diff options
author | Jonas Smedegaard <dr@jones.dk> | 2024-02-07 17:14:51 +0100 |
---|---|---|
committer | Jonas Smedegaard <dr@jones.dk> | 2024-02-07 17:14:51 +0100 |
commit | 4b36d37d3d0866c731ac07441e392b4562314104 (patch) | |
tree | 0ddc8d2eab087409f87414943d7ba3eb7d2bdc40 /post/biodiversitet | |
parent | 2b3e58982efc12def7488f37c7ee7f349db7df92 (diff) |
restructure to posts within releases, and drop dummy posts
Diffstat (limited to 'post/biodiversitet')
-rw-r--r-- | post/biodiversitet/index.qmd | 127 |
1 files changed, 0 insertions, 127 deletions
diff --git a/post/biodiversitet/index.qmd b/post/biodiversitet/index.qmd deleted file mode 100644 index 98f74cb..0000000 --- a/post/biodiversitet/index.qmd +++ /dev/null @@ -1,127 +0,0 @@ ---- -title: Biologisk mangfoldighed på Orø Fællesjord -date: 2024-01-31 -author: Anna Agger -categories: [artikel, natur] -draft: true ---- - -Vi kan alle bidrage til at tackle de store udfordringer, -vi står overfor i verden i dag, -samtidig med at vi dyrker mad på vores landbrugsjorde. -På Orø Fællesjord engagerer vi os aktivt i det arbejde. - -I denne artikel fokuserer vi på biodiversitet, -der kan oversættes til en rigdom af forskelligt liv -eller blot biologisk mangfoldighed. -Biodiversiteten er truet, -fordi der mangler levesteder i agerlandet, -når man dyrker jorden på traditionel vis. - -::: {.callout-note} - -Orø Fællesjord (OFJ) - se kort længere nede på siden -Foreningen Orø Fællesjord f.m.b.a. (OFJ) blev etableret i juli 2022 -Formålet er bl.a. at drive og formidle en permakulturel-, økologisk- og rentabel nødde-, frugt- og bærplantage. -Ca. 80 betalende medlemmer, 8 jordbrugere/ små virksomheder som har dyrkning eller dyrehold og 1 tilknyttet landmand som er tovholder. -De slåede stier og fællesområde på marken indgår i Orø’s trampestier og er åbent for offentligheden, dog med *hund i snor* pga. husdyr og træer (husk at *fjerne* din hunds lorte. Dels er de en smittekilde og dels er de uønskede). - -::: - -## Dilemmaet - -Dilemmaet er, at traditionel dyrkning i høj grad fungerer ved hjælp af “orden”. -Landmanden har brug for at plante mange ens planter, -så hun kan bekæmpe uønskede planter, -og slet og ret se, hvor de er! - -Biologisk mangfoldighed kan se rodet ud for menneskeøjne, -men ikke for sommerfuglen, lærken eller agerhønen. -Det handler om at give plads til steder, -der ikke er fuldstændig “dresserede” af menneskehånd. -Heldigvis kan selv ganske små arealer være nyttige -og give plads til natur og skønne oplevelser. - -## Principper for at fremme biologisk mangfoldighed - -**Variation** er overskriften. -Man kan sige, at en ensartet behandling af jord og planter -skaber ensartethed og ikke diversitet. -Det handler om skabe variation i: - - - **Lys:** Der skal både være lysåbne og skyggefulde steder. - - **Vand:** Der skal både være områder, der er tørre og fugtige/våde områder. - - **Vind:** Både steder med læ og vindudsatte steder. - - **Næring:** Både jord med højt næringsindhold, hvor der f.eks. gødes, og mager jord, hvor f.eks. græsafklip fjernes. - - **Håndtering/ behandling:** af f.eks. hvor der graves, græsses, slås, gødes, og hvor der ikke gør. - - **Hjemmehørende planter:** Det, der kommer af sig selv, er bedre end tilførsel af plantearter. - - **Tid**: Både steder hvor der slås f.eks. med le, græsslåmaskine