title: Høstfesten på Hestebedgaard den 28. september 2024
subtitle: en forrygende aften med mad, musik, motion og mundtlig underholdning
date: 2024-10-05
author:
- Birgit Friis Petersen
categories: [frivillige, kultur]
filters:
- footer
Lonnie Schmidt bød velkommen,
og så var der ellers kø i baren og til den hjemmelavede oksekødssuppe.
Inden hovedretten,
som bestod af dejlig flæskesteg med sovs, kartofler, rødkål og surt,
holdt Ole Nielsen årets høsttale.
Den handlede om,
hvordan høsten blev fejret på Orø i starten af 1900-tallet.
Derefter underholdt BRAM & BASSEN og FJORDKLANG med hyggelig baggrundsmusik,
inden æblekagen og kaffen kom på bordene.
Til sidst blev NIGHT TRAIN endelig sluppet løs,
så gæsterne kunne få motion på dansegulvet.
Tak for en herlig aften.
Og en særlig stor tak til alle de frivillige,
der opstillede, dækkede og pyntede bordene og lavede mad
til den store guldmedalje.
Og til dem, der købte ind, registrerede tilmeldinger og indbetalinger,
spillede musik, passede baren, ryddede af og vaskede op.
Og ikke mindst til dem, der dagen efter ryddede det sidste op,
så Stakladen er klar til næste fest!