summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/nummer3/kajak/index.qmd
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'nummer3/kajak/index.qmd')
-rw-r--r--nummer3/kajak/index.qmd121
1 files changed, 121 insertions, 0 deletions
diff --git a/nummer3/kajak/index.qmd b/nummer3/kajak/index.qmd
new file mode 100644
index 0000000..45aeb99
--- /dev/null
+++ b/nummer3/kajak/index.qmd
@@ -0,0 +1,121 @@
+Foreningernes ø:
+
+Orø Havkajak Klub
+
+*Af Birgit Friis Petersen*
+
+Forestil dig at glide stille gennem vandet i en kajak en mild sommerdag -- solen skinner, og den lette vind laver små krusninger på fjorden. Måske dukker der en sæl op, måske et marsvin. Solen laver spejlinger i vandet, og til tider kan dens stråler nå ned til bundens skaller, tang og smådyr.
+
+Det har du mulighed for at opleve, hvis du bliver medlem af Orø Havkajak Klub
+
+Klubben dannes: Projekt Orø Havkajak 2008
+
+I 2007 var der stor fokus på friluftsliv i skolens forældregruppe. Nogle af forældrene havde erfaring med kajakroning fra bl.a. Borrevejle Friluftslaug og DGI's friluftsvejlederuddannelse, så en gruppe valgte at fokusere på kajakroning. Andre forældre havde fokus på at få skabt en ungdomsklub på øen, og de havde i den forbindelse erhvervet sig tre kajakker.
+
+I 2008 fandt de aktive forældre ud af, at der var mulighed for at søge projektmidler fra EU gennem LAG Småøernes Aktionsgruppe. Lilian Petersen, der var nyuddannet projektleder, gik sammen med bl.a. Orø Bådelaug i gang med at udarbejde budget og projektbeskrivelse af "Projekt Orø Havkajak".
+
+Den 1. oktober 2008 sendte arbejdsgruppen den færdige ansøgning til Småøernes Aktionsgruppe, der indstillede projektet til Ministeriet for Fødevarer og Erhverv. Budgettet lød på 400.000, hvoraf halvdelen skulle egenfinansieres.
+
+I februar 2009 kom tilsagnet om 200.000 kr., og egenfinansieringen på et lignende beløb blev fremskaffet via bl.a. arrangementer og andet frivilligt arbejde og ikke mindst en mellemfinansiering på 51.000 kr. fra Orø Bådelaug, som senere blev tilbagebetalt.
+
+Derefter gik det slag i slag med indkøb af grej, herunder ungdomsklubbens tre kajakker, etablering af opbevaring og kurser for nye roere og instruktøraspiranter. Udvalget bestod dengang af seks personer, der ifølge planen skulle arbejde med projektet frem til udgangen af 2010, hvorefter Orø Havkajak Klub skulle stå på egne ben som et udvalg under Orø Bådelaug. Bådelauget var en stor hjælp i processen og gav flittigt råd og vejledning om bl.a. økonomi og foreningsstruktur.
+
+Læs mere om EU-projektet her: <https://www.oroehavkajakklub.dk/arkiv/eu-projektet/>
+
+\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\--
+
+(i boks:)
+
+Stormen Bodil
+
+I december 2013 ramte stormen Bodil Danmark med stor kraft. Dele af Orø blev hårdt ramt, herunder Brønde Havn. Det gik bl.a. ud over havkajakklubbens kajaktrailer og ikke mindst grejrummet, der blev oversvømmet med fjordvand og olie fra naborummene. Hele bygningen var så ødelagt, at den blev revet ned. Herefter blev de nuværende fire sammenhængende røde huse bygget, og kajakklubben fik plads i et af dem.
+
+\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\-\--
+
+Orø Havkajak Klub anno 2024
+
+Klubben, der som før nævnt er et udvalg under Orø Bådelaug, har i dag 48 medlemmer.
+
+Den daglige drift klares af "staben", der består af Lilian Petersen, Per Ingemann Petersen (chefinstruktør) og Hanne Floor, der er kasserer.
+
+Klubbens aktiviteter omfatter:
+
+Årligt medlemsmøde -- idéer udveksles, ture planlægges
+
+Grejdag, hvor grejet gennemgås og repareres
+
+Arbejdsdag/maling af bygningen, hvor kajakkerne opbevares (obligatorisk, varighed ca. to timer)
+
+Kurser for nye medlemmer. I 2024 har klubben afholdt to kurser, der resulterede i otte nye medlemmer
+
+Genopfriskningsdage efter behov
+
+Ekskursioner, som medlemmerne selv arrangerer og inviterer til på Facebook
+
+Medlemskab
+
+Hvem?
