summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/nummer4/skolen/_index.qmd
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'nummer4/skolen/_index.qmd')
-rw-r--r--nummer4/skolen/_index.qmd86
1 files changed, 86 insertions, 0 deletions
diff --git a/nummer4/skolen/_index.qmd b/nummer4/skolen/_index.qmd
new file mode 100644
index 0000000..2adc102
--- /dev/null
+++ b/nummer4/skolen/_index.qmd
@@ -0,0 +1,86 @@
+::: {.lead}
+
+Det er sikkert blevet bemærket,
+at renoveringen af skolens hovedbygning er i fuld gang.
+
+:::
+
+En container fylder ud mod vejen,
+og kirkens parkeringsplads har bugnet af store kampesten,
+der har været en del af fundamentet på den gamle gule bygning.
+
+Statistikken taler sit tydelige sprog:
+Orø Skole og Børnehus er i vækst,
+og på den baggrund
+startede Holbæk Kommune og aktive kræfter på øen allerede tilbage i 2019
+processen med en udvidelse af kvadratmeterne til børn, pædagoger og lærere.
+
+![August 2023.
+Bygningen graves ud, og store kampesten fjernes.
+*Fotograf: Mai-Britt Just.*](gulv.jpg)
+
+Man endte med beslutningen
+om en renovering og energioptimering af den bevaringsværdige bygning,
+der, når den står færdig, skal kunne rumme
+et multirum til at understøtte fagene musik, billedkunst,
+natur/teknik mv., et mindre køkken, kontor.
+Og på 1. salen skal der være et lokale til ungdomsklub og SFO
+samt et lærerværelse.
+
+Byggeriet tog sin begyndelse i foråret 2024,
+og man håbede da at være færdig til årsskiftet.
+Håndværkerne har i deres arbejde været udfordret
+af husets stand og datidens byggestil,
+eller nærmere byggebegrænsninger.
+Derfor er processen forsinket,
+men forventes at være færdig i begyndelsen af marts 2025.
+
+Byggeriets endelige økonomiske omfang vides naturligvis ikke,
+men anslås til at ende på mellem 15 og 20 millioner kroner.
+
+Dette beløb dækker også næste skridt
+i renoveringsprojektet af Orø Skole og Børnehus,
+da Børnehuset fra april ligeledes skal igennem en renovering,
+dog en mindre en af slagsen.
+
+![Processen skrider fremad.
+*Fotograf: Mai-Britt Just.*](vinduer.jpg)
+
+"I Børnehuset kan vi se frem til at få lagt gulvvarme, lavet nyt køkken,
+en ny trappe til 1. salen og få hævet loftshøjden i den ene ende af huset,
+hvor det er lavt,"
+fortæller Jesper Buhl Clausen, skoleleder for Absalon og Orø skole.
+Han glæder sig
+sammen med Stefan Saaby Wiekhorst, pædagogisk leder af Orø Skole og Børnehus,
+til at bygningerne er færdige og kan tages i brug.
+
+Hovedbygningen kan dateres tilbage til 1642,
+hvor Hans Nielsen var lærer på skolen.
+I den ene ende havde læreren egen bolig
+og i den anden et klasseværelse med egen kakkelovn.
+
+I 1910 byggede kommunen Børnehuset,
+som er bygningen, der vender ud mod Brøndevej.
+Dengang fungerede den som forskole
+og havde en gymnastiksal i den ene ende.
+I dag rummer huset vuggestue og børnehave.
+
+![Tapet i det gamle køkken.
+*Fotograf: Mai-Britt Just.*](tapet.jpg)
+
+I 1930'erne fandtes der hele to skoler på Orø,
+en i Bybjerg og en i Næsby,
+hvor eleverne gik i skole forskudt hver anden dag
+pga. det høje antal børn.
+Næsby Skole er i dag privat bolig.
+
+![November 2024. Etageadskillelsen er kommet op,
+og væggene isoleres.
+*Fotograf: Mai-Britt Just.*](loft.jpg)
+
+Som sidste skud på stammen i Bybjerg indviede man i 1999 skolehuset,
+der ligger parallelt med hovedbygningen,
+der nu renoveres, og som huser alle klasselokalerne.
+
+Jesper Buhl Clausen og Stefan Saaby Wiekhorst glæder sig til,
+at bygningerne står færdige, og de kan invitere øens befolkning til indvielse.