summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/nummer1/biodiversitet
diff options
context:
space:
mode:
authorJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2024-02-07 17:14:51 +0100
committerJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2024-02-07 17:14:51 +0100
commit4b36d37d3d0866c731ac07441e392b4562314104 (patch)
tree0ddc8d2eab087409f87414943d7ba3eb7d2bdc40 /nummer1/biodiversitet
parent2b3e58982efc12def7488f37c7ee7f349db7df92 (diff)
restructure to posts within releases, and drop dummy posts
Diffstat (limited to 'nummer1/biodiversitet')
-rw-r--r--nummer1/biodiversitet/index.qmd126
1 files changed, 126 insertions, 0 deletions
diff --git a/nummer1/biodiversitet/index.qmd b/nummer1/biodiversitet/index.qmd
new file mode 100644
index 0000000..0d349e3
--- /dev/null
+++ b/nummer1/biodiversitet/index.qmd
@@ -0,0 +1,126 @@
+---
+title: Biologisk mangfoldighed på Orø Fællesjord
+date: 2024-01-31
+author: Anna Agger
+categories: [artikel, natur]
+---
+
+Vi kan alle bidrage til at tackle de store udfordringer,
+vi står overfor i verden i dag,
+samtidig med at vi dyrker mad på vores landbrugsjorde.
+På Orø Fællesjord engagerer vi os aktivt i det arbejde.
+
+I denne artikel fokuserer vi på biodiversitet,
+der kan oversættes til en rigdom af forskelligt liv
+eller blot biologisk mangfoldighed.
+Biodiversiteten er truet,
+fordi der mangler levesteder i agerlandet,
+når man dyrker jorden på traditionel vis.
+
+::: {.callout-note}
+
+Orø Fællesjord (OFJ) - se kort længere nede på siden
+Foreningen Orø Fællesjord f.m.b.a. (OFJ) blev etableret i juli 2022
+Formålet er bl.a. at drive og formidle en permakulturel-, økologisk- og rentabel nødde-, frugt- og bærplantage.
+Ca. 80 betalende medlemmer, 8 jordbrugere/ små virksomheder som har dyrkning eller dyrehold og 1 tilknyttet landmand som er tovholder.
+De slåede stier og fællesområde på marken indgår i Orø’s trampestier og er åbent for offentligheden, dog med *hund i snor* pga. husdyr og træer (husk at *fjerne* din hunds lorte. Dels er de en smittekilde og dels er de uønskede).
+
+:::
+
+## Dilemmaet
+
+Dilemmaet er, at traditionel dyrkning i høj grad fungerer ved hjælp af “orden”.
+Landmanden har brug for at plante mange ens planter,
+så hun kan bekæmpe uønskede planter,
+og slet og ret se, hvor de er!
+
+Biologisk mangfoldighed kan se rodet ud for menneskeøjne,
+men ikke for sommerfuglen, lærken eller agerhønen.
+Det handler om at give plads til steder,
+der ikke er fuldstændig “dresserede” af menneskehånd.
+Heldigvis kan selv ganske små arealer være nyttige
+og give plads til natur og skønne oplevelser.
+
+## Principper for at fremme biologisk mangfoldighed
+
+**Variation** er overskriften.
+Man kan sige, at en ensartet behandling af jord og planter
+skaber ensartethed og ikke diversitet.
+Det handler om skabe variation i:
+
+ - **Lys:** Der skal både være lysåbne og skyggefulde steder.
+ - **Vand:** Der skal både være områder, der er tørre og fugtige/våde områder.
+ - **Vind:** Både steder med læ og vindudsatte steder.
+ - **Næring:** Både jord med højt næringsindhold, hvor der f.eks. gødes, og mager jord, hvor f.eks. græsafklip fjernes.
+ - **Håndtering/ behandling:** af f.eks. hvor der graves, græsses, slås, gødes, og hvor der ikke gør.
+ - **Hjemmehørende planter:** Det, der kommer af sig selv, er bedre end tilførsel af plantearter.
