flatten fancy quote, dash, ligature and whitespace

7 files changed, 37 insertions, 37 deletions

diff --git a/nummer4/biovin/_index.qmd b/nummer4/biovin/_index.qmd
index 759a90a..5e3b4de 100644
--- a/nummer4/biovin/_index.qmd
+++ b/nummer4/biovin/_index.qmd
@@ -14,13 +14,13 @@ de køber vin fra, så de kan stå inde for produktionsmetoderne.
 
 Grønnere skriver om sine vine:
 
-> ”Vores vine skabes i samklang med naturen og de dyr,
+> "Vores vine skabes i samklang med naturen og de dyr,
 > som er implementeret i et biodynamisk landbrug.
 > Der benyttes hverken kunstgødning,
 > pesticider eller andet skrammel i vores vine,
 > for det har vi og vores jord ikke godt af."
 
-![Signe Bings yndlingsvin er ”Bright”, der er en hvid rosévin fra Tyskland. Den kan skimtes i næstøverste række til højre for midten. Foto: Birgit Friis Petersen](udvalg.jpg)
+![Signe Bings yndlingsvin er "Bright", der er en hvid rosévin fra Tyskland. Den kan skimtes i næstøverste række til højre for midten. Foto: Birgit Friis Petersen](udvalg.jpg)
 
 
 ![Signes yndlingsvin, Bright. Foto: Signe Bing](bright.jpg)
@@ -37,8 +37,8 @@ der kun skulle importere og sælge biodynamiske vine.
 Mange af vinene er lagret på cement- og stålbeholdere,
 hvilket gør, at de forbliver lette og friske.
 
-Virksomheden deltog i slutningen af 2017 i en vinmesse på D’Angleterre i København.
-Her vandt en af deres dejlige vine guld i kategorien ”Årets julevin” (se også billede).
+Virksomheden deltog i slutningen af 2017 i en vinmesse på D'Angleterre i København.
+Her vandt en af deres dejlige vine guld i kategorien "Årets julevin" (se også billede).
 
 Grønnere ApS og Provianten på Orø Havn ejes og drives i dag af Ulrik Bing.
 
@@ -56,7 +56,7 @@ Grønnere ApS og Provianten på Orø Havn ejes og drives i dag af Ulrik Bing.
 
 ::: {.callout-note}
 
-# Grønnere ApS’ vingårde
+# Grønnere ApS' vingårde
 
  * Domaine des Carabiniers ligger i Côtes-du-Rhône-Méridionales nær Avignon i Frankrig.  
 Se mere her: <https://gronnere.com/collections/domaine-des-carabiniers>
@@ -67,7 +67,7 @@ Se mere her: <https://gronnere.com/collections/lunaria>
 
 :::
 
-![Pecorino Civitas fra producenten Lunaria vandt i 2017 titlen som ”Årets julevin” på vinmessen på Hotel D’Angleterre. Vinen er forseglet på traditionel, italiensk vis med bånd. Flasken er lavet af genbrugsglas, og mærkaterne er af genbrugspapir. Foto: Birgit Friis Petersen](civitas.jpg)
+![Pecorino Civitas fra producenten Lunaria vandt i 2017 titlen som "Årets julevin" på vinmessen på Hotel D'Angleterre. Vinen er forseglet på traditionel, italiensk vis med bånd. Flasken er lavet af genbrugsglas, og mærkaterne er af genbrugspapir. Foto: Birgit Friis Petersen](civitas.jpg)
 
-![Diplomet fra D’Angleterre står på Bings. Foto: Birgit Friis Petersen.](diplom.jpg)
+![Diplomet fra D'Angleterre står på Bings. Foto: Birgit Friis Petersen.](diplom.jpg)
 
diff --git a/nummer4/brugsen/_index.qmd b/nummer4/brugsen/_index.qmd
index 7da6079..d163977 100644
--- a/nummer4/brugsen/_index.qmd
+++ b/nummer4/brugsen/_index.qmd
@@ -138,7 +138,7 @@ Foto: Stine Birkelund Salkvist](koel.jpeg)
 
 Jimmy Holmen Thorslev har været direktør / uddeler i butikken i 3 år.
 Der er lidt over 20 ansatte i butikken, heraf er 6 ansat på fuldtid,
-mens de øvrige ansatte arbejder på deltid. 
+mens de øvrige ansatte arbejder på deltid.
 
