summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/haveaffald.mdwn
blob: 7b065c5e20f7e51ffd6a7ab479fbe0bf17294abe (plain)

#Lokal værdiskabelse af haveaffald

Projekt rettet mod haveejere på Orø. Fase 1 fra maj 2020 til september 2021.

Orøs borgere har længe ønsket et bæredygtigt alternativ til den nuværende løsning for bortskaffelse af haveaffald. Med den nuværende ordning forsvinder mange tons organisk materiale fra øen, og det er dyrt og miljøbelastende. Med dette projekt igangsætter vi en række tiltag som skal mindske bortkørsel af haveaffald betydeligt og i stedet udnytte mulighederne for at bruge haveaffaldet som jordforbedring, byggemateriale, næringsbuffer mm. lokalt på Orø.

I projektet vil projektpartnerne sammen undersøge hvordan vi på sigt reducerer behovet for bortkørsel af haveaffald fra Orø, fra 7-800 tons/år til den endelige målsætning om 0 ton/år. Disse undersøgelser skal bane vejen for projektets næste faser.

Aktiviteter om haveaffald

Bliv introduceret til Genskabets nye haveaffalds-grejbank med bl.a. flishugger, jordbor og motorsav.
Introduktionen omhandler sikker håndtering af udstyret. Det er nødvendigt at man har deltaget i introen, hvis man vil låne grejbanken.
Introduktionen foregår ca en gang om måneden t.o.m. oktober.

Søndag 27.9. kl. 12 ved Genskabet: Land art

Brug dit haveaffald kunstnerisk i haven. Nyd en eftermiddag i det fri og få inspiration til at udtrykke dig og skabe spændende objekter og rum med grene og kviste.

Torsdag 1.10. kl. 19.30-21.30 Foredrag, Holbæk Bibliotek: Lav din egen klimahave

Mød Professor Per Gundersen hvis have udleder 6 tons mindre CO2 end en græshave på tilsvarende størrelse. Per Gundersens er professor i skovøkologi på Københavns Universitet og ejer af en parcelhushave i udkanten af København. Haven vrimler med vilde blomster, insekter, fugle og svampe og indeholder blandt andet flere træer og buske, kvasbunker og kvas-bede.
Arrangementet kræver tilmelding; følg linket og bestil billet (gratis): https://bibliotek.holbaek.dk/arrangementer/foredrag-debat/lav-din-egen-klimahave


[[Læs projektbeskrivelsen her|projektbeskrivelse.pdf]]
[[Grejbanken|deleordning]]
[[Vær med|grupper]]
Følg med på Facebooksiden "Hvad gør vi med haveaffaldet?"