Text corrections.

2 files changed, 73 insertions, 36 deletions

diff --git a/vejviseren/waagensen.mdwn b/vejviseren/waagensen.mdwn
index e652656d..9777d9d3 100644
--- a/vejviseren/waagensen.mdwn
+++ b/vejviseren/waagensen.mdwn
@@ -4,21 +4,26 @@
 
 [[!img østerport1886kort.jpg]]
 
-Kulturkampen rasede. Men for de fleste var det svært nok at finde vej en hovedstad der voksede eksplosivt. Heldigvis var der folk som Hother Waagensen - og en hær af bybude til hjælp i 1880'ernes København
+Kulturkampen rasede. Men for de fleste var det svært nok at finde vej i en
+hovedstad der voksede eksplosivt. Heldigvis var der folk som Hother Waagensen
+- og en hær af bybude til hjælp i 1880'ernes København
 
 [[Hvad var værd at vide i 1886?|waagensen]]
 
 """
 else="""
 
-#Vejviser 1886: Guide til et gennembrud  
+#Vejviser 1886: Guide til et gennembrud
+Blandt de lærde rasede striden om nyt og gammelt. Landets politik lå underdrejet
+i strid mellem Venstre og Højre. København voksede vildt ud over markerne,
+huse sprang op, gader blev anlagt. Og om man så troede på Gud, eller sværgede
+til Videnskaben – så var udviklingen ubønhørlig. Man måtte orientere sig eller
+blive fortabt.
 
-Blandt de lærde rasede striden om nyt og gammelt. Landets politik lå underdrejet i strid mellem Venstre og Højre. København voksede vildt ud over markerne, huse sprang op, gader blev anlagt. Og om man så troede på Gud, eller sværgede til Videnskaben – så var udviklingen ubønhørlig. Man måtte orientere sig eller blive fortabt.  
+[[!template id=note text="""Beboere i København:
 
-[[!template id=note text="""Beboere i København:  
-
- * 1850 – 136.000  
- * 1860 – 155.000  
+ * 1850 – 136.000
+ * 1860 – 155.000
  * 1870 – 202.000
  * 1880 – 266.000
  * 1890 – 367.000
@@ -26,39 +31,71 @@ Blandt de lærde rasede striden om nyt og gammelt. Landets politik lå underdrej
 
 """]]
 
