det 400 år gamle Christianshavn
+og til Bryggen, der voksede op af vandet fra 1903 og frem.
+
+Nord for den nye bro ligger Christianskirken
+indrammet af velhaverbyggeri.
+Kirken lå omgivet af B&W's oprindelige skibsværft,
+og senere B&W's motorfabrik, hvor pladsen blev så trang,
+at frokostkantinen var en toetagers pram i Christianshavns Kanal,
+hvor man spiste på skift - Frikadellen blev den kaldt.
+Det er svært at forestille sig i dag,
+når man står mellem hvide luksushuse.
+
+Syd for kanalen - lige over Cirkelbroen - ligger det tidligere Danisco,
+hvor sukkerfabrikationen ofte indhyllede de havnenære områder
+i sin egen lugt.
+Begge var dele af det industrielle København, som næsten er væk i dag.
+Vi vandrer over og under broer mellem de anlagte øer,
+fra det gamle Christianshavn til det nye Bryggen.
+
+[[!img /img/chrkirkekanal.jpg class="solo"]]
+
+Egentlig skulle Cirkelbroen allerede ligge på plads.
+Men anlægget blev forsinket i et år af en enkeltperson,
+der mente at broens udseende ville gå ud over værdien af lejligheden.
+Da lejlighedsejeren opdagede,
+at der ikke var taget højde for broen i en lokalplan,
+så måtte man vente med anlægget.
+Hvis den historie er sand,
+så er sagen et prima eksempel på et luksusproblem.
+
+[[Se vore ture på Christianshavn/christianshavn]]
+
+## Bryggen, broer og beboere
+
+Det mere sædvanlige er dog, at beboerne langs havnen har sukket efter
+broer for at få verden til at hænge sammen. Det var militærets eller
+industriens behov, der satte rammerne. For eksempel var den første
+Langebro en militær forbindelsesbro, og der gik 50 år fra den blev
+anlagt til almindelige civile fik adgang. Altså skulle beboerne fra
+denne sydlige ende af Christianshavn over Knippelsbro i lange tider,
+hvis de skulle ind til Sjælland.
+
+[[!img /img/langebromaane.jpg class="solo"]]
+
+Her er et billede af den første Langebro fra 1836,
+det er C.W. Eckersbergs ”Langebro i Måneskin med løbende figurer”.
+I baggrunden ser man silhuetten af en af de møller,
+der kronede bastionerne omkring det befæstede København.
+Billedet ligner forsiden på en historisk roman.
+Og af samme grund skrev Bjarne Reuter en historie med billedets titel.
+
+[Læs mere om maleriet hos Statens Museum for Kunst.](https://web.archive.org/web/20180715225651/ttp://www.smk.dk/udforsk-kunsten/highlights/christoffer-wilhelm-eckersberg-langebro-i-maaneskin/)
+
+Langebro var altså den smalle fodgængerbro, der fulgte voldene
+og lå lidt skævt for strømmen gennem København.
+Den blev tit påsejlet og ramponeret,
+og i starten af 1900-tallet var det slut.
+København var blevet en moderne by med biler,
+og de gamle volde var efterhånden lavet til parker,
+prestigebyggerier og indfaldsveje.
+Det nye Rådhus var under opbygning, og Vester Boulevard gik ned
+langs Tivoli og Glyptotektet til hvor en ny Langebro skulle anlægges.
+
+*Note 2019: Den nye cykelbro "Lille Langebro" ligger nogenlunde dér den oprindelige træbro lå.*. 
+
+### Islands Brygge udspringer af den første moderne Langebro.
+Islands Brygge har sin oprindelse som den østlige ende af den nye
+Langebro. Den landede på noget land der var blevet opfyldt omkring
+1890 ud for Kalvebod Bastion, Christianshavns sydlige punkt.
+Fra dette punkt voksede Islands Brygge sydpå i løbet af to generationer.
+
+Den første moderne Langebro var ganske speciel.
+For at lade skibene passere, drejede den sig midt i havneløbet,
+så mennesker og køretøjer måtte vente på tværs i strømmen.
+På billedet ser man broen med Langebrohus,
+der var Bryggens første bebyggelse
+af murermester Carl Køhler fra Christianshavn.
+I dag ser huset med Café Langebro ikke ud af så meget.
+Den tredje Langebro fra 1954 ligger højere
+og spærrer hele bygningens stueetage af.
+
+[[!img /img/langebro1908.jpg class="solo"]]
+
+[Billedet fra 1908 er taget fra en Langebro billedserie fra bloggen ”Gamle Dage”.](https://www.gamle-dage.dk/2009/09/24/portraet-af-langebro/)
+
+## Det meget markante miljø på Bryggen i de gode gamle dage
+
+Murermester Køhler havde store ambitioner
+for sit byggeri af herskabslejligheder.