 Søren Hesselbjerg Nielsen har været med i bestyrelsen i 7 år,
 de sidste 2 år som formand.
diff --git a/nummer4/honningvin/_index.qmd b/nummer4/honningvin/_index.qmd
index 74dc6ca..804cc4e 100644
--- a/nummer4/honningvin/_index.qmd
+++ b/nummer4/honningvin/_index.qmd
@@ -2,8 +2,8 @@
 
 Da jeg besøgte julemarkedet på Hestebedgård den 30. november,
 troede jeg sådan set, at jeg havde afrundet temaet om specialvine på Orø.
-Men det var kun indtil jeg ved siden af Claus’ stand med birkevin fik øje på Kristian og hans lækre honningvine.
-Så jeg måtte til tastaturet igen …
+Men det var kun indtil jeg ved siden af Claus' stand med birkevin fik øje på Kristian og hans lækre honningvine.
+Så jeg måtte til tastaturet igen ...
 
 :::
 
diff --git a/nummer4/insula/_index.qmd b/nummer4/insula/_index.qmd
index db3c6fc..46155b9 100644
--- a/nummer4/insula/_index.qmd
+++ b/nummer4/insula/_index.qmd
@@ -1,6 +1,6 @@
 ::: {.lead]
 
-Thomas Bobergs Insula afdækker ø-livets bagsider –
+Thomas Bobergs Insula afdækker ø-livets bagsider --
 og er en velskrevet, morsom og vedkommende roman, som giver perspektiv til ens eget ø-liv.
 
 :::
@@ -19,7 +19,7 @@ Og da de begge er omflakkende sjæle, drives de af en længsel efter at slå rø
 Hvis du allerede har hørt om Insula,
 så er det nok i forbindelse med den kontrovers, der opstod ved udgivelsen.
 En klassisk, autofiktiv ballade.
-Beboere på virkelighedens Fejø – hvor forfatteren Thomas Boberg har boet –
+Beboere på virkelighedens Fejø -- hvor forfatteren Thomas Boberg har boet --
 følte sig ikke bare portrætteret i romanen, men direkte udstillet.
 Det var simpelthen for let at genkende,
 hvilke virkelige ø-personer de forskellige romankarakterer byggede på
@@ -36,7 +36,7 @@ er det ikke det spørgsmål eller problem, som gør bogen interessant.
 Jeg mener, mennesker med fejl findes allevegne.
 Det er ikke chokerende.
 Men Insulas mennesker tjener godt som spejl af ens egen sociale ø-geografi,
-fordi de – sandsynligvis i kraft af deres virkelighedsnærhed – er tegnet overbevisende.
+fordi de -- sandsynligvis i kraft af deres virkelighedsnærhed -- er tegnet overbevisende.
 
 ## Ø-konflikter
 Øen har sine storbønder (Blåskæg og Beenfeldt), sin ø-dronning,
@@ -49,8 +49,8 @@ hvilket de jo ikke selv synes, de er.
 Den store konflikt (udover den centrale konflikt mellem Thomas Boberg og Rebecca, som er mindre ø-specifik)
 står omkring den meget lille skole,
 hvor tilflytterforældrene med store forventninger på deres børns vegne
-støder hårdt ind i ø-virkeligheden –
-som her består af meget inkompetent pædagogisk personale –
+støder hårdt ind i ø-virkeligheden --
+som her består af meget inkompetent pædagogisk personale --
 og siden også med hinandens forestillinger om den perfekte skole.
 
 Der er også konflikt mellem på den ene side øens storbønder,
@@ -59,21 +59,21 @@ og på den anden øens modmagter
 eksemplificeret i fuglekunsteren, som er keramiker,
 og plantekenderen, som ligesom digteren insisterer på at gå, hvor han vil
 på øen, også på storbondens stubmark.
-De udgør også en akademisk – og måske privilegieblind? –
+De udgør også en akademisk -- og måske privilegieblind? --
 overklasse med rødder udenfor øen, de kommer udefra.
 Men hvem ejer øen? Hvor må man færdes, og hvem må fortælle øens historie?
 Og bagved virker øens grundlæggende natur- og miljøkrise,
 som jo ikke bare er øens, selvom den bliver synlig for digteren her.
 