-###Fremskridtets mand
-Den 24-årige Hother Waagensen så et behov for vise andre på vej. Han samlede de praktiske oplysninger for den voksende by i en lille bog med et kort, noget som nemt ville passe i en frakkelomme. Hother Waagensen kom fra en beskeden borgerfamilie i Helsingør. Han var tekniker, ivrig amatørfotograf, og blev senere ejer af en af Danmarks første Radioapparater.  
-
-[[!img østerport1886kort.jpg]]
-
-Holcks [[oprindelige vejviser fra 1770|http://www.byvandring.nu/vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770/]] forklarede Rangforordning og og opgav regler for Sørgetider – udover vogntakster og åbningstider for byens porte. I det Moderne Gennembruds årtier var der brug for anderledes oplysninger.   
-
-###Kommunikation  
-Der var otte telegrafstationer. Den ene lå på Stationen. Der var på Børsen, Sankt Annæ Plads og ved Nordre Toldbod – på Nørre- på Vester- på Østerbro og på Frederiksberg. Der var 14 telefonstationer, for de færreste havde telefon i hjemmet. Man kunne føre en samtale for 25 øre – og *”saafremt de Samtalende ikke forud have aftalt Tid og Sted for Samtalen kan fornødent Arrangement træffes ved særligt Telegram for 10 Øre.”*  
-
-Jernbanestationen lå i årene 1864 – 1911 for enden af Jernbanegade, hvor Palads ligger i dag, og netop i 1886 blev Cirkusbygningen opført som vinterkvarter for Cirkus Renz. For at komme hertil fra byen skulle man først krydse Halmtorvet. Det hed Rådhuspladsen den gang, og det skulle vare til 1905 til før bystyret rykkede ud af CF Hansens strenge søjlebygning på Nytorv, og ind i Martin Nyrops festklædte nye Rådhus.  
-
-[[!img januaraften.jpg]]  
-
-*Sådan ser området ud i vore dage. Palads har erstattet Jernbane- stationen, men Cirkus- bygningen står endnu.*  
-
-
-
-###En tur i det Grønne.  
-Fra stationen var der 20 tog i timen til Frederiksberg rejsetid fra 5 til 7 minutter (1 klasse 40 øre, 2 kl. 30 øre, 3. Kl. 20 øre). Skulle man nyde godt af Frederiksbergs Forlystelser var der andre muligheder for at komme frem. Der var tre sporvognslinjer til Runddelen, billetpris 10 øre. Byens 6 selskaber opererede 11 forskellige linjer. Havde man råd, kunne man hyre en droske.  Men så ville turen fra hvor som helst i Indre By koste 1 krone.  
-
-På en tur i Dyrehaven var der både sporvogn, tog, og om sommeren lagde dampskibet til Skovshoved lagde til ved Bellevue. Strandvejen var for det meste en sandet landevej, som blev brugt af fiskerkoner på vej med deres varer ind til Fisketorvet ved Gammel Strand og der omkring.  
-
-###Høflig ledsagelse.  
-Et særligt afsnit handler om bybude. Der var et politikontrolleret korps af hvidklædte mænd til det hårde og trivielle arbejde i den nye tid. De kunne udbringe breve og pakker (20 øre), og for et gebyr bringe svar tilbage (30 øre). Men taksterne opgiver også prisen, hvis de skulle tjene som flyttefolk, (70 øre for første time, og 50 øre derefter) skulle bære en handelsrejsendes varer (op til 50 pund), at ledsage til og fra teatre og på spadsereture (50 øre pr. time), eller omdele cirkulærer (200 øre for 100 stk.).  
-Så kan man nok regne ud hvor meget bybuddet skulle arbejde for at tage sine familie på skovtur med sporvogn.  
+##Fremskridtets mand
+Den 24-årige Hother Waagensen så et behov for vise andre på vej. Han samlede de
+praktiske oplysninger for den voksende by i en lille bog med et kort, noget som
+nemt ville passe i en frakkelomme. Hother Waagensen kom fra en beskeden borgerfamilie
+i Helsingør. Han var tekniker, ivrig amatørfotograf, og blev senere ejer af et
+af Danmarks første Radioapparater.
+
+[[!img oesterport1886kort.jpg]]
+
+Holcks [[oprindelige vejviser fra 1770|http://www.byvandring.nu/vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770/]]
+forklarede Rangforordning og og opgav regler for Sørgetider – udover vogntakster
+og åbningstider for byens porte. I det Moderne Gennembruds årtier var der brug
+for anderledes oplysninger.
+
+##Kommunikation
+Der var otte telegrafstationer. Den ene lå på Stationen. Der var på Børsen, Sankt
+Annæ Plads og ved Nordre Toldbod – på Nørre-, Vester- og Østerbro og på Frederiksberg.
+Der var 14 telefonstationer, for de færreste havde telefon i hjemmet. Man kunne
+føre en samtale for 25 øre – og *”saafremt de Samtalende ikke forud have aftalt
+Tid og Sted for Samtalen kan fornødent Arrangement træffes ved særligt Telegram for 10 Øre.”*
+
+Jernbanestationen lå i årene 1864 – 1911 for enden af Jernbanegade, hvor Palads
+ligger i dag, og netop i 1886 blev Cirkusbygningen opført som vinterkvarter for
+Cirkus Renz. For at komme hertil fra byen skulle man først krydse Halmtorvet. Det
+hed Rådhuspladsen den gang, og det skulle vare til 1905 til før bystyret rykkede
+ud af CF Hansens strenge søjlebygning på Nytorv, og ind i Martin Nyrops festklædte
+nye Rådhus.
+
+[[!img januaraften.jpg]]
+
+*Sådan ser området ud i vore dage. Palads har erstattet Jernbane- stationen, men
+Cirkusbygningen står endnu.*
+
+##En tur i det Grønne
+Fra stationen var der 20 tog i timen til Frederiksberg rejsetid fra 5 til 7
+minutter (1. klasse 40 øre, 2. kl. 30 øre, 3. kl. 20 øre). Skulle man nyde godt
+af Frederiksbergs forlystelser var der andre muligheder for at komme frem. Der var
+tre sporvognslinjer til Runddelen, billetpris 10 øre. Byens 6 selskaber opererede
+11 forskellige linjer. Havde man råd, kunne man hyre en droske. Men så ville turen
+fra hvor som helst i Indre By koste 1 krone.
+
+På en tur i Dyrehaven var der både sporvogn, tog, og om sommeren lagde dampskibet
+til Skovshoved lagde til ved Bellevue. Strandvejen var for det meste en sandet
+landevej, som blev brugt af fiskerkoner på vej med deres varer ind til Fisketorvet
+ved Gammel Strand og der omkring.
+
+##Høflig ledsagelse
+Et særligt afsnit handler om bybude. Der var et politikontrolleret korps af hvidklædte
+mænd til det hårde og trivielle arbejde i den nye tid. De kunne udbringe breve og
+pakker (20 øre), og for et gebyr bringe svar tilbage (30 øre). Men taksterne opgiver
+også prisen, hvis de skulle tjene som flyttefolk (70 øre for første time, og 50 øre
+derefter), skulle bære en handelsrejsendes varer (op til 50 pund), ledsage til og fra
+teatre og på spadsereture (50 øre pr. time) eller omdele cirkulærer (200 øre for 100 stk.).
+
+Så kan man nok regne ud hvor meget bybuddet skulle arbejde for at tage sine familie
+på skovtur med sporvogn.
 
 [[!img large.jpg]]
 Billede fra Københavns Museum.
 
-Her gik grænserne.
-Taksterne for bybudene galdt området inden for linjen Colbjørnsensgade, søerne og Kastelsvejen og Christianshavns vold. Den anden takstzone løb langs bl.a. Valdemarsgade, Ørstedsvej, Griffenfeldsgade, Blegdamsvejen og Rosenvængets Sidevej. Samt ”Amagerbro indtil bommen”. Udenfor lå de kvarterer hvor der stadig blev bygget hæftigt i 1884.
-
+##Her gik grænserne.
+Taksterne for bybudene galdt området inden for linjen Colbjørnsensgade, søerne og
+Kastelsvejen og Christianshavns vold. Den anden takstzone løb langs bl.a. Valdemarsgade,
+Ørstedsvej, Griffenfeldsgade, Blegdamsvejen og Rosenvængets Sidevej. Samt ”Amagerbro
+indtil bommen”. Udenfor lå de kvarterer hvor der stadig blev bygget heftigt i 1884.
 
 [[Tag en tur på Frederiksberg|frederiksberg]]  
 LINKS
diff --git a/vejviseren/waagensen/østerport1886kort.jpg b/vejviseren/waagensen/oesterport1886kort.jpg
index d367bb23..d367bb23 100644
--- a/vejviseren/waagensen/østerport1886kort.jpg
+++ b/vejviseren/waagensen/oesterport1886kort.jpg