Aktiviteter
Vi arbejder for at nedbringe affaldsmængden på Orø, og specifikt har
vi fokus på direkte genbrug. Planlægningen foregår i åbne
[[arbejdsgrupper|grupper]]. [[Vær med, tag kontakt|kontakt]].
[[Se hele programmet for april og maj.|kalender_april-maj18.pdf]]
Foredrag
Linoliemaling
Foredrag om bæredygtig maling til forskellige overflader og hvordan du
kan lave den selv.
v/ Simon Bordal Hansen
Lørdag 13.5. kl. 14.
Workshop
Sjov med Bøger
Lørdag 5.5. og søndag 6.5. kl. 14-17.
Vi afprøver idéer til genbrug af bøger, fra smykker og pynteobjekter til
møbler. Vær med.
[[Læs mere her|/akiviteter/boeger.mdwn]]
[[Genskabet]]
Genskabet er et bæredygtigt aktivitetshus med genbrugsbutik og værksteder
med aktiviteter for alle.
Butikken er åben lørdage kl. 10-14.
[[Læs mere om Genskabet her.|genskabet]]
Genbrugscontaineren
Foreningen Mejeriet passer en genbrugscontainer fra Fors A/S
på Orø Genbrugsstation på Nørrestængevej. Her kan diverse
genbrugseffekter købes, som borgerne vælger at donere i stedet for at kassere.
Indtægten bruges til foreningens aktiviteter.
Containerens åbningstid følger genbrugspladsens (dog kun lørdage):
9-13 i sommerhalvåret (april-oktober) og 10-12 i vinterhalvåret
(nov-marts).
[[Vær med, bliv frivillig|frivillig]]
Åbent værksted og reparationscafé
Onsdage kl. 10-12 er der nogen til stede i værkstedet med hænderne skruet
rigtigt på. Har du lyst til at lave noget, alene eller sammen med andre,
eller har du brug for hjælp til at få noget repareret, så kom og vær med.
Upcycling-klub
Vær med i Genskabets nørkle-klub og lav nye ting af gammelt, til dig selv
eller til salg i Genskabet. Her handler det mest om tekstiler.
Vi begynder i maj i Genskabet, tirsdage kl. 17 og så længe du vil.
Alle er velkomne.
Kom og vær med!
Skab dig
Workshop for alle. En weekend om måneden med (familie-)aktiviteter
over to dage. Første gang d. 7.-8.4, hvor vi laver skabninger af papmaché,
som formgives lørdag og dekoreres søndag.
Fredagsbar
Sidste fredag i måneden holder vi en hyggelig sammenkomst over en kop
vin eller kaffe. Alle med interesse for øens bæredygtige udvikling er
meget velkomne. Vi begynder kl. 17. Nogen gange spiser vi sammen.
[[Vær med, bliv sponsor|sponsor]]
[[Hjælp med, tag kontakt|kontakt]]
Tidligere aktiviteter
Affaldsindsamling i naturen
Søndag 22.4. kl.11-14 var Foreningen Mejeriet lokal arrangør for
indsamling af affald i naturen i forbindelse med Danmarks
Naturfredningsforenings landsdækkende indsamling.
Der blev indsamlet 17 kg affald af tre voksne og tre børn.
Foredrag: Projekter - på den skæve måde
Lørdag 21.4. kl. 14-16
Om kunstformidler og facilitator Knud
Pedersen (1925-2014) og hans helt egen
måde at gribe projektarbejdet an på.
v/ Peter van der Meijden
[[Læs mere her (pdf)|foredrag180421.pdf]]
Skabninger i papmaché
Lørdag 7.4. og søndag 8.4. kl. 14-17. Om lørdagen lavede vi figurer,
og om søndagen dekorerede vi dem.
[[Læs mere her (pdf)|workshop180407-08.pdf]]
Insekthoteller til Orøs vilde bier
Mandag 2.4. kl. 11-14
[[Læs mere her (pdf)|workshop180402.pdf]]
Lær at skære glas
Søndag 1.4. kl. 14-16
[[Læs mere her (pdf)|workshop180401.pdf]]
Kræmmermarked i Orøhallen
Lørdag 31.3. deltog Genskabet i det traditionelle kræmmermarked i
Orøhallen. Vi kom med bananvognen og gjorde reklame for vores
arrangementer og for Genskabet.
Åbning af Genskabet
Lørdag d. 24.3. åbnede Genskabet med et brag.
Generalforsamling
Søndag d. 18.3. var der generalforsamling i Foreningen Mejeriet.
Referat kommer snarest.
Kræmmermarked
Lørdag d. 21. oktober var vi med på Orø Kræmmermarked i Orøhallen.
Foredrag om solvarme
Søndag d. 16. juli arrangerede vi et gratis foredrag om solvarme på Marlieses Gårdcafé
ved Niels Lyck fra Varmt vand fra solen.
Orødagen
Vi lavede sorteringsworkshop og fortalte om de vilde idéer om et
bæredygtigt fælleshus i mejeriet.
Indsamling af affald i naturen
Lørdag d. 1. april var Mejeriet lokal arrangør for indsamling af affald
i naturen i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings
landsdækkende indsamling. Der blev i 2017 indsamlet 28 kg af 14 deltagere.