 Romanen åbner med en definition af sin titel, insula,
-på latin betyder det ø – og så er det
-“Et område i hjernen / for sinds- og kropsbevidsthed / gør mennesket i stand til at føle smerte”.
+på latin betyder det ø -- og så er det
+"Et område i hjernen / for sinds- og kropsbevidsthed / gør mennesket i stand til at føle smerte".
 På den måde bliver den konkrete ø allerede i anslaget også udpeget som et sted,
 der har med bevidsthed og smerte at gøre.
 Insula er med andre ord et sted, hvor man, forfatteren, kan mærke sig selv og få selvindsigt.
 Måske ved at binde den rodløshedens rastløshed,
 der holder den flakkende digter fra det alvorlige besvær,
-der er hans eget – og som sikkert er ret alment.
+der er hans eget -- og som sikkert er ret alment.
 På øen kan man ikke gemme sig.
 Hverken for sig selv eller for det allestedsnærværende ø-blik, der mest er ens eget, ikke?
 
@@ -82,15 +82,15 @@ Jeg flyttede selv til Orø med min familie nogenlunde samtidig,
 som Thomas Boberg flytter til sin ø i 2021,
 og jeg er cirka lige så meget et storbymenneske,
 der er kommet på udebane i den praktiske virkelighed udenfor byens beskyttede rum.
-Vi var del af samme udflytter/tilflytter-bølge –
-som jo også har forandret Orøs befolkningssammensætning –
+Vi var del af samme udflytter/tilflytter-bølge --
+som jo også har forandret Orøs befolkningssammensætning --
 og som i Insula giver nyt liv til den aldrende ø.
 På flugt fra storbyen, jaget ud af de vilde huspriser.
 På jagt efter mere frihed, mindre stress, mere natur, friere børneliv,
 fællesskab, åbne rum, nærhed og arbejdsro.
 Bedre forbindelser til det, der betyder noget.
 Det er cirka, hvad der driver Thomas Bobergs familie i Insula,
-og cirka, hvad der har drevet min familie – og mange andre tilflytterfamilier til Orø,
+og cirka, hvad der har drevet min familie -- og mange andre tilflytterfamilier til Orø,
 tør jeg godt sige.
 
 I Insula er det den drøm, ø-drømmen, der brister.
@@ -101,8 +101,8 @@ Fællesskabet er ikke rummeligt, naturen er forgiftet,
 jorden er opkøbt, fremmede er ikke velkomne.
 
 På Orø bør vi læse Insula, så vi har en anledning
-til at reflektere over vores egne ø-fortællinger – synes jeg.
-Både de gamles og de nyes – som jo er forskellige hver især –
+til at reflektere over vores egne ø-fortællinger -- synes jeg.
+Både de gamles og de nyes -- som jo er forskellige hver især --
 og måske får vi en snak og finder veje til at hjælpe hinanden
 med at realisere de forskellige øer, vi bærer rundt på.
 Men altså, den må også læses, fordi det er en virkelig god roman,
@@ -113,19 +113,19 @@ som giver realismen mytekarakter, virkeligheden bliver opladt.
 
 Og indimellem er Bobergs skrift herligt poetisk-besk:
 
-"Ø-forening og bagholdspersoner. / Sladder og selvmord. / Synkende sole i skolernes dynd af traumelort. / … / Sultne hvepse / Kattelort i sofaen. / Muselort i havregryn. / …”, og så videre nedad.
+"Ø-forening og bagholdspersoner. / Sladder og selvmord. / Synkende sole i skolernes dynd af traumelort. / ... / Sultne hvepse / Kattelort i sofaen. / Muselort i havregryn. / ...", og så videre nedad.
 
 Stærkest og mest læseværdigt står romanen i de positive beskrivelser,
-hengivelser, til øens natur – og til sønnen Hugo –
+hengivelser, til øens natur -- og til sønnen Hugo --
 som måske nok ender med at være den mening, digteren ledte efter på den fremmede ø.
 
-”Man kan skabe lige så mange øer, man vil i fantasien, ik’ far?”, spørger sønnen Hugo.
+"Man kan skabe lige så mange øer, man vil i fantasien, ik' far?", spørger sønnen Hugo.
 
 *Insula* af Thomas Boberg, Gyldendal 2024. 239,95.
 
 ::: {.callout-note}
 
-# Servicemeddelelse 
+# Servicemeddelelse
 
 Forsamlingshuset planlægger til foråret
 at afholde en bogcaféaften om bogen Insula.
diff --git a/nummer4/leder/_index.qmd b/nummer4/leder/_index.qmd
index 0df8033..c72bc59 100644
--- a/nummer4/leder/_index.qmd
+++ b/nummer4/leder/_index.qmd
@@ -25,7 +25,7 @@ eventuelt som et interview med dig.
 Send artikler og idéer til <kaarehendriksen@gmail.com>
 
 På det stiftende møde satte vi også som mål at etablere en fast redaktionsgruppe,
-men redaktøren sidder fortsat alene med opgaven –-
+men redaktøren sidder fortsat alene med opgaven --
 det er en udfordring, vi må forsøge at løse i 2025.
 Til gengæld er det lykkedes at få etableret en teknikergruppe,
 og uden den ville Orøposten ikke udkomme.
@@ -33,7 +33,7 @@ Og så har vi en fast korrekturlæser,
 som indimellem aflastes af et par andre.
 Det er en ordning, der fungerer fint.
 
