[[!meta title="Videnskabens Havn – en videnskabshistorisk vandring i det gamle København"]]
[[!if test="included()" then="""
[[!img bohrstamp.jpg class=solo]]
Gå på videnskabelig opdagelse i det gamle København og ud i universet.
De krogede gader i Kongens By var observatorium og laboratorium for store opdagelser;
Lysets Tøven, Elektromagnetisme, atomteori, medicin, og den rette gæring af øl.
Vi starter 1573, hvor Tycho Brahe dokumenterede Stella Nova
– og introducerer Niels Steensen, Ole Rømer, HC Ørsted og Niels Bohr, for kun at nævne de største stjerner.
Få opfrisket videnskabshistorien – og sat den i forbindelse med Universitetet og det lærde miljø.
[[Læs mere...|videnskabshavn]]
"""
else="""
[[!img Tycho_Brahe__39__s_Stjerneborg.jpg class=deco]]
[[!img kannikkestr_fruetaarn.jpg class=deco]]
[[!img Musei_Wormiani.jpg class=deco]]
[[!img oersted.jpg class=deco]]
[[!img frueplads.jpg class=deco]]
[[!img bohrstamp.jpg class=deco]]
Videnskabens Havn
En videnskabshistorisk tur om store opdagelser i det Gamle København.
Stella Nova, elektromagnetismen, atomets opbygning og Jordens kerne.
Lysets tøven og dets helende kraft. Jernalderen og opskriften på øl.
Disse videnskabelige opdagelser knytter sig til København.
[[!template id=note text="""Byvandring på op til 2 timer, med start
på Vor Frue Plads, Universitetets fortrappe. Turen kan også begynde
andre steder efter behov, fx. på Kongens Nytorv eller ved Rundetårn."""]]
Vandringen udgår fra Universitetet og Latinerkvarteret, der er kernen i det lærde miljø.
Undervejs når vi til universets grænse og ind i atomets inderste.
Turen belyser over 400 års videnskabshistorie, fra 1573, da Stella Nova lyste over verden
og Tycho Brahe gjorde nøjagtige observationer af den. Han så til gengæld ikke noget lys i den unge Kong Christian IV.
I skæret af den Nye Stjerne kom den gamle verden i skred.
Som tiden gik, kom der ny viden og andre rammer for erkendelse.
Men der var flere faktorer på spil end ren videnskab.
Niels Steensen lagde grunden til geologi og anatomi, men valgte i sidste ende af arbejde for sin tro.
Ole Rømer udregnede lysets hastighed, men fandt sig i at måle
landeveje og udrede gadeoptøjer som Enevældens lydige tjener.
På turen udreder vi Ørsteds forståelse af kræfternes spil i
Elektromagnetismen og trækker tråden til Niels Bohrs teori om komplementaritet.
Begge forskere var i dialog med deres samtid – og Bohr
i særdeleshed erkendte sit øjeblik i mødet med nazismen.
Medicinen har et særligt kapitel, fra Niels Steensen og Ole Worm,
til insulin, lysterapi og celleforskning.
Få også styr på de videnskabelige landvindinger, der anvendes af
store virksomheder som Carlsberg, Novo og Maersk.
Det er ikke bar og blot bogeri vi byder på, men også historier om
universitetets barbariske optagelsesritualer til Universitetets Lærde
Republik, om stridbare studenter, sære skikke og akademiske intriger i fortiden.
Vandringen indstilles efter jeres niveau og faglige interesse.
Men vi må advare: Dette er en tur for opmærksomme deltagere!
"""]]
[[!tag historie city tour tema]]