[[!meta title="Tag en Spids før turen"]]
[[!if test="included()" then="""
[[!img taarnetstop.jpg]]
En tur op i Frelserkirkens spir på Christianshavn,
med udsigter til noget af det vi kommer forbi på vore ture i bydelen.
[[Læs mere...|/vejviseren/frelsertaarn]]
"""
else="""
Tag en spids før turen
Se din by fra tårnets top
Frelserkirkens snoede spir er vartegn for hellig som hedning på Christianshavn.
Der er også en af de mærkværdigste bygninger i Kongens København.
Vejen op til tårnets top er et eventyr i sig selv.
Men det kan også være opvarmning til en tur med byvandring.nu,
eller din egen optakt til vore Åbne byvandringer på Christianshavn.
Åbne byvandringer på Christianshavn – lørdage 14-16 i april og maj 2014. [[Læs mere...|/aabneture]]
[[!template id=note text="""Tårnet er åbent 10 – 16, med sidste entré 15.45
I sommermånederne (juni – september) er der åbent til 19.30 (sidste entré 19.15).
Søndage åbnes først 10.30.
Du skal regne med mindst 30 minutter til besøget."""]]
[[!img taarnet_tekst.jpg size=x450 class=solo]]
Inde i tårnet
Der er 402 trin op, over halvdelen indeni tårnets konstruktion af mursten
og massive bjælker – ”tårnlanternen”, hvor man stiger op forbi vægterstue
og klokkespil, før man kommer ud på selve Himmelstigen.
Arkitekt Lauritz de Thurah udførte tårnet efter inspiration fra Rom,
men konstruktionen er af pommersk fyr, hvilket gør den svimlende højde mulig.
Det var samme materiale som de skibe der blev bygget ude på Holmen,
hvor de Thurahs bror var Fabriksmester, så måske har han nok kunnet bistå
sin bror med tømmer og tømrere. I 1752 kunne værket krones af den forgyldte
globe og Jesusfiguren, der er 3 meter høj.
[[!img englevinger.jpg size=x450 class=solo]]
Når vi nu er ved de Thurah, så må jeg aflive noget. Ikke arkitekten – men
rygtet om at han kastede sig ud fra tårnet, da han opdagede at det drejede
den forkerte vej. Den historie er, hvad man guideteknisk kalder en skrøne.
Den sande historie om de Thuras liv er mere spændende – om den honette ambition
og intrigerne i 1700-tallets florisante tid, det bitre fjendskab med kollegaen
Nikolaj Eigtved, og kreditorerne der forfulgte ham til gravens rand.
Vues fra vindeltrappen
Fra tårnets indre fører en stejl stige ud på selve ”Himmelstigen” med udsigt
til alle sider. Den fysiske effekt af lys og vind kan udløse en åndelig
opstemthed, så man overvinder enhver frygt for at stige videre op.
Udsigt mod Sjælland
[[!img taarnetstop.jpg size=x450 class=solo]]
Så meget af dette var vand en gang, fyldt ud på Kongers bud, kajer og kanaler
opstod og skibe ankom og bragte varer, handel, rigdom og hæder til Konge og Købmand,
og bragte Københavns navn ud på verdens have. Det er den verden af handel
og søfart som Christianshavn opstår ud af på sine kunstigt anlagte øer,
med kanaler, handelshuse og ydmyge boliger.
Heibergs Havehus
[[!img havehus.jpg size=x450 class=solo]]
Mod nord langs kanalen ligger Søkvæsthusets gule bygninger, og til haven
ligger en lejlighed med et smukt havehus med trappe. Her boede en overgang
ægteparret Heiberg: Johan Ludvig og Johanne Louise. Teaterchefen og
primadonnaen. De holdt det mest udsøgte selskabsliv Guldalderen kunne opbyde.
Det var tidens absolutte smagsdommere, og lysende stjerner i Guldalderens jet-set.