+Men det kan være svært at trække folk til et nyt område.
+Og ejeren af det opfyldte område var Christianshavns Oplagspladser,
+så havnefronten blev lejet ud til kul- og kokshandel,
+vognmandsvirksomhed osv.
+
+Drømmen om et mondænt kvarter fortabte sig i dieselos, klordampe,
+bulderet fra Artilleriets øvelser og mågernes skræppen på lossepladsen.
+
+[[!template id=note text="""Foretagsome industrifolk satte deres præg på
+Bryggens byggeri. Finansmanden og Privatbankdirektøren Axel Heide var en
+af dem. Han er mindet med sit eget gadenavn i den nye Havnestad, men er
+også krediteret med at anlægge det nordatlantiske tema i bydelens stednavne,
+fx. Reykavikgade, Thingvallagade, der har ført til at andre gader har fået
+navne fra de islandske sagaers personagalleri - fx. Njal, Egil og Bergthora."""]]
+
+I to generationer var Bryggen en lang ø i sig selv
+uden anden forbindelse til Sjælland og Amager
+end Langebro og Amager Boulevard.
+Her var der et langt stræk langs Artillerikasernen og Seruminstituttet,
+før man nåede almindelige gader igen.
+Njalsgade sluttede ved Artillerivej, og en jordsti
+gik fra Bryggen over til Sundholm frem til 1970’erne.
+
+Islands Brygge voksede ned langs havneløbet som en forlængelse af
+Christianshavn, og ikke som en del af Amager.
+Der var to km kaj med mange virksomheder.
+Københavns Kul og Koks Kompagni (4K) lå her,
+og Dansk Sojakagefabrik under ØK.
+De var begge med til at give luften en særlig karakter.
+I baglandet skete det ved opfyldning med byens affald,
+så stanken fra lossepladser og skraldevognens rumlen var del af miljøet.
+Amager Fælled var kun en legeplads for de allermodigste,
+for det var artilleriets prøveterræn.
+Frygten for ueksploderede granater forsvandt først i løbet af 1990’erne.
+
+[[!img /img/brygge_mod_sebbygning.jpg class="solo"]]
+
+Selv om det er et af Københavns yngste kvarterer, blev det også et
+af dem med en befolkning, der har boet der i generationer.
+Man skrev den næste generation op til lejligheder.
+Bryggen blev et blindt punkt for københavnerne trods nærheden til byen,
+og trods ihærdige forsøg.
+
+Sådan var Bryggen noget for sig indtil 1970’erne, hvor Njalsgade
+blev forlænget over mod Amagerbro, og området blev en del af Amager.
+Med åbningen af både Københavns Universitet på Amager og af Politiskolen,
+kom der nye slags beboere i form af både politifolk og akademikere.
+
+På mange måder blev Bryggen først fashionabel fra 1980’erne og fremad.
+Det var efter det absolutte lavpunkt med eksplosionen på
+Sojakagefabrikken i 1980. De berømte sojabønner blev renset i hexan
+(letbenzin) i et anlæg af meget tvivlsom sikkerhed.
+I samme årti tog beboerne deres bydel i egne hænder,
+først med protester mod forurening, og senere gennemførte de Havneparken,
+trods andre planer fra kommune og spekulanter.
+
+[[!img /img/brygge_by_nite.jpg class="solo"]]
+
+## Fra bro til bro
+
+I dag ligger der et nyt kvarter syd for det gamle Islands Brygge,
+kaldet Havnestad, med nyt byggeri fra nullerne og frem,
+bl.a. med luksuslejligheder i renoverede silobyggerier
+i Sojakagens engang så berygtede område.
+
+Her ligger Bryggebroen, der forbinder Bryggen med Vesterbro.
+Det er en af de nye broer, der forbinder København rundt om vandet.
+
+[[Flere af byvandring.nu's cykelture kommer forbi Bryggebroen/cykelture]]
+
+## Kilder
+
+Islands Brygges isolation og attraktion er et af temaerne i
+**Barbara Zalewski**s bog ”Islands Brygge – fra skepsis til succes” *(Nostra, 2004)*.
+Den følger kajen fra nord til syd, og Bryggen gennem årtierne.
+
+I øvrigt: *København Før, Nu og Aldrig,* bind 12 (1998 udgave).
+
+"""]]
+
+[[!tag  blog vejviseren artikel]]
+[[!tag  sted bryggen]]
+[[!meta date="2015-09-09"]]