diff options
Diffstat (limited to 'post')
| -rw-r--r-- | post/biodiversitet/index.qmd | 106 | ||||
| -rw-r--r-- | post/energi/index.qmd | 164 | ||||
| -rw-r--r-- | post/leder-ny-avis/index.qmd | 65 | ||||
| -rw-r--r-- | post/tilflytter/index.qmd | 55 | ||||
| -rw-r--r-- | post/trampestier/index.qmd | 174 |
5 files changed, 438 insertions, 126 deletions
diff --git a/post/biodiversitet/index.qmd b/post/biodiversitet/index.qmd index c6328ed..4a54ab8 100644 --- a/post/biodiversitet/index.qmd +++ b/post/biodiversitet/index.qmd @@ -13,9 +13,17 @@ draft: true *Af Anna Agger* -*Vi kan alle bidrage til at tackle de store udfordringer, vi står overfor i verden i dag, samtidig med at vi dyrker mad på vores landbrugsjorde. På Orø Fællesjord engagerer vi os aktivt i det arbejde.* - -*I denne artikel fokuserer vi på biodiversitet, der kan oversættes til en rigdom af forskelligt liv eller blot biologisk mangfoldighed. Biodiversiteten er truet, fordi der mangler levesteder i agerlandet, når man dyrker jorden på traditionel vis.* +Vi kan alle bidrage til at tackle de store udfordringer, +vi står overfor i verden i dag, +samtidig med at vi dyrker mad på vores landbrugsjorde. +På Orø Fællesjord engagerer vi os aktivt i det arbejde. + +I denne artikel fokuserer vi på biodiversitet, +der kan oversættes til en rigdom af forskelligt liv +eller blot biologisk mangfoldighed. +Biodiversiteten er truet, +fordi der mangler levesteder i agerlandet, +når man dyrker jorden på traditionel vis. <table> <colgroup> @@ -36,13 +44,24 @@ draft: true ### Dilemmaet -Dilemmaet er, at traditionel dyrkning i høj grad fungerer ved hjælp af “orden”. Landmanden har brug for at plante mange ens planter, så hun kan bekæmpe uønskede planter, og slet og ret se, hvor de er! +Dilemmaet er, at traditionel dyrkning i høj grad fungerer ved hjælp af “orden”. +Landmanden har brug for at plante mange ens planter, +så hun kan bekæmpe uønskede planter, +og slet og ret se, hvor de er! -Biologisk mangfoldighed kan se rodet ud for menneskeøjne, men ikke for sommerfuglen, lærken eller agerhønen. Det handler om at give plads til steder, der ikke er fuldstændig “dresserede” af menneskehånd. Heldigvis kan selv ganske små arealer være nyttige og give plads til natur og skønne oplevelser. +Biologisk mangfoldighed kan se rodet ud for menneskeøjne, +men ikke for sommerfuglen, lærken eller agerhønen. +Det handler om at give plads til steder, +der ikke er fuldstændig “dresserede” af menneskehånd. +Heldigvis kan selv ganske små arealer være nyttige +og give plads til natur og skønne oplevelser. ### Principper for at fremme biologisk mangfoldighed -**Variation** er overskriften. Man kan sige, at en ensartet behandling af jord og planter skaber ensartethed og ikke diversitet. Det handler om skabe variation i: +**Variation** er overskriften. +Man kan sige, at en ensartet behandling af jord og planter +skaber ensartethed og ikke diversitet. +Det handler om skabe variation i: - **Lys:** Der skal både være lysåbne og skyggefulde steder. @@ -58,26 +77,71 @@ Biologisk mangfoldighed kan se rodet ud for menneskeøjne, men ikke for sommerfu - **Tid**: Både steder hvor der slås f.eks. med le, græsslåmaskine eller græsses *flere* gange i en sæson. Steder hvor der *ikke* slås græs. Steder hvor der slås én gang hvert andet år, osv. -De *hjemmehørende arter* kan tydeliggøre forskellige natursyn: For hvad siger naboen til, at man giver plads til tidsler, brændenælder, mælkebøtter, engbrandbære, valmuer osv.? Mange unge familier er positive og arrangerer frøindsamling, mens adskillige ældre ryster på hovedet og synes, at det roder, og turisterne tager fotos af “Danish Nature”. - -På Orø Fællesjord arbejder vi på at få flest muligt af de insekter, som lever på og af de hjemmehørende arter, til at trives. F.eks. sommerfuglen blodplet, som er grå med en rød plet på vingen, og gerne lægger sine æg på engbrandbæren. En smuk gul stjerneformet blomst, som man siger er giftig for heste. Men vi har ikke planer om at spise planten, kun nyde oplevelsen af blodplets sort- og gulstribede larver, når de gennemgår metamorfose og bliver til sommerfugle. +De *hjemmehørende arter* kan tydeliggøre forskellige natursyn: +For hvad siger naboen til, at man giver plads +til tidsler, brændenælder, mælkebøtter, engbrandbære, valmuer osv.? +Mange unge familier er positive og arrangerer frøindsamling, +mens adskillige ældre ryster på hovedet og synes, +at det roder, og turisterne tager fotos af “Danish Nature”. + +På Orø Fællesjord arbejder vi på at få flest muligt af de insekter, +som lever på og af de hjemmehørende arter, til at trives. +F.eks. sommerfuglen blodplet, som er grå med en rød plet på vingen, +og gerne lægger sine æg på engbrandbæren. +En smuk gul stjerneformet blomst, som man siger er giftig for heste. +Men vi har ikke planer om at spise planten, +kun nyde oplevelsen af blodplets sort- og gulstribede larver, +når de gennemgår metamorfose og bliver til sommerfugle. ### Hvad gør Orø Fællesjord konkret for biodiversiteten på marken -I sommeren 2023 væltede det frem med selvsåede hjemmehørende blomster i den ca. 10 meter brede rand hele vejen rundt om skovlandbruget. Her har vi hverken jordbearbejdet, på nær en omgang grubning til læbæltet, eller plantet noget udover læbæltet. +I sommeren 2023 væltede det frem med selvsåede hjemmehørende blomster +i den ca. 10 meter brede rand hele vejen rundt om skovlandbruget. +Her har vi hverken jordbearbejdet, på nær en omgang grubning til læbæltet, +eller plantet noget udover læbæltet. **Grubning ** -Når der grubbes sænkes grubbetænder på 60 - 90 cm ned i jorden og trækkes igennem jorden for at bryde traktose. Traktose er et sammenpresset lag jord, som rødder