+
+Alle kan blive medlemmer af Orø Havkajak Klub, hvis de har et gyldigt havkajakbevis, også kaldet et EPP 2-bevis. Se afsnittet om kurser nedenfor.
+
+Hvad koster det?
+
+Medlemskabet af havkajakklubben kræver, at man er medlem af Orø Bådelaug, der stiller faciliteter som fx rum til opbevaring af grej, omklædningsrum og toiletter til rådighed. Så hvis man ikke er det i forvejen, er kontingentet i alt 700 kr. per år:
+
+Medlemskab af Orø Bådelaug: 400 kr. årligt
+
+Medlemskab af Orø Havkajak Klub: 300 kr. årligt
+
+Hvad får man?
+
+Når man har fået sit havkajakbevis, får man adgang til havnens toiletfaciliteter, grejrummet og kajakrummene. Og man får ret til fri afbenyttelse af grej og kajakker sammen med en makker eller instruktør i visse dele af Isefjorden. Skal man uden for fjorden, aftales det med instruktør Per Ingemann.
+
+Kajakkerne: Klubben har p.t. 19 kajakker, herunder to børnekajakker og to sit-on-top kajakker.
+
+Grej: Pagajer, veste, våddragter, sikkerhedsudstyr og spraydæk, der passer til kajakkerne.
+
+Se mere her: <https://www.oroehavkajakklub.dk/kajakker/>
+
+Kursus for begyndere
+
+Klubben afholder et til to begynderkurser om året. Kurserne er i udgangspunktet obligatoriske, hvis man ønsker at blive medlem. Men hvis man har et EPP2-havkajakbevis i forvejen, er det imidlertid nok at ro en tur med klubbens instruktør, som sikrer sig, at bl.a. redningsprocedurer stadig sidder fast.
+
+Et begynderkursus varer minimum 16 timer, fordelt over fire weekendformiddage. Det afsluttes med en prøve med chefinstruktøren.
+
+På kurserne lærer deltagerne om bl.a. roteknik, sikkerhed, navigation, redning og vurdering af vejrforhold samtidig med, at de bliver fortrolige med både grej og vand. Der er desuden fokus på hensigtsmæssig påklædning og forplejning, da det er vigtigt altid at have overskud til eventuelle uforudsete hændelser. Der har heldigvis aldrig været uheld under medlemmernes roture.
+
+Klubbens hjemmeside: <https://www.oroehavkajakklub.dk/>
+
+Billeder:
+
+<img src="media/image1.jpeg" style="width:6.69306in;height:5.02014in" alt="Et billede, der indeholder brandslukker, indendørs, mur Automatisk genereret beskrivelse" />
+
+Billedtekst: Udover redningsvest medbringes sikkerhedsudstyr som pumpe, træktov og paddlefloat (der sættes på pagajen og bruges ved selvredning). Foto: Birgit Friis Petersen
+
+<img src="media/image2.jpeg" style="width:8.92431in;height:6.69306in" alt="Et billede, der indeholder værktøj, våben, indendørs Automatisk genereret beskrivelse" />
+
+Billedtekst: "Hello Kitty"-dragten er populær blandt de helt små. Foto: Birgit Friis Petersen
+
+<img src="media/image3.jpeg" style="width:8.92431in;height:6.69306in" alt="Et billede, der indeholder hylde, skab, Skosystem, indendørs Automatisk genereret beskrivelse" />
+
+Billedtekst: Der er våddragter i mange størrelser og former til rådighed. Foto: Birgit Friis Petersen
+
+<img src="media/image4.jpeg" style="width:6.69306in;height:5.02014in" alt="Et billede, der indeholder udendørs, sky, transport, græs Automatisk genereret beskrivelse" />
+
+Billedtekst: Lilian Petersen ved resterne af kajaktraileren. Foto: Birgit Friis Petersen
+
+<img src="media/image5.jpeg" style="width:8.92431in;height:6.69306in" alt="Et billede, der indeholder indendørs, mur, rød, træ Automatisk genereret beskrivelse" />
+
+Billedtekst: De tre kajakker, der oprindeligt tilhørte ungdomsklubben. Foto: Birgit Friis Petersen
+
+<img src="media/image6.jpeg" style="width:6.69306in;height:5.02014in" alt="Et billede, der indeholder båd, transport, kano, Sejlads Automatisk genereret beskrivelse" />
+
+Billedtekst: Øverst ses de to børnekajakker Foto: Birgit Friis Petersen
+
+<img src="media/image7.jpeg" style="width:6.69306in;height:5.02014in" />
+
+Aftentur på Isefjorden 27. august 2024 Fotograf: Niels Mogensen
+
+<img src="media/image8.jpeg" style="width:6.69306in;height:5.02014in" />
+
+En dejlig aftentur på Isefjorden 27. august 2024. Fotograf: Niels Mogensen