rename *.mdwn to */index.md, except index/topbar/farbar/sidebar files

command:
```
perl -MPath::Tiny -WE 'use strict; path(".")->visit(sub{return unless -f && /\.mdwn$/; my $stem=$_->basename(".mdwn"); my $new=$_->sibling($stem,"index.md"); return if $stem =~ /^index|topbar|sidebar|farbar|footer$/ || $new->exists; $new->parent->mkpath; system("git","mv", $_, $new)},{recurse=>1})'
```

1 files changed, 151 insertions, 0 deletions

diff --git a/vejviseren/nervernes_tid/index.md b/vejviseren/nervernes_tid/index.md
new file mode 100644
index 00000000..fa0e5240
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/nervernes_tid/index.md
@@ -0,0 +1,151 @@
+[[!meta title="Nervøsitetens tidsalder i København"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+[[!img ostergade.jpg class="blog" link="/vejviseren/nervernes_tid"]]
+
+I 1880'erne begyndte man at diagnosticere både samfund og menneske
+i de samme termer. Det var nerverne den var gal med.
+
+[[Læs mere...|/vejviseren/nervernes_tid]]
+
+"""
+else="""
+
+# Nervøsitetens Tidsalder
+
+[[!img ostergade.jpg class="solo" caption="Østergade i 1890'erne.
+Den ligner sig selv fra før, men vi er i nervøsitetens tidsalder.
+Jeg tænker at det forbedrede kamera og dets evne til at fange bevægelser
+spiller ind i samtidens optagethed af nervøsiteten."]]
+
+> Vor Hovedstad er netop nu naaet op til at blive en stor By,
+> hvor den complicerede og potenserede Tilværelse er Udtryk for et overinciteret Nervesystem.
+
+Sådan skrev i 1886 en af tidens modelæger Knud Pontoppidan med speciale
+i nervesystemet og psykologien. Hvis man kigger på København i 1886 som
+en patient, var der også sket en bemærkelsesværdig - og givetvis farlig - udvikling.
+Efter voldenes fald i 1850'erne havde byen og livet i den udviklet sig hastigt og eksplosivt.
+
+Læs [[Vejviser 1886|/vejviseren/waagensen/]] om København i vild vækst i 1880'erne.
+
+## Neurastheni - en tilstand i tidens takt
+
+Livet i den genfødte by - og særligt i de nye kvarterer - var anderledes
+end noget andet mennesker havde oplevet før. Og der gik ikke lang tid
+før medicienere og tænkere satte navne på den nye tids stil: Neurasthenien.
+
+[[!img knudpontopidan.jpg class="tall" caption="Knud Pontoppidan med det stålsatte blik.
+Hans analyse er dragende, men har han belæg for det hans siger, eller digter han bare?
+For at beskrive tiden er det ligegyldigt. Men det var et problem for en patient
+som Amalie Skram at dr. Hieronimus (som hun navngav ham i romanen) måske var forblændet af sin egen intelligens."]]
+
+> For at forstaa de naturstridige Betingelser, under hvilke en Hovedstadsbefolkning lever,
+> behøver man kun at sammenligne Totalbilledet af Livet i en stor By,
+> saaledes som det viser sig paa Gader og Stræder, med Livet paa Landet.
+> For den, der er vant til det sidste, gjør Forvirringen og Uroen,
+> Synet af de ilsomt passerende Mennesker og Larmen af de forbifarende Vogne
+> et ligefrem fortumlende Indtryk. Og ikke blot ere Sandseorganerne i eet væk occuperede,
+> men de Indtryk, de modtage, ere for største Delen af den Natur,
+> at de fordre at bearbeides. Man skal ikke blot see en Mængde Mennesker fare forbi sig,
+> men man skal ogsaa være opmærksom paa, om der er nogen af Ens Bekjendte imellem;
+> man skal ikke blot have Spektaklen af Vognene, men man maa ogsaa undvige dem;
+> og paa denne Maade kan det at passere en Gade komme til at repræsentere
+> et heelt Stykke Nervearbeide. Nu er det ganske vist, at man efterhaanden
+> vænner sig til denne Uro, indtil man tilsyneladende ikke længer afficeres deraf.
+> Men Enhver vil dog kunne faa et Indtryk af det nervepirrende, der ligger i
+> at færdes i en stor By, ved at gjøre det Forsøg saa pludseligt som muligt
+> at lade sig forsætte til et øde Steds Stilhed. Den fuldstændige Ro,
+> som Sandseorganerne derved med eet faa, maa paa Enhver gjøre et eiendommeligt velgjørende Indtryk.
+
+1886 var året hvor Pontoppidan flyttede fra Kommunehospitalets
+psykiatriske afdeling til Sankt Hans ved Roskilde, hvor han i 1889 blev leder.
+Han kunne lokke sine patienter med landlige forhold. Lokke skriver jeg.
+Jo, fordi nogle af de nervøse storbyboer lod sig indlægge til rekreation
+ganske frivilligt. For det moderne liv var krævende. Blandt symptomerne
+regnede Pontoppidan hyperæstesi, mathedsfølelse, irritabel forstemning,
+sygelig frygt, nervøs hovedpine, rygsmerter og træthed ved gangen,