og vand ikke kan trænge igennem, skabt under pløjning. - -Især fik den hvidmelet gåsefod godt fat på hele marken under tørken i maj-juni. Den får det sværere i år på grund af det insektvenlige bunddække af blandede hjemmehørende urter og græsser, som vi har sået ud. Bunddækket har forskellige typer rødder, der tilfører næring til mikrolivet i jorden på forskellige niveauer. - -Hvorfor plante et bunddække, når det er mere gavnligt med naturligt selvsåede planter? Det er en afvejning af behovet for græs og urter til græssende dyr i fødevareproduktionen, samt rekreative behov. Den selvsåede agerpileurt, agertidsel mv. har plads i rækkerne af træer, hvor vi ikke har bearbejdet jorden. - -Spisekastanjer og valnødder kan godt lide læ. De 26 hjemmehørende arter som hvidtjørn, rødel, hassel, ask, eg, pil, skovæble m.fl., som er plantet i kanten af marken, vil danne læhegn og give plads til det vilde dyreliv. Midt på marken vil der være et vindudsat område, selv når læbælterne er vokset til. - -Vi søger i øjeblikket om tilladelse til at grave tre vandhuller i naturlige sænkninger i landskabet. Og vi samarbejder med kommunen om, at vandhullerne skal indgå i beskyttelsen af den grønbrogede tudse på Orø. Den er stærkt truet og findes kun på nogle få af småøerne, heriblandt Orø. Den jord, der graves op, lægges som flade jordvolde omkring vandhullerne og plantes til. På brinkerne er det planen at skabe næringsfattige områder, hvor vi slår med le og fjerner afklip. Kvashegn og stenbunker er gode gemmesteder for tudser og andre småliv. Vandhullerne fyldes med regnvand, som kan anvendes til vanding uden at trække på grundvandsressourcerne. - -Kom forbi Orø Fællesjord, nyd naturen i skovlandbruget og efterlad ikke andet end fodaftryk 🙂 +Når der grubbes, sænkes grubbetænder på 60-90 cm ned i jorden +og trækkes igennem jorden for at bryde traktose. +Traktose er et sammenpresset lag jord, +som rødder og vand ikke kan trænge igennem, +skabt under pløjning. + +Især fik den hvidmelede gåsefod godt fat på hele marken under tørken i maj-juni. +Den får det sværere i år på grund af det insektvenlige bunddække +af blandede hjemmehørende urter og græsser, som vi har sået ud. +Bunddækket har forskellige typer rødder, +der tilfører næring til mikrolivet i jorden på forskellige niveauer. + +Hvorfor plante et bunddække, +når det er mere gavnligt med naturligt selvsåede planter? +Det er en afvejning af behovet for græs og urter +til græssende dyr i fødevareproduktionen, samt rekreative behov. +Den selvsåede agerpileurt, agertidsel mv. +har plads i rækkerne af træer, hvor vi ikke har bearbejdet jorden. + +Spisekastanjer og valnødder kan godt lide læ. +De 26 hjemmehørende arter +som hvidtjørn, rødel, hassel, ask, eg, pil, skovæble m.fl., +som er plantet i kanten af marken, +vil danne læhegn og give plads til det vilde dyreliv. +Midt på marken vil der være et vindudsat område, +selv når læbælterne er vokset til. + +Vi søger i øjeblikket om tilladelse +til at grave tre vandhuller i naturlige sænkninger i landskabet. +Og vi samarbejder med kommunen om, +at vandhullerne skal indgå i beskyttelsen af den grønbrogede tudse på Orø. +Den er stærkt truet og findes kun på nogle få af småøerne, heriblandt Orø. +Den jord, der graves op, lægges som flade jordvolde omkring vandhullerne og plantes til. +På brinkerne er det planen at skabe næringsfattige områder, +hvor vi slår med le og fjerner afklip. +Kvashegn og stenbunker er gode gemmesteder for tudser og andre småliv. +Vandhullerne fyldes med regnvand, +som kan anvendes til vanding uden at trække på grundvandsressourcerne. + +Kom forbi Orø Fællesjord, +nyd naturen i skovlandbruget og efterlad ikke andet end fodaftryk. <img src="media/image1.jpg" style="width:6.26772in;height:8.86111in" /> diff --git a/post/energi/index.qmd b/post/energi/index.qmd index 6a113ac..53e14b7 100644 --- a/post/energi/index.qmd +++ b/post/energi/index.qmd @@ -13,36 +13,158 @@ draft: true *Af Birgitte Hoffmann og Siri Reiter* -*Der var fuldt hus den 14. januar i Forsamlingshusets café, da vi sammen med studerende fra Aalborg Universitet lagde op til dialog om bæredygtig energi på Orø. Syv bachelorstuderende præsentererede muligheder og udfordringer ved at udvikle et energifællesskab på Orø. Herunder fælles varmeløsninger, vedvarende energi og energirenoveringer. Selv om de studerendes analyser er foreløbige, har undersøgelserne peget på en række muligheder for det videre arbejde. Der var stor interesse og mange spørgsmål og input. En central pointe var, at alle på trods af økonomiske ressourcer skal kunne være med. Og at vi skal blive bedre til at udveksle og udvikle vores fælles viden samt inspirere og hjælpe hinanden.* +*Der var fuldt hus den 14. januar i Forsamlingshusets café, +da vi sammen med studerende fra Aalborg Universitet +lagde op til dialog om bæredygtig energi på Orø. +Syv bachelorstuderende præsentererede muligheder og udfordringer +ved at udvikle et energifællesskab på Orø. +Herunder fælles varmeløsninger, vedvarende energi og energirenoveringer. +Selv om de studerendes analyser er foreløbige, +har undersøgelserne peget på en række muligheder for det videre arbejde. +Der var stor interesse og mange spørgsmål og input. +En central pointe var, at alle på trods af økonomiske ressourcer skal kunne være med. +Og at vi skal blive bedre til at udveksle og udvikle vores fælles viden +samt inspirere og hjælpe hinanden.