title: Fra jord til bord
subtitle: Drikkevand -- kommer det ikke bare ud af vandhanen? Vandforsyning på Orø
date: 2024-02-12
author:
- name: Henrik Petersen
categories: [drikkevand, vand, frivillige, beboelse, teknik]
::: {.lead}
Oftest benyttes "fra jord til bord" i en sammenhæng,
hvor vi gerne vil vide, hvem der har dyrket vores gulerod
eller hvilken gård, der har leveret oksemørbraden.
Men hvor ofte tænker vi denne tanke, når vi,
som det mest naturlige, tapper vand fra hanen.
:::
Vi tager det for givet, at denne livsnødvendige ressource er i hanen, når vi åbner den.
Og det er vandet heldigvis også -- for det meste.
På Orø er der seks selvstændige vandværker:
Salvig, Bybjerg, Færgebakkerne, Børrehoved, Orøgaard-Enghaven og Næsby.
Vandværket i Næsby er ikke i drift, men Næsby forsynes fra Salvig.
På Orøstrand er der også et lille lokalt vandværk.
Der har tidligere været en del flere vandværker, men igennem tiden er nogle lagt sammen.
Bybjerg er som det største med 463 aftagere en sammenlægning af Bybjerg, Møllebroen og Sydtoften.
Det er jo historien, som er årsag til, at vi har så "mange" vandværker.
Det bliver spændende, om fremtiden vil arbejde for yderligere sammenlægninger.
Hvis man i dag skulle etablere vandforsyning,
blev det nok ikke en løsning, som den vi nu har på øen.
Der er i alt 44 vandværker i Holbæk kommune, og de 6 på Orø.
Så vi er vel meget godt repræsenteret.
Størrelsen på vandværkerne er naturligvis betinget
af antallet af forbrugere og forsyningsområdets størrelse.
Men gældende for dem alle, store som små, er,
at man i udgangspunktet er underlagt nøjagtig de samme krav som et større vandværk,
der kunne ligge i f.eks. Kirke Hyllinge eller Holbæk.
Forskellen er, at mens de større vandværker har lønnet arbejdskraft,
så drives øens værker af frivillige ressourcer.
Derfor er det ofte "learning by doing",
vidensdeling imellem øens vandværker,
og så støtter man sig til de instanser, som nu lever af at arbejde med vandværker.
Myndighedskontrol
Vandværkerne er underlagt Grundvandsafdelingen i Holbæk Kommune,
der er vores kontakt til det offentlige, og som består af 3 personer.
De orienteres om analyser, godkender takstblad og gennemgår fysisk vandværket med jævne mellemrum.
Det har tidligere været årligt, men det er der ændret lidt på.
Analyseprogrammet udarbejdes ligeledes i samarbejde med Grundvandsafdelingen.
Det omfatter flere årlige analyser, som både tages på vandværket og hos forbrugerne.
Hvert andet år laves der en udvidet analyse.
Hvis der ved analyse viser sig udsving, som ikke er OK,
handler man på det og tager analyser, indtil udfordringen er løst.
Vandrensning og -produktion
Processen med at producere vand er simpel, hvis vandet opfylder alle krav til analyserne.
Det pumpes op fra 30-60 meters dybde.
Dybden på boringen varierer fra værk til værk.
Det oppumpede råvand løber igennem et sandfilter,
og "opmagasineres" i en rentvandstank under vandværket.
Derfra kan det sendes ud til forbrugerne.
Vandværker, som har lavt forbrug i perioder,
skal have lidt cirkulation på vandet i tanken,
så man ikke har stillestående vand i for lang tid.
Sandfilteret skylles løbende i forhold til,
hvor meget vand der løber igennem samt størrelsen på filteret.
Vandet fra skylningen løber til en bundfældningstank,
som opsamler okker, inden vandet typisk sendes ud i dræn og efterfølgende i fjorden.
Den opsamlede okker skal så hentes af en slamsuger.
Flere af Orøs vandværker er forbundet.
Ikke på den måde, der kaldes en ringforbindelse, men som en nødforbindelse,
som muliggør, at vandværkerne kan hjælpe hinanden, når der er behov.
F.eks. hvis et vandværk skal renoveres eller i tilfælde af strømsvigt og ledningsbrud.
Det giver en god tryghed i hverdagen.
Grundvandsbeskyttelse
Et af de seneste tiltag vandværkerne er blevet pålagt,
er at opfylde krav til de boringsnære beskyttelsesområder -- også kaldet BNBO!
Områderne er udpeget af Grundvandsafdelingen
og tager udgangspunkt i den placering, som vandværkets boring har.
Det betyder, at hvis boringen og det udpegede BNBO ligger i et område, hvor jorden dyrkes,
har vandværket fået til opgave at prøve at finde en løsning med lodsejer.
Denne løsning skal sikre, at jorden ikke gødes eller sprøjtes.
Og det kan reducere udbyttets størrelse for landmanden.
Så der skal jo findes en løsning,
og det er en opgave, som blev lagt ud til de enkelte bestyrelser.
Der er få vandværker, som er lykkedes med at få en aftale,
så vi kigger nok ind i "politiske indgreb".
Indvindingsområderne på Orø er større områder, som ikke kun ligger ved boringen.
Men der er godt vand og i pæne mængder.
Der er fra kommunal side talt om, at man nu skal se på disse områder og vurdere,
om der skal iværksættes tiltag for at beskytte områderne yderligere.
Men det er fremtid.
Så der er utroligt, og måske også urimeligt meget arbejde omkring det at drive et vandværk i dag.
Vandet kommer altså bare ikke lige ud af hanen.
Forudsætningen for vores vand er bestyrelsesarbejdet,
som sikrer hele driften af vandværket samt kontakt til nedenstående:
- Danske Vandværker (sammenslutning af vandværker) & Holbæk Vandråd (lokal sammenslutning)
- Bank & Vandværkernes Edb (eller lign. regnskabsassistance)
- Dons/Eurofins eller lign. (bureau der analyserer vandprøver)
- Grundvandafdelingen v/kommunen (kontrol, tilsyn, godkendelser m.m.)
- Falck (tilsyn af brandmateriel på vandværk)
- El tilsyn
- Rørsmed (skylning, pejling og kontrol)
Og der er sikkert glemt noget.
Så vand er virkelig -- fra jord til bord.
Næste gang, du åbner hanen,
kan det være, at du sender en tanke til det arbejde,
der er forudsætningen for, at vandet kommer frem til dig.
