[[!meta title="Lørdag 21. oktober: Koncert med Louise Støjberg og Martin Rauff"]]
LANGDALGAARD præsenterer:
Koncert med Louise Støjberg og Martin Rauff
[[ls-mr.jpg]]
Lørdag d. 21 oktober byder vi på GOD MAD
og en inspirerende MUSIKOPLEVELSE.
Program
Aftenen begynder kl 18.00,
hvor der serveres to valgfrie crêpes fra vores menukort per person
ledsaget af fri salatbar.
Der vil desuden være mulighed for at købe kvalitetsvin
og specialøl fra microbryggeriet Hornbeer.
Kl ca. 20.30 underholder ægteparret Støjberg-Rauff,
som har spillet sammen i et væld af forskellige sammenhænge,
fra små akustiske konstellationer til Det Kongelige Teater.
De seneste år har koncertaktiviteterne med andre musikere
(Zenobia, Electrec Bob Dylan Project, Bound by Law,
Støjberg, Celebrating The Last Waltz o.a.)
dikteret, at de to primært har optrådt sammen i konteksten grupper,
alt imens sangene til en debutudgivelse som duo
stille og roligt er blevet flere og mere insisterende på at blive brugt.
Sangene er drejet i en tradition der trækker på fortælling,
og både rummer nik til amerikansk folkemusik, skandinavisk ditto,
og til den rock og blues de to har haft med sig siden ungdommen -
noget der også giver sig udtryk i,
at duoens koncertrepertoire fra tid til anden rummer
en spontan ind- og udskiften af kendte sange,
der har været til inspiration gennem årene.
LS-MR vil på LANGDALGAARD spille sange fra deres engelsksprogede debutplade
"Appetite for Distraction" (Go' Danish Folk, 2017).
De to leverer gode historier i en klangfuld og håndspillet musiktradition,
hvor sange og melodier står på skuldrene af fortællinger,
og hvor der hverken er langt til grinet eller eftertanken.
https://www.facebook.com/LSMRduo
Crêpesmenu
Den sunde
- flødestuvet spinat, laks
- ost, oksekød, salat, tomat, dressing, krydderier
- ost, skinke, rucola, tomat, dressing, krydderier
- ost, kalkun, pesto, salat, krydderier
- ratatouille, frisk mozzarella (vegetar)
- krydderierne er chili, hvidløg og oregano
Den søde
- banan, is, marmelade
- banan, is, chokolade
- marmelade, sukker
- Nutella, banan
- Grand Marnier, sukker
Bestilling
Der udbydes kun 35 billetter til salg,
så køb allerede i dag!
Skriv til arrangement@langdalgaard.dk
og oplys fulde navn på de personer, som ønsker at deltage.
Så svarer vi og opgiver vores MobilePay-nummer.
Når din betaling er registreret, bekræfter vi gennem en e-mail.
Prisen for hele arrangementet eksklusive drikkevarer er 300 kr per person.
Velkommen til en livsbekræftende aften!
[[!meta date="2017-10-21T18:00CEST"]]
[[!meta updated="2017-09-28T00:47CEST"]]
[[!tag arrangement]]
|