* **Nye muligheder for lokalsamfund** -Energi blev udpeget som et tema på Visionsdagen i marts 2023, og vi blev kontaktpersoner for dette tema. Da det kræver både tid og faglige ressourcer at lave konkrete lokale energiplaner, var det en god mulighed at samarbejde med gruppe studerende. De var samtidig glade for at lave et projekt, der er interesse for. De studerende har været rundt på øen, lavet interviews med både beboere og eksperter og undersøgt nationale og kommunale energiplaner samt indsamlet konkrete data for det eksisterende energisystem. - -Der har tidligere være aktive borgere og initiativer på øen om energiforsyning. Nu er der nye rammer og muligheder: Det presserende behov for CO2-reduktioner betyder, at alle lokalsamfund må engagere sig i at sikre en bæredygtig udvikling for fremtidige generationer. Og boligers og andre bygningers energiforbrug er et vigtigt indsatsområde. Desuden er der ny lovgivning, der betyder, at lokalsamfund kan etablere fælles løsninger på tværs af offentlige og private aktører. Holbæk Kommune bakker op om lokale fælles løsninger. Dermed forsvinder nogle af de barrierer, der tidligere har været for at organisere sig lokalt. Endelig er der nye teknologiske muligheder. Fx er solceller blevet meget billigere, og der er udviklet system-teknologier til fælles varmeløsninger. Tilsammen betyder det, at det er relevant, at vi på Orø tager arbejdet op igen og undersøger mulighederne for bæredygtig energiforsyning og -forbrug på øen. Det kan rumme store fordele for den enkelte familie, for lokalsamfundet og globalt. +Energi blev udpeget som et tema på Visionsdagen i marts 2023, +og vi blev kontaktpersoner for dette tema. +Da det kræver både tid og faglige ressourcer at lave konkrete lokale energiplaner, +var det en god mulighed at samarbejde med en gruppe studerende. +De var samtidig glade for at lave et projekt, der er interesse for. +De studerende har været rundt på øen, +lavet interviews med både beboere og eksperter +og undersøgt nationale og kommunale energiplaner +samt indsamlet konkrete data for det eksisterende energisystem. + +Der har tidligere være aktive borgere og initiativer på øen om energiforsyning. +Nu er der nye rammer og muligheder: +Det presserende behov for CO2-reduktioner betyder, +at alle lokalsamfund må engagere sig +i at sikre en bæredygtig udvikling for fremtidige generationer. +Og boligers og andre bygningers energiforbrug er et vigtigt indsatsområde. +Desuden er der ny lovgivning, +der betyder, at lokalsamfund kan etablere fælles løsninger +på tværs af offentlige og private aktører. +Holbæk Kommune bakker op om lokale fælles løsninger. +Dermed forsvinder nogle af de barrierer, +der tidligere har været for at organisere sig lokalt. +Endelig er der nye teknologiske muligheder. +Fx er solceller blevet meget billigere, +og der er udviklet system-teknologier til fælles varmeløsninger. +Tilsammen betyder det, at det er relevant, +at vi på Orø tager arbejdet op igen +og undersøger mulighederne for bæredygtig energiforsyning og -forbrug på øen. +Det kan rumme store fordele for den enkelte familie, for lokalsamfundet og globalt. **Energifællesskab** -Den nye lovgivning om Energifælleskaber, der er etableret med baggrund i regulering fra EU, lægger op til, at et lokalsamfund som Orø kan forstås som en enhed, hvor vi kan producere, forbruge og dele egenproduceret energi indbyrdes på fordelagtige måder – før vi ’handler’ med omverdenen. Et energifællesskab kan give større forsyningssikkerhed og lavere og mere stabile priser på el og på varme, der er baseret på de forskellige former for varmpumper. Det bliver i stigende grad vigtigt i en tid, hvor globale hændelser skaber usikkerhed om forsyning og priser. Desuden kan det bidrage til at styrke vores lokale fællesskab og engagement og rummer gode muligheder for, at vi på Orø kan skabe grøn turismeudvikling og flere lokale jobs. - -Et energifælleskab kræver en grundig planlægning og en samskabende proces, og vi må trække på ressourcer og faglige kompetencer på og uden for øen. Både Energistyrelsen og Andel har puljer, vi kan søge til en første udvikling af konkrete forslag til et energifællesskab på Orø, som vi så senere kan tage stilling til. Region Sjælland kan også være interesserede i at støtte denne udvikling. Det er et stort arbejde, så vi vil gerne vide om der er opbakning til det? - -Der er også andre muligheder. Holbæk Kommune har flere støttemuligheder til at udvikle lokale fælles varmeløsninger. I de studerendes undersøgelse af fælles varmemuligheder er Bybjerg umiddelbart det område på øen, hvor dette synes mest oplagt. Der er imidlertid som nævnt ovenfor nye muligheder, hvor også mindre grupper af huse kan samarbejde. Fx om fælles jordvarmesystemer og de såkaldte termonet, der udveksler energi fra forskellige energikilder mellem de deltagende huse og bidrager til både varme og køling. - -Det vil være en god idé, hvis de lokale løsninger, vi installerer fremover – både som individuelle husejere og i grupper - kan spille sammen med langsigtede fælles løsninger som energifællesskaber. Derfor er det vigtigt, at vi har et fælles forum for dialog og udveksling af ideer. Det vil vi i energigruppen arbejde videre med. +Den nye lovgivning om Energifælleskaber, +der er etableret med baggrund i regulering fra EU, +lægger op til, at et lokalsamfund som Orø kan forstås som en enhed, +hvor vi kan producere, forbruge +og dele egenproduceret energi indbyrdes på fordelagtige måder +– før vi ’handler’ med omverdenen. +Et energifællesskab kan give større forsyningssikkerhed +og lavere og mere stabile priser på el og på varme, +der er baseret på de forskellige former for varmepumper. +Det bliver i stigende grad vigtigt i en tid, +hvor globale hændelser skaber usikkerhed om forsyning og priser. +Desuden kan det bidrage til at styrke vores lokale fællesskab og engagement +og rummer gode muligheder for, +at vi på Orø kan skabe grøn turismeudvikling og flere lokale jobs. + +Et energifælleskab