[[!meta title="Estland ligger mellem Dybbøl og Dannebrog"]]
[[!if test="included()" then="""
{{ img(path="oel-gade.jpg" class="blog" link="/vejviseren/vesterbro-vejnavne") }}
Skyggen fra 1864 falder også over Vesterbros sidegader, hvor man finder
navne fra ”det tabte land”. Men også middelalderen og landboreformerne er på spil.
[[Læs mere...|/vejviseren/vesterbro-vejnavne]]
"""
else="""
Estland har sin plads mellem Dybbøl og Dannebrog
{{ note(text="""Skrevet af Erik Willumsgaard, cand.scient.pol.
Erik er tidligere sekretær for Vejnavnenævnet i København og laver ture for byvandring.nu på Vesterbro.""") }}
**NB: Nogle formuleringer i teksten stammer fra Hanne Fabricius, som også udbyder foredrag og byvandringer om Vesterbro, via sin hjemmeside **
Vejnavne på Vesterbro
Istedgade er kendt som aksen i det livlige forlystelsesliv på Vesterbro,
med ludere, lommetyve, porno, værtshuse mv. Dette forlystelsesliv har en
længere historisk baggrund end der var en gade med det navn:
I 1577 blev al slagtning forbudt indenfor byens vold, og der blev opført
et slagtehus udenfor voldene, ved Vesterport. I kølvandet på slagterne
fulgte værtshusholderne, for folk drak lidkøb efter endt handel.
Fra 1700 og frem udviklede et righoldigt forlystelsesliv sig med krohaver,
teatre, beværtninger, skydeselskaber, danse- og sangerindeknejper på det nuværende Vesterbro.
{{ img(path="premietyr.jpg" class="solo" caption="Slagternes lange historie på Vesterbro går igen i den Hvide Kødby fra 1934, som fejrer 80 års jubilæum i år") }}
Men fra midten af 1800-tallet tog udbygningen af Vesterbro fart pga.
flytningen af den militære demarkationslinje, sløjfningen af befæstningen
og industrialiseringens massive indvandring fra land til by.
Med den intensive udbygning af boligkarréer opstod der behov for at anlægge
mange nye gader. En af de nye var Istedgade, hvor den første del blev
anlagt 1859 og gik fra Gasværksvej til Viktoriagade. I de følgende årtier
blev gaden ad flere gange forlænget, så den i 1897 nåede sin nuværende
udstrækning fra Hovedbanegården til Enghave Plads.
{{ img(path="abelcathrinesgade.jpg" class="solo" caption="Nogle gader har navne af helt egne årsager. Abel Cathrinesgade er opkaldt efter en stiftelse grundlagt i 1600-tallet af Abel Cathrine Wolfsdatter, som flyttede hertil i 1884. Victoriagade (efter hjerteskulpturen) er opkaldt efter en således kaldet vognmagerforretning.") }}
Allerede i 1858 - året inden Istedgades første stykke blev åbnet - var
der anlagt en ny gade på Vesterbro, nemlig fra Vesterbrogade ned langs det
Kongelige Skydeselskab (som nu rummer Bymuseet, Vesterbro Ungdomsgård og Skydebanen).
Denne gade fik, inspireret af nærheden til Det Kongelige Skydeselskab,
det nationalt inspirerede navn Dannebrogsgade.
Med den første Slesvigskrig 1848-50 var der opstået en voksende dansk
nationalfølelse. I den stemning var det åbenbart oplagt at følge op med at
navngive den første næste store gade efter et af de få slag, hvor Danmark
vandt, nemlig Slaget ved Isted. Hermed fik vi Istedgade, og så gik det
ellers ”slag i slag” bl.a. med (slagene ved) Dybbølsgade og Helgolandsgade,
men også med mere nationalhistoriske vejnavne i tilknytning til Dannebrogsgade,
efter kongerne Svend, Knud, Valdemar og Erik samt andre nationale
skikkelser som Absalon og Saxo.
