#Aktiviteter
Vi arbejder for at nedbringe affaldsmængden på Orø, og specifikt har
vi fokus på direkte genbrug. Planlægningen foregår i åbne
[[arbejdsgrupper|grupper]]. [[Vær med, tag kontakt|kontakt]].
Kræmmermarked i Orøhallen
Lørdag 31.3. deltager Genskabet i det traditionelle kræmmermarked i
Orøhallen. Vi kommer med bananvognen og gør reklame for vores
arrangementer og fortæller om hvad du kan bruge Genskabet til.
Og sikkert også lidt om hvad nu med mejeriet.
Workshops
Lær at skære glas
Søndag 1.4. kl. 14-16
[[Læs mere her (pdf)|workshop180401.pdf]]
Byg insekthoteller til Orøs vilde bier
Mandag 2.4. kl. 11-14
[[Læs mere her (pdf)|workshop180402.pdf]]
Skab dig.
Lørdag 7.4. og søndag 8.4. kl. 14-17. Aktiviteter for alle.
Lav skabninger i papmaché. Om lørdagen laver vi dem,
og om søndagen dekorerer vi dem. Tilmelding ikke nødvendigt, men indstil dig
på at være med begge dage. Små børn kun sammen med voksne.
Foredrag
Projekter - på den skæve måde
Lørdag 21.4. kl. 14-16
[[Læs mere her (pdf)|foredrag180421.pdf]]
Affaldsindsamling i naturen
Søndag 22.4. kl.11-14 er Foreningen Mejeriet lokal arrangør for
indsamling af affald i naturen i forbindelse med Danmarks
Naturfredningsforenings landsdækkende indsamling.
Få udleveret poser, handsker, trafikveste og andet grej, og aflever og sortér
affaldet ved Genskabet.
Du kan også få en kop varm kaffe, te eller saft.
[[Genskabet]]
Genskabet er et bæredygtigt aktivitetshus med genbrugsbutik og værksteder
med aktiviteter for alle. Butikken er åben lørdage kl. 10-14.
[[Læs mere om Genskabet her.|genskabet]]
Genbrugscontaineren
Foreningen Mejeriet passer en genbrugscontainer fra Fors A/S
på Orø Genbrugsstation på Nørrestængevej. Her kan diverse
genbrugseffekter købes, som borgerne vælger at donere i stedet for at kassere.
Indtægten bruges til foreningens aktiviteter.
Containerens åbningstid følger genbrugspladsens (dog kun lørdage):
9-13 i sommerhalvåret (april-oktober) og 10-12 i vinterhalvåret
(nov-marts).
[[Vær med, bliv frivillig|frivillig]]
Upcycling-klub
Vær med i Genskabets nørkle-klub og lav nye ting af gammelt, til dig selv
eller til salg i Genskabet. Her handler det mest om tekstiler.
Vi begynder i maj i Genskabet, tirsdage kl. 17 og så længe du vil.
Alle er velkomne.
Kom og vær med!
Skab dig
Workshop for alle. En weekend om måneden med (familie-)aktiviteter
over to dage. Første gang d. 7.-8.4, hvor vi laver skabninger af papmaché,
som formgives lørdag og dekoreres søndag.
Fredagsbar
Sidste fredag i måneden holder vi en hyggelig sammenkomst over en kop
vin eller kaffe. Alle med interesse for øens bæredygtige udvikling er
meget velkomne. Vi begynder kl. 17. Nogen gange spiser vi sammen.
[[Vær med, bliv sponsor|sponsor]]
[[Hjælp med, tag kontakt|kontakt]]
Tidligere aktiviteter
Åbning af Genskabet
Lørdag d. 24.3. åbnede Genskabet med et brag.
Generalforsamling
Søndag d. 18.3. var der generalforsamling i Foreningen Mejeriet.
Referat kommer snarest.
Kræmmermarked
Lørdag d. 21. oktober var vi med på Orø Kræmmermarked i Orøhallen.
Foredrag om solvarme
Søndag d. 16. juli arrangerede vi et gratis foredrag om solvarme på Marlieses Gårdcafé
ved Niels Lyck fra Varmt vand fra solen.
Orødagen
Vi lavede sorteringsworkshop og fortalte om de vilde idéer om et
bæredygtigt fælleshus i mejeriet.
Indsamling af affald i naturen
Lørdag d. 1. april var Mejeriet lokal arrangør for indsamling af affald
i naturen i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings
landsdækkende indsamling. Der blev i 2017 indsamlet 28 kg af 14 deltagere.