+++
date=2014-04-19
title="Fårenes paradis"
[taxonomies]
tags=[
"blog",
"vejviseren",
"artikel",
"sted",
"sydhavnen",
"tippen",
]
+++
[[!if test="included()" then="""
{{ img(path="faarestrand.jpg" class="blog" link="/vejviseren/tippefaar") }}
Halvøen tippen er opstået da affald blev dumpet i Sydhavnen.
Takket være en folk får, er det i dag et vildnis i et grønt København,
som du kan opleve på vores cykelture eller opsøge på egen hånd.
[[Læs mere...|/vejviseren/tippefaar]]
"""
else="""
Fårenes paradis
Sydhavnstippen er et grønt næs med buske og græs, et vildnis bygget på brokker af by.
En flok får har i årevis holdt vildnisset venligt, og nu er fårene blevet fastboende københavnere.
Seneste kapitel i en historie om byens død og genfødsel.
{{ img(path="faareudslip.jpg" class="solo" caption="Fårene blev lukket ud på Sydhavnstippen i april 2014 med flere familier som tilskuere.") }}
Du kan også opleve byens natur på cykelturen.[tur: Sydhavnen på cykel]
Tippen var et farligt vildnis. Der var svineri og rustent bygningsstål, der stak op af jorden.
Problemet var især den kæmpebjørneklo der dominerede herude. Saften fra
den flere meter høje plante giver heftigt væskende udslæt hos folk med allergi.
Samtidig var Tippen et dragende og vildvokset sted, som folk i Kongens Enghave drømte om at erobre.
I fem år har en fåreflok afgræsset et indhegnet område, og de har gjort kål på Bjørnekloen,
som er en delikatesse for dem. Miljøpunkt Vesterbro/Sydvest stod for projektet,
og fårene kom hvert forår fra Vallø Gods. I år overgår fårene til et lokalt Fårelaug.
Så fårene skal bo i området året rundt, både på Tippen og i staldene ved Karensminde.
Byens opståen, død og genfødsel
For hundrede år siden eksisterede Tippen ikke.
Her var lavt vand ved Kalvebod Bredning, med lige udsigt til Køge Bugt.
{{ img(path="enghave1899.jpg" class="solo" caption="Kort over det nye Kongens Enghave fra 1899"") }}
Kystlandskabet opstod ved opfyldning. Fiskerihavnen blev lagt på ny landjord i 1947.
Området vest for Fiskerihavnsgade voksede i takt med nedrivninger og saneringer.
Navnet Tippen fortæller, at affald blev dumpet her.
I dette tilfælde var det nedrivningsaffald fra byens saneringer.
Store dele af Nørrebros Sorte Firkant blev revet ned gennem 70’erne,
og vognlæs med knuste lejekaserner blev kørt længere og længere ud ad Tippevejen,
ud i Kalvbodløbet mellem Sjælland og Amager. Det skabte et knopret landskab af sten og ruin.
En klunser boede i et skur og levede af at skrælle ledninger og samle kobber,
vandhaner og andre brugbare rester han kunne finde.
{{ img(path="enghave2014.jpg" class="solo" caption="Området i dag set fra luften.
København er vokset voldsomt ud i vandet siden 1904. Kystlinien fra dengang er stort set lig
jernbanelinien der bugter sig midt gennem luftfotoet herover.") }}
Det var byens overdrev, og ikke noget hyggeligt sted. For enden af Fragtvej
i nærheden var destruktionsareal for Københavns Sporveje – og adskillige vogne blev brændt af her.
(Resten blev solgt til Cairo, hvor flere af dem kører endnu).
De eneste der brugte områdets rekreative kvaliteter var knægte på knallert.
Det var også bare et sted i udkanten af Sydhavnen, og det var et tålsomt område,
hvor folk traditionelt var glade for at have ordentlige lejligheder,
og ellers ikke klagede eller stillede mange krav. De fleste stemte trofast socialdemokratisk til valgene.
{{ img(path="sporvogsnbrand.jpg" class="solo") }}
Græsrødderne og Zarens Gave
Men verden vokser, og sten og brokker kan springe i skov. Røde kernevælgere blev afløst af grønne aktivister.
Efterhånden som græsrødderne fik fodfæste kom også kravet om, at Tippen skulle tilhøre folket.
Dette var bare en af de mange aktioner siden 1980’erne – og en af sejrene.
Et kommunalt projekt om byggeri blev afværget – og nu lå vildnisset åbent for trækfugle og vandrefugle.
Bjørneklo (Heracleum Mantegazzianum) er en invasiv art i Europa, som stammer fra det nordlige Kaukasus.
En plante blev givet som gave fra Zar Alexander 1 af Rusland til Grev Metternich, værten ved
Wienerkonferencen i 1815. Den spredte sig over Nordeuropa, og de tørrede skud af den kæmpe
plante var populære som indendørs dekoration i 1960’erne og 70’erne. I naturen kunne den dominere med sine store skyggende blade.
{{ img(path="faareudbinding-2014.jpg" class="solo" caption="Fotomontage fra Miljøpunkt Vesterbro/SV.") }}
Det er svært at sige om bjørneklo er en invasiv art på Tippen, da det var noget af det første,
der sprang op i landskabet af brokker. Måske kom den fra frøkapsler fra en tørret plante,
der havde pyntet op i en slumstormerlejlighed i Stengade? I hvert tilfælde stod planten i
vejen for, at de lokale kunne tage Tippen helt i besiddelse. Her kom fårene ind i billedet – og ind i byen.
Besøg Tippen på turen
Tippen er et fascinerende sted, hvor mursten og betonstykker stritter ud af jorden.
Her er brombærbuske og træer med paradisæbler, diger ud mod vandet og udsigt til Amager Fælled.
Byens vildeste grønne områder, forvaltet af lokale beboere og deres får.
{{ img(path="stensetning.jpg" class="solo" caption="Ukendte kunstnere har brugt de
mange mursten til at lave figurer i det grønne.") }}
En drøm der blev tabt blandt byens ruiner
Slog rod iblandt stene, og grønnes og griner.
Og hjertet der en gang var knuget som stenen
Det folder sig ud som blade på grenen.
Fra bortsmidte brokker skød buskene op.
Så byen i drømmen blev blød som en krop.
(med venlig hilsen til Inger Christensen)
{{ note(text="""Tag vores cykeltur fra langs Sydhavnen, og se ukendte Københavnske landskaber,
der former sig i vandkanten. Her er resterne fra den gamle industrihavn, der opstod fra 1904 og frem.
Oplev den nye kanalby på Sluseholmen, den skæve idyl i Fiskerihavnen, Tippens vildnis, de hyggelige
haveforeninger omkring Kongens Enghave og Valbyparken med de spændende temahaver.""") }}
{{ img(path="faarestrand.jpg" class="solo") }}
Link: https://sydhavnstippen.dk
Bog: Kaj Jessen, Bydelsrod, (Skrivestuen 2010).
Tysk Wikipedia: Riesen-Bärenklau
Interesseret i mursten? [[Læs vor store artikel om teglstenens historie|/vejviseren/mursten]]
"""]]
