[[!meta title="Grundlovsoptog der gik ind i historien"]]
[[!if test="included()" then="""
Følg med på tre byvandringer, der endte i historiebøgerne. To af dem
fandt sted, da Danmark balancerede på randen af revolution. Den tredie
demonstrerede, at kvinderne havde styr på sagerne.
{{ img(path="kvindeoptog4.jpg" link="/vejviseren/grundlovsoptog" class="blog") }}
[[Læs mere...|/vejviseren/grundlovsoptog]]
"""
else="""
Grundlovsoptog der gik ind i historien
Vi går mest i fodsporene på historien og de store begivenheder.
Men fortiden byder selv på byvandringer, hvor historien blev skabt
eller skrevet. Nogle af de ture foregik i København og havde med
Grundloven at gøre. Følg tre markante optog – i 1848, 1915 og 1920.
1848: Martsdagene
Folketoget Fra Rådhuset på Nytorv til Christiansborg Slotsplads
Baggrund
Bølgerne gik højere og højere i 1848 i Europa, hvor befolkningerne
havde været holdt i kort snor i årtier. Optøjer blev til oprør i Rom,
Paris, Wien og Berlin. Frihedsdrømme og fædrelandskærlighed nåede
til Kiel og København.
{{ img(path="marts1848berlin.jpg" class="solo" caption="I Berlin vandt de revolutionære nationalister første runde af Revolutionen. Det var grunden til, at kongen snart lovede at Prøjsen ville støtte Schleswig-Holsteinerne mod de danske undertrykkere.") }}
I København fik den nationalliberale leder Orla Lehmann varmet op
under sine partifæller og under folkestemningen med møder på
Casinoteateret i Amaliegade. Lehmann havde siddet i fængsel for
frækhed mod Kongen; og fræk, det var han. Han ophidsede forsamlingen
med oplysningen om at oprøret var udbrudt i Kiel, og at Hertugdømmerne
ville løsrive sig fra Danmark. Der blev vedtaget resolutioner og
besluttet at gå i optog til den nye konge, Frederik VII, den næste
dag og kræve handling og folkestyre.
Meddelelsen om oprøret i Kiel var opdigtet til lejligheden.
Lehmann havde ingen oplysninger om det, og der var ingen telegraflinie.
Han havde mobiliseret en folkestemning, og så skulle der handles hurtigt!
Forløb
Måske 30.000 mennesker mødte op på Nytorv (hvor det nuværende Domhus
også var Rådhus). På trods af, at folkemassen var ophidset, så foregik
turen i ro og orden. Da man nåede Slottet, var kongens svar parat.
Han gav sig – og lovede at gøre alt for at holde Slesvig i riget.
{{ img(path="1848optog.jpg" class="solo" caption="Optoget d. 21.-3. gik i god ro og orden ned ad Vimmelskaftet. Øverst til højre kiggede Grundtvig ud af vinduet. Til at begynde med tog han ikke del i Folkestyret. Senere blev han en meget engageret parlamentariker.") }}
Forhandlinger havde foregået natten og morgenen igennem. Enevældens
mænd ville ikke tage styrkeprøven mod folkestemningen i København.
Man frygtede måske for blod i gaderne. I stedet kom blodet til at
flyde i Slesvig. For da efterretningen om omvæltningen i København
nåede til Hertugdømmerne, blev et brud næsten uundgåeligt. Tre års
borgerkrig blev konsekvensen.
På Spil
Lehmann havde spillet koldblodigt – og havde fået modstanderen til at
lægge kortene. Hvis nogen havde afsløret hans bluffnummer, var han
ikke gået hen og blevet en af Folkestyrets helte.
Virkning
Vi fik folkestyre med Grundloven året efter, og vi fik tre års
borgerkrig, som Danmark klarede (og regningen kom i 1864). Kongen blev
uhyre populær i folkest brede lag, som den første konstitutionelle monark.
Kongen opgav den enevældige magt. Historien siger, at den unge konge
Frederik VII gav sig, da han fandt ud af: 1) Hvis han ikke var enevældig,
kunne han sove så længe om morgenen, som han lystede. 2) Han kunne
gifte sig med Louise Rasmussen (som blev Grevinde Danner).
