diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren/nervernes_tid/index.md')
-rw-r--r-- | vejviseren/nervernes_tid/index.md | 151 |
1 files changed, 151 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/nervernes_tid/index.md b/vejviseren/nervernes_tid/index.md new file mode 100644 index 00000000..fa0e5240 --- /dev/null +++ b/vejviseren/nervernes_tid/index.md @@ -0,0 +1,151 @@ +[[!meta title="Nervøsitetens tidsalder i København"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img ostergade.jpg class="blog" link="/vejviseren/nervernes_tid"]] + +I 1880'erne begyndte man at diagnosticere både samfund og menneske +i de samme termer. Det var nerverne den var gal med. + +[[Læs mere...|/vejviseren/nervernes_tid]] + +""" +else=""" + +# Nervøsitetens Tidsalder + +[[!img ostergade.jpg class="solo" caption="Østergade i 1890'erne. +Den ligner sig selv fra før, men vi er i nervøsitetens tidsalder. +Jeg tænker at det forbedrede kamera og dets evne til at fange bevægelser +spiller ind i samtidens optagethed af nervøsiteten."]] + +> Vor Hovedstad er netop nu naaet op til at blive en stor By, +> hvor den complicerede og potenserede Tilværelse er Udtryk for et overinciteret Nervesystem. + +Sådan skrev i 1886 en af tidens modelæger Knud Pontoppidan med speciale +i nervesystemet og psykologien. Hvis man kigger på København i 1886 som +en patient, var der også sket en bemærkelsesværdig - og givetvis farlig - udvikling. +Efter voldenes fald i 1850'erne havde byen og livet i den udviklet sig hastigt og eksplosivt. + +Læs [[Vejviser 1886|/vejviseren/waagensen/]] om København i vild vækst i 1880'erne. + +## Neurastheni - en tilstand i tidens takt + +Livet i den genfødte by - og særligt i de nye kvarterer - var anderledes +end noget andet mennesker havde oplevet før. Og der gik ikke lang tid +før medicienere og tænkere satte navne på den nye tids stil: Neurasthenien. + +[[!img knudpontopidan.jpg class="tall" caption="Knud Pontoppidan med det stålsatte blik. +Hans analyse er dragende, men har han belæg for det hans siger, eller digter han bare? +For at beskrive tiden er det ligegyldigt. Men det var et problem for en patient +som Amalie Skram at dr. Hieronimus (som hun navngav ham i romanen) måske var forblændet af sin egen intelligens."]] + +> For at forstaa de naturstridige Betingelser, under hvilke en Hovedstadsbefolkning lever, +> behøver man kun at sammenligne Totalbilledet af Livet i en stor By, +> saaledes som det viser sig paa Gader og Stræder, med Livet paa Landet. +> For den, der er vant til det sidste, gjør Forvirringen og Uroen, +> Synet af de ilsomt passerende Mennesker og Larmen af de forbifarende Vogne +> et ligefrem fortumlende Indtryk. Og ikke blot ere Sandseorganerne i eet væk occuperede, +> men de Indtryk, de modtage, ere for største Delen af den Natur, +> at de fordre at bearbeides. Man skal ikke blot see en Mængde Mennesker fare forbi sig, +> men man skal ogsaa være opmærksom paa, om der er nogen af Ens Bekjendte imellem; +> man skal ikke blot have Spektaklen af Vognene, men man maa ogsaa undvige dem; +> og paa denne Maade kan det at passere en Gade komme til at repræsentere +> et heelt Stykke Nervearbeide. Nu er det ganske vist, at man efterhaanden +> vænner sig til denne Uro, indtil man tilsyneladende ikke længer afficeres deraf. +> Men Enhver vil dog kunne faa et Indtryk af det nervepirrende, der ligger i +> at færdes i en stor By, ved at gjøre det Forsøg saa pludseligt som muligt +> at lade sig forsætte til et øde Steds Stilhed. Den fuldstændige Ro, +> som Sandseorganerne derved med eet faa, maa paa Enhver gjøre et eiendommeligt velgjørende Indtryk. + +1886 var året hvor Pontoppidan flyttede fra Kommunehospitalets +psykiatriske afdeling til Sankt Hans ved Roskilde, hvor han i 1889 blev leder. +Han kunne lokke sine patienter med landlige forhold. Lokke skriver jeg. +Jo, fordi nogle af de nervøse storbyboer lod sig indlægge til rekreation +ganske frivilligt. For det moderne liv var krævende. Blandt symptomerne +regnede Pontoppidan hyperæstesi, mathedsfølelse, irritabel forstemning, +sygelig frygt, nervøs hovedpine, rygsmerter og træthed ved gangen, +nervøs puls og trang til stimulerende og narkotiske midler. + +Man føler sig helt syg bare ved at læse