::: {.lead}
I fredningens formål står der bl.a., at stier skal holdes åbne
ved slåning af sporet mindst en gang årligt,
samt at stierne er afmærkede i terrænet
og dermed synlige for publikum.
:::
I plejeforskrifterne er opridset tre overordnede målsætninger:
- At sikre adgangsforholdene til stinettet
og de tilhørende udsigts- og oplevelsespunkter.
- Diskret markering af ruterne med piktogrampæle,
så brugerne ikke er i tvivl om,
hvor og på hvilken måde, de må færdes i landskabet.
- Opstilling af enkelte formidlingsskilte
med relevant information om natur, kulturhistorie og landskab.
Samtidig opridses også nogle udfordringer
i forhold til at færdes på stierne og få oplevelser i landskabet:
- Tilgroning på og ved stierne,
som både tager udsigten og hæmmer fremkommeligheden.
- Manglende vedligeholdelse af stisystemet,
som gør, at brugerne finder egne veje
til gene for lodsejere
og med risiko for at ødelægge naturen langs stierne.
- Manglende vedligehold af formidling.
Der er skilte som kræver en opdatering,
eller skilte, som skal fjernes, fordi de er irrelevante.
Plejeplanen indeholder 4 delstrækningsbeskrivelser
for stierne i det fredede område.
Delstrækningerne gennemgås enkeltvis med en kort beskrivelse
af den enkelte stræknings nuværende tilstand, drift og brug.
Herefter gennemgås en række målsætninger
for hele eller dele af forløbet,
efterfulgt af konkrete forslag til pleje
til opnåelse af målsætningerne.

{width=70%}
Nogle af beskrivelserne taler ind i allerede eksisterende stiforløb,
hvor der bl.a. foreslås etablering af trægangbroer
over våde områder i Gamløse-sløjfen.
Andre stibeskrivelser er nye i området.
Det vil være nyt at få etableret Børreklak-sløjfen,
ligesom genetablering af stien ud til vandet ved Gamløse-sløjfen
også kræver nyt anlægsarbejde.
Ved Næssesløjfen foreslås etablering af trappe på østsiden
fra kysten op på skrænten.
Som bilag til plejeplanen er en beskrivelse af plejemetoder.
I forhold til stierne står følgende:
Trampesti uden belægning.
Vedligeholdelse sker gennem færdsel
og ved klipning af græs og anden vegetation mindst en gang årligt
samt ved fjernelse af nedhængende og udvoksende grene eller væltede træer.
Sporet klippes efter behov i højsæsonen, så færdsel er mulig.
Frihøjde 3 meter, bredde 1,4 - 2 meter.
|