[[!meta title="Guldalderens gadesnavs"]]
[[!if test="included()" then="""
[[!img klaestrup_hoekerloge.jpg size=450x link=/vejviseren/klaestrup/ class=solo]]
P.C. Klæstrup er kendt for at karikere Søren Kierkegaard. Men tegneren beskrev hele sin samtid.
Tag en tur gennem Guldalderens hovedstad med danmarks første avis-illustrator.
[[Læs mere...|/vejviseren/klaestrup/]]
"""
else="""
Guldalderens gadesnavs
[[!img mindepladeklaetrup.jpg size=x400]] Kierkegaard undgik at blive "fanget" på et billede.
Derfor er Peter Christian Klæstrups karikaturer det nærmeste vi har af portrætter af ham, udført
mens han levede.
Klæstrup havde blik for mere end en starut som Kierkegaard. I ca. 40 år tegnede han livet i København.
Mindepladen ved hans bolig i Rosengården hylder ham som Danmarks første bladtegner. Han havde lidt
svært ved at få bygninger og mennesker til at passe helt sammen i billedet, men folk købte hans tryk
i stort tal, nok fordi de genkendte deres verden.
Lad os tage en tur med tegneren.
[[!img klaestrup_kobbersmede.jpg size=450x class=solo]]
Her arbejder kobbersmedene ude i gaden, sælgerne råber, og et militærorkester rykker ind i baggrunden.
København var en larmende, livlig by. Det er et under at tidens skønne ånder fik ørenlyd til at tænke
deres høje tanker.
[[!img klaestrup_dansebod.jpg size=450x class=solo]]
En Kælderdansebod. Støj-gener fra forlystelser i Indre By er heller ikke et problem af ny dato.
[[!img klaestrup_hoekerloge.jpg size=450x class=solo]]
En Høkerloge. Det vil sige en teaterloge lejet af en såkaldt Billethøker, fx i det Kongelige Teater.
Høkeren solgte så mange billetter til logen som han nu fandt for godt. Det gamle Kongelige Teater fra
1748 lå mellem det nye Kongelige Teater og den nuværende Metro. Der var plads til 1000 tilskuere,
altså op mod 1% af byens befolkning. På de billige pladser er man kommet tæt på hinanden.
[[!img klaestrup_pmadsensgang.jpg size=x400 class=solo]]
Beboerne i Peter Madsens gang var sikkert for fattige til endda en høkerbillet. Smøgen var berygtet
for sin fattigdom og prostitution. Den fine Ny Østergade blev anlagt her, da området revet ned i 1890'erne.
Da var der kommet brokvarterer uden for Indre By, hvor de fattige kunne flytte hen.
[[!img klaestrup_pjaltenborg.jpg size=450x class=solo]]
De endnu mere elendige kunne finde husly på Pjaltenborg - byens billigste logi. For at spare på pladsen
blev de logerende hægtet op med en rem, så man hang og sov. Befolkningen havde faktisk passeret byens
bristepunkt. (Billedet viser ikke, hvor slemt det nok var, men Klæstrup leverer det eneste billede af forholdene).
[[!img klaestrup_brand.jpg size=450x class=solo]]
Pjaltenborg brændte ned i 1850, mens Kierkegaard var genbo i Rosenborggade. Klæstrup har et billede af en
anden ildløs i byen. Brandvæsenet var været effektivt den gang, for den overbefolkede by oplevede ikke
nogen storbrand efter 1795.
[[!img klaestrup_studkorps.jpg size=450x class=solo]]
Militære manøvrer var en folkefornøjelse, hvor man kunne undslippe byen som deltager eller tilskuer.
Her er Studenterkorpset på vej hjem fra Fælleden. Der var 900 i korpset, for alle de indskrevne på
universitetet havde pligt til at stille til det - hvis de ikke som Søren Kierkegaard blev kasseret.
Læs også
Kierkegaard gik også i København. [[Læs mere|/vejviseren/kierkegaard-gaar]]
[[Guldalderen set gennem Vejviseren af 1845|/vejviseren/vejviser_1845/]]
Kilde: P. Klæstrup: Det forsvundne København 1967.
(Peter eller Christian eller P.C. - det skifter lidt)
Galleri af Klæstrups tegninger på Københavns Bibliotekers hjemmeside.. Nogle af illustrationerne er hentet herfra. Andre er scannet fra den nævnte bog.
"""]]
[[!tag blog vejviseren artikel ]]
[[!tag artikel person klaestrup tid guldalder ]]
[[!meta date="2013-03-28"]]