dette. + +Pontoppidan havde særlig en samfundsgruppe udpeget som udsat for den nye tid, +og det var ikke adel eller arbejderklasse: + +> Den Klasse derimod, for hvilken den nervøse Elendighed i særlig Grad er +> Tidens Ulykke, det er den saakaldte dannede Mellemklasse, det er dem, +> der i Kampen for Tilværelsen repræsentere de Kæmpende, de Saarede og +> de Slagne, det er den Fattigdom med Pretentioner, til hvilken de fleste af os +> høre, vi, som økonomisk talt ere Proletarer, men som dog fordre Deelagtighed +> i de Høiere sociale Nydelser. + +Så noget af det der kunne drive folk til randen af det nervøse sammenbrud +var gabet mellem drømme og ambitioner og de faktiske muligheder. +Den anden halvdel af 1800-tallet inspirerede ikke til snusfornuftig +påholdenhed og ydmyg realisme. Danmark - og i særdeleshed København - +havde fået serveret Tivoli, Jernbane, en løssluppen monark, Folkestyre +og udvidelse af byen på omtrent ti år. Alting syntes muligt, +og ambitionerne må have været svimlende. + +Herman Bang var typisk for denne berusede tid. Læs om den [[unge digter og hans problemer med pengene|/vejviseren/bang_og_pengene]]. + +En anden forfatter, der faldt ned mellem drøm og virkelighed, +var Amalie Skram, der forlod Norge og et uinspirerende ægteskab +til fordel for et passioneret samliv med digterbohemen Erik Skram. +Hun oplevede både modstand som kvindelig forfatter og sorg over +at hendes nye mand ikke ville begrænse sin kærlighed til hende. +I 1894 lod hun sig indlægge på Skt. Hans. Her kom hun under dr. Pontoppidan (som var vendt tilbage til Kommunehospitalet i København). +I romanerne *Dr. Hieronimus* og *På Skt Hans* beskrev hun patientens kamp for at blive hørt af den magtfulde overlæge, og en flere måneder lang ufrivillig indlæggelse. Det var noget der medvirkede til +Pontoppidans afsked i 1897. Men det kurerede ikke Amalie Skram. +Hun døde 58 år gammel i 1905. + +## En international strøm + +Danmark var langtfra ene om at mærke modernitetens nedbrydende +virkning for nerverne. Den italienske antropolog og forfatter +Paolo Mantagazza fremkom i 1889 med *Nervøsitetens Århundrede*. +Mantegazza var en modig forsker, der som en af de første afprøvede +sydamarikanske cocablade videnskabeligt. Hvilket nok ikke har +fået ham til at slappe mere af, som det fremgår her. + +[[!img mantegazza500pix.jpg class="tall" caption="Paolo Mantegazza (1831-1910), +globetrotter, forsker i krop og psyke, fortaler for brug af stoffer i behandling, +glødende darwinist og science fiction forfatter."]] + +> Den nervøse har ikke fem sanser, men femhundrede, ja femtusinde, +> og hans nerver, som er blevne til lutter mikroskoper, teleskoper, +> mikrofoner, telefoner og galvanometre, holde ham i bestanding uro +> og forvandle ham til et spejl med hundrede flader, som optager alt, +> hvad der rører sig opadtil og nedadtil, i højden og dybden. + +Og også Mantegazza udpeger mellemklassen - det midterste af samfundet +- som nervøsitetens oplagte ofre. + +> Middelstanden der … indtager en plads mellem arbejderne og de rige, +> føler på en gang begge de andre klassers mødighed og gaben, +> lidelser og kedsomhed … af blodets bånd trækkes den nedad, +> af en stundesløs ærgerrighed drives den opad … Middelstandens mennesker +> fødes og lever med våben i hånd, og kun såre sjældent lykkes det ham +> at lægge dem bort, før han går ind til den evige hvile. +> Han er for livstid samfundets soldat. + +## Skruen strammes + +Det bliver alt værre. Der venter i de følgende årtier indførelse af +elektricitet, Freuds psykoanalyse, flyvemaskinen, første verdenskrig, +lårkorte kjoler, atombomber, rock and roll, kvindekamp, syretrip, +terror og elcykler. På 130 års afstand af 1880'ernes nervøse gennembrud +må man dog se tilbage på fortiden med en vis fortrøstning, for noget er dog som det plejer. + +Verden er ad lave, og det er meget slemt for middelklassen. + + +*Kilder: +*Mikkel Thelle: Et Spejl med Mange Hundrede Flader* Kulturstudier, 2014. +*Martin Zerlang, Bylivets Kunst (2002). +*Jes Fabricius Møller, Nervøsitetens Tidsalder i Udenfor Murene (2002 Golden Days artikelsamling) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel tid gennembrud 1800-tallet personer bang knud_pontoppidan ]] +[[!meta date=2016-05-13]] |