kræver en grundig planlægning +og en samskabende proces, +og vi må trække på ressourcer og faglige kompetencer på og uden for øen. +Både Energistyrelsen og Andel har puljer, +vi kan søge til en første udvikling af konkrete forslag +til et energifællesskab på Orø, +som vi så senere kan tage stilling til. +Region Sjælland kan også være interesserede i at støtte denne udvikling. +Det er et stort arbejde, +så vi vil gerne vide om der er opbakning til det. + +Der er også andre muligheder. +Holbæk Kommune har flere støttemuligheder til at udvikle lokale fælles varmeløsninger. +I de studerendes undersøgelse af fælles varmemuligheder +er Bybjerg umiddelbart det område på øen, +hvor dette synes mest oplagt. +Der er imidlertid som nævnt ovenfor nye muligheder, +hvor også mindre grupper af huse kan samarbejde. +Fx om fælles jordvarmesystemer og de såkaldte termonet, +der udveksler energi fra forskellige energikilder mellem de deltagende huse +og bidrager til både varme og køling. + +Det vil være en god idé, +hvis de lokale løsninger, vi installerer fremover – +både som individuelle husejere og i grupper - +kan spille sammen med langsigtede fælles løsninger som energifællesskaber. +Derfor er det vigtigt, at vi har et fælles forum for dialog og udveksling af idéer. +Det vil vi i energigruppen arbejde videre med. **Et lokalt multifunktionelt energicenter** -En central indsats i alle de forskellige muligheder er energirenoveringer af vores bygninger. Mange huse på Orø er af ældre dato og trænger til renovering, hvilket vil betyde meget for det samlede energiforbrug på Orø – og for økonomi og komfort for dem, som bor i husene. - -De studerende præsenterede en idé om et multifunktionelt energicenter, hvor man kan få lokal rådgivning om energirenovering og valg af energiløsninger og skabe rammer for andre lokale initiativer. Det passer godt sammen med Genskabets visioner om et demonstrationshus for energirenovering med genbrugsmaterialer og vedvarende energi. - -På øen er der allerede mange, som har viden og erfaringer om energiløsninger, og et lokalt energicenter kan skabe en ramme for, at vi bliver bedre til at dele viden og udvikle lokale løsninger. På borgermødet blev der udtrykt bekymring for konsulenter, der kommer udefra og laver projekter, som ikke er forankrede på øen. Et lokal energicenter vil bidrage til at sikre, at den rådgivning, vi skal bruge på øen – både til energirenovering af de enkelte huse og til eventuelle fælles løsninger – bliver udviklet til at passe til vores behov og styrker vores viden og kompetencer på øen. +En central indsats i alle de forskellige muligheder +er energirenoveringer af vores bygninger. +Mange huse på Orø er af ældre dato og trænger til renovering, +hvilket vil betyde meget for det samlede energiforbrug på Orø – +og for økonomi og komfort for dem, som bor i husene. + +De studerende præsenterede en idé om et multifunktionelt energicenter, +hvor man kan få lokal rådgivning om energirenovering +og valg af energiløsninger +og skabe rammer for andre lokale initiativer. +Det passer godt sammen med Genskabets visioner +om et demonstrationshus for energirenovering med genbrugsmaterialer +og vedvarende energi. + +På øen er der allerede mange, +som har viden og erfaringer om energiløsninger, +og et lokalt energicenter kan skabe en ramme for, +at vi bliver bedre til at dele viden og udvikle lokale løsninger. +På borgermødet blev der udtrykt bekymring for konsulenter, +der kommer udefra og laver projekter, som ikke er forankrede på øen. +Et lokal energicenter vil bidrage til at sikre, +at den rådgivning, vi skal bruge på øen – +både til energirenovering af de enkelte huse +og til eventuelle fælles løsninger – +bliver udviklet til at passe til vores behov +og styrker vores viden og kompetencer på øen. **De næste skridt** -Holbæk Kommune vil meget gerne samarbejde med lokalsamfund, der engagerer sig i at udvikle bæredygtige energiløsninger. I kommunen er man opmærksom på, at arbejdet skal være forankret lokalt. På baggrund af vores samarbejde med de studerende har kommunen inviteret Orø til sammen med den tyske ø Femern at søge midler til at udvikle det lokale arbejde med bæredygtig energi. Lokalforum, Beboerforeningen og Landdistrikternes Fællesråd vil være centrale parter. - -Der er flere ting, vi har særlig opmærksomhed på i den videre proces. Der er mange sommerhuse på øen, og byggeriet og brugen af sommerhuse er anderledes end helårshuse, ligesom der er en del helårshuse uden centralvarme. Det lægger op til at udvikle innovative løsninger, både teknologisk og økonomisk. Det er også afgørende at være opmærksom på, at investeringer, der allerede er foretaget af de enkelte husejere, skal kunne indgå og afbetales. Og at vi skal tænke i løsninger, der giver mulighed for at være med, hvad enten man har mange eller færre ressourcer. Derfor er et andet af de områder, vi gerne vil sætte fokus på, de økonomiske modeller. Også på dette område er der nye muligheder for lån, finansiering og lokale forretningsmodeller, der kan gøre det muligt og attraktivt for os at investere i renovering og fælles løsninger. - -Energigruppen takker for den gode energi og de mange gode input, vi fik på mødet. Vi vil sammen med Lokalforum, Beboerforeningen, Genskabet og Holbæk Kommune arbejde videre med at undersøge og understøtte mulighederne. Vi inviterer alle til at være med. +Holbæk Kommune vil meget gerne samarbejde med lokalsamfund, +der engagerer sig i at udvikle bæredygtige energiløsninger. +I kommunen er man opmærksom på, at arbejdet skal være forankret lokalt. +På baggrund af vores samarbejde med de studerende +har kommunen inviteret Orø til sammen med den tyske ø Femern +at søge midler til at