::: {.lead}
EcoTree, som står bag Margrete-skoven,
plantede igen i år træer på Orø.
Dermed består Margrete-skoven i dag af knap 10 ha,
og der er plantet 40.000 træer.
Halvdelen af skoven blev plantet på plantedagen d. 25. april 2025.
Den første del blev plantet tilbage i april 2024.
:::

Hovedparten af træerne er bøg og eg,
men der er også plantet ahorn, el, lærk og hassel.
I skovbrynet er plantet eg, el, hæg, spidsløn, mirabel, hassel,
tjørn og æbletræer.
Skovbrynet skal danne en overgangszone
fra de omliggende marker til skoven
og på sigt give ly og læ til det lokale dyreliv.
EcoTree er en europæisk virksomhed inden for naturbaserede løsninger,
der giver virksomheder og enkeltpersoner mulighed for
at engagere sig i miljøet
ved at støtte bæredygtig forvaltning af skov og dermed binde CO~2~.
Det gør man ved at købe træbeviser i deres træshop.
{.tall}
På plantedagen den 25. april 2025 kunne man
både høre en skovekspert fortælle om Margrete-skoven
og selv være med til at plante træer fra den store plantevogn.
Man kunne også høre om naboskoven Orø Fællesjord,
som er et medlemsejet skovlandbrug på 6 ha.
