[[!img soetorvetmarts.jpg class=deco]]
[[!img kariatider.jpg class=deco]]
[[!img brovaerk.jpg class=deco]]
[[!img bodilraekker.jpg class=deco]]
[[!img oesterport1886kort.jpg class=deco]]
#Mellem Søer og Parker
Mellem Indre By og Søerne ligger et ukendt kvarter med levende gader, sjove
facader og parker med spændende bygninger. Få luftforandring i Nansensgade,
Østre Anlæg eller find varmen i Palmehuset.
#Voldkvarteret
Det er meget at komme efter hvis man går ud af Nørreport. I dag er Torvehallerne
på Israels Plads et mekka for feinschmeckere. Men resten af Voldkvarteret uden
for det gamle Nørreport er en velbevaret hemmelighed. Og et fredeligt og
hyggeligt sted trods navnet, der skyldes at det blev bygget på byens gamle
fæstningsterræn. Det opstod med flotte facader i 1870'erne og 80'erne. Her er
luksuslejligheder bag overdådig stuk, og arbejderboliger. Det er et levende
kvarter med skæve butikker omkring Nansensgade, Ørstedparken som udendørs
kunstgalleri, og stålkonstruktioner fra Eiffeltårnets tid i Palmehuset i
botanisk have.
Turen kan begynde ved Søpavillonen, Nørreport/Torvehallerne eller omkring
Statens Museum for Kunst.
#Ud af Østerport
Turen går fra Østerport gennem det naturskønne Østre Anlæg, og ind i et
kvarter med store lejligheder og bredere gader. Det begyndte som en forstad
for den øvre middelklasse, som også havde råd til hestetransport ind til byen.
Turen går et smut gennem Holmens Kirkegård til Kartoffelrækkerne - en gang et
moderne arbejderkvarter med små lejligheder som i dag rummer nogle af hovedstadens
dyreste kvadratmeter. Turen passerer Peblingesøen og ender ved Trianglen.
Turen kan også begynde ved Trianglen og ende ved Østerport Station.
Turen er udviklet af Bodil Teide, der kan fortælle om sin opvækst her i 1950'erne.