udvikle det lokale arbejde med bæredygtig energi. +Lokalforum, Beboerforeningen og Landdistrikternes Fællesråd vil være centrale parter. + +Der er flere ting, vi har særlig opmærksomhed på i den videre proces. +Der er mange sommerhuse på øen, +og byggeriet og brugen af sommerhuse er anderledes end helårshuse, +ligesom der er en del helårshuse uden centralvarme. +Det lægger op til at udvikle innovative løsninger, +både teknologisk og økonomisk. +Det er også afgørende at være opmærksom på, +at investeringer, der allerede er foretaget af de enkelte husejere, +skal kunne indgå og afbetales. +Og at vi skal tænke i løsninger, +der giver mulighed for at være med, +hvad enten man har mange eller færre ressourcer. +Derfor er et andet af de områder, vi gerne vil sætte fokus på, +de økonomiske modeller. +Også på dette område er der nye muligheder for lån, +finansiering og lokale forretningsmodeller, +der kan gøre det muligt og attraktivt for os +at investere i renovering og fælles løsninger. + +Energigruppen takker for den gode energi +og de mange gode input, vi fik på mødet. +Vi vil sammen med Lokalforum, Beboerforeningen, +Genskabet og Holbæk Kommune arbejde videre +med at undersøge og understøtte mulighederne. +Vi inviterer alle til at være med. diff --git a/post/leder-ny-avis/index.qmd b/post/leder-ny-avis/index.qmd index d13da99..acef37f 100644 --- a/post/leder-ny-avis/index.qmd +++ b/post/leder-ny-avis/index.qmd @@ -12,43 +12,64 @@ draft: true **Orø Posten – vores nye netavis?** -Der sker mange spændende, sjove og hyggelige ting på Orø – og der opstår ind i mellem problemer og udfordringer som følge af stormflod, Region Sjællands beslutning om læge og tilsvarende. - -På Orø har vi flere gode kommunikationskanaler såsom foreningshjemmesider, facebookgrupper som *For os på Orø,* cafeers og andre virksomheders hjemmesider, samtalen med venner og naboer og ikke mindst den almindelige ’rygtebørs’. - -Trods det er der flere, der ønsker en fælles og uafhængig ’nyhedsavis’ med redigerede artikler og rapportager om stort og småt. Lidt som den savnede ”Orø Nyt”. - -På Lokalforums visionsdag i efteråret blev der derfor nedsat en lille, midlertidig arbejdsgruppe, der skulle se på mulighederne for at løbe en net-baseret avis i gang. Gruppen afholdt et offentligt møde i november, hvor de få deltagere tilbød at skrive en artikel til et første nummer, og siden er det lykkedes at få et par mere til at sende et bidrag. +Der sker mange spændende, sjove og hyggelige ting på Orø +– og der opstår ind i mellem problemer og udfordringer +som følge af stormflod, Region Sjællands beslutning om læge og tilsvarende. + +På Orø har vi flere gode kommunikationskanaler +såsom foreningshjemmesider, facebookgrupper som *For os der bor på Orø,* +caféers og andre virksomheders hjemmesider, +samtalen med venner og naboer og ikke mindst den almindelige ’rygtebørs’. + +Trods det er der flere, der ønsker en fælles og uafhængig ’nyhedsavis’ +med redigerede artikler og rapportager om stort og småt. +Lidt som den savnede ”Orø Nyt”. + +På Lokalforums visionsdag i foråret blev der derfor nedsat en lille, +midlertidig arbejdsgruppe, +der skulle se på mulighederne for at løbe en net-baseret avis i gang. +Gruppen afholdt et offentligt møde i november, +hvor de få deltagere tilbød at skrive en artikel til et første nummer, +og siden er det lykkedes at få et par mere til at sende et bidrag. Du sidder nu med den første udgave af *Orø Posten*. Af praktiske grunde vil *Orø Posten* udkomme som en hjemmeside. -Fremover må indholdet gerne blive større og bredere med kortere og lidt længere artikler om f.eks.: - -- Aktuelle begivenheder og aktiviteter på Orø – eller udenfor øen, hvis det har betydning for os - -- Historiske artikler om Orø - -- Rapportager om foreningers og erhvervslivets aktiviteter - -- Ideer til oplevelser i vores skønne natur og stemningsbilleder fra årstiden +Fremover må indholdet gerne blive større og bredere +med kortere og lidt længere artikler om f.eks.: -- Begivenheder, der kan udfordre vores levevilkår på Orø + * Aktuelle begivenheder og aktiviteter på Orø – eller udenfor øen, hvis det har betydning for os + * Historiske artikler om Orø + * Reportager om foreningers og erhvervslivets aktiviteter + * Idéer til oplevelser i vores skønne natur og stemningsbilleder fra årstiden + * Begivenheder, der kan udfordre vores levevilkår på Orø Ja, listen kan blive meget længere. Hovedprincippet er, at artikler og rapportager i *Orø Posten* skal være saglige og redigerede. -Hvis *Orø Posten* er noget, vi skal have glæde af fremover, skal vi have flere med i arbejdsgruppen. Vi skal have en redaktion, der læser og godkender artikler, prioriterer indhold, vælger fotos mv. Lige nu er redaktionen undertegnede – og det er ikke nok. +Hvis *Orø Posten* er noget, vi skal have glæde af fremover, +skal vi have flere med i arbejdsgruppen. +Vi skal have en redaktion, der læser og godkender artikler, +prioriterer indhold, vælger fotos mv. +Lige nu er redaktionen undertegnede – og det er ikke nok. -Vi har brug for nogen, der skriver artikler og rapportager. Det kan være en enkelt gang eller fast til hvert nummer. Og der er brug for hjælp til korrekturlæsning, layout, fotografering mv. +Vi har brug for nogen, der skriver artikler og reportager. +Det kan være en enkelt gang eller fast til hvert nummer. +Og der er brug for hjælp til korrekturlæsning, fotografering mv. -I første omgang er det håbet at udkomme fire gange om året, og I må meget gerne sende indlæg til det kommende nummer. **Deadline er mandag den 15. april**. +I første omgang er det håbet at udkomme fire gange om året, +og I må meget gerne sende indlæg til det kommende nummer. +**Deadline er