summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/ydrejul.mdwn
blob: 096eedc7691639c47717d5b58748d39a704712df (plain)

[[!img sigurdsgade.jpg class=deco]] [[!img generalmotors59.jpg class=deco]] [[!img egirfeflekt.jpg class=deco]] [[!img lokomokran.jpg class=deco]] [[!img valkyriegade.jpg class=deco]]

#Jul i det gamle industrikvarter

Dagene bliver korte og tiden næsten væk. Men lad dig ikke rive med i skumringen mens billygterne strømmer ned ad Tagensvej. Drej om hjørnet og hør en håndfuld historier fra kvarteret.

Denne vandring kommer igennem de ydre dele af Nørrebro i julefredelig stemning, men alligevel i et rask nok tempo til at holde varmen. Arrangementet egner sig som juleafslutning, eller opvarmning til julefrokost. Det er bygget op om en byvandring - og kan bl.a. indeholde:

  • Quiz og konkurrencer
  • Søde smagsprøver
  • At synge en salme i en kirke
  • Pit stop med Glögg og peberkager

Spisning kan arrangeres i flere prisklasser, med dansk og anden kogekunst.

Grundprisen er 2000 kr for en vandring på 2 timer. En tur for 20 personer med fx. konkurrence og glögg med kager er 2800 kr.
KOM MED JERES ØNSKER, OG VI LAVER ET TILBUD.

##Hvad vi laver på ydre Nørrebro Byvandring.nu er engageret i et lokalhistorisk projekt på Ydre Nørrebro. Vi har indsamlet erindringer fra gamle dage i kvarteret - og dermed kan vi give jer en helt ny oplevelse af en af Danmarks mest spændende og mest ukendte kvarterer.

Kvarterets historie er bundet sammen med den store industri - Atlas, Titan, General Motors. Frem til 1901 endte København ved sporvognsremisen i Bragesgade. Jernbanen dampede op gennem Nørrebroparken til 1930. Men fra 1960'erne var det de store virksomheder der rykkede ud.

Hør historier om, hvordan man fejrede jul på Stenbroen i gamle dage. Men der er også drama i mørket - med Lersøbisser, kampberedte frisører, ondt blod i barakkerne - og en svært bevæbnet rockerborg.

Men bare rolig. Det bliver jul til sidst!

##[[Se andre juleture med byvandring.nu|juleevent]]