eller græsses *flere* gange i en sæson. Steder hvor der *ikke* slås græs. Steder hvor der slås én gang hvert andet år, osv. - -De *hjemmehørende arter* kan tydeliggøre forskellige natursyn: -For hvad siger naboen til, at man giver plads -til tidsler, brændenælder, mælkebøtter, engbrandbære, valmuer osv.? -Mange unge familier er positive og arrangerer frøindsamling, -mens adskillige ældre ryster på hovedet og synes, -at det roder, og turisterne tager fotos af “Danish Nature”. - -På Orø Fællesjord arbejder vi på at få flest muligt af de insekter, -som lever på og af de hjemmehørende arter, til at trives. -F.eks. sommerfuglen blodplet, som er grå med en rød plet på vingen, -og gerne lægger sine æg på engbrandbæren. -En smuk gul stjerneformet blomst, som man siger er giftig for heste. -Men vi har ikke planer om at spise planten, -kun nyde oplevelsen af blodplets sort- og gulstribede larver, -når de gennemgår metamorfose og bliver til sommerfugle. - -## Hvad gør Orø Fællesjord konkret for biodiversiteten på marken - -I sommeren 2023 væltede det frem med selvsåede hjemmehørende blomster -i den ca. 10 meter brede rand hele vejen rundt om skovlandbruget. -Her har vi hverken jordbearbejdet, på nær en omgang grubning til læbæltet, -eller plantet noget udover læbæltet. - -**Grubning ** - -Når der grubbes, sænkes grubbetænder på 60-90 cm ned i jorden -og trækkes igennem jorden for at bryde traktose. -Traktose er et sammenpresset lag jord, -som rødder og vand ikke kan trænge igennem, -skabt under pløjning. - -Især fik den hvidmelede gåsefod godt fat på hele marken under tørken i maj-juni. -Den får det sværere i år på grund af det insektvenlige bunddække -af blandede hjemmehørende urter og græsser, som vi har sået ud. -Bunddækket har forskellige typer rødder, -der tilfører næring til mikrolivet i jorden på forskellige niveauer. - -Hvorfor plante et bunddække, -når det er mere gavnligt med naturligt selvsåede planter? -Det er en afvejning af behovet for græs og urter -til græssende dyr i fødevareproduktionen, samt rekreative behov. -Den selvsåede agerpileurt, agertidsel mv. -har plads i rækkerne af træer, hvor vi ikke har bearbejdet jorden. - -Spisekastanjer og valnødder kan godt lide læ. -De 26 hjemmehørende arter -som hvidtjørn, rødel, hassel, ask, eg, pil, skovæble m.fl., -som er plantet i kanten af marken, -vil danne læhegn og give plads til det vilde dyreliv. -Midt på marken vil der være et vindudsat område, -selv når læbælterne er vokset til. - -Vi søger i øjeblikket om tilladelse -til at grave tre vandhuller i naturlige sænkninger i landskabet. -Og vi samarbejder med kommunen om, -at vandhullerne skal indgå i beskyttelsen af den grønbrogede tudse på Orø. -Den er stærkt truet og findes kun på nogle få af småøerne, heriblandt Orø. -Den jord, der graves op, lægges som flade jordvolde omkring vandhullerne og plantes til. -På brinkerne er det planen at skabe næringsfattige områder, -hvor vi slår med le og fjerner afklip. -Kvashegn og stenbunker er gode gemmesteder for tudser og andre småliv. -Vandhullerne fyldes med regnvand, -som kan anvendes til vanding uden at trække på grundvandsressourcerne. - -Kom forbi Orø Fællesjord, -nyd naturen i skovlandbruget og efterlad ikke andet end fodaftryk. - -<img src="media/image1.jpg" style="width:6.26772in;height:8.86111in" /> |