mandag den 15. april**. -Send en mail til <kaarehendriksen@gmail.com> , hvis du har lyst til at bidrage i større eller mindre omfang. Måske har du et bidrag til næste nummer? +Send en mail til <kaarehendriksen@gmail.com> , +hvis du har lyst til at bidrage i større eller mindre omfang. +Måske har du et bidrag til næste nummer? -Til slut en lille opfordring: Hvis du kender nogen, der ikke har mulighed for at læse *Orø Posten* på nettet, så print en kopi og giv den til vedkommende. +Til slut en lille opfordring: +Hvis du kender nogen, der ikke har mulighed for at læse *Orø Posten* på nettet, +så print en kopi og giv den til vedkommende. I håb om, at vi sammen kan få gang i og glæde af *Orø Posten* diff --git a/post/tilflytter/index.qmd b/post/tilflytter/index.qmd index 9faf184..fbef3ac 100644 --- a/post/tilflytter/index.qmd +++ b/post/tilflytter/index.qmd @@ -8,22 +8,59 @@ author: categories: [artikel, beboelse] draft: true --- -**Fem år på Orø** -Helt uventet gik drømmen om at tegne og bygge hus og vandudsigt op i en højere enhed, da vi tilfældigt fandt en grund ud til vandet på Orø. Min mand Knud og jeg har aldrig været til lange beslutningsprocesser, men denne var trods alt den korteste: Vi så annoncen med grund til salg en onsdag, gav ejendomsmægleren et bud torsdag, og tirsdag ugen efter slog sælger til. Tre år efter flyttede vi til skønne Orø efter ca. 35 år i Lejre kommune. +Helt uventet gik drømmen om at tegne og bygge hus +og vandudsigt op i en højere enhed, +da vi tilfældigt fandt en grund ud til vandet på Orø. +Min mand Knud og jeg har aldrig været til lange beslutningsprocesser, +men denne var trods alt den korteste: +Vi så annoncen med grund til salg en onsdag, +gav ejendomsmægleren et bud torsdag, og tirsdag ugen efter slog sælger til. +Tre år efter flyttede vi til skønne Orø efter ca. 35 år i Lejre kommune. -Fem år er løbet afsted, og aldrig har vi været gladere for det sted, vi bor. Naturen lige uden for døren, nye venner og bekendte og masser af aktiviteter at vælge imellem. +Fem år er løbet afsted, og aldrig har vi været gladere for det sted, vi bor. +Naturen lige uden for døren, nye venner og bekendte +og masser af aktiviteter at vælge imellem. -Men en ting er at få sit drømmehus og beliggenhed, en anden er at flytte til et en ø med ca. 1000 indbyggere med det positive og udfordrende, som følger med. +Men en ting er at få sit drømmehus og beliggenhed, +en anden er at flytte til et en ø med ca. 1000 indbyggere +med det positive og udfordrende, som følger med. -Tak til Orø for at tage godt imod os. Vi mødte kun oprigtig interesse om: Hvem er du? Hvor boede du før? Hvorfor har du valgt at bo på Orø? Det sidste har jeg hørt mange gode og overraskende historier om med fællesnævnere som naturen, at vi hilser på hinanden, og at man følte sig hjemme allerede fra første besøg. +Tak til Orø for at tage godt imod os. +Vi mødte kun oprigtig interesse om: +Hvem er du? Hvor boede du før? Hvorfor har du valgt at bo på Orø? +Det sidste har jeg hørt mange gode og overraskende historier om +med fællesnævnere som naturen, at vi hilser på hinanden, +og at man følte sig hjemme allerede fra første besøg. -Aldrig har vi mødt så meget hjælp og omsorg, da vi havde brug for det. Tak til jer, som var der – I ved, hvem I er. +Aldrig har vi mødt så meget hjælp og omsorg, da vi havde brug for det. +Tak til jer, som var der – I ved, hvem I er. -Tak for at tage godt imod os i forskellige foreninger og tak for at lytte, når vi er kommet med forslag til anderledes måder at gøre tingene på. Vi hører fortællinger om de ”gode, gamle dage”, hvor man holdt fester med mange glade gæster og masser af hænder til at arrangere, og at det nu er svært at samle folk. Jamen fx var ca. 100 glade børn og voksne til juletræsfest i Forsamlingshuset i december, kroen var fyldt til bristepunktet i foråret til Kandisfest, og snart gentager Forsamlingshuset succesen fra 2023 med Irsk aften, og Bings er kendt for mange kreative og sjove arrangementer. Alt sammen eksempler på, at vi stadig er gode til at feste på Orø, hvor fastboende, sommerhusejere og gæster mødes og er nysgerrige på hinanden. +Tak for at tage godt imod os i forskellige foreninger +og tak for at lytte, når vi er kommet med forslag +til anderledes måder at gøre tingene på. +Vi hører fortællinger om de ”gode, gamle dage”, +hvor man holdt fester med mange glade gæster +og masser af hænder til at arrangere, +og at det nu er svært at samle folk. +Jamen, fx var ca. 100 glade børn og voksne til juletræsfest +i Forsamlingshuset i december, +kroen var fyldt til bristepunktet i foråret til Kandisfest, +og snart gentager Forsamlingshuset succesen fra 2023 med Irsk aften, +og Bings er kendt for mange kreative og sjove arrangementer. +Alt sammen eksempler på, at vi stadig er gode til at feste på Orø, +hvor fastboende, sommerhusejere og gæster mødes og er nysgerrige på hinanden. -Vores gamle venner spørger, om vi møder megen sladder. Tja, jeg har da hørt en historie om mig selv, som ikke passede og jeg har også lært, at en fjer nemt kan blive til fem høns. +Vores gamle venner spørger, om vi møder megen sladder. +Tja, jeg har da hørt en historie om mig selv, +som ikke passede og jeg har også lært, +at en fjer nemt kan blive til fem høns. -Lad os sammen være med til, at Orø bliver ved med at være et skønt sted at bo i alle livets faser. Hvad enten vi er unge eller gamle, nye tilflyttere (og det bliver man vist ved med at være i mange år), om vi søger forandringer eller er skeptiske over for samme, så elsker vi jo alle sammen vores skønne ø. +Lad os sammen være med til, +at Orø bliver ved med at være et skønt sted at bo i alle livets faser. +Hvad enten vi er unge eller gamle, +nye