::: {.lead}
I efteråret 2024 vedtog et bredt flertal af Folketingets partier
"Implementering af et Grønt Danmark" (den grønne trepart),
og i foråret 2025 kom ministeriets udmelding om,
hvor meget de enkelte områder i Danmark skal 'bidrage'
til den grønne trepart.
Indre Isefjord er et af de steder i landet,
hvor udledningen af kvælstof (næringsstoffer)
og dermed brugen af gødning
skal reduceres allermest.
Kravet for indre Isefjord er en kvælstofreduktion på 60%.
Derfor er det planen,
at der i Holbæk Kommune skal tages et landbrugsareal
på seks gange Orøs samlede areal ud af drift.
På grund af vores centrale placering i den indre del af Isefjord
får det også betydning for Orø.
:::
Fordi Orø er -- ja, netop en ø --
er afstanden til fjorden alle steder kort.
Den gødning, der spredes på markerne,
og som ikke relativt hurtigt optages af planterne i rodzonen,
ledes hurtigt ud i Isefjord gennem dræn eller med regnvandet.
Derfor er Orøs landbrug i fokus.
En kommunal proces
Holbæk Kommune skal sørge for langt størstedelen af reduktionen
af kvælstofudledningen til indre Isefjord,
der som anført er på 60%.
Som borgmester Christina Krzyrosiak Hansen siger,
er der tale om en bunden opgave fra Folketinget.
En del af planen er,
at der i kommunen plantes 2.900 hektar ny skov.
Det svarer til halvdelen af Gribskov.
Og 30% af kommunen skal udlægges til vild natur.
Derfor har kommunen også planer om yderligere skov på Orø,
ligesom her skal være mere beskyttet natur.
Tidsplanen i den grønne trepart er,
at kommunerne i 2025-26 skal forhandle med de berørte lodsejere
om en frivillig omlægning af driften
til 'ekstensivt' landbrug, skov eller tilsvarende.
Med ekstensivt landbrug menes i denne forbindelse
f.eks. græsarealer til afgræsning
eller anden drift uden brug af gødning og sprøjtemidler.
Alternativt kan landmændene vælge at sælge deres jord
eller bytte med jord andre steder i landet,
hvor der ikke er de samme krav om kvælstofreduktion.
For at nå målet på 60% reduktion af kvælstofudledningen til indre Isefjord
vil de landmænd, der ikke har indgået frivillige aftaler,
med stor sandsynlighed blive pålagt
en stor obligatorisk reduktion af gødningsmængden i 2027 og fremover.
Et truet grundvand
Ud over at skulle bidrage til den grønne trepart
har Orø en udfordring med et sårbart grundvand,
fordi øen har et meget tyndt lerlag.
Det er lerlaget, der beskytter grundvandet
mod nedsivende kvælstof (nitrat) og sprøjtemidler (pesticider).
Både nitrat og pesticider nedbrydes i et vist omfang
på vejen ned gennem lerlaget.
Men når lerlaget er så tyndt som vores,
er nedbrydningen nogle steder stort set fraværende.
Som den landbrugsø, Orø er,
ligger størstedelen af de vigtige grundvandsmagasiner
naturligvis under landbrugsjord.
Arbejdsgruppen på Orø
I december 2024 nedsatte Beboerforeningen og Lokalforum
"Arbejdsgruppen for klimatilpasning på Orø",
der aktuelt består af Peter Trier og Kåre Hendriksen.
Arbejdsgruppen har sammen med Beboerforeningen og Lokalforum afholdt møder
med vandværker og grundejerforeninger
og talt med lokale landmænd.
Arbejdsgruppen er i løbende dialog
med såvel Udvalget for Klima, Miljø og Natur
som relevante embedsmænd i kommunen.
Vi har bl.a. peget på,
at udfordringerne med den grønne trepart og beskyttelsen af grundvandet
skal håndteres sammenhængende.
Det er vigtigt for Orø,
at et forbud eller påbud om reduceret gødningsforbrug
primært kommer til at gælde de områder,
hvor det samtidig beskytter grundvandet.
Og at der plantes skov de steder,
hvor træerne f.eks. kan være med til at beskytte
mod oversvømmelser ved store skybrud.
En tværfaglig tilgang med klare mål og samarbejde
mellem landbrug, miljømyndigheder og lokalsamfund
vil skabe en bæredygtig løsning, der harmonerer
med både beskyttelse af natur og
de kulturlandskaber, der knytter sig til landbrug.
Selvom tidsplanen er stram,
er der tale om en kompliceret proces for kommunen
med mange møder og forhandlinger med forskellige parter.
Det følger arbejdsgruppen med i,
og vi er i dialog med kommunen
om på et tidspunkt at afholde et borgermøde
om kommunens planer for Orø.