+ - **Tid**: Både steder hvor der slås f.eks. med le, græsslåmaskine eller græsses *flere* gange i en sæson. Steder hvor der *ikke* slås græs. Steder hvor der slås én gang hvert andet år, osv.
+
+De *hjemmehørende arter* kan tydeliggøre forskellige natursyn:
+For hvad siger naboen til, at man giver plads
+til tidsler, brændenælder, mælkebøtter, engbrandbære, valmuer osv.?
+Mange unge familier er positive og arrangerer frøindsamling,
+mens adskillige ældre ryster på hovedet og synes,
+at det roder, og turisterne tager fotos af “Danish Nature”.
+
+På Orø Fællesjord arbejder vi på at få flest muligt af de insekter,
+som lever på og af de hjemmehørende arter, til at trives.
+F.eks. sommerfuglen blodplet, som er grå med en rød plet på vingen,
+og gerne lægger sine æg på engbrandbæren.
+En smuk gul stjerneformet blomst, som man siger er giftig for heste.
+Men vi har ikke planer om at spise planten,
+kun nyde oplevelsen af blodplets sort- og gulstribede larver,
+når de gennemgår metamorfose og bliver til sommerfugle.
+
+## Hvad gør Orø Fællesjord konkret for biodiversiteten på marken
+
+I sommeren 2023 væltede det frem med selvsåede hjemmehørende blomster
+i den ca. 10 meter brede rand hele vejen rundt om skovlandbruget.
+Her har vi hverken jordbearbejdet, på nær en omgang grubning til læbæltet,
+eller plantet noget udover læbæltet.
+
+**Grubning **
+
+Når der grubbes, sænkes grubbetænder på 60-90 cm ned i jorden
+og trækkes igennem jorden for at bryde traktose.
+Traktose er et sammenpresset lag jord,
+som rødder og vand ikke kan trænge igennem,
+skabt under pløjning. 
+
+Især fik den hvidmelede gåsefod godt fat på hele marken under tørken i maj-juni.
+Den får det sværere i år på grund af det insektvenlige bunddække
+af blandede hjemmehørende urter og græsser, som vi har sået ud.
+Bunddækket har forskellige typer rødder,
+der tilfører næring til mikrolivet i jorden på forskellige niveauer.
+
+Hvorfor plante et bunddække,
+når det er mere gavnligt med naturligt selvsåede planter?
+Det er en afvejning af behovet for græs og urter
+til græssende dyr i fødevareproduktionen, samt rekreative behov.
+Den selvsåede agerpileurt, agertidsel mv.
+har plads i rækkerne af træer, hvor vi ikke har bearbejdet jorden.
+
+Spisekastanjer og valnødder kan godt lide læ.
+De 26 hjemmehørende arter
+som hvidtjørn, rødel, hassel, ask, eg, pil, skovæble m.fl.,
+som er plantet i kanten af marken,
+vil danne læhegn og give plads til det vilde dyreliv.
+Midt på marken vil der være et vindudsat område,
+selv når læbælterne er vokset til.
+
+Vi søger i øjeblikket om tilladelse
+til at grave tre vandhuller i naturlige sænkninger i landskabet.
+Og vi samarbejder med kommunen om,
+at vandhullerne skal indgå i beskyttelsen af den grønbrogede tudse på Orø.
+Den er stærkt truet og findes kun på nogle få af småøerne, heriblandt Orø.
+Den jord, der graves op, lægges som flade jordvolde omkring vandhullerne og plantes til.
+På brinkerne er det planen at skabe næringsfattige områder,
+hvor vi slår med le og fjerner afklip.
+Kvashegn og stenbunker er gode gemmesteder for tudser og andre småliv.
+Vandhullerne fyldes med regnvand,
+som kan anvendes til vanding uden at trække på grundvandsressourcerne.
+
+Kom forbi Orø Fællesjord,
+nyd naturen i skovlandbruget og efterlad ikke andet end fodaftryk.
+
+<img src="media/image1.jpg" style="width:6.26772in;height:8.86111in" />