De fleste på Orø kender nok restauranten, hyggelandbruget, spillestedet,
væveatelieret og galleriet Langdalgaard,
hvor Elise og Svenne Hougaard bor.
Mange øboere, især os fra Nordøen, kører ofte forbi gården,
hvor den nærmest ikoniske gamle ensilagesilo med graffitien springer i øjnene.
Siloen har haft forskellige funktioner,
og der har været mange idéer og planer med den.
Samtidig har man i restauranten længe kunnet købe østrigsk, økologisk vin
i åbningstiden eller på forespørgsel.
Så da Elises bror kom på idéen om at kombinere siloen og vinen,
begyndte planerne at tage form i hovederne på det kreative par.
Det resulterede i Vintårnet, der blev indviet den 12.
oktober med vinsmagning, levende musik og perlende vin.
Det anslås, at der dukkede 75-80 nysgerrige øboere og sommerhusgæster op
på den festlige dag.
::: {.callout-note}
Vintårnet tilbyder for tiden en smagskasse
med seks vine fra østrigske Weingut Schreibeis til kr. 620.
:::
Vintårnet består i dag af en vinkælder og vinotheket Wine O'clock.
Udgravningen til kælderen stod Svenne for,
der gravede hele 17 m3 jord og murbrokker op.
Gulvet i kælderen består af genbrugssten fra grunden.
Tømrerarbejdet blev lavet af Christian Volland Skøtt
hen over sommeren og efteråret 2024.
Til næste år er planen, at der bygges en terrasse øverst i tårnet,
hvorfra man vil have en god udsigt til fjorden.
Der bygges en trappe op til terrassen.
::: {.callout-note}
#Kontakt
Kom uanmeldt og bank på eller aftal en tid.
Elise 50 92 81 08
Svenne 50 92 81 09
:::
FIXME: find billedet eller slet kommentaren.