[[!meta title="Fuglekvarteret - det ukendte København"]]
[[!if test="included()" then="""
Drej ind af Hejrevej eller Ørnevej i et af Københavns ukendte kvarterer.
Her er gammel industri, ny moské, rækkehuse og fuglefløjt.
[[!img fabrikboligornevej.jpg class="blog" link="/vejviseren/fuglekvarteret"]]
[[Læs mere...|/vejviseren/fuglekvarteret]]
"""
else="""
Fuglekvarteret – fra det ukendte København
[[!img fabrikboligornevej.jpg caption="På hjørnet af Ørnevej og Lærkevej lå et materialkompagni op i 50'erne, hvor klunsere fra hele København kom og afleverede flasker, træ, gamle søm, papir og tagpap, på ladcykler osv." class="solo"]]
Tag på en tur på de midst kendte veje i Fuglekvarteret i Nordvest,
fra urban rodekasse til retlinet rækkehuskvarter.
[[!img 10547586_657514031035170_2248076724050199487_n.jpg class="tall"]]
Siden efteråret 2014 har Byvandring.nu været engageret i et lokalhistorisk
projekt i Fuglekvarteret i København NV. Projektarbejde giver aktivitet i
årets mørke halvdel, og får os ud på steder, som vi ikke kommer normalt.
I dette tilfælde fik vi støtte fra Områdeløft Fuglekvarteret.
Kvarteret byder op med navne som Vibevej, Mågevej, Glentevej, Ørnevej,
Svanevej, Rørsangervej, Stærevej osv. Det er ikke det mest kendte kvarter
i byen. Det hjælper heller ikke, at der er et Fuglekvarter på
Frederiksberg også, med Duevej, Solsortevej, Fuglebakken osv. Der er den
gode forklaring, at begge kvarterer ligger op ad Nordre Fasanvej, der
fandtes længe før der var bymæssig bebyggelse og nogen anledning til at
finde på vejnavne, der smager af natur.
Nordvests Fuglekvarter ligger op til Nørrebro Stationsområdet.
[[Som vi har beskrevet i en anden artikel|/vejviseren/udfordringen/]],
så var dette et grænseland op til 1901, med meget spredt bebyggelse.
[[!img fuglekv1897.png class="solo" caption="Der lå nogle huse langs Fasanvej og Svanevej, men ellers var det en latrinlosseplads i området. Det kom fra København og blev afleveret i et udenbys sogn. Så på kortet fra 1897 er der ikke mange veje i området."]]
[[!img fuglekv1901.png class="solo" caption="Det blev anderledes efter 1901, hvor der straks blev planlagt veje til det kommende Ørnevejskvarter. Kortet fra samme år ser ret udbygget ud – men det er blot udtryk for en plan. Men det var en plan der viste sig at holde."]]
Første del af Fuglekvarteret er altså et område med blandet bolig og
industri fra starten af 1900-tallet. Når det er blandet er det også
fordi boligbyggeriet til dels stod der allerede. Blandt de kandte
virksomheder derude var Nørregade Bolcher. Det forladte fabriksområde
blev fredeligt overtaget af værkstedsfolk og aktivister, og blev kendt
som bolchefabrikken. Nu kan man ikke længere besøge de lave bygninger
ved Glentevej, da her er opført ret dyre ungdomsboliger.
[[!img nbrodamp_sedivy1930.jpg class="solo" caption="Stempel på firmakonvolut fra 1930. Der var gerne lidt forvirring i den del af kvarteret, om hvorvidt man hørte til Nørrebro eller Nordvest, som ikke var et rodfæstet begreb dengang. I dag hedder hele bydelen dog Bispebjerg, men i 1930 var den betegnelse reserveret byen oppe på bjerget."]]
Ørnevejskvarteret har en sjov blanding af småindustri, uelegante
kontorbygninger, ukurante boligejendomme og friskoler - muslimske og
andre. Det grænser op til Novozymes fabrik, der dog for det meste ligger
på Frederiksberg. I den Nørrebro-nære del af kvarteret er der urbant og
lidt ukendt. Så det kvarter skal du have under støvlen, hvis du vil
påstå at være den mindste smule storbysmart.
[[!img moskehejrevej.jpg class="solo" caption="Den nybyggede Iman Ali moske på Hejrevej er en af kvarterets markante bygninger."]]
Den grønne side
Tag Vibevej eller Ørnevej ud til den anden del af kvarteret.
Rørsangervej, Nattergalevej, Skovduestien, Mejsevænget. Her er du inde i
et landskab af lange veje med tre-etagers rækkehuse, anlagt fra 1916 og
frem til 1940’erne. Her er grønt, stille og roligt og en smule anonymt.
Så tilpas anonymt, at man kan lade op, hvis man bor her med fast arbejde.
Man kan finde en bager, en Netto, et par kiosker, Mogekroen og et
møntvaskeri spredt i gaderne - og Ansgar kirke. Men de mere oprivende
dele af byen ikke langt væk.
[[!img gulepalaevest.jpg class="solo" caption="Det Gule Palæ på Vestergårdsvej var den første boligforening i kvarteret, tilbage fra 1916, da man virkelig befandt sig på Vestergårds marker."]]
Det VAR langt væk fra København, da kvarteret blev anlagt. Nok var det
fine boliger for folk, der var undsluppet slummen på Christianshavn
eller Borger-/ Adelgadekvarteret. Men det lå langt ude med spovognen,
og langt op i tiden var her ikke fjernvarme. Opvarmning var med petroleum
– som mange steder i København. Og varmt vand og komfur var via gasapparat.
Man kom 25 øre i apparatet i køkkenet og så var der altså til brusebad og
kogte kartofler, indtil det sagde klik og ”så var der ikke mere for den 25-øre”.
I 1990’erne var der en del byfornyelse i ”Femkanten” som man dengang
kaldte kvarteret, og dermed er det et fungerende boligkvarter med
Grøndalsvænge Skole i midten. Dog er der stadig mange små lejligheder,
der tiltrække studerende mere end lønmodtagere. Men de studerende skal
da have nogen steder at bo i København, så lad os håbe at der ikke bliver
pillet for mget ved det.
Vibevej og Mågevej skærer sig gennem kvarteret fra Genforeningspladsen
til Frederikssundsvej. Helt oppe ved Stærevej ligger der almennyttige
boliger op til Hulgårdsvej. Ved hjørnet mod Hulgårds Plads er
Stjerneparken oprettet, med en attraktiv indretning af hvad der var et
kedeligt parkområde. Hulgårds Plads – tæt på den store trafik – er også
et fænomen, hvor byen kan rumme end del af dem der ynder at drikke øl udendørs.
[[!img stjerneparken.jpg class="solo" caption="Stjerneparken er et af flere eksempler på, at man kan transformere en nederen græs-og-mudderpark til noget folk gider opholde sig i."]]
Ved hjørnet af Hulgårds Plads er vi på kanten af Bellahøj i den ene
retning, Bispebjerg, når man følger Tomsgårdsvej, og Brønshøj i midten
og op ad bakke.
"""]]
[[!tag blog vejviseren ]]
[[!tag artikel sted nordvest]]
[[!meta date="2015-05-27"]]
