summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/aktiviteter/solvarme.mdwn
blob: 786dd2e7356096bde641ae4e731c0898b9bf880d (plain)

Solvarmekursus

Tid: Lørdag d. 14.7. kl. 14-18 og søndag d. 15.7. kl. 10-14.
Sted: Genskabet, Næsbyvej 4, 4305 Orø.

Solvarme er en miljøvenlig og besparende måde at opvarme dit bade- og vaskevand og dit hus. Solvarme kan opvarme det varme vand hele sommmeren og give et bidrag til at holde huset frostfrit om vinteren.

Kom og find ud af om solvarme er noget for dig i dit hus eller sommerhus, og hvordan du griber det an. På dette kursus over to dage, hører du om forskellige aspekter af det at anskaffe solvarme, kommer tæt på de praktiske dele af et solvarmeprojekt, og danner dig et godt indtryk af mulighederne i dit eget hus.

Du er selvfølgelig mere end velkommen til at stille spørgsmål om alt hvad du har lyst til vedr. solvarme.

Vi besøger to familier med to forskellige solvarmeanlæg, ser på hvad hvert anlæg kan og hvad det består af. Og så taler vi selvfølgelig med dem der bor i huset om deres erfaringer med at have solvarme.

[[Link til opslaget om kurset|180714solvarmekursus_a4.pdf]]

Læs om Niels Lyck og hans firma Varmt vand fra solen.

Praktiske oplysninger

Kurset begynder lørdag 14.7. kl. 14 med en introduktion, hvorefter vi ser på et nyere brugsvandsanlæg i Bybjerg.
Ca kl. 16 - vel tilbage i værkstedet - er der kaffe og lækker kage. Kurset fortsætter derefter med solvarmeteori til kl. 18.

OBS. Kl. 19 byder Genskabet på middag til en sommerkomsammen for dem der melder sig til det. Alle interesserede er velkomne. Mere info under [[/aktiviteter]].

Søndag 15.7. kl. 10 begynder kurset på Snavevej i Næsby med at se på et mere udbygget solvarmeanlæg, som Niels har været med til at sætte op for nogle år siden.
Frokost kl. 12 til ca. 12.45 i Genskabet. Maden er ikke inkluderet, men vi kan arrangere fælles madbestilling dagen før, hvis der er stemning for det.
Frem til klokken 14 samles op og rundes af.

Pris: Kurset koster 200 kr. for ikke-medlemmer, og tilbydes gratis til medlemmer af Foreningen Mejeriet. (Medlemsskab koster 200 kr.)
Tilmelding foregår til Niels Lyck på email post@vvfs.dk. Køber du billet på forhånd i Genskabet, bliver du automatisk tilmeldt. Du skal også tilmelde dig, hvis du er medlem.
Betaling kan ske forud ved tilmelding i Genskabet (husk at medbringe din kvittering til kurset) og på kursusdagen.