summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren
diff options
context:
space:
mode:
authorhttps://www.google.com/accounts/o8/id?id=AItOawnDHAqtpGqONpXAXWdnqqWFjeWgcsojN3g <Paul@web>2014-10-08 11:39:19 +0200
committerbyvandring.nu website <bynu@mail.bitbase.dk>2014-10-08 11:39:19 +0200
commiteb44cf655b3b4da2316ca9f86c2cf79ee931d74b (patch)
tree7447d10e0e1f08d610bffba9048565190b465635 /vejviseren
parentbb7f824612e6af41e7a7dc270ebcdd89bf789064 (diff)
Diffstat (limited to 'vejviseren')
-rw-r--r--vejviseren/vesterbro-vejnavne.mdwn4
1 files changed, 2 insertions, 2 deletions
diff --git a/vejviseren/vesterbro-vejnavne.mdwn b/vejviseren/vesterbro-vejnavne.mdwn
index 8a338e67..347ae0b6 100644
--- a/vejviseren/vesterbro-vejnavne.mdwn
+++ b/vejviseren/vesterbro-vejnavne.mdwn
@@ -23,7 +23,7 @@ Erik er tidligere sekretær for Vejnavnenævnet i København, cand.scient.pol.,
Istedgade er kendt som aksen i det livlige forlystelsesliv på Vesterbro, med ludere, lommetyve, porno, værtshuse mv. Dette forlystelsesliv har en længere historisk baggrund end der var en gade med det navn: I 1577 blev al slagtning forbudt indenfor byens vold, og der blev opført et slagtehus udenfor voldene, ved Vesterport. I kølvandet på slagterne fulgte værtshusholderne, for folk drak lidkøb efter endt handel. Fra 1700 og frem udviklede et righoldigt forlystelsesliv sig med krohaver, teatre, beværtninger, skydeselskaber, danse- og sangerindeknejper på det nuværende Vesterbro.
-[[!img billednavn.jpg class=solo caption="Slagternes lange historie på Vesterbro går igen I den Hvide Kødby fra 1934 – som fejrer 80 års jubilæum i år"]]
+[[!img premietyr.jpg class=solo caption="Slagternes lange historie på Vesterbro går igen I den Hvide Kødby fra 1934 – som fejrer 80 års jubilæum i år"]]
Men fra midten af 1800-tallet tog udbygningen af Vesterbro fart pga. flytningen af den militære demarkationslinje, sløjfningen af befæstningen og industrialiseringens massive indvandring fra land til by. Med den intensive udbygning af boligkarréer opstod der behov for at anlægge mange nye gader. En af de nye var Istedgade, hvor den første del blev anlagt 1859 og gik fra Gasværksvej til Viktoriagade. I de følgende årtier blev gaden ad flere gange forlænget, så den i 1897 nåede sin nuværende udstrækning fra Hovedbanegården til Enghave Plads.
@@ -37,7 +37,7 @@ Blandt ”vejnavnefolk” har vi altid, eller i det mindste gennem de seneste fi
På Vesterbro fik den nationalt inspirerede vejnavnegivning, der blev indledt med Dannebrogsgade, to ”aflæggere”, nemlig den systematik, der blev indledt med konger, og andre nationale skikkelser og den, som blev indledt med Istedgade. Den førstnævnte systematik blev videreført syd for Ingerslevsgade med navngivninger efter nationalhistoriske skikkelser som Asger Ryg, Esbern Snare, Palnatoke og Erik Ejegod.
-[[!img fmckluud.jpg class=solo caption="Nu er vi på hjørnet af Istedgade og Oehlenschlägersgade, der er opkaldet efter henholdsvis et slag i første Slesvigske Krig og en digter der er barnefødt i gadens anden ende. Værtshusets navn er til gengæld en fordanskning af en amerikansk TV-serie fra 1970'erne."]]
+[[!img mckluud.jpg class=solo caption="Nu er vi på hjørnet af Istedgade og Oehlenschlägersgade, der er opkaldet efter henholdsvis et slag i første Slesvigske Krig og en digter der er barnefødt i gadens anden ende. Værtshusets navn er til gengæld en fordanskning af en amerikansk TV-serie fra 1970'erne."]]
Den anden systematik opstod ved, at efter man navngivning efter Isted, Dybbøl og Helgoland, som oprindeligt var led i en national systematik fortsatte med navngivning efter andre sønderjyske byer og lokaliteter som f.eks. Tønder, Haderslev, Møgeltønder, Ballum, Rejsby og Lyrskov, men med navngivninger efter lokaliteter syd for den nuværende grænse ved Skelbækken efter fastlæggelsen af denne, f.eks. efter Flensborg, Slien, Slesvig og Hedeby viser, at navngivningen måske ikke ligefrem blev benyttet til at markere et fornyet krav om Danmark til Ejderen, men i det mindste til at mindes en historie, hvor Danmark havde været større end som så. Det er så i øvrigt også historien bag ”den baltiske vejnavnegruppe” på Vesterbro, som blev indledt med navngivning efter Estland, hvor Dannebrog faldt ned, men det er en anden historie.