summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren/robertmoses.mdwn
blob: dd413a64e5cbf98965f65e31263a10074e93945d (plain)

[[!meta title="Robert Moses - New Yorks Bygmesters historie som tegneserie"]]

[[!if test="included()" then="""

[[!img mosesfor.jpg class=tall link="/vejviseren/robertmoses"]]

Byudvikling som tegneserie. Se sider af en ægte bykonge i historien om den magtfulde mand i det 20. århundredes New York.

[[Læs mere...|/vejviseren/robertmoses/]]

""" else="""

Robert Moses - New Yorks Bygmesters historie som tegneserie

[[!img mosesfor.jpg class=solo]]

Københavns Biblioteker har et eksemplar af The Master Builder, som er intet mindre end tegnet faglitteratur om den magtfulde Robert Moses, manden der satte sit præg på New York i det 20. århundrede, med et meget blandet eftermæle. Jeg bringer et par sider, der kan give en idé og måske væde nysgerrigheden.

[[!img moses02.jpg class=solo]]

En af forfatterne er den velkendte Pierre Christin, der var forfatteren bag de klassiske science fiction tegneserier om Linda og Valentin. Men i dette tilfælde følger han karrieren af en af de helt store byplanlæggere på godt og ondt, med Oliver Balez som illustrator.

Robert Moses er en mand fra en privilegeret baggrund i New Yorks overklasse – en mand der indretter byen til ære for bilismen, uden selv at lære at køre.

[[!img moses03.jpg class=solo]]

Han tager vidtrækkende beslutninger for byen uden at være folkevalgt eller bare fastansat embedsmand. Og han er oplært og kommer til tops i kæmpebyens politiske maskine, med de mange netværk og skjulte forbindelser.

[[!img moses01.jpg class=solo]]

Han står bag visionære projekter og forbedringer af bylivet for de jævne beboere, men gennem tiden bliver løsningerne mere og mere teknokratiske. På dansk grund minder det mig om udviklingen i det almennyttige byggeri fra Bispebjerg i 30'erne til Brøndby Strand i 70'erne. Det moderne projekt har både af det gode og det skidte.

[[!img moses04.jpg class=solo]]

Til sidst møder han sin modstander i aktivisten Jane Jacobs, der organiserer protester mod den løsslupne udvikling. Journalisten Jane Jacobs er aktivist, selvlært forsker af udviklingen, og særligt hendes bog The Death and Life of Great American Cities fra 1961 gør op med afviklingen i de amerikanske byer, som blev påvirket af motorveje og forslummelse, og i større omfang er ødelagt tidligere end de europæiske.

[[!img moses05.jpg class=solo]]

Gengivelserne kan give en idé om historien. Og man kan læse mere på wikipedia, eller gå til det store kritiske værk om Moses fra 1974, hvor Robert Caro rettede lyset mod den ellers ret tilbagetrukne figur i ”The Power Broker: Robert Moses and the Fall of New York.”.

"""]]

[[!tag blog vejviseren byudvikling]] [[!meta date=2017-08-23]]