{{ img(path="ottokrabbesplads.jpg" class="solo" caption="Et ordentligt stykke af Dannebrogsgade forsvandt under saneringen i slutningen af 1960'erne. Den nuværende plads her er blevet opkaldt efter Otto Krabbe, den mangeårige leder af Settlementet på Vesterbro, bydelens største og mest sejlivede sociale organisation. På den måde ærer man folk der har gjort en indsats, når der åbner sig en plads for det.") }}
Blandt ”vejnavnefolk” har vi altid, eller i det mindste gennem de seneste
fire århundreder, i høj grad benyttet os af såkaldte systematikker,
altså det at man grupperer vejnavne, f.eks. efter fugle i et (pip)kvarter,
arkitekter, købstæder mv. i andre. Den først kendte systematik i København
var i Nyboder, hvor Christian IV lod anlægge gader med navngivning efter
eksotiske planter og dyr. Systematikkerne gør det både lettere for
vejnavnefolkene at finde på vejnavne, og ude i virkeligheden for borgere,
taxaer og udrykningskøretøjer at finde vej.
På Vesterbro fik den nationalt inspirerede vejnavnegivning, der blev
indledt med Dannebrogsgade, to ”aflæggere”, nemlig den systematik,
der blev indledt med konger, og andre nationale skikkelser og den,
som blev indledt med Istedgade. Den førstnævnte systematik blev videreført
syd for Ingerslevsgade med navngivninger efter nationalhistoriske
skikkelser som Asger Ryg, Esbern Snare, Palnatoke og Erik Ejegod.
{{ img(path="mckluud.jpg" class="solo" caption="Nu er vi på hjørnet af Istedgade og Oehlenschlägersgade, der er opkaldet efter henholdsvis et slag i første Slesvigske Krig og en digter der er barnefødt i gadens anden ende. Værtshusets navn er til gengæld en fordanskning af titlen på en amerikansk TV-serie fra 1970'erne.") }}
Den anden systematik opstod ved, at man efter navngivning efter Isted,
Dybbøl og Helgoland, som oprindeligt var led i en national systematik,
fortsatte med navngivning efter andre sønderjyske byer og lokaliteter
som f.eks. Tønder, Haderslev, Møgeltønder, Ballum, Rejsby og Lyrskov,
men med navngivninger efter lokaliteter syd for den nuværende grænse
ved Skelbækken efter fastlæggelsen af denne, f.eks. efter Flensborg,
Slien, Slesvig og Hedeby viser, at navngivningen måske ikke ligefrem
blev benyttet til at markere et fornyet krav om Danmark til Ejderen,
men i det mindste til at mindes en historie, hvor Danmark havde været
større end som så. Det er så i øvrigt også historien bag ”den baltiske
vejnavnegruppe” på Vesterbro, som blev indledt med navngivning efter
Estland, hvor Dannebrog faldt ned, men det er en anden historie.
{{ img(path="frihedsstotte-eftermiddag.jpg" class="solo" caption="Vesterbro starter rigtigt ved Frihedsstøtten, og den er også årsag til en af navngivningsmønstrene i bydelen.") }}
Det var også i god overenstemmelse med den meget nationalt betingede
vejnavnegivning på Vesterbro, hvor Frihedsstøtten gav anledning til
navngivning efter forkæmperne for bøndernes frigørelse, Bernstorff,
Rewentlow, Colbjørnsen mv, og fødestedet for nationaldigteren
Oehlenschlæger ved Vesterbrogade gav anledning til en ny systematik
med ham, Kingo og Tullin, en systematik, der i øvrigt med Boye og
Carit Etlar mv. breder sig ind over grænsen til Frederiksberg.
{{ img(path="oel-gade.jpg" class="solo" caption="Skrønen fortæller, at hvis panserne i gamle dage arresterede nogen i Oehlenschlägersgade, så slæbte de dem om i Saxogade for at tage rapport. Navngivning har altså konsekvenser.") }}
Mht. Bissensgade er vejnavnet en del af den samlede vejnavnegruppe,
som blev grundlagt i 1880'erne med anlæggelsen af ”Humleby”, der
ligger på Ydre Vesterbro ind mod Carlsberg. Der er ikke så meget
andet at fortælle om det, end at Bissensgade som de øvrige gader
i Humleby er navngivet efter danske guldalderkunstnere,
som – udover Bissen – var Lundby, Meyer, Jerichau, Freund, Carstens og Küchler.
{{ img(path="onkelplads.jpg" class="solo" caption="Ved Halmtorvet ligger Onkel Dannys Plads, navngivet efter Dan Turell - men pladsen bag Cafe Mandela har fået navn efter DT's nom de guerre, for der ligger allerede én Dan Turells Plads i hovedstadsområdet (i Vangede)") }}
"""]]
[[!tag vejviseren blog ]]
[[!tag artikel sted vesterbro ]]
[[!meta date="2014-10-09"]]