[[Læs om Guldalderens gode selskab i Vejviser 1845|/vejviseren/vejviser_1845/]]
Herfra tog fru Heiberg af sted, udklædt som Amagerpige. Hun færdedes inkognito
blandt bønderne ved Kongelunden og andre steder på øen, og fandt stof til sit
syngespil ”En Søndag på Amager”. Hun kom fra de underste lagt i samfundet,
og havde mange evner, denne fru Heiberg. Derfor skulle hun også føre et særligt
respektabelt liv. Hun er en spændende skæbne med et stænk af tragedie.
[[Vi kommer omkring Søkvæsthuset på turen [[Christianshavn og Holmen|christianshavn]]
Kaserne – lejekaserne – og egen bolig
[[!img lerjekaserne.jpg size=x450 class=solo]]
Se mod øst, lige over kanalen. I 1802 blev den store bygning i Wildersgade kaserne,
i en tid da byen var fuld af soldater. Det var under Napoleonskrigene,
der skulle blive slemme for Danmark og helt katastrofale for Christianshavn.
Det var ikke det bedste byggeri, og snart blev den solgt fra og blev lejekaserne.
I 1980’erne havde beboerne handlekraft til at opkøbe den som ejerlejligheder.
Den historie er med i turen om ”Christianshavn – de vilde år”. [link]
Plads til at boltre sig
[[!img legepladser.jpg size=x450 class=solo]]
Mod syd kan man se over Torvegade mod volden. En facade i forgrunden er
dekoreret med kunst af den amerikanske tegneseriekunstner Will Eisner.
I baggrunden ses Elefantens Bastion med sportsareal og en stor legeplads.
Før i tiden var voldene murene i det fængsel Københavnerne levede i.
Ikke mindst på det tæt befolkede Christianshavn, hvor de var militært område
og utilgængelige indtil 1917. I dag er voldene og graven bevaret netop på Christianshavn.
Det var en fattig bydel, hvor ingen gad investere i opfyldninger og prestigebyggeri.
Så Stadsgraven ligger her i dag, og befolkningen har nu gode grønne områder på voldene.
Fristaden
[[!img christianiafraoven.jpg size=x450 class=solo]]
Et kapitel for sig selv er Christiania – den gamle Bådsmandsgades kaserne.
I 1971 brød lokale folk og slumstormere plankeværket ned til det forladte militære
område – og udløste en langvarig strid, der stadig kan dele vandene i Danmark.
Den historie er med i ”Vilde år på Christianshavn” og skoleturen Borgen og Staden.
For nok er Christiania sin egen, men historien om Fristaden er uløseligt knyttet
sammen med fortællingen om Christianshavn.
En historie vi alle kender
[[!img huspaachr.jpg size=x450 class=solo]]
Husene lå tæt på Christianshavn. Selv om der nu er ryddet op og gjort grønt
i de gamle baggårde. Mellem disse tæt liggende huse finder man de bygninger,
der blev Huset på Christianshavn og Rottehullet. De ligger i Amagergade,
der var en af Københavns fattigste og tættest befolkede gader.
Men som er et af de steder, hvor beboerne vandt kampen om at præge deres kvarter.
Afsluttende ord
[[!img tagkors.jpg size=x450 class=solo]]
Helt oppe i tårnet bliver trinnene smallere og smallere.
Til sidst dækker en krans for udsynet til den forgyldte globe og Kristusfiguren.
Det er den gådefulde slutning på turen før man vender om og går ned.
Kuplen deroppe repræsenterer jordkuglen og Frelseren ovenpå er 3 meter høj.
Tårnet blev beskudt af englænderne under bombardementet i 1807
– men det brød lykkeligvis ikke i brand. Kun mistede Jesus sit ene ben til et engelsk skyts.
Den stolte frelser med flaget har også bistået forsvaret som pejlemærke for Flyvevåbnet,
da det holdt til på den nærliggende Kløvermarken i starten af 1900-tallet.
[[!img taarnfigur.jpg size=x450 class=solo]]
Henvisninger
www.frelserkirke.dk
Himmelstigen: Film af Niels Vest. www.vestfilm.dk/himmelstigen - kan også bestilles gennem biblioteket.
"""]]
[[!tag blog vejviseren]]
[[!tag sted frelserkirken christianshavn ]]
[[!meta date="2014-04-20"]]
