summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren
diff options
context:
space:
mode:
authorhttps://www.google.com/accounts/o8/id?id=AItOawnDHAqtpGqONpXAXWdnqqWFjeWgcsojN3g <Paul@web>2014-10-08 11:41:58 +0200
committerbyvandring.nu website <bynu@mail.bitbase.dk>2014-10-08 11:41:58 +0200
commit2d43616323980bc3918e9305818294e0aa5942bd (patch)
tree37ad54b83a79f2ebae02c766c1134a7811d74c80 /vejviseren
parenteb44cf655b3b4da2316ca9f86c2cf79ee931d74b (diff)
Diffstat (limited to 'vejviseren')
-rw-r--r--vejviseren/vesterbro-vejnavne.mdwn5
1 files changed, 2 insertions, 3 deletions
diff --git a/vejviseren/vesterbro-vejnavne.mdwn b/vejviseren/vesterbro-vejnavne.mdwn
index 347ae0b6..94a42c08 100644
--- a/vejviseren/vesterbro-vejnavne.mdwn
+++ b/vejviseren/vesterbro-vejnavne.mdwn
@@ -31,13 +31,13 @@ Men allerede året inden, i 1858 var der anlagt en ny gade på Vesterbro, nemlig
Med den første Slesvigskrig 1848-50 var der opstået en voksende dansk nationalfølelse. I den stemning var det åbenbart oplagt at følge op med at navngive den første næste store gade efter et af de få slag, hvor Danmark vandt, nemlig Slaget ved Isted. Hermed fik vi Istedgade, og så gik det ellers ”slag i slag” bl.a. med (slagene ved) Dybbølsgade og Helgolandsgade, men også med mere nationalhistoriske vejnavne i tilknytning til Dannebrogsgade, efter kongerne Svend, Knud, Valdemar og Erik samt andre nationale skikkelser som Absalon og Saxo.
-[[!img ottokrabbesplads.jpg class=solo caption="Et ordentligt stykke af Dannebrogsgade forsvandt under saneringen i slutningen af 1960'erne. Den nuværende plads har er blevet opkaldt efter Otto Krabbe, den mangeårige leder af Settlementet på Vesterbro, bydelens største og mest sejglivede sociale organisation. På den måde ærer man folk der har gjort en indsats, når der åbner sig en plads for det."]]
+[[!img ottokrabbesplads.jpg size=400x class=solo caption="Et ordentligt stykke af Dannebrogsgade forsvandt under saneringen i slutningen af 1960'erne. Den nuværende plads har er blevet opkaldt efter Otto Krabbe, den mangeårige leder af Settlementet på Vesterbro, bydelens største og mest sejglivede sociale organisation. På den måde ærer man folk der har gjort en indsats, når der åbner sig en plads for det."]]
Blandt ”vejnavnefolk” har vi altid, eller i det mindste gennem de seneste fire århundreder, i høj grad benyttet os af såkaldte systematikker, altså det at man grupperer vejnavne, f.eks. efter fugle i et (pip)kvarter, arkitekter, købstæder mv. i andre. Den først kendte systematik i København var i Nyboder, hvor Christian IV lod anlægge gader med navngivning efter eksotiske planter og dyr. Systematikkerne gør det både lettere for vejnavnefolkene at finde på vejnavne, og ude i virkeligheden for borgere, taxaer og udrykningskøretøjer at finde vej.
På Vesterbro fik den nationalt inspirerede vejnavnegivning, der blev indledt med Dannebrogsgade, to ”aflæggere”, nemlig den systematik, der blev indledt med konger, og andre nationale skikkelser og den, som blev indledt med Istedgade. Den førstnævnte systematik blev videreført syd for Ingerslevsgade med navngivninger efter nationalhistoriske skikkelser som Asger Ryg, Esbern Snare, Palnatoke og Erik Ejegod.
-[[!img mckluud.jpg class=solo caption="Nu er vi på hjørnet af Istedgade og Oehlenschlägersgade, der er opkaldet efter henholdsvis et slag i første Slesvigske Krig og en digter der er barnefødt i gadens anden ende. Værtshusets navn er til gengæld en fordanskning af en amerikansk TV-serie fra 1970'erne."]]
+[[!img mckluud.jpg class=solo caption="Nu er vi på hjørnet af Istedgade og Oehlenschlägersgade, der er opkaldet efter henholdsvis et slag i første Slesvigske Krig og en digter der er barnefødt i gadens anden ende. Værtshusets navn er til gengæld en fordanskning af titlen på en amerikansk TV-serie fra 1970'erne." size=400x]]
Den anden systematik opstod ved, at efter man navngivning efter Isted, Dybbøl og Helgoland, som oprindeligt var led i en national systematik fortsatte med navngivning efter andre sønderjyske byer og lokaliteter som f.eks. Tønder, Haderslev, Møgeltønder, Ballum, Rejsby og Lyrskov, men med navngivninger efter lokaliteter syd for den nuværende grænse ved Skelbækken efter fastlæggelsen af denne, f.eks. efter Flensborg, Slien, Slesvig og Hedeby viser, at navngivningen måske ikke ligefrem blev benyttet til at markere et fornyet krav om Danmark til Ejderen, men i det mindste til at mindes en historie, hvor Danmark havde været større end som så. Det er så i øvrigt også historien bag ”den baltiske vejnavnegruppe” på Vesterbro, som blev indledt med navngivning efter Estland, hvor Dannebrog faldt ned, men det er en anden historie.
@@ -55,4 +55,3 @@ Mht. Bissensgade er vejnavnet en del af den samlede vejnavnegruppe, som blev gru
"""]]
[[!tag blog]]
-