+nervøs puls og trang til stimulerende og narkotiske midler.
+
+Man føler sig helt syg bare ved at læse dette.
+
+Pontoppidan havde særlig en samfundsgruppe udpeget som udsat for den nye tid,
+og det var ikke adel eller arbejderklasse:
+
+> Den Klasse derimod, for hvilken den nervøse Elendighed i særlig Grad er
+> Tidens Ulykke, det er den saakaldte dannede Mellemklasse, det er dem,
+> der i Kampen for Tilværelsen repræsentere de Kæmpende, de Saarede og
+> de Slagne, det er den Fattigdom med Pretentioner, til hvilken de fleste af os
+> høre, vi, som økonomisk talt ere Proletarer, men som dog fordre Deelagtighed
+> i de Høiere sociale Nydelser.
+
+Så noget af det der kunne drive folk til randen af det nervøse sammenbrud
+var gabet mellem drømme og ambitioner og de faktiske muligheder.
+Den anden halvdel af 1800-tallet inspirerede ikke til snusfornuftig
+påholdenhed og ydmyg realisme. Danmark - og i særdeleshed København -
+havde fået serveret Tivoli, Jernbane, en løssluppen monark, Folkestyre
+og udvidelse af byen på omtrent ti år. Alting syntes muligt,
+og ambitionerne må have været svimlende.
+
+Herman Bang var typisk for denne berusede tid. Læs om den [[unge digter og hans problemer med pengene|/vejviseren/bang_og_pengene]].
+
+En anden forfatter, der faldt ned mellem drøm og virkelighed,
+var Amalie Skram, der forlod Norge og et uinspirerende ægteskab
+til fordel for et passioneret samliv med digterbohemen Erik Skram.
+Hun oplevede både modstand som kvindelig forfatter og sorg over
+at hendes nye mand ikke ville begrænse sin kærlighed til hende.
+I 1894 lod hun sig indlægge på Skt. Hans. Her kom hun under dr. Pontoppidan (som var vendt tilbage til Kommunehospitalet i København).
+I romanerne *Dr. Hieronimus* og *På Skt Hans* beskrev hun patientens kamp for at blive hørt af den magtfulde overlæge, og en flere måneder lang ufrivillig indlæggelse. Det var noget der medvirkede til
+Pontoppidans afsked i 1897. Men det kurerede ikke Amalie Skram.
+Hun døde 58 år gammel i 1905.
+
+## En international strøm
+
+Danmark var langtfra ene om at mærke modernitetens nedbrydende
+virkning for nerverne. Den italienske antropolog og forfatter
+Paolo Mantagazza fremkom i 1889 med *Nervøsitetens Århundrede*.
+Mantegazza var en modig forsker, der som en af de første afprøvede
+sydamarikanske cocablade videnskabeligt. Hvilket nok ikke har
+fået ham til at slappe mere af, som det fremgår her.
+
+[[!img mantegazza500pix.jpg class="tall" caption="Paolo Mantegazza (1831-1910),
+globetrotter, forsker i krop og psyke, fortaler for brug af stoffer i behandling,
+glødende darwinist og science fiction forfatter."]]
+
+> Den nervøse har ikke fem sanser, men femhundrede, ja femtusinde,
+> og hans nerver, som er blevne til lutter mikroskoper, teleskoper,
+> mikrofoner, telefoner og galvanometre, holde ham i bestanding uro
+> og forvandle ham til et spejl med hundrede flader, som optager alt,
+> hvad der rører sig opadtil og nedadtil, i højden og dybden.
+
+Og også Mantegazza udpeger mellemklassen - det midterste af samfundet
+- som nervøsitetens oplagte ofre.
+
+> Middelstanden der … indtager en plads mellem arbejderne og de rige,
+> føler på en gang begge de andre klassers mødighed og gaben,
+> lidelser og kedsomhed … af blodets bånd trækkes den nedad,
+> af en stundesløs ærgerrighed drives den opad … Middelstandens mennesker
+> fødes og lever med våben i hånd, og kun såre sjældent lykkes det ham
+> at lægge dem bort, før han går ind til den evige hvile.
+> Han er for livstid samfundets soldat.
+
+## Skruen strammes
+
+Det bliver alt værre. Der venter i de følgende årtier indførelse af
+elektricitet, Freuds psykoanalyse, flyvemaskinen, første verdenskrig,
+lårkorte kjoler, atombomber, rock and roll, kvindekamp, syretrip,
+terror og elcykler. På 130 års afstand af 1880'ernes nervøse gennembrud
+må man dog se tilbage på fortiden med en vis fortrøstning, for noget er dog som det plejer.
+
+Verden er ad lave, og det er meget slemt for middelklassen.
+
+
+*Kilder:
+*Mikkel Thelle: Et Spejl med Mange Hundrede Flader* Kulturstudier, 2014.  
+*Martin Zerlang, Bylivets Kunst (2002).
+*Jes Fabricius Møller, Nervøsitetens Tidsalder i Udenfor Murene (2002 Golden Days artikelsamling)
+
+"""]]
+
+[[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag artikel tid gennembrud 1800-tallet personer bang knud_pontoppidan ]]
+[[!meta date=2016-05-13]]