Søren Kierkegaard var skuffet. ”Det er som i en familie, hvor
forældrene ikke have kunnet få børnene til at lyde - så siger
forældrene: Nu vel, så tag I kommandoen og lad os lyde, det går bedre.
Og ved forældrenes respekt for, hvad det er at lyde, går det virkelig
et øjeblik bedre. O, men denne usandhed! Og den må dog til sidst føde
en ulykke af sig.”
[[Læs flere af filosoffens udfald mod Folkestyret.|/vejviseren/sak_om_1848/]]
Ulykken var allerede sket. Prisen for Folkestyrets sejr i Danmark
blev et par ubehagelige krige i det dansk-tyske grænseområde.
{{ img(path="oploeb22marts1848.jpg" class="solo" caption="Den 22.-3. 1848 var folk igen på gaden. Den slesvig-holstenske delegation ankom til byen, og forhandlingerne om en ny regering trak ud. En tegner har gengivet en ophidset folkemængde foran Hotel d’Angleterre. De folkelige kræfter var sluppet fri, og Lehmann og de andre nationalliberale havde dem ikke helt under kontrol endnu.") }}
[[Se vores tur ”Vejen til 1864” - designet for skoler, og kan nydes af alle, der vil have overblik.|/skole/vejen-til-1864/]]
Mellemspil
Grundloven var genstand for ændringer, strid og mange optog i slutningen
af 1800-tallet. Kong Christian IX omgav sig med sine valgte ministre
– nævneværdigt JBS Estrup, der styrede 1875-94 - lod hånt om folketingets
flertal og oprettede et korps af gendarmer, der kunne slå ned på utidige
politiske optog og andre unoder fra pøblen.
[[Hør mere om Estrups evner på vores cykeltur på Vestvolden]]
Magtens knude blev løst i 1901, hvor parlamentarisme blev knæsat som politisk skik.
Herefter skulle enhver regering udgå fra folketingens flertal.
1915: Kvinderne viser flaget
Fra Grønningen til Amalienborg og tilbage igen
{{ img(path="kvindeoptog4.jpg" class="solo" caption="Sif Obel bar fanen og ledte fortroppen af demonstrationen, der her er drejet ind på Amalienborg Slotsplads.") }}
Baggrund
Grundloven i 1915 blev gennemført efter en anderledes ordentlig proces
end den i 1849, med års forhandlinger og tovtrækkeri. Kvinderne fik
stemmeret. Ansatte fik stemmeret, og fattige fik det for det meste også.
Først fra 1915 havde et flertal af danskerne faktisk stemmeret til valgene.
Forløb
På Grundlovsdagen d. 5.-6. skulle den nye lov underskrives i Rigsdagen.
Kvinderne indtog byens scene den dag. Festklædte kvinder gik i optog fra
Grønningen på kanten af Østerbro marcherede via Amaliegade til
Amalienborg Slotsplads, hvor en delegation skulle møde kongen.
Det var en gennemkoreograferet og planlagt demonstration, tilrettelagt
af Københavns Kvindelige Gymnastikforening. Kvinderne ville demonstrere,
at de var fuldt i stand til at tage deres ansvar i samfundet.
Virkning
Kong Christian X blev takket, selvom Grundloven af 1915 ikke var hans
ønske, med stemmer til fruentimmere, fattige og folkehold. Det kan man
også høre i slutningen af hans svar til delegationen, hvor han ellers
ønskede kvinderne tillykke:
"På ét sted kan kvinderne ikke undværes, og det er i hjemmene. Her kan
kvindens indflydelse ikke erstattes; thi gennem barnets kærlighed til
hjemmet vækkes kærligheden til vort fælles hjem, Danmark."
{{ img(path="kvindetoget6.jpg" class="solo" caption="Kvindetoget på vej ad Amaliegade. En velorganiseret vandring, som ingen kunne sætte en finger på.") }}
På Spil
Dagen var en triumf for kvinderne med deres velorganiserede optog.
Kongens svar viser dog også, at den fulde lighed ikke var en given
ting endnu.