tilflyttere (og det bliver man vist ved med at være i mange år), +om vi søger forandringer eller er skeptiske over for samme, +så elsker vi jo alle sammen vores skønne ø. Joan Ahm diff --git a/post/trampestier/index.qmd b/post/trampestier/index.qmd index 3889f9c..3ba1bc5 100644 --- a/post/trampestier/index.qmd +++ b/post/trampestier/index.qmd @@ -1,6 +1,6 @@ --- title: Trampestierne på Orø -subtitle: Før, nu og i fremtiden +subtitle: date: 2024-02-01 author: - name: Marianne Klug Andersen @@ -8,67 +8,135 @@ author: categories: [anmeldelse, litteratur] draft: true --- -**Trampestierne på Orø** - -*Orøs trampestier består af 14 km sti, som er markeret med pæle og skilte. Stierne, som fører os igennem mange forskellige typer af Orøs kønne natur, kan nogle steder være vanskelige at benytte* - -**Baggrund for stierne** - -Trampestierne på Orø blev etableret i løbet af 1990’erne på initiativ af bl.a. Niels Simonsen, som ønskede, at gæster kunne gå ture på øen for at nyde naturen uden at komme i konflikt med lodsejere. Niels Simonsen var ansat af Holbæk Kommune som bestyrer af campingpladsen samt konsulent i forhold til turisme og udvikling på Orø. - -Holbæk kommunen var behjælpelige med stolper og skilte, og der blev opsat kort på ruterne, men disse er ikke blevet opdateret eller vedligeholdt i lang tid. - -Hjertestien kom til i 2010, og blev genopfrisket med bedre skilte og selvstændig pjece i 2023 betalt af Hjerteforeningen. - -I ORØ TURISTBROCHURE findes et kort over Orøs stier. Kortet findes også som planche, der er placeret centrale steder på Orø. - -**Brug af stierne** - -Stierne er kun for fodgængere, og hunde skal føres i snor. Mange steder går stierne ind over private lodsejeres jorde, og det er vigtigt at respektere dette ved at blive på de anviste stier og tage hensyn til husdyrhold og natur. - -Nogle steder er stierne i perioder vanskelige at benytte på grund af meget vand eller tæt bevoksning. Derfor er det vigtigt, at man har passende beklædning og fodtøj på, så man bedre kan klare disse vanskeligheder. Eller man må været indstillet på at vende om, hvis stien bliver for svær at benytte. - -**Pasning af stierne** - -Som udgangspunkt er stierne netop trampestier eller naturstier, hvor stierne i princippet skulle blive vedligeholdt ved, at folk går på dem. Men i sommermånederne er væksten dog så kraftig, at der også er brug for at få stierne slået og siderne klippet for at holde stierne tilgængelige. - -Mange lodsejere sørger pænt for at holde stien på deres område tilgængelig, hvilket vi er mange, som sætter stor pris på. - -Holbæk Kommune er lovgivningsmæssig kun forpligtet til at slå stierne, som ligger på de fredede områder, og kun en gang om året. Øvrige stier er de ikke forpligtet til at passe. - -Ved etableringen af trampestierne blev det aftalt, at Holbæk Kommune årligt skulle slå og klippe trampestierne 2-3 gange hen over sommeren. Det har været med svingende resultater, hvorledes disse slåninger er blevet gennemført. Dette skyldes bl.a. usikkerhed om, hvilke stier som skal slås, udfordringer med vejrforhold og ressourcer til at udføre slåningerne. - -**Orøs Trampestisgruppen** - -Der har lige siden etableringen af trampestierne være frivillige på Orø, som har hjulpet med at holde øje med og forbedre stierne. - -Den nuværende trampestisgruppe blev etableret i 2022 under Lokalforum, bl.a. også for at stå bedre i forhold til dialogen med Holbæk Kommune. Gruppen består af repræsentanter for lodsejere, brugere af stierne, Beboerforeningen og Lokalforum. - -**Arbejdsgrundlaget for Trampestisgruppen** -At arbejde på at understøtte fremkommelighed og funktionalitet på vores stier og markveje samt vedligehold af disse med respekt for naturbeskyttelseslovgivningen og lodsejerne. +Indledende afsnit: +Orøs trampestier består af 14 km sti, som er markeret med pæle og skilte. +Stierne, som fører os igennem mange forskellige typer af Orøs kønne natur, +kan nogle steder være vanskelige at benytte + +## Baggrund for stierne + +Trampestierne på Orø blev etableret i løbet af 1990’erne +på initiativ af bl.a. Niels Simonsen, +som ønskede, at gæster kunne gå ture på øen for at nyde naturen +uden at komme i konflikt med lodsejere. +Niels Simonsen var ansat af Holbæk Kommune +som bestyrer af campingpladsen +samt konsulent i forhold til turisme og udvikling på Orø. + +Holbæk kommune var behjælpelige med stolper og skilte, +og der blev opsat kort på ruterne, +men disse er ikke blevet opdateret eller vedligeholdt i lang tid. + +Hjertestien kom til i 2010 +og blev genopfrisket med bedre skilte +og selvstændig pjece i 2023, betalt af Hjerteforeningen. + +I Orø Turistbrochure findes et kort over Orøs stier. +Kortet findes også som planche, +der er placeret centrale steder på Orø. + +## Brug af stierne + +Stierne er kun for fodgængere, og hunde skal føres i snor. +Mange steder går stierne ind over private lodsejeres jorde, +og det er vigtigt at respektere dette +ved at blive på de anviste stier og tage hensyn til husdyrhold og natur. + +Nogle steder er stierne i perioder vanskelige at benytte +på grund af meget vand eller tæt bevoksning. +Derfor er det vigtigt, at man har passende beklædning og fodtøj på, +så man bedre kan klare disse vanskeligheder. +Eller man må været indstillet på at vende om, +hvis stien bliver for svær at benytte. + +## Pasning af stierne + +Som udgangspunkt er stierne netop trampestier eller naturstier, +hvor de i princippet skulle blive vedligeholdt ved, at folk går på dem. +Men i sommermånederne er væksten dog så kraftig, +at der også er brug for at få stierne slået og siderne klippet +for at holde stierne tilgængelige. + +Mange lodsejere sørger pænt for at holde stien på deres