[[!meta title="Vejviser 1886: Guide til et gennembrud"]]
[[!if test="included()" then="""
[[!img oesterport1886kort.jpg class=blog link=/vejviseren/waagensen]]
Kulturkampen rasede. Men for de fleste var det svært nok at finde vej i en
hovedstad der voksede eksplosivt. Heldigvis var der folk som Hother Waagensen
- og en hær af bybude til hjælp i 1880'ernes København
[[Hvad var værd at vide i 1886?|vejviseren/waagensen]]
"""
else="""
Vejviser 1886: Guide til et gennembrud
Blandt de lærde rasede striden om nyt og gammelt. Landets politik lå underdrejet
i strid mellem Venstre og Højre. København voksede vildt ud over markerne,
huse sprang op, gader blev anlagt. Og om man så troede på Gud, eller sværgede
til Videnskaben – så var udviklingen ubønhørlig. Man måtte orientere sig eller
blive fortabt.
[[!template id=note text="""Beboere i København:
- 1850 – 136.000
- 1860 – 155.000
- 1870 – 202.000
- 1880 – 266.000
- 1890 – 367.000
- 1901 – 469.000
"""]]
Fremskridtets mand
Den 24-årige Hother Waagensen så et behov for vise andre på vej. Han samlede de
praktiske oplysninger for den voksende by i en lille bog med et kort, noget som
nemt ville passe i en frakkelomme. Hother Waagensen kom fra en beskeden borgerfamilie
i Helsingør. Han var tekniker, ivrig amatørfotograf, og blev senere ejer af et
af Danmarks første Radioapparater.
[[!img oesterport1886kort.jpg class=tall]]
Holcks [[oprindelige vejviser fra 1770|/vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770/]]
forklarede Rangforordning og og opgav regler for Sørgetider – udover vogntakster
og åbningstider for byens porte. I det Moderne Gennembruds årtier var der brug
for anderledes oplysninger.
Kommunikation
Der var otte telegrafstationer. Den ene lå på Stationen. Der var på Børsen, Sankt
Annæ Plads og ved Nordre Toldbod – på Nørre-, Vester- og Østerbro og på Frederiksberg.
Der var 14 telefonstationer, for de færreste havde telefon i hjemmet. Man kunne
føre en samtale for 25 øre – og ”saafremt de Samtalende ikke forud have aftalt
Tid og Sted for Samtalen kan fornødent Arrangement træffes ved særligt Telegram for 10 Øre.”
Jernbanestationen lå i årene 1864 – 1911 for enden af Jernbanegade, hvor Palads
ligger i dag, og netop i 1886 blev Cirkusbygningen opført som vinterkvarter for
Cirkus Renz. For at komme hertil fra byen skulle man først krydse Halmtorvet. Det
hed Rådhuspladsen den gang, og det skulle vare til 1905 til før bystyret rykkede
ud af CF Hansens strenge søjlebygning på Nytorv, og ind i Martin Nyrops festklædte
nye Rådhus.
[[!img januaraften.jpg class=tall]]
Sådan ser området ud i vore dage. Palads har erstattet Jernbane- stationen, men
Cirkusbygningen står endnu.
En tur i det Grønne
Fra stationen var der 20 tog i timen til Frederiksberg rejsetid fra 5 til 7
minutter (1. klasse 40 øre, 2. kl. 30 øre, 3. kl. 20 øre). Skulle man nyde godt
af Frederiksbergs forlystelser var der andre muligheder for at komme frem. Der var
tre sporvognslinjer til Runddelen, billetpris 10 øre. Byens 6 selskaber opererede
11 forskellige linjer. Havde man råd, kunne man hyre en droske. Men så ville turen
fra hvor som helst i Indre By koste 1 krone.
På en tur i Dyrehaven var der både sporvogn, tog, og om sommeren lagde dampskibet
til Skovshoved ved Bellevue. Strandvejen var for det meste en sandet landevej,
som blev brugt af fiskerkoner på vej med deres varer ind til Fisketorvet
ved Gammel Strand og der omkring.
Høflig ledsagelse
Et særligt afsnit handler om bybude. Der var et politikontrolleret korps af hvidklædte
mænd til det hårde og trivielle arbejde i den nye tid. De kunne udbringe breve og
pakker (20 øre), og for et gebyr bringe svar tilbage (30 øre). Men taksterne opgiver
også prisen, hvis de skulle tjene som flyttefolk (70 øre for første time, og 50 øre
derefter), skulle bære en handelsrejsendes varer (op til 50 pund), ledsage til og fra
teatre og på spadsereture (50 øre pr. time) eller omdele cirkulærer (200 øre for 100 stk.).
Så kan man nok regne ud hvor meget bybuddet skulle arbejde for at tage sine familie
på skovtur med sporvogn.
[[!img large.jpg class=tall]]
Billede fra Københavns Museum.
Her gik grænserne
Taksterne for bybudene galdt området inden for linjen Colbjørnsensgade, søerne og
Kastelsvejen og Christianshavns vold. Den anden takstzone løb langs bl.a. Valdemarsgade,
Ørstedsvej, Griffenfeldsgade, Blegdamsvejen og Rosenvængets Sidevej. Samt ”Amagerbro
indtil bommen”. Udenfor lå de kvarterer hvor der stadig blev bygget heftigt i 1884.
[[Tag en tur på Frederiksberg|frederiksberg]]
1880: Læs Herman Bangs reportage fra Magasin du Nord.
1884: [[Christiansborg brænder|christiansborg]]
1885: [[Prinsesse Marie kommer til Danmark|prinsessemarie]]
1887: [[Herman Bang udgiver Stuk|gennembruddet]]
"Til andre tider..."
[[Læs mere om Veyviseren af 1770|vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770]]
"""]]
[[!tag blog vejviseren ]]
[[!tag artikel personer waagensen tid gennembrud 1800-tallet]]
[[!meta date=2013-03-02]]
