#Lokal værdiskabelse af haveaffald
Projekt rettet mod haveejere på Orø.
Fase 1 fra maj 2020 til september 2021.
Orøs borgere har længe ønsket et bæredygtigt alternativ
til den nuværende løsning for bortskaffelse af haveaffald.
Med den nuværende ordning forsvinder mange tons organisk materiale fra øen,
og det er dyrt og miljøbelastende.
Med dette projekt igangsætter vi en række tiltag
som skal mindske bortkørsel af haveaffald betydeligt
og i stedet udnytte mulighederne for at bruge haveaffaldet
som jordforbedring, byggemateriale, næringsbuffer mm. lokalt på Orø.
I projektet vil projektpartnerne sammen undersøge hvordan vi på sigt
reducerer behovet for bortkørsel af haveaffald fra Orø,
fra 7-800 tons/år til den endelige målsætning om 0 ton/år.
Disse undersøgelser skal bane vejen for projektets næste faser.
Aktiviteter om haveaffald
Bliv introduceret til Genskabets nye haveaffalds-grejbank med bl.a. flishugger, jordbor og motorsav.
Introduktionen omhandler sikker håndtering af udstyret.
Det er nødvendigt at man har deltaget i introen, hvis man vil låne grejbanken.
Introduktionen foregår ca en gang om måneden t.o.m. oktober.
Søndag 27.9. kl. 12 ved Genskabet: Land art
Brug dit haveaffald kunstnerisk i haven. Nyd en eftermiddag i det fri
og få inspiration til at udtrykke dig og skabe spændende objekter og rum med grene og kviste.
Torsdag 1.10. kl. 19.30-21.30 Foredrag, Holbæk Bibliotek: Lav din egen klimahave
Mød Professor Per Gundersen hvis have udleder 6 tons mindre CO2 end en
græshave på tilsvarende størrelse.
Per Gundersens er professor i skovøkologi på Københavns Universitet
og ejer af en parcelhushave i udkanten af København.
Haven vrimler med vilde blomster, insekter, fugle og svampe
og indeholder blandt andet flere træer og buske, kvasbunker og kvas-bede.
Arrangementet kræver tilmelding; følg linket og bestil billet (gratis):
https://bibliotek.holbaek.dk/arrangementer/foredrag-debat/lav-din-egen-klimahave
[[Læs projektbeskrivelsen her|projektbeskrivelse.pdf]]
[[Grejbanken|deleordning]]
[[Vær med|grupper]]
Følg med på Facebooksiden "Hvad gør vi med haveaffaldet?"