Kontrasten var i 1915 også tydelig mellem Danmark og størstedelen af
Europa, der lå i krig - med mændene i skyttegravene og kvinderne i fabrikker
på hjemmefronten.
1920 – Mellem statskup og revolution
Fra Københavns Rådhus til Amalienborg
{{ img(path="strejke.jpg" class="solo" caption="I 1920 var der til gengæld uro. I kølvandet på Første Verdenskrig og politisk strid om et afstemningsresultat om grænseændring, balancerede Danmark på randen af revolution.") }}
Baggrund
Det tredje optog fandt sted kun fem år efter, og lige som i 1848 satte
det slesvigske spørgsmål skub i sagerne. Som taber i Første Verdenskrig
måtte Tyskland afstå land og gå med til folkeafstemninger i Slesvig.
Nordslesvig (Zone 1) stemte sig til Danmark, men syd for vore dages
grænse var 80% for Tyskland. Kongen og andre patrioter ønskede, at
Danmark skulle kræve ”Zone 2” gjort neutral, og kæmpe for at især
Flensburg (Flensborg) blev dansk. Her overfor stod statsminister Zahle,
som henviste til danske politiske aftaler og princippet om folkenes
selvbestemmelsesret.
Kongen krævede regeringens afgang og Zahle nægtede igen. Christian X
fyrede derfor regeringen med et folketingsflertal bag sig. Fagbevægelsen
og Socialdemokraterne varslede straks generalstrejke. Det kom til
rasende demonstrationer med arbejdere, der råbte på kongens afgang.
Ville tidens uro give revolution i Danmark?
Forløb
Optog gik fra Københavns Rådhus til Amalienborg. Et flertal af
Borgerrepræsentationen tog turen for at protestere over for kongen.
Siden enevældens dage havde Magistraten nemlig en hævdvunden ret til at få
foretræde for majestæten. Byrødderne talte Thorvald Stauning og andre
socialdemokratiske og radikale ledere. Kongen tog imod advarslen, men
afviste at genindsætte ministeriet Zahle. Bag kulissen fik besindige
borgerlige politikere og HN Andersen fra ØK kongen talt til fornuft.
Kongen fyrede det ministerium, han havde udpeget 5 dage før, og en
upolitisk overgangsregering blev udpeget.
{{ img(path="1920optog.jpg" class="solo" caption="Delegationen ankommer til Amalienborg d. 3.-4. 1920. En gruppe alvorlige mænd og en enkelt dame. Det er Stauning forrest i midten og overborgmester Jens Jensen til venstre for ham. Kvinden er den radikale Elna Munch, der sammen med bl.a. Stauning havde fået idéen til at lægge pres på kongen på den måde. ") }}
På Spil
Statskup? Revolution? Sådan så alternativerne ud, og i udlandet var der
utallige eksempler på uro og omvæltninger. De demokratiske ledere tog
initiativet under Staunings ledelse, og gik på tværs af den stemning,
der herskede i gaden. De viste handlekraft både over for den fornærmede
konge, og over for de vrede demonstranter, der gerne havde set større
omvæltninger.
Virkning
Revolutionen blev afblæst, og ingen dansk konge har blandet sig i politik
siden da. Danmark måtte finde sig i, at halvdelen af Slesvig blev tysk.
Demokratiet kom styrket ud af konfrontationen, og det overlevede både
verdenskrisen og den tyske besættelse.
Først i 1953 blev parlamentarismen skrevet ind i Grundloven. Kong Frederik
IX underskrev den uden protester, og ved den lejlighed blev hans datter
Margrethe også tronarving.
Byvandring som historisk bevægelse
To af vandringerne skete i et land på kanten af kaos, med meget vidtgående
udfald. Kvindernes optog skete under mere fredelige forhold, men havde
en stor symbolsk betydning.
Byvandring.nu glæder sig til at følge andre historiske bevægelser.
Både i byen og i bøgerne.
"""]]
[[!tag blog vejviseren]]
[[!tag artikel emne grundloven folkestyre ]]
[[!meta date="2015-05-26"]]