område tilgængelig, +hvilket vi er mange, som sætter stor pris på. + +Holbæk Kommune er lovgivningsmæssig kun forpligtet til at slå stierne, +som ligger på de fredede områder, og kun en gang om året. +Øvrige stier er de ikke forpligtet til at passe. + +Ved etableringen af trampestierne blev det aftalt, +at Holbæk Kommune årligt skulle slå og klippe trampestierne 2-3 gange hen over sommeren. +Det har været med svingende resultater, +hvorledes disse slåninger er blevet gennemført. +Dette skyldes bl.a. usikkerhed om, hvilke stier som skal slås, +udfordringer med vejrforhold +og ressourcer til at udføre slåningerne. + +## Orøs Trampestisgruppe + +Der har lige siden etableringen af trampestierne +været frivillige på Orø, som har hjulpet med at holde øje med og forbedre stierne. + +Den nuværende trampestisgruppe blev etableret i 2022 under Lokalforum, +bl.a. også for at stå bedre i forhold til dialogen med Holbæk Kommune. +Gruppen består af repræsentanter for lodsejere, +brugere af stierne, Beboerforeningen og Lokalforum. + +### Arbejdsgrundlaget for Trampestisgruppen + +At arbejde på at understøtte fremkommelighed og funktionalitet +på vores stier og markveje +samt vedligehold af disse med respekt for naturbeskyttelseslovgivningen og lodsejerne. Der kan læses mere om gruppen og gruppens arbejde på Lokalforums hjemmeside: [<u>https://oroelokalforum.dk/foreningen/underudvalg-og-arbejdsgrupper/trampestiudvalget-oroe/</u>](https://oroelokalforum.dk/foreningen/underudvalg-og-arbejdsgrupper/trampestiudvalget-oroe/) -Der findes også en 1facebookgruppe, “Orø’s Trampestier”, hvor vi deler oplevelser omkring stierne på øen. +Der findes også en facebookgruppe, “Orø’s Trampestier”, +hvor vi deler oplevelser omkring stierne på øen. -Gruppen har fået opbygget en dialog med Driftsafdelingen i Holbæk Kommune omkring pasning af stierne samt omsætning af skilte og pæle. +Gruppen har fået opbygget en dialog med Driftsafdelingen i Holbæk Kommune +omkring pasning af stierne samt opsætning af skilte og pæle. -En gang om året afholder Trampestisgruppen et dialogmøde om trampestierne, hvor både lodsejere og brugere af stierne er velkommen. +En gang om året afholder Trampestisgruppen et dialogmøde om trampestierne, +hvor både lodsejere og brugere af stierne er velkommen. -Sidste år blev der på dialogmødet etableret et trampestiskorps, der består at folk, som gerne vil hjælpe med at holde øje med stierne og melde ind til Trampestisgruppe, hvis der er problemer. Samtidig med at der også er nogen, som efter aftale med Trampestisgruppen og relevant lodsejer hjælper med at fjerne væltede træer, klippe grene og andet arbejde, som kan gøre stierne mere gangbare. +Sidste år blev der på dialogmødet etableret et trampestiskorps, +der består at folk, som gerne vil hjælpe med at holde øje med stierne +og melde ind til Trampestisgruppen, hvis der er problemer. +Samtidig med at der også er nogen, +som efter aftale med Trampestisgruppen og relevant lodsejer +hjælper med at fjerne væltede træer, klippe grene +og andet arbejde, som kan gøre stierne mere gangbare. -Dialogmøde for 2024 er planlagt til d. 13. april kl. 10 i Værestedet, som ligger øverst i Orø Hallen. +Dialogmøde for 2024 er planlagt til d. 13. april kl. 10 i Værestedet, +som ligger øverst i Orø Hallen. Foruden drøftelse af trampestierne vælges der også medlemmer til Trampestisgruppen på mødet. -**Fremtidsplaner for arbejdet med trampestierne** - -I samarbejde med Holbæk Kommune har Trampestisgruppen planlagt at gennemføre en dags grejkursus, så frivillige på Orø efterfølgende kan låne kommunes grejtrailer med udstyr til at vedligeholde stierne. Det gør det muligt at afholde arbejdsdage til forbedring af stiernes tilstand. - -Skiltningen af stierne kan blive bedre, og der er brug for opsætning af opdaterede kort over stierne. Trampestisgruppen vil drøfte, hvordan dette arbejde kan understøttes. - -Endelig er der brug for nogle mere langsigtede løsninger på fremkommeligheden over de fugtige områder. Gangbroer har været nævnt, og Trampestisgruppen vil gerne tage initiativ til, at disse ideer efterprøves. - -Har du lyst til at deltage i arbejdet omkring trampestierne, det være sig løbende observationer eller reparationer, eller vil du være med til at undersøge mulighederne for etablering af gangbroer, så er du velkommen til at kontakte Trampestisgruppen. Du kan enten kontakte et medlem fra gruppen, skrive på fællesmailen: [<u>trampesti@oroelokalforum.dk</u>](mailto:trampesti@oroelokalforum.dk) eller komme til mødet d. 13. april. +## Fremtidsplaner for arbejdet med trampestierne + +I samarbejde med Holbæk Kommune har Trampestisgruppen planlagt +at gennemføre en dags grejkursus, +så frivillige på Orø efterfølgende kan låne kommunes grejtrailer +med udstyr til at vedligeholde stierne. +Det gør det muligt at afholde arbejdsdage til forbedring af stiernes tilstand. + +Skiltningen af stierne kan blive bedre, +og der er brug for opsætning af opdaterede kort over stierne. +Trampestisgruppen vil drøfte, hvordan dette arbejde kan understøttes. + +Endelig er der brug for nogle mere langsigtede løsninger +på fremkommeligheden over de fugtige områder. +Gangbroer har været nævnt, +og Trampestisgruppen vil gerne tage initiativ til, +at disse ideer efterprøves. + +Har du lyst til at deltage i arbejdet omkring trampestierne, +det være sig løbende observationer eller reparationer, +eller vil du være med til at undersøge mulighederne +for etablering af gangbroer, +så er du velkommen til at kontakte Trampestisgruppen. +Du kan enten kontakte et medlem fra gruppen, +skrive på fællesmailen: [<u>trampesti@oroelokalforum.dk</u>](mailto:trampesti@oroelokalforum.dk) +eller komme til mødet d. 13. april. |