-Vi havde også som mål at tilknytte en større gruppe skribenter –-
+Vi havde også som mål at tilknytte en større gruppe skribenter --
 eller forfattere, som vi kalder det.
 Det er delvist lykkedes.
 Det ville være dejligt, hvis vi kunne blive endnu flere,
diff --git a/nummer4/skolen/_index.qmd b/nummer4/skolen/_index.qmd
index b49ea68..f602bfc 100644
--- a/nummer4/skolen/_index.qmd
+++ b/nummer4/skolen/_index.qmd
@@ -48,7 +48,7 @@ dog en mindre en af slagsen.
 *"I Børnehuset kan vi se frem til at få lagt gulvvarme, lavet nyt køkken,
 en ny trappe til 1. salen og få hævet loftshøjden i den ene ende af huset,
 hvor det er lavt,"*
-fortæller Jesper Buhl Clausen, skoleleder for Absalon og Orø skole.
+fortæller Jesper Buhl Clausen, skoleleder for Absalon og Orø skole.
 Han glæder sig
 sammen med Stefan Saaby Wiekhorst, pædagogisk leder af Orø Skole og Børnehus,
 til at bygningerne er færdige og kan tages i brug.
@@ -64,7 +64,7 @@ I 1910 byggede kommunen Børnehuset,
 som er bygningen, der vender ud mod Brøndevej.
 Dengang fungerede den som forskole
 og havde en gymnastiksal i den ene ende.
-I dag rummer huset vuggestue og børnehave. 
+I dag rummer huset vuggestue og børnehave.
 
 I 1930'erne fandtes der hele to skoler på Orø,
 en i Bybjerg og en i Næsby,
@@ -74,7 +74,7 @@ Næsby Skole er i dag privat bolig.
 
 Som sidste skud på stammen i Bybjerg indviede man i 1999 skolehuset,
 der ligger parallelt med hovedbygningen,
-der nu renoveres, og som huser alle klasselokalerne. 
+der nu renoveres, og som huser alle klasselokalerne.
 
 Jesper Buhl Clausen og Stefan Saaby Wiekhorst glæder sig til,
 at bygningerne står færdige, og de kan invitere øens befolkning til indvielse.
diff --git a/nummer4/vintema/_index.qmd b/nummer4/vintema/_index.qmd
index b0a26c1..ddabdd7 100644
--- a/nummer4/vintema/_index.qmd
+++ b/nummer4/vintema/_index.qmd
@@ -1,7 +1,7 @@
 ::: {.lead}
 
 Tænk engang, at Orø huser hele seks virksomheder, der sælger specialvine.
-Det er mere end én per 200 indbyggere.
+Det er mere end én per 200 indbyggere.
 Eller per tre kvadratkilometer.
 Og det må da mindst være Danmarksrekord.
 
@@ -10,13 +10,13 @@ Og det må da mindst være Danmarksrekord.
 Inspireret af åbningen af Vintårnet på Langdalgaard
 foreslog jeg på et redaktionsmøde at skrive lidt om vine på Orø her i Orøposten.
 Jeg havde dog ikke indset, hvor mange steder på vores dejlige ø, man kan købe specialvine.
-Men udover Vintårnet kan man jo også købe spændende vine i Marliese’s Gårdcafé,
+Men udover Vintårnet kan man jo også købe spændende vine i Marliese's Gårdcafé,
 Provianten, Vinskuret/ Matildas, og Bings.
 Oveni det har vi Kristians honningvin (Honeybrew)
 og OrØganics birkevin og måske på sigt birkebobler.
 
-Hvem ved, måske finder entreprenante sjæle en dag på at lave en ”CaVIÑo”?  
-(Tak til Annika Andersen for udtrykket ”CaVIÑo”)
+Hvem ved, måske finder entreprenante sjæle en dag på at lave en "CaVIÑo"?  
+(Tak til Annika Andersen for udtrykket "CaVIÑo")
 
 [Marlieses og Claus' vine](birkevin)  
 [Bings og Provianten](biovin)